Kendelse af 14-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 8.750 kr. vedrørende udgift til advokat, jf. momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden ikke anses for at være den rette omkostningsbærer.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, som i det centrale virksomhedsregister, CVR, er registreret under branchekoden 96.01.10 – Erhvervs- og institutionsvaskerier.

Indehaveren har udover virksomheden også haft et andet møntvaskeri, som dog brændte ned i 2010, samt to solcentre, der blev afhændet i henholdsvis 2011 og 2012. Disse mindre virksomheder var en del af virksomheden.

SKAT har den 16. juni 2011 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens skattepligtige overskud for 2009 forhøjedes med 231.907 kr., og virksomhedens momstilsvar forhøjedes med 57.976 kr. for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og med 38.325 kr. for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010.

For så vidt angår skattedelen blev denne påklaget til Skatteankenævnet den 29. juni 2011. Skatteankenævnet traf den 17. januar 2012 afgørelse vedrørende klagen over SKATs afgørelse for året 2009 angående fradrag for udgifter til vedligeholdelse af lagerlokaler, ikke godkendt fradrag for fratrukne driftsomkostninger, herunder fotoapparat, sofaer, TV m.m. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse, og virksomheden fik ikke godkendt fradrag.

For så vidt angår momsdelen blev denne påklaget til Landsskatteretten den 29. juni 2011. Klagen blev imidlertid tilbagekaldt ved mail af 11. maj 2012, på baggrund af Skatteankenævnets afgørelse. Landsskatteretten har derfor ikke truffet afgørelse i sagen.

Virksomheden afholdt i forbindelse med klagerne over skatte- og momsansættelsen for perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2010 en udgift til advokatfirmaet [virksomhed2] på 44.550 kr., hvoraf momsen udgjorde 8.750 kr.Momsudgiften blev herefter fratrukket i virksomhedens momsangivelse for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011.

Der er fremlagt kopi af fakturaen, med fakturanummer ...59, udsted til [virksomhed1] v/[person1] den 28. december 2011. Heraf fremgår følgende:

”Skattesag – 2009

”

Følgende fremgår af den vedlagte specifikation:

”SALÆRSPECIFIKATION - FAKTURA NR. ...59

Salær vedrørende juridisk bistand i perioden fra den 3. marts 2011 og frem til den

28. december 2011, herunder

• Modtagelse, oprettelse og journalisering af ny sag

• Diverse drøftelser med klient

• Modtagelse og gennemgang af afgørelse fra SKAT

• Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notat vedrørende muligheden for fradrag

• Forberedelse af og deltagelse i møde med klient

• Gennemgang og vurdering af materiale modtaget fra klient, herunder billeddokumentation og sagkyndige erklæringer

• Telefoniske drøftelser med klient vedrørende klage til Skatteankenævnet og Landsskatteretten

• Anmodning om aktindsigt hos SKAT samt gennemgang af modtagne dokumenter i forbindelse hermed

• Udarbejdelse af klage til Landsskatteretten med bilag samt ekspedition

heraf

• Udarbejdelse af klage til Skatteankenævnet med bilag samt ekspedition

heraf

• Mailkorrespondance med klient i forbindelse med udarbejdelse af klage til Landsskatteretten og Skatteankenævnet

• Modtagelse og gennemgang af korrigeret afgørelse fra SKAT

• Brevkorrespondance med Landsskatteretten vedrørende forventet afgørelse fra Skatteankenævnet

• Modtagelse af og gennemgang af udkast til afgørelse fra Skatteankenævn

• Mailkorrespondance med klient vedrørende forslag til afgørelse fra Skatteankenævnet samt sagens videre forløb

• Sagsbehandling og korrespondance i øvrigt

Salæret for det ovenfor nævnte arbejde udgør efter medgået tid kr. 42.500, men er under hensyntagen til sagens karakter og arbejdets omfang fastsat til kr. 35.000 ekskl. moms.”

SKAT har ved afgørelse af 18. marts 2013 ændret virksomhedens moms og skat for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2011, idet SKAT bl.a. ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 8.750 kr. for udgiften til advokatfirmaet [virksomhed2]. Det var SKATs opfattelse, at virksomheden ikke kunne anses for rette omkostningsbærer, fordi skattesagen fra 2009 vedrørte indehaverens private indkomstopgørelse. Derfor kunne virksomheden ikke fradrage købsmomsen på 8.750 kr.

Der blev anmodet om genoptagelse af afgørelsen, som blev behandlet og afgjort ved SKATs afgørelse af 4. september 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har den 4. september 2013 truffet afgørelse, hvorefter fradrag for købsmoms på 8.750 kr. i perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011 vedrørende udgift til advokat, jf. momslovens § 37, stk. 1, ikke anerkendes, idet virksomheden ikke anses for at være den rette omkostningsbærer.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. henvist til følgende (uddrag):

” Konto 4340 Advokathonorar

Det fremgår af SKATs afgørelse af 18. marts 2013 at der ikke kan godkendes fradrag for den pålagte købsmoms på 8.750 kr. på bilag 140, en regning fra [virksomhed2] vedrørende en skattesag for indkomståret 2009.

Det fremgår ligeledes at SKATs begrundelse for nægtelse af fradraget er at virksomheden ikke kan anses for værende den rette omkostningsbærer, idet retssagen vedrører [person1]s private indkomstopgørelse, og at der som følge af dette ikke kan gives fradrag for den pålagte købsmoms med henvisning til Momslovens § 37, stk. 1 og momsvejledningen 2013, Afsnit D.A.11.1.2.3.

...

SKAT er stadig af den opfattelse at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms på 8.750 kr. med henvisning til ovennævnte begrundelse.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmomsen på 8.750 kr. vedrørende udgift til advokat, da fakturaen blev udstedt til virksomheden, og sagen også vedrørte virksomheden.

Virksomheden har til støtte herfor bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

Kort forløb vedr. faktura 140 hvor jeg ikke acceptere at der ikke er momsfradrag.

Fakturaen er udstedt til [virksomhed1], med CVR nr. [...1] og hele sagen er også vedr. [virksomhed1], derfor må der også være momsfradrag for denne faktura.

Det kan også oplyses at der ikke er søgt omkostdækning til momsbeløbet da skatteadvokat [virksomhed2] oplyser at det er normal praksis at der er momsfradrag i den type sager.

Det kan oplyses at skatteadvokat [virksomhed2] også er af den klare opfattelse at [virksomhed1] v. [person1], er den rette omkostningsbærer.

Skat henviser til en Sag C-104/12 hvilket efter vores opfattelse slet ikke kan anvendes og sammenlignes og gøres anvendelig i denne sag.

Jeg håber med denne henvendelse, at ankenævnet vil ændre Skats opfattelse, således at der er moms fradrag for denne faktura.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har indehaveren ved brev af 14. marts 2014 bl.a. anført følgende (uddrag):

”Efter vores opfattelse er der ikke henvist til nogen lovgivning eller paragraffer fra Skats side som siger at der ikke kan gives dette fradrag. Det må være moms fradrag iht. momsloven § 37, stk. 1 da sagen er rejst mod en faktura vedr. [virksomhed1].”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til om det er med rette, at SKAT ikke har anerkendt fradrag af købsmoms på i alt 8.750 kr. vedrørende udgift til advokat i perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Indledningsvist bemærkes det, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Der er fradragsret for juridisk bistand, hvis tvisten vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, jf. TfS 1989, 85.

Der er derimod ikke adgang til fradrag for moms af indkøb, der anvendes til indehaverens private forbrug.

Det er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden er rette omkostningsbærer, at fakturaen er udsted til virksomheden.

SKAT har oplyst, at man har nægtet fradrag, fordi udgiften til advokaten er erlagt i forbindelse med en skattesag vedrørende indehaverens personlige indkomstopgørelse for året 2009. Virksomheden anses derfor ikke for at være rette omkostningsbærer, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet.

SKATs afgørelse af 16. juni 2011 angik virksomhedens skattepligtige overskud og afgiftstilsvar. Det fremgår af salærspecifikationen fra advokatfirmaet [virksomhed2], at den juridiske bistand drejede sig om udarbejdelse af klager til Landsskatteretten og Skatteankenævnet. Der blev klaget over henholdsvis virksomhedens momstilsvar og forhøjelse af virksomhedens indkomst for året 2009. Da den juridiske bistand derfor ikke vedrørte en sag om indehaverens personlige indkomst, men virksomhedens skattemæssige indkomst og afgiftstilsvar, er virksomheden rette omkostningsbærer.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten det dokumenteret, at advokatomkostningerne har en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens afgiftspligtige aktivitet.

Det findes således ikke at være med rette, at SKAT ikke har anerkendt virksomhedens fradrag af købsmoms på i alt 8.750 kr. vedrørende perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2011, jf. momsloven § 37, stk. 1.

Virksomheden har dermed fuld fradragsret for købsmoms på i alt 8.750 kr. vedrørende udgiften til advokat, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer hermed den påklagede afgørelse.