Kendelse af 29-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

SKAT har anset 12 køretøjer for nye og ikke demobiler og har som konsekvens heraf forhøjet selskabets registreringsafgift med i alt 273.934 kr. og tilsvarende nedsat betalingen af moms med 2.919 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter afgiften til 80.627 kr.

Faktiske oplysninger

Af SKATs sagsfremstilling fremgår vedrørende de faktiske forhold:

”[...]

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden [virksomhed1] A/S blev stiftet i 1999 og har siden juli1999 været registreret for moms og afregning af registreringsafgift.

Selskabet forhandler biler og udfører autoreparationer fra adressen [adresse1], [by1]. Selskabet åbnede den 1.12.2012 også en afdeling i [by2].

Selskabet var i kontrolperioden forhandler af nye biler af mærkerne Citroen og Honda, samt af brugte biler (demo- og byttebiler).

I forbindelse med reparation af biler udlejer/udlåner virksomheden lånebiler til kunden.

De faktiske forhold

Virksomheden har i kontrolperioden, 1.1.2010 - 31.8.2012 indregistreret og solgt 620 nye biler, heraf er de 63 indregistreret af et leasingselskab ([finans1] eller [finans2]).

Virksomheden har af de 620 biler indregistreret 240 af disse til eget brug i virksomheden (demobiler), hvorefter de er blevet videresolgt til slutbruger. Dette svarer til at 38,7 % af det samlede antal solgte nye biler.

SKAT har til kontrollen fået udleveret vognkort på alle 240 demobiler. Ud af disse 240 biler har SKAT valgt at udtage 34 biler til nærmere gennemgang. Efter denne gennemgang er det SKATs opfattelse, at der er grundlag for ændring af virksomhedens afregning af moms og registreringsafgift på 12 af disse biler.

Der har været afholdt et møde med virksomheden den 6.3.2013, omkring SKATs bemærkninger til 9 af bilerne, samt den 16.8.2013 hvor også virksomhedens revisor var tilstede, [virksomhed2] i [by3].

Derudover har virksomhedens revisor den 4. september 2013 pr. mail indsendt bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse.

[...]

1.4.1 Bil 1- Vognnr. 1500040, reg.nr. [reg.nr.1], Honda Jazz 1.4 Comfort

1.4.1.1 De faktiske forhold vedr. bil 1

Bilen er indregistreret første gang den 14.6.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 28.6.2010, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står, at bilen har kørt 1000 km.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber. Slutsedlen

er udateret, og der står at bilen har kørt 1000 km.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, som er dateret den 11.6.2010, samt ovennævnte slutseddel fremgår samme tekst – Bilen leveres med vinterdæk på originale fælge, og at virksomheden beholder sommerdækkene.

På arbejdssedlen fremgår endvidere, at bilen modtages den 15.6 og skal være færdig den 18.6.

Der er endvidere udfærdiget faktura på leje af den solgte bil, [reg.nr.1], til køber af bilen. Det er ikke nævnt hvilken periode bilen er lejet for. Denne faktura er dateret den 28.6.2010.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for anvendelsen af bilen i de 1000 km., der fremgår af slutseddel og faktura.

[...]

1.4.2 Bil 2 - Vognnr. 1200099, reg.nr. [reg.nr.2], Honda Civic

1.4.2.1 De faktiske forhold vedr. bil 2

Bilen står på vognkortet som købt den 26.10.2009.

Bilen er indregistreret første gang den 8.7.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 20.7.2010, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står at, bilen har kørt 1000 km.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er udateret.

På slutsedlen står, at bilen har kørt 1000 km., samt at bilen købes inkl. komplet rustbeskyttelse.

Der er foretaget dobbeltrustbeskyttelse på bilen hos [virksomhed3]. Fakturaen fra [virksomhed3] er dateret den 7.7.2010, og på fakturaen er navnet på køber af bilen påført med håndskrift.

Bilen har ifølge lejekontrakt været udlejet i perioden den 12.7.2010 til den 15.7.2010.

[...]

1.4.3 Bil 3 - Vognnr. 1400016, reg.nr. [reg.nr.3], Honda CR-V Executive

1.4.3.1 De faktiske forhold vedr. bil 3

Bilen er indregistreret første gang den 30.6.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 20.7.2010, hvor der også står, at bilen har kørt 2000 km. SKAT har ikke modtaget faktura på salg af bilen.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er udateret.

På slutsedlen står, at bilen har kørt 2000 km.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, som er dateret den 29.6.2010, fremgår det, at bilen er klargjort og er klar den 2.7.2010.

På en intern værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 8.7.2010, fremgår det, at der er monteret en P-watch og at bilen er blevet klargjort igen.

Køber har ved virksomhedens kasse betalt for bilen den 13.7.2010.

Bilen har ifølge lejekontrakt været lejet ud den 2.7.2010. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for anvendelse af bilen i den tid, som virksomheden står som ejer og bruger af bilen.

[...]

1.4.4 Bil 4 - Vognnr. 650062, reg.nr. [reg.nr.4], Citroen C3 Picasso

1.4.4.1 De faktiske forhold vedr. bil 4

Bilen er indregistreret første gang den 24.8.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 7.9.2010, hvor også salgsfakturaen er dateret. På fakturaen står, at bilen har kørt 1000 km.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er dateret den 2.9.2013. På slutsedlen står, at bilen har kørt 1000 km.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 10.8.2010, fremgår det, at bilen er klargjort og påført logo og tekst, samt at bilen skal leveres den 11.8.

På en intern værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 2.9.2010, fremgår det, at der er monteret fast træk på bilen, og at den er blevet klargjort igen.

Der er fremlagt lejekontrakt på udlejning af bilen den 28.8.2010. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for anvendelse af bilen.

[...]

1.4.5 Bil 5 - Vognnr. 650064, reg.nr. [reg.nr.5], Citroen C3 Picasso

1.4.5.1 De faktiske forhold vedr. bil 5

Bilen er indregistreret første gang den 2.7.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 13.7.2010.

På vognkortet står også, at bilen har kørt 2000 km.

SKAT har ikke modtaget faktura på salg af bilen.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er dateret den 12.7.2010. På slutsedlen står, at bilen har kørt 2000 km.

Køber af bilen har den 8.7.2010 betalt 147.000 kr. med VisaDankort.

Beløbet er identisk med bytteprisen (Prisen for den nye bil - den brugte bil som indgik i handlen) for bilen.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel dateret den 2.7.2010 fremgår det, at bilen er klargjort, og at der er monteret et aftageligt træk.

Der er ikke fremlagt dokumentation for anvendelse af bilen.

[...]

1.4.6 Bil 6 - Vognnr. 650065, reg.nr. [reg.nr.6], Citroen C3 Picasso

1.4.6.1 De faktiske forhold vedr. bil 6

Bilen er indregistreret første gang den 31.8.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 13.9.2010, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står, at bilen har kørt 1231 km.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er dateret den 6.9.2010. På slutsedlen står også, at bilen har kørt 1231

km.

På intern værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 2.9.2010, fremgår det, at der er lavet malerarbejde i forbindelse med nyvognsklargøring.

På intern værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 6.9.2010, fremgår det, at der er blevet monteret træk, der er lagt måtter i bilen og bilen er klargjort. Kundens navn står på arbejdssedlen.

Der er fremlagt en lejekontrakt på udlejning af bilen den 6.9.2010. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for brugen af bilen.

[...]

1.4.7 Bil 7 - Vognnr. 1500042, reg.nr. [reg.nr.7], Honda Jazz 1.4 Comfort

1.4.7.1 De faktiske forhold vedr. bil 7

Bilen er indregistreret første gang den 13.7.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 10.8.2010, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står, at bilen har kørt 1250 km.

SKAT har ikke modtaget nogen slutseddel på salget af bilen.

Køber har med VisaDankort betalt for bilen den 4.8.2013.

Der er monteret solfilm på bilen ifølge faktura fra [virksomhed4]. Fakturaen er dateret den 13.7.2010.

På intern værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 14.7.2010, fremgår det, at bilen er klargjort, der er monteret træk og alufælge på bilen, ligesom der er monteret vinterdæk på bilens originale fælge.

På arbejdssedlen til den interne værkstedsfaktura står købers navn, ligesom der står, at bilen skal være klar til levering den 3.8.2010 kl. 14.00.

Der er ikke fremlagt dokumentation for anvendelse af bilen i den tid, som virksomheden står som ejer og bruger af bilen.

[...]

1.4.8 Bil 8 - Vognnr. 130492, reg.nr. [reg.nr.8], Citroen C1

1.4.8.1 De faktiske forhold vedr. bil 8

Bilen er indregistreret første gang den 29.4.2010 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 23.6.2011, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står, at bilen har kørt 821 km.

Der er udarbejdet slutseddel, som er underskrevet af både sælger og køber.

Slutsedlen er dateret den 15.6.2011. På slutsedlen står at bilen har kørt 821 km.

SKAT har indhentet købers kopi af slutsedlen. Denne kopi er ikke identisk med den slutseddel, som er modtaget fra virksomheden.

Købers kopi er dateret den 15.4.2011. Det står ikke, hvor mange kilometer bilen har kørt, ligesom at der ikke er skrevet hvor meget tågelygterne koster.

Begge disse ting fremgår af slutsedlen som SKAT har modtaget fra virksomheden.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 11.5.2011, fremgår det, at bilen er klargjort, påført logo og tekst, og skal leveres den 16.5.

SKAT var på uanmeldt kontrol den 18.5.2011, ved denne kontrol aflæste SKAT kilometertælleren i bilen til 4 km.

På virksomhedens interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel, dateret den 1.6.2011, fremgår det blandt andet, at der er monteret tågelygter på bilen.

Derudover står købers navn på arbejdssedlen, og der står at bilen skal leveres den 7.6.2011.

Køber har betalt for bilen med VisaDankort den 1.6.2011.

SKAT har fra køber modtaget kopi af et lånetilbud fra et pengeinstitut, som vedrører et lån til køb af bilen, dette lånetilbud er dateret den 31.5.2011.

Virksomheden har fremlagt lejekontrakt på udlejning af bilen den 26.5.2011, derudover er der ikke fremlagt dokumentation for anvendelse af bilen.

[...]

1.4.9 Bil 9 - Vognnr. 1500057, reg.nr. [reg.nr.9], Honda Jazz 1.4 Comfort

1.4.9.1 De faktiske forhold vedr. bil 9

Bilen er indregistreret første gang den 28.7.2011 med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen står som solgt på vognkortet den 22.8.2011, hvor også salgsfaktura er dateret.

På fakturaen står at bilen har kørt 1400 km.

SKAT har ikke modtaget nogen slutseddel på salget af bilen.

På virksomhedens arbejdsseddel, som knytter sig til intern værkstedsfaktura dateret den 26.7.2011, står der følgende tekster "Til [person1]", "På regning til [person1]" og "(Privat)".

Bilen indregistreres den 23.8.2011 til [person1]s ægtefælle, [person2].

[person2]s tidligere bil afmeldes fra registrering den 2.8.2011.

Betaling af bilen er sket den 25.8.2013 med en bankoverførsel.

[...]

2.4. Gennemgang af de enkelte biler

2.4.1 Bil 10 - Vognnr. 451514, reg.nr. [reg.nr.10], Citroen Berlingo

2.4.1.l De faktiske forhold vedr. bil 10

Bilen er købt af virksomheden den 13.2.2012

Bilen er indregistreret første gang den 30.3.2012 med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen er købt til 95.453 kr. inkl. moms, og indregistreret med 69.688 kr. i registreringsafgift, hvilket svarer til en udsalgspris på 164.999 kr.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen sælges den 20.7.2012 for 190.520 kr.

På salgsfakturaen dateret 20.7.2012 fremgår, at bilen har kørt 6500 km. på salgstidspunktet.

[...]

2.4.2 Bil 11 - Vognnr. 170182, reg.nr. [reg.nr.11], Citroen C4

2. 4. 2.1 De faktiske forhold vedr. bil 11

Bilen er købt af virksomheden den 29.2.2012

Bilen er indregistreret første gang den 24.4.2012 med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen er købt til 101.111 kr. inkl. moms, og indregistreret med 57.084 kr. i registreringsafgift, hvilket svarer til en udsalgspris på 158.195 kr.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen sælges den 31.5.2012 for 235.320 kr.

På salgsfakturaen dateret 31.5.2012 fremgår, at bilen har kørt 5000 km. på salgstidspunktet.

[...]

2.4.3 Bil 12- Vognnr. 660176, reg.nr. [reg.nr.12], Citroen C3

2.4.3.1 De faktiske forhold vedr. bil 12

Bilen er købt af virksomheden den 25.5.2012

Bilen er indregistreret første gang den 31.5.2012 med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen er købt til 97.668 kr. inkl. moms, og indregistreret med 34.630 kr. i registreringsafgift, hvilket svarer til en udsalgspris på 131.505 kr.

Virksomheden har herefter tilbageført momsen og dermed udtaget bilen til eget brug.

Bilen sælges den 29.6.2012 for 154.600 kr.

På salgsfakturaen dateret 29.6.2012 fremgår, at bilen har kørt 1.037 km på salgstidspunktet.

[...]”

Klagerens repræsentant har fremlagt uddrag af spørgeskema udsendt til kunder, der har købt en bil hos [virksomhed1] A/S og uddrag af spørgeskema udsendt til værkstedets kunder efter endt værkstedsbesøg.

Der er fremlagt oversigt over demobiler solgt med tab i 2010, 2011 og perioden 1. januar-31. maj 2012.

Klagerens repræsentant har fremlagt uddrag af oversigt over skader på demobiler solgt i 2010.

Der er fremlagt lønseddel vedrørende en medarbejder for juli 2010, hvoraf det fremgår, at medarbejderen beskattes af fri bil.

Det fremgår af udateret slutseddel vedrørende køretøjet af mærket Honda Jazz, 1.4 Comfort med registreringsnummeret [reg.nr.1], at køretøjet ved salget havde kørt 1.000 km og tidligere været anvendt til demonstrations-/udlejningskørsel.

Klagerens repræsentant har fremlagt værkstedsfaktura vedrørende køretøjet af mærket Honda Jazz, 1.4 Comfort med registreringsnummeret [reg.nr.1]. Det fremgår af fakturaen, at fakturadatoen er d. 28. juni 2010 og at ordredatoen er 11. juni 2010.

Det fremgår af faktura af d. 7. juli 2010, at der er foretaget rustbehandling på undervognen på en Honda Civic og den endelige købers efternavn er påført fakturaen med håndskrift.

Der er fremlagt lejekontrakt for køretøjet af mærket Honda Civic 1.8 Sport med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Det fremgår, at køretøjet var udlejet i perioden 12. juli 2010 til 15. juli 2010.

Af faktura af 20. juli 2010 vedrørende køretøjet af mærket Honda Civic 1.8 Sport med registreringsnummeret [reg.nr.2] fremgår, at køretøjet blev solgt d. 20. juli 2010.

Det fremgår af udateret slutseddel vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.1], at køretøjet ved salget havde kørt 1.000 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Det fremgår af lejekontrakt for køretøjet af mærket Honda CR-V Executive med registreringsnummeret [reg.nr.3], at køretøjet var udlejet fra d. 2. juli 2010. Der er ikke angivet slutdato.

Klagerens repræsentant har fremlagt værkstedsfaktura vedrørende køretøjet registreringsnummeret [reg.nr.1]. Det fremgår af fakturaen, at fakturadatoen er d. 26. juli 2010 og at ordredatoen er 8. juli 2010.

Det fremgår af udateret slutseddel vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.3], at køretøjet ved salget havde kørt 2.000 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel. Af køretøjets vognkort fremgår tillige, at køretøjet har kørt 2.000 km.

Der er fremlagt billede af et af selskabets køretøj, hvor selskabets logo er påført.

Der er fremlagt lejekontrakt for køretøjet af mærket Citroen C3 Picasso med registreringsnummeret [reg.nr.4]. Det fremgår, at køretøjet var udlejet fra d. 28. august 2010. Der er ikke angivet slutdato.

Det fremgår af slutseddel af 2. september 2010 vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.4], at køretøjet ved salget havde kørt 1.000 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Af faktura af 31. juli 2010 fremgår, at [virksomhed5] skulle betale selskabet 25.000 kr. vedrørende ”Løntilskud lagermedarbejder juli måned iht. aftale”

Der er fremlagt lønseddel vedrørende en medarbejder for juli 2010.

Klagerens repræsentant har fremlagt værkstedsfaktura vedrørende køretøjet registreringsnummeret [reg.nr.13]. Det fremgår af fakturaen, at fakturadatoen er d. 27. juli 2010 og at ordredatoen er 2. juli 2010.

Det fremgår af slutseddel af 12. juli 2010 vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.13], at køretøjet ved salget havde kørt 1.000 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Af slutseddel af 12. juli 2010 fremgår vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.6], at køretøjet ved salget havde kørt 1.231 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Der er fremlagt lønseddel vedrørende en medarbejder for juli 2010, hvoraf det fremgår, at medarbejderen beskattes af fri bil.

Af slutseddel af 12. juli 2010 fremgår vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.7], at køretøjet ved salget havde kørt 1.250 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Der er fremlagt tilbud af d. 15. april 2011 på køb af en Citroen C1.

Det fremgår af lejekontrakt for køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.8] var udlejet fra d. 26. august 2010. Der er ikke angivet slutdato.

Af slutseddel af 15. juni 2010 fremgår vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.7], at køretøjet ved salget havde kørt 821 km og tidligere været anvendt til demonstrations-/udlejningskørsel.

Der er fremlagt lønseddel vedrørende en medarbejder for juli 2011, hvoraf det fremgår, at medarbejderen beskattes af fri bil.

Af faktura af 22. august 2011 fremgår vedrørende køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.9], at køretøjet ved salget havde kørt 1.400 km og tidligere været anvendt til demonstrationskørsel.

Der er fremlagt dataark for anmeldte standardpriser for køretøjerne af mærkerne Citroen Berlingo, e-HDi 90 Multispace E6G, Citroen C4 e-HDi 110 Seduction E6G 98g og Citroen C3 e-HDi 70 Seduction E5G.

Af vognkort for køretøjet af mærket Citroen Berlingo med registreringsnummer [reg.nr.10] fremgår, at indkøbsprisen var 165.113 kr.

Der er fremlagt anmeldelsesskema til SKAT for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.10].

Det fremgår af slutseddel og faktura for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.10], at køretøjet blev solgt d. 20. juli 2012 til en pris på 190.620 kr. Det fremgår, at køretøjet på salgstidspunktet havde kørt 6.500 km.

Af vognkort for køretøjet af mærket Citroen C4 med registreringsnummer [reg.nr.11] fremgår, at indkøbsprisen var 158.194,90 kr.

Der er fremlagt anmeldelsesskema til SKAT for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.11].

Det fremgår af faktura for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.11], at køretøjet blev solgt d. 31. maj 2012 til en pris på 239.000 kr. Det fremgår, at køretøjet på salgstidspunktet havde kørt 6.500 km.

Af vognkort for køretøjet af mærket Citroen C3 med registreringsnummer [reg.nr.12] fremgår, at indkøbsprisen var 132.140 kr.

Der er fremlagt anmeldelsesskema til SKAT for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.12].

Det fremgår af slutseddel og faktura for køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.12], at køretøjet blev solgt d. 31. maj 2012 til en pris på 239.000 kr. Det fremgår, at køretøjet på salgstidspunktet havde kørt 6.500 km.

Der er fremlagt artikel i [...] den 6. januar 2014 med overskriften ”[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har anset 12 køretøjer for nye og ikke demobiler og har som konsekvens heraf forhøjet selskabets registreringsafgift med i alt 273.934 kr. og samtidig nedsat betalingen af moms med 2.919 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelse bl.a. anført:

”[...]

SKAT har afgjort, at I skal efterbetale registreringsafgift

Indledning

SKAT har gennemført en landsdækkende kontrol af autobranchens behandling af biler indregistreret til eget brug også kaldet demobiler.

I den forbindelse har SKAT undersøgt jeres afgifts- og momsmæssige behandling af demobiler for perioden 1. januar 2010 til 31. august 2012.

Resultatet er, at SKAT afgør, at I skal efterbetale 273.934 kr. i registreringsafgift, mens jeres betaling af moms nedsættes med 2.919 kr.

Det samlede beløb udgør i alt 271.015.

Vi henviser til opkrævningslovens § 5 stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.).

SKATs afgørelse om ændringer

1. Biler indregistreret før den 28. februar 2012:

Forhøjelse af virksomhedens registreringsafgift197.674 kr.

Nedsættelse af virksomhedens moms 2.919 kr.

Forhøjelse af afgifter i alt194.755 kr.

2. Biler indregistreret efter den 28. februar 2012:

Forhøjelse af virksomhedens registreringsafgift 76.260 kr.

Forhøjelse af afgifter i alt271.015 kr.

[...]

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Biler indregistreret før den 28.2.2012

1.1 Talmæssig opgørelse vedr. biler indregistreret før den 28.2.2012

Registreringsafgift:

[...]

1.2 Afgørelse

SKAT forhøjer virksomhedens betaling af registreringsafgift for de 9 biler med i alt 197.674 kr. og nedsætter virksomhedens betaling af moms med 2.913 kr.

Baggrunden er, at det er SKATs opfattelse, at virksomheden ikke reelt var bruger af de 9 biler ved bilernes første indregistrering.

Der henvises til afsnit 1.4 for gennemgang og begrundelser af de enkelte biler.

I alt en forhøjelse på 194.761 kr.

1.3 SKATs begrundelse for ændringen med henvisning til retsregler og praksis

SKAT er, efter gennemgangen af [virksomhed1] regnskabsmateriale, af den overbevisning, at selskabet ikke har afregnet korrekt moms og registreringsafgift i forbindelse med indregistrering og salg af 9 biler.

Bilerne er inden de bliver solgt ikke anvendt på en sådan måde, at der foreligger udtagning efter reglerne i momslovens § 5 stk. 1 og 2.

Der er efter SKATs opfattelse tale om et momspligtigt salg af nye biler, der af selskabet er indkøbt med henblik på videresalg. Den moms som skal betales af de 9 biler, skal derfor opgøres i henhold til reglerne i momslovens § 27.

SKAT har foretaget en konkret vurdering af hver enkelt af de biler, som har været udtaget til kontrol.

Fælles for disse biler er:

• At de ved 1. indregistrering er indregistreret til virksomheden som ejer og bruger.

• At de er udtaget momsmæssigt.

• At der er sket salg til slutbruger inden eller meget kort tid efter, at bilerne bliver indregistreret.

• At de bliver solgt til en pris, der overstiger den pris, som de blev indregistreret til.

• At der ikke er overensstemmelse mellem oplysningerne på slutsedler, fakturaer, betalingsdatoer og på virksomhedens interne værkstedsfakturaer med tilhørende arbejdssedler

SKAT mener derfor, at beregningen af registreringsafgift ved indregistreringen er foretaget på et forkert grundlag. Virksomheden skulle i stedet for have beregnet registreringsafgift af den pris, som blev opnået ved salg til slutbruger, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 3 og stk. 5 jf. § 9, stk. 1 og 2.

Dette begrundes med, at virksomheden ikke anses for reelt, at være bruger af bilerne på indregistreringstidspunktet.

SKAT har i beregningsgrundlaget fratrukket leveringsomkostninger, nummerpladegebyrer

samt udstyr hvoraf der ikke skal beregnes registreringsafgift, SKAT henviser til "Den juridiske vejledning" afsnit E.A.8.1.5.1.

Af praksis på området kan SKAT henvise til Landsskatterettens kendelse af 4. marts 2009, journalnr. 06-02992.

Her udtaler Landsskatteretten, at den afgiftspligtige værdi som hovedregel må anses at være den pris, køretøjet rent faktisk er solgt til. Ifølge landsskatteretten må det afgørende således være, om selskabet reelt var bruger af de indregistrerede biler. Endvidere fremgår det, at dette beror på en konkret vurdering af hver enkelt bil. Det er SKAT som skal dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at selskabet ikke reelt var bruger af bilerne på registreringstidspunktet.

1.4. Gennemgang af de enkelte biler

1.4.1 Bil 1- Vognnr. 1500040, reg.nr. [reg.nr.1], Honda Jazz 1.4 Comfort

[...]

1.4.1.3 SKATs begrundelse vedr. bil 1

Det er SKATs opfattelse, at bilen er solgt senest den 11.6.2010 hvilket er før den bliver indregistreret 1. gang den 14.6.2010.

Den interne værkstedsfaktura med tilhørende arbejdsseddel er dateret den 11.6.2010, og på disse fremgår samme tekst, som også fremgår af slutsedlen, som er underskrevet af både køber og sælger.

Slutsedlen udateret, så der foreligger ingen dokumentation for, hvornår handlen er gennemført.

Desuden foreligger der ingen dokumentation for, hvem der har brugt bilen og hvad bilen har været brugt til i de 1000 km, som fremgår af slutseddel og faktura.

Der er heller ikke nogen dokumentation for at det er denne bil, at omtalte medarbejder har haft til rådighed.

Det fremgår endvidere ikke af fakturaen vedr. leje af bil, hvilken periode køber har betalt for leje af bil og hvilken bil det drejer sig om, hvis det ikke er [reg.nr.14].

SKAT mener derfor, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 14.6.2010

1.4.1.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 1

Registreringsafgift:

Registreringsafgiften af de 165.589 kr. udgør herefter 72.283 kr., se bilag 1 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2010.

I udregningen er medtaget de fradrag, der er i registreringsafgiften, og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.2 Bil 2 - Vognnr. 1200099, reg.nr. [reg.nr.2], Honda Civic

[...]

1.4.2.3 SKATs begrundelse vedr. bil 2

Det er SKATs opfattelse, at bilen er solgt senest den 7.7.2010, altså før den bliver indregistreret første gang den 8.7.2010.

Den dobbelte rustbeskyttelse er faktureret og dermed bestilt senest den 7.7.2010.

SKAT har ved gennemgangen af virksomhedens demobiler konstateret, at det ikke er normalt, at virksomheden får rustbeskyttet deres biler til eget brug.

Derudover er købers navn påført på fakturaen fra [virksomhed3].

Når der endvidere henses til tidligere forklaring på møde den 6.3.2013, og at der ikke ligger nogen dokumentation for, at ovennævnte bil uden at have været ude og køre på vejen, er begyndt at ruste efter 9 måneder, så er det SKATs opfattelse, at det er den endelige køber af bilen, der har bestilt en dobbelt rustbeskyttelse, før bilen indregistreres første gang.

Slutsedlen er udateret, så der foreligger ingen dokumentation for, hvornår handlen er gennemført.

At bilen har været lejet ud i 3 dage efter, at bilen er blevet solgt, ændrer ikke ved at SKAT mener, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift ud fra den pris, bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 8.7.2010.

1.4.2.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 2

Registreringsafgift:

Registreringsafgiften af de 257.637 kr. udgør herefter 135.404 kr., se bilag 2 med udregning fra SKA Ts regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2010.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.3 Bil 3 - Vognnr. 1400016, reg.nr. [reg.nr.3], Honda CR-V Executive

[...]

1.4.3.3 SKATs begrundelse vedr. bil 3

Det er SKATs opfattelse, at bilen er solgt før, eller meget kort tid efter, at bilen er indregistreret 1. gang og senest den 8.7.2010 i forbindelse med den interne værkstedsfaktura fra denne dato, hvor der installeres en P-watch og bilen klargøres igen.

SKAT mener ikke, at det er normal forretningsgang at installere P-watch og klargøre bilen igen 6 dage efter, at bilen sidst har været klargjort på værkstedet, hvis det ikke er fordi at bilen er solgt på dette tidspunkt.

Bilen var klar efter klargøring den 2.7.2010 og solgt senest den 8.7.2010, så bilen har efter SKATs opfattelse, derfor højst været brugt i virksomheden i 6 dage.

Slutsedlen er udateret og betalingen sker 7 dage før, at bilen registreres som solgt. Der er således ingen dokumentation for, hvornår handlen reelt er indgået.

At bilen har været lejet ud en gang efter, at bilen er blevet indregistreret, ændrer ikke ved, at SKAT mener, at der er tale om salg af en ny bil.

Der er heller ikke fremlagt yderligere dokumentation for, hvad bilen har været brugt til. Der er derfor ikke nogen dokumentation for, at bilen har kørt de 2000 kilometer, som fremgår af slutsedlen.

SKAT mener derfor, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 30.6.2010.

1.4.3.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 3

Registreringsafgiften af de 454.581 kr. udgør herefter 264.368 kr., se bilag 3 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2010.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften ogden afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.4 Bil 4 - Vognnr. 650062, reg.nr. [reg.nr.4], Citroen C3 Picasso

[...]

1.4.4.3 SKATs begrundelse vedr. bil 4

Bilen er indregistreret den 24.8.2010 og den 2.9.2010 er der underskrevet slutseddel på salg af bilen. Bilen har derfor kun været indregistreret i 8 dage, inden den bliver solgt.

Det er anført på slutseddel og faktura, at bilen i denne korte periode har kørt 1000 km., men dette kan kun dokumenteres med en enkelt udlejning.

Der er endvidere ikke noget dokumentation for, at bilen har været brugt til kørsel, som berettiger, at bilen er blevet udtaget momsmæssigt i henhold til momslovens § 5.

Efter SKATs opfattelse er der tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

SKAT lægger vægt på den korte tid, bilen har været registreret før salget og de få kørte kilometer.

Det at bilen har haft virksomhedens logo påført i perioden, ændrer ikke ved SKAT's opfattelse af, at der er tale om salg af en ny bil.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 24.8.2010.

1.4.4.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 4

Registreringsafgiften af de 189.322 kr. udgør herefter 83.844 kr., se bilag 4 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2010.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.5 Bil 5 - Vognnr. 650064, reg.nr. [reg.nr.5], Citroen C3 Picasso

[...]

1.4.5.3 SKATs begrundelse vedr. bil 5

Det er SKATs opfattelse, at bilen er solgt før eller meget kort tid efter, at bilen er indregistreret 1. gang, og senest den 8.7.2010, hvor køber betaler bytteprisen for bilen.

Bilen er derfor senest solgt den 8.7.2010, kun 6 dage efter at bilen er indregistreret 1. gang.

Der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem slutseddel på salget og betalingen af bilen, hvorfor det ikke præcist kan dokumenteres, hvornår bilen reelt er solgt.

Derudover sælges bilen med et aftageligt træk, som fremgår af slutsedlen og arbejdskortet fra den 2.7.2010, hvor bilen bliver indregistreret 1. gang.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation (udover virksomhedens bemærkninger, afsnit 1.4.5.2) for, hvad bilen har været brugt til.

Der er ikke nogen dokumentation for, at bilen har kørt de 2000 kilometer, som fremgår af slutsedlen, i den korte periode inden handlen med den endelige køber indgås.

SKAT mener derfor, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift ud fra den pris, bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 2.7.2010.

1.4.5.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 5

Registreringsafgiften af de 202.979 kr. udgør herefter 92.624 kr., se bilag 5 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2010.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.6 Bil 6 - Vognnr. 650065, reg.nr. [reg.nr.6], Citroen C3 Picasso

[...]

1.4.6.3 SKATs begrundelse vedr. bil 6

Ifølge de interne værkstedsfakturaer, så klargøres bilen først den 6.9.2010, hvor der også først lægges måtter i, og der monteres træk på bilen.

Den 6.9.2010 er også den dag, hvor slutseddel er underskrevet og kundens navn fremgår af arbejdsseddel til den interne værkstedsfaktura.

Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen er solgt før eller meget kort tid efter at bilen er indregistreret 1. gang, senest den 6.9.2010.

Der foreligger ingen dokumentation, for hvordan bilen har kørt 1231 kilometer på den korte tid, som den har været indregistreret inden den bliver solgt.

Endvidere er der heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at bilen i den korte ejertid har været brugt til kørsel, som berettiger, at bilen er blevet udtaget momsmæssigt i henhold til momslovens§ 5.

SKAT mener derfor, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1. Jeres oplysninger om at bilen har været udlejet i en dag, ændrer ikke ved SKATs opfattelse.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi, bilen er indregistreret til den 31.8.2010.

1.4.6.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 6

Registreringsafgiften af de 188.739 kr. udgør herefter 83.469 kr., se bilag 6 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift 2010.

I udregningen er der medtaget de fradrag, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.7 Bil 7 - Vognnr. 1500042, reg.nr. [reg.nr.7], Honda Jazz 1.4 Comfort

[...]

1.4.7.3 SKATs begrundelse vedr. bil 7

Det er SKATs opfattelse, at bilen er solgt før eller meget kort tid efter, at bilen er indregistreret første gang.

Bilen får monteret solfilm den 13.7.2010, dette er ikke noget, der normalt bliver gjort på de biler, som virksomheden indregistrer til sig selv.

Derudover fremgår købers navn af arbejdssedlen dagen efter indregistreringen af bilen. Der bliver monteret alufælge, træk på bilen samt monteret vinterdæk på bilens originale fælge, dagen efter at bilen er indregistreret.

Det fremgår endvidere af arbejdssedlen, at bilen skal leveres den 3.8, som er dagen før, at køber betaler for bilen.

Ovennævnte viser efter SKATs opfattelse, at der senest den 14.7.2010 er indgået en aftale om salg af bilen, og ikke den 10.8.2010 som fremgår af vognkort og faktura.

SKAT mener derfor, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 13.7.2010.

1.4.7.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 7

Registreringsafgiften af de 169.046 kr. udgør herefter 74.488 kr., se bilag 7 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift 2010. I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.8 Bil 8 - Vognnr. 130492, reg.nr. [reg.nr.8], Citroen Cl

[...]

1.4.8.3 SKATs begrundelse vedr. bil 8.

Køber betalte den fulde pris (incl tågelygter m.v.) den 1.6.2011.

Dateringen af virksomhedens eksemplar af slutsedlen er ikke den samme, som på den kopi SKAT har modtaget fra køber af bilen.

Derudover mangler der nogle oplysninger på købers kopi af slutsedlen, i forhold til det eksemplar, som virksomheden har lagt frem.

Her tænkes på antal kilometer bilen har kørt, samt prisen på tågelygterne.

Hvis slutsedlen blev udarbejdet den 15.6.2011 (hvilket er 14 dage efter at bilen er betalt), så var prisen på tågelygterne kendt og burde derfor fremgå af købers kopi af slutsedlen.

Så derfor er dateringen af virksomhedens slutseddel ikke den dato, hvor handlen om salg af bilen blev indgået.

Det er derfor SKATs opfattelse, at handlen er indgået senest den 1.6.2011. Dette understøttes af oplysningerne på den interne værksstedsfaktura af 1.6.2011, lånetilbuddet til køber af 31.5.2011, samt dateringen af købers kopi af slutsedlen.

SKAT skal i henhold til virksomhedens bemærkninger gøre opmærksom på, at køber ikke har skrevet under på at bilen har kørt 821 km. ved salget, da det eksemplar køber er i besiddelse af ikke indeholder denne oplysning.

Endvidere er SKAT af den opfattelse, at stelnummeret hele tiden har fremgået af det eksemplar køber er i besiddelse af.

Det er korrekt at stelnummeret er tegnet op på købers kopi, men det står i den nøjagtig samme længde og højde, som på virksomhedens eksemplar, hvorfor SKAT mener at det hele tiden har fremgået af købers eksemplar, men bare er blevet tegnet op.

SKAT konstaterede ved den uanmeldte kontrol den 18.5.2011, at bilen endnu ikke havde været ude og køre.

Bilen har derfor været anvendt i virksomheden i meget kort tid, inden den bliver solgt, og det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk. 1.

Det faktum, at der har været et logo m.v. på bilen og at den kan dokumenteres udlejet 1 dag, ændrer ikke på, at SKAT mener, der er tale om salg en ny bil.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke fra den mindre afgiftspligtige værdi bilen er indregistreret til den 29.4.2011.

1.4.8.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 8

Registreringsafgiften af de 96.669 kr. udgør herefter 30.982 kr., se bilag 8 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2011.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

1.4.9 Bil 9 - Vognnr. 1500057, reg.nr. [reg.nr.9], Honda Jazz 1.4 Comfort

[...]

1.4.9.3 SKATs begrundelse vedr. bil 9

Det fremgår af teksten på den interne værkstedsfaktura, dateret 2 dage før 1. indregistrering, at bilen er til [person1], som er ansat i virksomheden.

Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen hele tiden har været bestemt for [person2], ægtefælle til [person1].

Dette understøttes af, at [person2]s tidligere bil bliver afmeldt den 2.8.2011, og hun står således ikke registreret for nogen bil i perioden 3.8.2011 - 23.8.2011.

Efter SKATs opfattelse kan [person1] og [person2] ikke selv køre i bilen i 4 uger, og bagefter købe den som en demobil, når bilen fra 1. indregistrering har været bestemt til [person2].

Der er derfor efter SKATs opfattelse tale om salg af en ny bil, jf. registreringsafgiftsloven § 8 stk.1.

Der skal derfor betales moms og registreringsafgift, ud fra den pris bilen rent faktisk er solgt til, og ikke af den mindre afgiftspligtige værdi, bilen er indregistreret til den 28.7.2011.

1.4.9.4 Beregning af ny moms og registreringsafgift vedr. bil 9

Registreringsafgiften af de 139.840 kr. udgør herefter 59.679 kr., se bilag 9 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift 2011.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

2. Biler indregistreret efter 28.2.2012

2.1 Talmæssigopgøre/se vedr. biler indregistreret efter 28.2.2012

Registreringsafgift

2.2 Afgørelse

SKAT forhøjer virksomhedens betaling af registreringsafgift for de 3 biler med i alt 76.260 kr.

Baggrunden er, at det er SKATs opfattelse at virksomheden ikke har indregistreret de 3 biler til den almindelige pris, som en uafhængig køber skulle betale for bilen.

Der henvises til afsnit 2.4 for gennemgang og begrundelser af de enkelte biler.

[...]

2.4. Gennemgang af de enkelte biler

2.4.1 Bil 10 - Vognnr. 451514, reg.nr. [reg.nr.10], Citroen Berlingo

[...]

2.4.1.3. SKATs begrundelse vedr. bil 10

Bilen er indregistreret til en udsalgspris på 164.999 kr.

Bilen sælges efter at have været indregistreret hos virksomheden i over 3 måneder og kørt 6500 km, til en pris som ligger væsentligt over udsalgsprisen på 164.999.

Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen den 30.3.2012 ikke er indregistreret til den almindelige pris, som en uafhængig køber skulle betale for bilen.

Det er SKATs opfattelse, at værdien efter registreringsafgiftsloven § 8 kan fastsættes til 186.377 kr. Dette beløb svarer til den pris køretøjet er solgt til den 20.7.2012 fratrukket diverse ikke registreringsafgiftspligtige omkostninger.

SKAT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af markedsprisen for biler af denne model og vogntype.

Baggrunden er at det er SKATs opfattelse, at markedsprisen for en ny bil af denne type, som minimum udgør den pris bilen er videresolgt til. SKAT har lagt vægt på, at bilen ikke længere er fabriksny og har kørt 6500 km.

2.4.1.4 Beregning af ny registreringsafgift vedr. bil 10

Registreringsafgiften af de 186.377 kr. udgør herefter 84.487 kr., se bilag 10 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift - 2012.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

2.4.2 Bil 11 - Vognnr. 170182, reg.nr. [reg.nr.11], Citroen C4

[...]

2.4.2.3 SKATs begrundelse vedr. bil 11

Bilen er indregistreret til en udsalgspris på 158.195 kr.

Bilen sælges efter at have været indregistreret hos virksomheden i over 1 måned og kørt 5000 km, til en pris som ligger væsentligt over udsalgsprisen på 158.195 kr.

Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen den 24.4.2012 ikke er indregistreret til den almindelige pris, som en uafhængig køber skulle betale for bilen.

Det er SKATs opfattelse, at værdien efter registreringsafgiftsloven§ 8 kan fastsættes til 232.926 kr. Dette beløb svarer til den pris køretøjet er solgt til den 31.5.2012 fratrukket diverse ikke registreringsafgiftspligtige omkostninger.

SKAT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af markedsprisen for biler af denne model og vogntype.

Baggrunden er at det er SKATs opfattelse, at markedsprisen for en ny bil af denne type, som minimum udgør den pris bilen er videresolgt til. SKAT har lagt vægt på, at bilen ikke længere er fabriksny og har kørt 5000 km.

2.4.2.4 Beregning af ny registreringsafgift vedr. bil 11

Registreringsafgiften af de 232.926 kr. udgør herefter 105.125 kr., se bilag 11 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift 2012.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]

2.4.3 Bil 12- Vognnr. 660176, reg.nr. [reg.nr.12], Citroen C3

[...]

2.4.3.3 SKATs begrundelse vedr. bil 12

Bilen er indregistreret til en udsalgspris på 131.505 kr.

Bilen sælges efter at have været indregistreret hos virksomheden i 29 dage og kørt 1037, til en pris som ligger væsentligt over udsalgsprisen på 131.505 kr.

Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen den 31.5.2012 ikke er indregistreret til den almindelige pris, som en uafhængig køber skulle betale for bilen.

Det er SKATs opfattelse, at værdien efter registreringsafgiftsloven§ 8 kan fastsættes til 150.920 kr. Dette beløb svarer til den pris køretøjet er solgt til den 31.5.2012 fratrukket diverse ikke registreringsafgiftspligtige omkostninger.

SKAT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af markedsprisen for biler af denne model og vogntype.

Baggrunden er at det er SKATs opfattelse, at markedsprisen for en ny bil af denne type, som minimum udgør den pris bilen er videresolgt til. SKAT har lagt vægt på, at bilen ikke længere er fabriksny og har kørt 1037 km.

2.4.2.4 Beregning af ny registreringsafgift vedr. bil 12

Registreringsafgiften af de 150.920 kr. udgør herefter 48.050 kr., se bilag 12 med udregning fra SKATs regnemaskine på beregning af registreringsafgift 2012.

I udregningen er der medtaget de fradrag/tillæg, der er i registreringsafgiften og den afgiftspligtige værdi ifølge bilens certifikat.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets registreringsafgiftstilsvar for

perioden 2010-2012 nedsættes med 273.934 kr. svarende til den ved SKATs afgørelse af den 12.

september 2013 opkrævede yderligere registreringsafgift.

Der er til støtte for påstanden anført:

Nærværende sag drejer sig overordnet om, hvorvidt [virksomhed1] A/S reelt var bruger af de til selskabet indregistrerede biler solgt i perioden 1. januar 2010 - 28. februar 2012, samt hvorvidt selskabet har anvendt et korrekt afgiftsgrundlag ved beregningen af registreringsafgift for biler indregistreret til selskabet i perioden 28. februar 2012 - 31. maj 2012.

[...]

SAGSFREMSTILLING:

Selskabet [virksomhed1] A/S, hvis rødder kan spores tilbage til 1970'erne, er autoriseret Citroen- og Honda-forhandler, og virksomheden blev i den i sagen omhandlede periode drevet fra selskabets afdelinger i [by1] og [by2]. I dag er [by2]-afdelingen lukket.

Virksomheden har endvidere en værkstedsafdeling i [by1], der foretager service, reparation og skadesbehandling af biler. Værkstedsafdelingen udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede forretning.

Virksomheden beskæftiger 23 medarbejdere og drives af ægteparret [person3] og [person4], der i 2003 overtog forretningen fra [person4]s forældre. [person3] fungerer som virksomhedens bestyrelsesformand og er ansvarlig for virksomhedens bogholderi. [person4] fungerer som direktør og sælger i virksomhedens salgsafdeling.

Virksomheden, der som anført kan spore sine rødder tilbage fra 1970'erne, har aldrig tidligere været indblandet i en afgiftssag, men har altid betalt den skyldige registreringsafgift. Ægteparret har en gang tidligere været udtaget til skattekontrol. Dengang endte sagen med, at ægtepareret fik penge tilbage fra SKAT.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2010 - 31. august 2012 indregistreret og solgt i alt 620 biler, hvoraf 240 biler indregistreredes med virksomheden som ejer og bruger. SKAT har anfægtet den registreringsafgiftsmæssige behandling af 12 af disse biler, svarende til 5 % af det samlede antal indregistrerede biler til virksomheden og mindre end 2 % af det samlede antal indregistrerede biler.

Det bemærkes, at virksomheden i et vist omfang har måttet rekonstruere forløbet omkring hver enkelt bil på grundlag af vognmapper og hukommelsen. Før SKAT indledte kontrollen i september måned 2012 gemte virksomheden ikke dokumentation for kørsel m.v. i mere end 3 måneder. Denne fremgangsmåde har SKAT aldrig tidligere anfægtet, og virksomheden har da også kendskab til, at en tilsvarende fremgangsmåde hos virksomhedens konkurrenter heller ikke anfægtes af SKAT.

Om virksomhedens brug af demobiler

Overordnet anvendes de til virksomheden indregistrerede biler som demobiler i virksomhedens salgsafdeling, som leje- eller lånebiler i virksomhedens værkstedsafdeling, som fri bil til virksomhedens ansatte samt til virksomhedens ærindekørsel.

Salgsafdelingen har et stort behov for at kunne råde over biler til demonstrationsformål. At kunne tilbyde den potentielle kunde en prøvekørsel i den model, som den potentielle kunde overvejer at købe, er således et centralt konkurrenceparameter i bilforhandlerbranchen.

Af denne grund opstiller bilimportørerne minimumskrav om, hvor mange demobiler forhandlerne som minimum skal råde over, herunder at forhandlerne skal råde over både benzin- og dieselmodeller. Importørerne foretager desuden undersøgelser af, om forhandleren efter kundens opfattelse i tilstrækkeligt omfang kan tilbyde prøvekørsel af de bilmodeller, som kunden måtte være interesseret i. Som bilag 2 fremlægges uddrag af en bilimportørs spørgeskema til de kunder, der har købt en bil hos [virksomhed1] A/S. Det fremgår heraf, at tilbuddet om prøvekørsel også efter importørens opfattelse er en afgørende del af den service, som [virksomhed1] A/S forventes at kunne tilbyde sine kunder.

Det må i den forbindelse bemærkes, at importøren ofte har et stort antal forskellige modeller, som kunden kan vælge imellem. Et efter kundens opfattelse tilstrækkeligt tilbud om prøvekørsel forudsætter derfor et stort udbud af forskellige prøvekøretøjer.

Således har Citroens modelprogram 3 hovedserier: C-serien, DS-serien og Van-serien. C-serien findes i 10 forskellige udgaver, DS-serien findes i 4 forskellige udgaver, og Van-serien findes i 6 forskellige udgaver. Hver af disse udgaver findes endvidere i forskellige grundmodeller alt afhængig af, hvilken motor og hvilket udstyr kunden ønsker. Alt i alt spænder Citroens modelprogram over 184 forskellige grundmodeller.

Hondas modelprogram spænder over 5 hovedserier. Jazz-serien findes i 8 forskellige modeller, Civicserien findes i 30 forskellige modeller, CR-V-serien findes i 36 modeller, Accord-serien findes i 30 forskellige modeller, CR-Z-serien findes i 4 forskellige modeller, og varevogn-serien findes i 37 forskellige modeller. Alt i alt spænder Hondas modelprogram over 146 forskellige grundmodeller.

Sammenlagt spænder Hondas og Citroens modelserier over i alt 330 forskellige modeller. Med henblik på at bevare sin konkurrenceevne må virksomheden [virksomhed1] A/S råde over en bred vifte af forskellige modeller. Dertil kommer, at bilimportørerne stiller krav om, at virksomheden stiller både benzin- og dieselmodeller til rådighed.

Særligt når virksomheden holder åbent hus arrangementer, er det nødvendigt, at virksomheden råder over et stort antal biler til demonstrationsformål. Ved disse åbent hus arrangementer har salgsafdelingen i [by1] ca. 250 besøgende på en weekend, mens afdelingen i [by2] har ca. 100 besøgende på en weekend. Kunderne kommer for de flestes vedkommende på samme dag, dvs. om søndagen. Det er helt afgørende for at kunne betjene et så stort antal kunder, at virksomheden råder over et stort antal biler til demonstrationsbrug.

Foruden at være anvendt til fremvisning på virksomhedens adresser i [by1] og [by2] er de i sagen omhandlede biler endvidere blevet anvendt til fremvisning ved diverse øvrige arrangementer. Således er bilerne blevet anvendt til fremvisning ved større tankstationer, golfturneringer, rideklubber, julemesser m.v. Bilerne er endvidere blevet fremvist hos samarbejdspartnere, herunder leasingselskaber.

Som anført udgør værkstedsafdelingen i [by1] en væsentlig del af virksomheden [virksomhed1] A/S' samlede forretning. De i sagen omhandlede biler har i vidt omfang været anvendt til leje eller lånebiler til værkstedsafdelingens kunder i forbindelse med, at kundernes egne biler har været til service, reparation og skadesbehandling på virksomhedens værksted. Det bemærkes i den forbindelse, at en skadesbehandling kan strække sig over flere uger.

Det bemærkes, at det er kutyme i værkstedsbranchen, at kunderne tilbydes en låne- eller lejebil, mens kundernes bil er til service, reparation eller skadesbehandling. Som følge af, at branchen har vænnet kunderne til denne service, forventer kunderne tillige at få stillet en låne- eller lejebil til rådighed. I tilfælde af skader på kundernes biler, har kunderne ofte krav på at få en lånebil stillet til rådighed.

Det er derfor et centralt konkurrenceparameter at kunne tilbyde leje- eller lånebiler, idet kunderne ellers vælger at få deres bil serviceret/repareret andetsteds. Dette stiller meget store krav til det antal biler, som virksomheden skal have indregistreret til eget brug. Værkstedsafdelingen har i gennemsnit 570 indskrivninger pr. måned, hvilket svarer til ca. 6.840 indskrivninger pr. år. Da dette stiller meget store krav til virksomhedens likviditet, kan kundernes ønsker på dette område ikke altid indfries.

Modsat konkurrerende værksteder, har [virksomhed1] som et særligt tiltag besluttet, at virksomheden ikke angiver en kilometerbegrænsning på de biler, der udlånes til virksomhedens værkstedskunder.

Det må bemærkes, at bilimportørerne også foretager tilfredshedsundersøgelser blandt virksomhedens værkstedskunder, jf. det som bilag 3 fremlagte uddrag af spørgeskema. Det fremgår af dette spørgeskema, at også bilimportørerne forudsætter, at tilbuddet om leje-/lånebil er en central del i værkstedets samlede tilbud.

Det er samtidig vigtigt at have for øje, at anvendelsen af låne- og lejebiler til værkstedets kunder også tjener markedsføringsformål. En bil udlånt eller udlejet til en værkstedskunde udgør således et visitkort for virksomheden. Det er derfor vigtigt, at disse biler er i god stand og af den nyeste model.

Det bemærkes, at virksomhedens samlede størrelse ikke muliggør, at virksomheden kan have separate bilflåder til henholdsvis salgsafdelingen og værkstedsafdelingen. De til virksomhedens indregistrerede biler bruges derfor både til demonstrationsformål i salgsafdelingen og leje- eller låneformål i værkstedsafdelingen.

Eksempelvis vil en bil anvendt til demonstrationsformål i salgsafdelingen overgå til leje- eller lånebil i værkstedsafdelingen, når værkstedsafdelingen ikke råder over tilstrækkeligt med låne- eller lejebiler. På denne måde udnyttes de til virksomheden indregistrerede biler optimalt.

Foruden anvendelse i salgsafdelingen og i værkstedsafdelingen anvendes de i sagen omhandlede biler indregistreret til virksomhedens eget brug også som fri bil til nogle af virksomhedens ansatte, ligesom virksomhedens ansatte tilbydes at kunne anvende en bil indregistreret i virksomhedens eget navn til transport til kurser eller lignende. Endelig anvendes de i sagen omhandlede biler indregistreret til virksomhedens eget brug til transport i forbindelse med kundebesøg, afhentning af reservedele, afhentning af post, afhentning af nummerplader og anden lignende ærindekørsel.

Samlet anslår virksomheden, at den konstant har brug for 25 - 30 biler indregistreret med virksomheden som ejer og bruger.

Med henblik på at minimere værditabet på de til virksomheden indregistrerede biler, herunder værditab som følge af slid og fremkomsten af nyere modeller, søger virksomheden at begrænse demonstrationsperiodens udstrækning ved at afhænde bilerne relativt kort tid efter indregistreringen.

Det skal bemærkes, at virksomheden ved indregistrering i virksomhedens eget navn løber en risiko for, at prisen ved det efterfølgende salg er højere end prisen ved indregistrering i virksomhedens eget navn. Det hænder således ofte, at virksomheden lider tab ved et senere salg af de til virksomheden indregistrerede biler.

Som sagens bilag 4, 5 og 6 fremlægges oversigter over de demobiler, som selskabet har måttet sælge med tab i perioden 1. januar 2010- 31. maj 2012. Den negative avance på bilerne er markeret med fed skrift i opgørelserne, og antallet af dage på selskabets lager er markeret med blåt.

Det fremgår af opgørelserne, at selskabet har måttet sælge i alt 49 demobiler med tab, svarende til 20 % af de i perioden indregistrerede demobiler. Det fremgår endvidere, at risikoen for værditab forøges, desto længere selskabet har bilerne på lager.

Det skal endvidere fremhæves, at selskabet har væsentlige omkostninger til driften af selskabets demobiler.

Selskabets årlige udgifter til finansiering af demobilerne udgør ca. kr. 121.000 med den nuværende rentesats. Finansieringsudgifterne er opgjort på baggrund af typiske demobiler, idet finansieringsudgifterne for de enkelte demobiler naturligvis afhænger af, hvornår de enkelte demobiler bliver indregistreret eller solgt.

Hertil kommer udgifter på kr. 200 - 250 til indløsning ved [finans3] (for Citroen-bilernes vedkommende) og [finans4] (for Honda-bilernes vedkommende). Udgifterne til indløsning bogføres som gebyrer, og fremgår således ikke af de enkelte vognkort.

Tilsvarende anslår selskabet, at selskabets administrative udgifter til håndtering af demovogne, herunder arbejde i forbindelse med ind- og omregistrering, udgør ca. kr. 1.000 pr. demobil.

Herudover udgør udgifter til ansvars- og kaskoforsikring af biler indregistreret i selskabets navn eller med selskabet som bruger gennemsnitligt ca. kr. 168.000 årligt i perioden 2010 - 2012, hvilket svarer til ca. kr. 560 månedligt pr. bil. Denne forsikringsudgift bogføres ikke på vognkortene.

Selskabets udgifter til driften af demobiler omfatter endvidere udgifter til skader på demobilerne i forbindelse med kundernes brug af bilerne. Som sagens bilag 7 fremlægges et uddrag af skader på demobiler solgt i 2010.

Selskabet er således reelt selvforsikrende med langt de fleste skader, da skaderne på demobiler typisk er mindre skader, der ikke overstiger selskabets selvrisiko på kr. 5.000.

Omkostningerne ved skader på demobiler afholdes primært af selskabets salgsafdeling, idet værkstedsafdelingen fakturerer salgsafdelingen for arbejdet med udbedring af skaden, og idet biler, der har haft en skade, typisk vil have en lavere salgsværdi. Også værkstedsafdelingen afholder en del af udgifterne til skaderne, idet værkstedsafdelingen alternativt kunne have solgt timerne til eksterne kunder til en højere pris.

Biler indregistreret før den 28. februar 2012

Bil 1: Honda Jazz, 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.1]

Den 14. juni 2010 indregistrerede virksomheden en Honda Jazz, 1.4 Comfort med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden anvendte i perioden 14. juni 2010 til 28. juni 2010 bilen til demonstrationsformål samt som fri bil til sælgeren [person5], jf. den som bilag 8 fremlagte lønseddel for [person5] for juni 2010. Bilen havde på salgstidspunktet den 28. juni 2010 kørt 1.000 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 9.

I forbindelse med klargøringen af bilen til demonstrationsbrug oprettedes på virksomhedens værksted en ordre den 11. juni 2010 på klargøring og ekstraudstyr, jf. bilag 10. Denne ordre holdtes åben i hele demonstrationsperioden, idet bilens demonstrationsformål kunne nødvendiggøre yderligere rengøring, ændring af bilens udstyr eller lignende i løbet af demonstrationsperioden. På samme ordre blev den senere købers ønske om udstyr påført, hvorefter der på grundlag af ordren udarbejdedes en intern faktura til salgsafdelingen.

Det er således naturligt, at værkstedsordren udviser det samme udstyr som den senere købers slutseddel.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af den interne arbejdsseddel, jf. bilag 10, at bilen blev klargjort dels i forbindelse med ibrugtagningen til demonstrationsformål og dels i forbindelse med salget den 28. juni 2010.

Den på arbejdssedlen anførte dato (den 18. juli 2010) var den dato, hvor værkstedet senest skulle være færdig med klargøringen af den pågældende bil, således at bilen herefter kunne anvendes til demonstration.

I forbindelse med salget af bilen den 28. juni 2010 blev køber foruden selve købet faktureret for en tidligere leje af en anden af virksomhedens biler. Den i sagen omhandlede Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.1] var således ikke udlejet til køber eller andre forinden salget den 28. juni 2010.

Bil 2: Honda Civic 1.8 Sport med reg. nr. [reg.nr.2]

Den 8. juli 2010 indregistrerede virksomheden en Honda Civic 1.8 Sport med reg. nr. [reg.nr.2] med virksomheden som ejer og bruger.

Virksomheden købte bilen den 26. oktober 2009. Bilen havde forinden indregistreringen stået på de udendørs arealer ved forretningen i omtrent 9 måneder. På tidspunktet for ibrugtagningen den 8. juli 2010 viste bilen tegn på begyndende rust i undervognen. Som følge heraf besluttedes det at give bilen en undervognsbehandling hos [virksomhed3], jf. faktura af den 7. juli 2010 fremlagt som bilag 11.

Bilen er i perioden 8. juli 2010 - 20. juli 2010 brugt til demonstrationsformål.

I perioden 12. juli 2010 til 15. juli 2010 var bilen udlejet, jf. den som bilag 12 fremlagte lejekontrakt.

Udlejningen af bilen havde delvist et markedsføringsformål. Lejer var således stewardesse, og det var ved udlejningen forudsat, at bilen skulle vises frem i lufthavnen for en række af lejers kollegaer. Det er virksomhedens erfaring, at en sådan fremvisning er en god måde at markedsføre virksomhedens biler på.

Bilen blev solgt til [person6] den 20. juli 2010, og bilen havde på salgstidspunktet kørt 1.000 km, jf. den som bilag 13 fremlagte faktura og den som bilag 14 fremlagte slutseddel.

Fakturaen fra [virksomhed3], jf. bilag 11, var oprindeligt ikke påført bilens interne nummer. I forbindelse med bogføringen af fakturaen, der først skete efter salget af bilen den 20. juli 2010, blev købers navn anført på fakturaen, idet den sælger, der havde stået for salget af bilen, ikke kunne huske bilens interne nummer på tidspunktet for bogføringen af fakturaen. Angivelsen af købers navn på fakturaen er således ikke udtryk for, at undervognsbehandlingen er bestilt afkøber.

Bil 3: Honda CR-V Executive med reg. nr. [reg.nr.3]

Den 30. juni 2010 indregistrerede virksomheden en Honda CR-V Executive med reg. nr. [reg.nr.3] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen har efterfølgende været anvendt til demonstrationsformål i perioden 2. juli 2010 - 13. juli 2010.

Bilen klargjordes første gang den 2. juli 2010, hvor bilen udlejedes til en kunde i [by4], jf. lejekontrakt fremlagt som bilag 15. Da lejeren ikke på forhånd vidste, hvor mange dage lejer havde behov for at leje bilen, besluttedes det at holde lejeperioden åben. Det endte med, at lejer lejede bilen i flere dage, og lejeperioden var således ikke begrænset til den 2. juli 2010.

Efter endt udleje var det virksomhedens hensigt, at bilen, foruden anvendelse til demonstrationsformål, skulle anvendes til virksomhedens ærindekørsel til motorkontor, bank, afhentning af reservedele og nummerplader m.v. Det er til denne kørsel praktisk at have en P-watch installeret, og da en stor del af virksomhedens kunder samtidig ønsker P-watch monteret i den købte bil, lod virksomheden en P-watch isætte. Det bemærkes, at det ikke er usædvanligt, at virksomheden isætter en P-watch på en endnu ikke solgt bil.

Til isættelse af P-watch'en oprettedes en ordre på værkstedet, jf. værkstedfaktura med tilhørende arbejdsseddel fremlagt som bilag 16. Denne værkstedsordre oprettedes den 8. juli 2010, og som beskrevet ovenfor, er det ikke usædvanligt, at værkstedsordrer først lukkes i forbindelse med det endelige salg af en demo-, leje- eller lånebil. I forbindelse med salget af bilen den 13. juli 2010 blev der foretaget endnu en klargøring af bilen, hvorefter værkstedsordren oprettet den 8. juli 2010 lukkedes.

Det bemærkes, at der således blev foretaget 2 klargøringer af bilen, henholdsvis den 2. juli 2010 og den 13. juli 2010.

På salgstidspunktet den 13. juli 2010 havde bilen kørt 2.000 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 17 og vognkort fremlagt som bilag 18.

Bil 4: Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.4]

Den 24. august 2010 indregistrerede virksomheden en Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.4] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen blev i perioden 24. august- 2. september 2010 anvendt til demonstrationsformål og til virksomhedens eget brug ved ærindekørsel til motorkontor m.v.

Bilen klargjordes den 10. august 2010, i hvilken forbindelse bilen påførtes [virksomhed1]s logo.

Virksomhedens logo påføres udvalgte demo-, leje- og lånebiler, hvilket giver virksomheden reklame i forbindelse virksomhedens eget brug eller ved udlejning af de pågældende biler, jf. til eksempel det som bilag 19 fremlagte billede af en bil påført virksomhedens logo.

Bilen var udlejet fra den 28. august 2010 og nogle dage fremefter, jf. lejekontrakt fremlagt som bilag 20. Idet lejer på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse ikke vidste, hvor mange dage lejerville have behov for bilen, blev der ikke aftalt nogen slutdato for lejeperioden.

På salgstidspunktet den 2. september 2010 havde bilen kørt 1000 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 21.

Bil 5: Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.13]

Den 2. juli 2010 indregistrerede virksomheden en Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.13] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen blev i perioden 2. juli 2010 - 8. juli 2010 anvendt til demonstrationsformål samt som transportmiddel til en sælger fra importøren [virksomhed5].

Den pågældende sælger blev ansat i bestræbelserne på at øge [virksomhed1] A/S' markedsandele på markedet for reservedele til Citroen-biler. Ansættelsen skete på vilkår af, at importøren [virksomhed5] betalte sælgerens løn, mens [virksomhed1] A/S skulle stille bil, telefon, pc m.v. til rådighed for sælgeren. Bilen blev af selskabet stillet til sælgerens rådighed i det håb, at sælgeren kunne øge virksomhedens markedsandele inden for salg af reservedele til Citroen-biler. I forbindelse med dette salgsarbejde tilbagelagde den pågældende sælger et ikke uvæsentligt antal kilometre.

Faktura til [virksomhed5] samt lønseddel for den pågældende sælger fremlægges som bilag 22 og bilag 23.

Den pågældende sælger havde behov for et aftageligt træk i forbindelse med sælgerens udførelse af salgsarbejdet, hvorfor et sådant blev monteret, jf. værkstedsfaktura af den 2. juli 2010 fremlagt som bilag 24.

Efter endt arbejdstid for sælgeren samt i weekenden den 2. - 4. juli 2010 har bilen været anvendt til demonstrationsformål på virksomhedens adresse.

Der bemærkes, at bilen har været klargjort 2 gange, henholdsvis i forbindelse med ibrugtagning den 2. juli 2010 og i forbindelse med salget af bilen den 8. juli 2010.

På salgstidspunktet den 8. juli 2010 havde bilen kørt 2000 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 25.

Bil 6: Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.6]

Den 31. august 2010 indregistrerede virksomheden en Citroen C3 Picasso med reg. nr. [reg.nr.6] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen blev i perioden 31. august- 6. september 2010 anvendt til demonstrationsformål og til virksomhedens eget brug ved ærindekørsel til motorkontor m.v.

Ved klargøringen i forbindelse med salget af bilen blev der foretaget malerarbejde, ilagt måtter og monteret træk på bilen.

På salgstidspunktet den 6. september 2010 havde bilen kørt 1231 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 26.

Bil 7: Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.7]

Den 13. juli 2010 indregistrerede virksomheden en Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.7] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen blev i perioden 13. juli 2010 - 3. august 2010 anvendt til demonstrationsformål samt fri bil til [person1], der er ansat i virksomheden som sælger. [person1] anvendte den omhandlede bil i forbindelse med sin sommerferie.

Som bilag 27 fremlægges kopi af lønseddel til [person1]. Det fremgår heraf, at [person1] har været beskattet af værdien af den omhandlede Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.7].

I forbindelse med indregistreringen til virksomhedens eget brug monteredes solfilm på bilen. Dette dels til brug for [person1] og dels til brug for fremvisning af potentielt ekstraudstyr til kunder.

I forbindelse med salget af bilen den 3. august 2010 blev endvidere monteret alufælge, træk og vinterdæk. Det bemærkes, at værkstedsordren er oprettet den 14. juli, og i lighed med det ovenfor anførte vedrørende bil 1 og bil 3 stod værkstedsordren åbent indtil salget af bilen. Monteringen af alufælge, træk og vinterdæk er således ikke sket den 14. juli 2010, men først i forbindelse med salget af bilen den 3. august 2010.

På salgstidspunktet den 3. august 2010 havde bilen kørt 1250 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 28.

Bil 8: Citroen C1 med reg. nr. [reg.nr.8]

Den 29. april 2011 indregistrerede virksomheden en Citroen C1 med reg. nr. [reg.nr.8] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen blev i perioden 16. maj 2011 - 1. juni 2011 anvendt til demonstrationsformål og som udlejningsbil.

Virksomheden gav allerede den 15. april 2010 den senere køber et tilbud på en Citroen C1 med henblik på, at køber kunne forevise tilbuddet til brug for en lånegodkendelse i købers bank, jf. bilag 29. Tilbuddet, der ikke var specificeret med stelnummer m.v. og aldrig blev accepteret, udgør dog ikke en endelig aftale. Stelnummeret samt ekstraudstyr er først påført købers kopi efter købet af bilen. Det er virksomhedens vurdering, at påførslen af stelnummer m.v. kan være foretaget af køber eller bank, i forbindelse med, at banken tog pant i bilen. Det bemærkes i den forbindelse, at den omhandlede bil inden salget er blevet klargjort til demonstrationsbrug fra den 16. maj 2011, og bilen er i den forbindelse bl.a. blevet påført virksomhedens logo. Dette giver selvsagt ingen mening, hvis bilen allerede da var solgt.

Den endelige aftale med køber blev først indgået den 1. juni 2011.

Inden da havde bilen været udlejet den 26. maj 2011 til en virksomhed i [by5], jf. bilag 30.

I forbindelse med ibrugtagningen til demonstrationsformål blev bilen klargjort til levering til virksomhedens salgsafdeling den 16. maj 2011. Herefter har bilen været anvendt til demonstrationsformål indtil salgstidspunktet den 1. juni 2011. I forbindelse med salget af bilen blev bilen klargjort endnu en gang. På grund af den pågældende sælgers ferie blev den sidste klargøring først faktureret til salgsafdelingen den 16. juni 2011.

På salgstidspunktet den 1. juni 2011 havde bilen kørt 821 km, jf. slutseddel fremlagt som bilag 31.

Bil 9: Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.9]

Den 28. juli 2011 indregistrerede virksomheden en Honda Jazz 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.9] med virksomheden som ejer og bruger.

Bilen er i perioden 28. juli 2011 - 22. august 2011 anvendt til demonstrationsformål samt fri bil til sælgeren [person1].

Som bilag 32 fremlægges lønseddel for [person1]. Det fremgår heraf, at [person1] har været beskattet af værdien af den omhandlede bil i juli og august 2011.

Efter at have anvendt den omhandlede bil, besluttede [person1] og hans ægtefælle at købe bilen af virksomheden. Aftale herom blev indgået den 22. august 2011. Der blev ikke udarbejdet slutseddel i den forbindelse, men salget er faktureret på datoen for aftalens indgåelse, jf. bilag 33.

Det bemærkes, at der ikke forelå nogen aftale på tidspunktet for bilens første indregistrering om, at [person1]s ægtefælle, [person2], skulle købe bilen. Beslutningen om at købe bilen er først truffet efter, at [person1] og [person2] har haft lejlighed til at køre i bilen.

I forbindelse med [person1] og [person2]s køb af bilen blev bilen klargjort af værkstedet.

Klargøringen påførtes værkstedsordren oprettet den 28. juli 2011.

Biler indregistreret efter den 28. februar 2012

De i sagen omhandlede biler indregistreret efter den 28. februar 2012 er af [virksomhed1] A/S købt hos importøren [virksomhed5].

De i sagen omhandlede biler indregistreret efter den 28. februar 2012 blev solgt billigt af [virksomhed5], idet der var tale om udgående bilmodeller, som [virksomhed5] gerne ville afsætte med henblik på at mindske værditab og skabe lagerplads til nyere modeller. Af samme grund blev bilerne solgt stelnummerspecifikt.

Ved bilernes indregistrering anvendtes selskabet beregninger, som [virksomhed5] havde udarbejdet til brug for afgiftsberigtigelsen af de pågældende køretøjer. Selskabet har således beregnet den afgiftspligtige værdi på grundlag af selskabets indkøbspris med fradrag beregnet på grundlag af [virksomhed5]s anmeldte priser, der også er godkendt af SKAT, jf. bilag 34, 35 og 36.

Det bemærkes, at når de af [virksomhed5] beregnede liste- og standardpriser, jf. bilag 34, 35, og 36, ikke stemmer overens med priserne i nærværende sag, skyldtes dette de ovenfornævnte rabatter givet af [virksomhed5] til [virksomhed1] A/S. Det bemærkes, at [virksomhed5] - også efter SKATs kontrol - fastholder, at beregningerne, herunder beregningerne af fradrag, er rigtige.

Bil 10: Citroen Berlingo med reg. nr. [reg.nr.10]

Bilen er købt af virksomheden den 13. februar 2012, og indregistreret med virksomheden som ejer og bruger den 30. marts 2012. [virksomhed1] A/S' indkøbspris var kr. 95.453 inkl. moms, og efter registreringsafgift på kr. 69.688 var bilens samlede pris på kr. 165.113, jf. vognkort fremlagt som bilag 37. Som bilag 38 fremlægges anmeldelsesskema til SKAT.

Bilen solgtes den 20. juli 2012 til en pris på kr. 190.620, jf. slutseddel og vognfaktura fremlagt som sagens bilag 39 og bilag 40. Bilen havde på salgstidspunktet kørt 6500 km.

Bil 11: Citroen C4 med reg. nr. [reg.nr.11]

Bilen er købt af virksomheden den 29. februar 2012, og indregistreret med virksomheden som ejer og bruger den 24. april 2012. [virksomhed1] A/S' indkøbspris var kr. 101.111 inkl. moms, og efter registreringsafgift på kr. 57.084 var bilens samlede pris på kr. 158.195, jf. vognkort fremlagt som bilag 41. Som bilag 42 fremlægges anmeldelsesskema til SKAT.

Bilen solgtes den 31. maj 2012 til en pris på kr. 235.320, jf. vognfaktura fremlagt som sagens bilag 43. Bilen havde på salgstidspunktet kørt 5000 km.

Bil 12: Citroen C3 med reg. nr. [reg.nr.12]

Bilen er købt af virksomheden den 25. maj 2012, og indregistreret med virksomheden som ejer og bruger den 31. maj 2012. [virksomhed1] A/S' indkøbspris var kr. 96.668 inkl. moms, og efter registreringsafgift på kr. 34.630 var bilens samlede pris på kr. 131.505, jf. vognkort fremlagt som bilag 44. Som bilag 45 fremlægges anmeldelsesskema til SKAT.

Bilen solgtes den 29. juni 2012 til en pris på kr. 154.600, jf. slutseddel og vognfaktura fremlagt som bilag 46 og bilag 47. Bilen havde på salgstidspunktet kørt 1037 km.

Detailmarkeder for biler

[virksomhed1] A/S' afregning af registreringsafgift på grundlag af selskabets indkøbspris skal ses i lyset af, at det som følge af forholdene i markedet for detailsalg af biler ikke er usædvanligt, at forhandlere må afsætte biler uden avance eller ligefrem med tab.

Markedet for detailsalg af biler er overordnet påvirket af en ekstrem konkurrence blandt forhandlerne, en stor prisbevidsthed blandt forbrugerne, bilimportørerne pres på forhandlernes avancer samt selve udformningen af registreringsafgiftslovgivningen.

Til illustration kan henvises til artikel i [...] den 6. januar 2014, jf. bilag 48.

Således findes der et meget højt antal forhandlere på det danske marked for detailsalg af biler. Som følge heraf kæmper mange bilforhandlere for overlevelse, og det anslås, at markedet på længere sigt alene kan bære det halve antal forhandlere, jf. ovenfornævnte avisartikel fremlagt som bilag 48. Denne ekstreme konkurrencesituation presser naturligt priserne på biler.

Markedet præges endvidere af, at forbrugerne er meget bevidste om prisen på en ny bil, idet kunden som oftest har undersøgt markedet på forhånd, og kunden derfor præcist kender prisen på en ny bil. Prisbevidstheden hos kunderne er et resultat af finanskrisen og det forhold, at kunderne hurtigt og let kan finde information om det generelle prisniveau. Forbrugerne efterspørger i stigende grad en rabat, særligt på demobiler. Forbrugerne er villige til at shoppe rundt mellem de enkelte forhandlere for at opnå den størst mulige rabat. Priserne på biler presses således yderligere af, at der på et i forvejen ekstremt konkurrencepræget marked findes stor prisbevidsthed og prisgennemsigtighed.

Endelig præges det nuværende marked af, at bilimportørerne udøver deres store indflydelse med henblik på at presse forhandlernes avance på salget af biler, der ofte må sælge bilerne med tab eller ingen avance. Dette bl.a. via nogle af importørerne fastsatte bonusordninger, og importørers krav om forhandlerens afsætning af et mindste antal biler. Importørernes pres på forhandlerens avancer bevirker derved, at markedsprisen på fabriksnye biler yderligere presses.

Sammenfattende bevirker forholdene i markedet for detailsalg af biler og det deraf afledte pres på nyvognspriserne, at en forhandler ved indregistreringen af en demo bil ingenlunde kan påregne at sælge demobilen med en avance. Når [virksomhed1] A/S har afgiftsberigtiget de i sagen omhandlede biler indregistreret efter den 28. februar 2012 på grundlag af selskabets indkøbspris, skal dette naturligvis ses i lyset heraf.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at selskabet [virksomhed1] A/S var den reelle bruger af de i sagen omhandlede biler indregistreret til virksomheden og solgt i perioden 1. januar 2010 - 28. februar 2012.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det endvidere gældende, at selskabet [virksomhed1] A/S ved indregistreringen af biler til virksomheden i perioden 30. marts 2012 - 31. maj 2012 har været berettiget til at beregne den afgiftspligtige værdi på grundlag af selskabets indkøbspris.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det i første række gældende, at den af SKAT efteropkrævede registreringsafgift skal fragå ved opgørelsen af selskabet [virksomhed1] A/S' skattepligtige indtægt, jf. statsskattelovens § 4.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det i anden række gældende, at den af SKAT efteropkrævede registreringsafgift udgør et fradragsberettiget driftstab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Vi vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringender.

Biler indregistreret før den 28. februar 2012

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, at der skal svares registreringsafgift til statskassen ved registrering af motorkøretøjer. Registreringsafgiften beregnes på grundlag af den afgiftspligtige værdi som opgjort efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 8 - 10 A.

Den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer opgøres på grundlag af køretøjets almindelige pris på registreringstidspunktet ved salg til bruger her i landet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Den afgiftspligtige værdi er efter administrativ praksis den pris, som bilerne rent faktisk sælges for til bruger, hvilket ved indregistrering af en bil med bilforhandlerne som ejer og bruger forudsætter, at bilforhandleren var den reelle bruger af bilen på indregistreringstidspunktet, jf. Landsskatterettens kendelse af den 4. oktober 2001, offentliggjort i SKM2001.546.LSR, og Landsskatterettens utrykte kendelse af den 4. marts 2009 (j.nr. 06-02992). Disse afgørelser fastslår endvidere, at SKAT bærer bevisbyrden for, at selskabet ikke reelt var bruger af de pågældende biler på indregistreringstidspunktet.

Sagen SKM2001.546.LSR angik skattemyndighedernes afkrævning af yderligere registreringsafgift af 13 biler indregistreret til en bilforhandler som demobiler. De i sagen omhandlede biler var solgt til en højere pris, end bilerne var afgiftsberigtiget til. Skattemyndighederne var af den opfattelse, at indregistreringen som demo bil af de i sagen omhandlede biler var udtryk for omgåelse af reglen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, idet bilforhandleren efter SKATs opfattelse ikke reelt havde været bruger af bilerne. Dette under henvisning til den tidsmæssige udstrækning af demonstrationsperioden og det af bilerne kørte antal kilometer i demonstrationsperioden.

Det må fremhæves, at af de i sagen omhandlede 13 biler havde 9 biler kørt under 50 kilometer i demonstrationsperioden, mens de resterende 4 biler havde kørt 500 kilometer i demonstrationsperioden.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

[...]

Ved Landsskatterettens utrykte kendelse af den 4. marts 2009 (j.nr. 06-02992) tog Landskatteretten igen stilling til, om en bilforhandler reelt havde været bruger af en række demobiler. Skattemyndighederne havde i sagen afkrævet yderligere registreringsafgift for i alt 17 biler indregistreret som demobiler under henvisning til, at bilerne efter skattemyndighedernes opfattelse alene havde kørt et begrænset antal kilometer og var solgt inden for en kortere tid efter indregistreringen.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

[...]

Det fremgår af Landsskatterettens præmisser, at der foretages en konkret vurdering for hver enkelt bil af, om det må anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at forhandleren var den reelle bruger af bilen på indregistreringstidspunktet.

I kendelsen lægger Landsskatterettens medlemmer konkret vægt på oplysningerne om demonstrationsperiodens udstrækning samt det af demobilen kørte antal kilometer i demonstrationsperioden. Det fremgår forudsætningsvist af præmisserne, at andre momenter selvsagt også kan tillægges vægt, herunder oplysningerne om et stort behov for anvendelse af demobiler til åbent hus arrangementer m.v.

Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at samtlige demobiler på salgstidspunktet havde kørt mindre end 2000 kilometer. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at opstille en sådan fast grænse for, hvor mange kilometer en demobil skal køre, førend selskabet kan anses for den reelle bruger af de indregistrerede demobiler.

Det er interessant, at Landsskatteretten fandt, at bilforhandleren havde været reel bruger af samtlige de biler, der på salgstidspunktet havde kørt 700 kilometer eller mere. Omvendt fandtes bilforhandleren ikke at have været den reelle bruger af de demobiler, der på salgstidspunktet havde kørt 500 kilometer eller mindre. Sidstnævnte ligger på linje med Landsskatterettens kendelse i SKM 2001.546.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at bilforhandleren ikke havde været den reelle bruger af samtlige sagens biler, der alle havde kørt 500 km eller mindre.

Det er endvidere interessant, at det ved at sammenholde de enkelte biler i sagen fremgår, at Landsskatteretten tillagde oplysningerne om det kørte antal kilometer på salgstidspunktet større vægt end oplysningerne om demonstrationsperiodens udstrækning. Der henvises til, at selskabet ikke ansås for at have været den reelle bruger af sagens bil nr. 17, der i en periode på 11 dage havde kørt 500 kilometer. Derimod ansås selskabet for at have været den reelle bruger af sagens bil nr. 8, der havde tjent til demonstrationsbrug i 8 dage, og i denne periode havde kørt 1000 km.

Endelig må det bemærkes, at Landsskatteretten fastslog, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at virksomheden ikke har været den reelle bruger af en demobil. Det skal fremhæves, at i mangel på slutseddel på en bil lagde Landsskatteretten afgørende vægt på de udstedte salgsfakturaer ved fastlæggelsen af salgstidspunkt og antal kørte kilometer på salgstidspunktet. Dette medmindre andre oplysninger var tilgængelige, eksempelvis oplysninger fra køberen af demobilen.

Dernæst henvises til Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 7. august 2014 (j.nr. 13-0194497).

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en bilforhandler havde været den reelle bruger af en række biler indregistreret med bilforhandleren som bruger. SKAT havde afkrævet forhandleren yderligere registreringsafgift, da det var SKATs opfattelse, at en række biler reelt var solgt inden eller umiddelbart efter indregistreringen af bilerne til demobrug.

SKAT henviste bl.a. til, at værkstedsfakturaen efter SKATs opfattelse var oprettet forud for bilernes første indregistering, at bilerne efterfølgende blev solgt med det forud for indregistreringen monterede udstyr, og at en af bilerne havde kørt 4.000 km på 4 dage.

Landsskatteretten ophævede den af SKAT gennemførte efteropkrævning af registreringsafgift, idet forhandleren dog havde taget bekræftende til genmæle i et enkelt af sagens forhold. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår følgende:

[...]

Sammenfattende kan det af ovenstående konkluderes, at der for hver enkelt demobil skal foretages en konkret vurdering af, om virksomheden på indregistreringstidspunktet var den reelle bruger. Det påhviler i den forbindelse SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomheden ikke var den reelle bruger af bilerne på indregistreringstidspunktet, hvis dette er SKATs opfattelse.

Afgørende ved denne vurdering må være, om virksomheden rent faktisk har brugt den pågældende demobil, således at indregistreringen til demobrug ikke blot er omgåelse af reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige værdi i registreringsafgiftslovens § 8.

I denne vurdering kan inddrages flere kriterier. I den foreliggende administrative praksis lægges særlig vægt på omfanget af anvendelsen af demobilen, målt i antal kørte kilometer på salgstidspunktet. Efter praksis anses kørsel på mellem 500-700 kilometer som tilstrækkeligt til at anse forhandleren for den reelle bruger ved indregistreringen af demobilen. Også den tidsmæssige udstrækning af demobilens anvendelse tillægges vægt. Det fremgår tillige af praksis, at der kan lægges vægt på andre momenter, herunder oplysning om behov for anvendelse af demobiler til åbent hus arrangementer, hvor der typisk kommer mange kunder på en gang.

I nærværende sag har SKAT afkrævet selskabet [virksomhed1] A/S yderligere registreringsafgift af 9 biler, der i perioden 1. januar 2010 til 28. februar 2012 er indregistreret med selskabet som ejer og bruger under henvisning til, at selskabet ikke har været den reelle bruger af de pågældende biler.

Det gøres heroverfor gældende, at den af [virksomhed1] A/S foretagne indregistrering af de omhandlede demo-, leje- eller lånebiler ikke udgør omgåelse af reglen om opgørelsen af den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 8. De af selskabet foretagne indregistreringer tjente til opfyldelse af et konkret, forretningsmæssigt begrundet behov for de pågældende demo-, leje- og lånebiler.

Der henvises i den forbindelse til det i sagsfremstillingen anførte om nødvendigheden af et bredt udbud af forskellige bilmodeller til prøvekørsel til salgsafdelingens kunder og importørens minimumskrav til antallet af prøvebiler hos forhandleren. Der henvises endvidere til, at det også i virksomhedens værkstedsafdeling er et centralt konkurrenceparameter at kunne råde over et stort antal leje- og lånebiler.

Samlet har virksomheden således til enhver tid et anslået behov for 25-30 biler indregistreret til virksomhedens brug.

Som anført i sagsfremstillingen er der endvidere væsentlige omkostninger til finansiering, administration og forsikring ved driften af de omhandlede demobiler, i hvilken forbindelse selskabet tillige må afholde ikke-ubetydelige udgifter som følge af skader i forbindelse med kundernes brug af demobilerne.

At indregistreringen af de omhandlede demo-, leje- og lånebiler ikke er et forsøg på omgåelse følger endvidere af, at virksomheden ved indregistrering af en bil til virksomhedens eget brug tager en risiko for, at bilen kun kan sælges til en lavere pris end den værdi, der er lagt til grund ved afgiftsberigtigelsen.

Det sker jævnligt, at virksomheden må tage et tab på en bil indregistreret til virksomhedens eget brug, jf. bilag 4, 5 og 6. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke har anfægtet afgiftsberigtigelsen af disse biler.

Det gøres herefter gældende, at samtlige de i sagen omhandlede demo-, leje- og lånebiler har kørt et større antal kilometer på salgstidspunktet end de 500-700 kilometer, der efter praksis anses for tilstrækkeligt bevis for, at en bilforhandler har været den reelle bruger af indregistrerede demo-, leje- og lånebiler. På denne baggrund er der intet grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser.

Det må anføres, at det ikke kan lægges virksomheden til last, at de til virksomheden indregistrerede biler er søgt afhændet relativt kort tid efter indregistreringen med henblik på at minimere risikoen for værditab. Det må ligeledes anføres, at det på grund af virksomhedens store behov for demo-, leje- og lånebiler ikke er usædvanligt, at de til virksomheden indregistrerede biler kører et relativt stort antal kilometer over en kortere periode.

SKAT har i flere tilfælde (bil 1, 3, 4, 5 og 8) anført, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for bilens anvendelse som demo-, leje- eller lånebil, herunder dokumentation for, at bilen har kørt det af virksomheden anførte antal kilometer. I samtlige disse tilfælde fremgår det kørte antal kilometer imidlertid af slutsedlen på den pågældende bil. Det skal i den forbindelse bemærkes, at køberne ved underskrift af de pågældende slutsedler med det på slutsedlerne anførte antal kilometer afskriver sig adgangen til nyværdierstatning fra et forsikringsselskab. Køber kompenseres ikke herfor ved fastsættelsen af prisen på bilen. Det har således ikke været i købers interesse at lade det af bilen kørte antal kilometer være angivet for højt på slutsedlen. Virksomheden og køber har således haft modstående interesser ved angivelsen af, hvor mange kilometer den handlede bil har kørt på salgstidspunktet.

Det bemærkes, at der også efter praksis lægges afgørende vægt på det i slutsedlen anførte om antal kørte kilometer. I mangel på en slutseddel lægges efter praksis vægt på salgsfakturaens udvisende, der også for de i nærværende sag omhandlede biler understøtter slutsedlens udvisende vedrørende det kørte antal kilometer.

Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at virksomheden ikke har været den reelle ejer og bruger af de i sagen omhandlede demo-, leje- og lånebiler.

I den forbindelse bemærkes, at de af SKAT påpegede uoverensstemmelser i "lukke"-datoen på de i sagen omhandlede værkstedsfakturaer ikke kan tillægges vægt, idet det ikke er usædvanligt, at en værkstedsordre oprettet ved klargøring til virksomhedens brug først lukkes ved det efterfølgende salg. Dette som følge af, at der i demonstrationsperioden kan forekomme ønsker om ændring af udstyr, yderligere rengøring m.v. Til støtte herfor henvises til, at der eksempelvis ved bil 1 (Honda Jazz, 1.4 Comfort med reg. nr. [reg.nr.1]) er foretaget 2 klargøringer, dels i forbindelse med første ibrugtagning og del i forbindelse med det efterfølgende salg, jf. bilag 10, og begge disse klargøringer er påført samme interne faktura. Som anført i sagsfremstillingen er den af værkstedet påførte dato på værkstedets interne arbejdssedler ofte den dato, hvor ordren er oprettet, hvilket er det tidspunkt, hvor virksomheden har besluttet at tage den omhandlede bil i brug.

Endvidere gøres det gældende, at ingen af de af SKAT anfægtede monteringer af ekstraudstyr har været udtryk for, at bilerne var solgt på tidspunktet for monteringen, idet der i alle tilfælde har været en forretningsmæssig begrundelse for at montere det pågældende udstyr ved ibrugtagningen af de pågældende biler.

Særligt vedrørende bil nr. 9 gøres det gældende, at der ikke forelå en aftale om køb af bilen på det tidspunkt, hvor bilen indregistreredes med virksomheden som ejer og bruger. Dette understøttes af, at faktureringen af bilen først skete den 22. august 2011, jf. bilag 33. SKAT har ikke dokumenteret påstanden om, at bilen var bestemt til salg til [person2] på indregistreringstidspunktet.

Biler indregistreret efter den 28. februar 2012

Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 fremgår følgende:

[...]

Ved lov nr. 411 af den 11. maj 2011, § 1, nr. 2 indsattes en ny bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9. Af bestemmelsen fremgår følgende:

[...]

Om begrundelsen for bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9 fremgår følgende af de almindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr. 411 af den 11. maj 2011:

"Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Biler, der af forhandlere udtages til eget brug, og biler, der erhverves af leasingselskaber, afgiftsberigtiges i dag i vidt omfang på et lavt prisgrundlag, den såkaldte mindstebeskatningspris.

Denne lempelige praksis har baggrund i nogle landsskatteretskendelser, jf. f.eks. SKM 2003.128.LSR.

Med lovforslaget vendes tilbage til lovens udgangspunkt, hvorefter afgiftsgrundlaget for et køretøj er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Mindstebeskatningsprisen er en administrativt fastsat pris, der er beregnet som importprisen

tillagt lovens krav til den samlede mindsteavance på 9 pct. plus moms. Det er det laveste afgiftsgrundlag, der kan bruges ved salg til slutbruger.

Mindstebeskatningsprisen er typisk lavere end den ”almindelige pris”, som er den pris, køretøjet almindeligvis kan sælges for til en slutbruger. Ved at anvende mindstebeskatningsprisen frem for den almindelige pris fås et lavere afgiftsgrundlag for registreringsafgiften, og statens provenu reduceres.

Denne uhensigtsmæssige praksis har skabt en konkurrenceforvridning mellem bilimportører, leasingselskaber og forhandlere, hvor leasingselskaber altid kan afgiftsberigtige til mindstebeskatningsprisen, mens forhandlerne for at opnå samme fordel først skal lade bilen eller motorcyklen registrere til virksomheden selv.

I 2008 fik danske leasingselskaber ligesom udenlandske leasingselskaber mulighed for at betale forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden. Dette medfører på kort sigt en udskydelse af provenu. Dette giver dog alene et likviditetstab for staten og ikke et provenutab med varig virkning. Leasingreglerne udgør således ikke et problem i sig selv.

Derimod er det et problem, at leasingselskaber efter gældende praksis ikke betragtes som slutbrugere. De kan derfor afgiftsberigtige køretøjer til mindstebeskatningsprisen efter praksis for forhandleres udtagelse af køretøjer til eget brug, selv om det er leasingtageren, der er den egentlige slutbruger.

Ligeledes udgør bilforhandleres omfangsrige udtagning af demobiler til brug i virksomheden til mindstebeskatningspris et problem.

[...]

Det foreslås, at den afgiftspligtige værdi vedrørende registreringsafgiften værnes på yderligere tre måder i forhold til gældende ret, hvorefter et køretøj som hovedregel afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet, hvilket er den pris, en uafhængig køber betaler.

For det første foreslås, at den afgiftspligtige værdi som minimum skal være den pris, der er betalt for køretøjet, og at mindstebeskatningsprisen ikke uden videre kan anvendes ved udtagelse af et køretøj til eget brug.

[...]”

Af de specielle bemærkninger til samme lovforslags § 1, nr. 2, fremgår endvidere:

"Efter stk. 9 skal registrerede virksomheder, der afgiftsberigtiger køretøjer til eget brug, f.eks. med henblik på videreudlejning eller til demonstrationsbrug, anvende samme grundlag for beregning af afgiften, som ved almindeligt videresalg. Dette indebærer, at leasingvirksomheder, der erhverver et køretøj, der skal afgiftsberigtiges, vil være at anse som slutbruger. Og det indebærer, at en forhandler, der udtager en bil til eget brug, f eks. til demonstration for kunder, vil skulle afgiftsberigtige køretøjet efter den almindelige pris for køretøjet ved salg til bruger her i landet. "

Af trykt praksis om fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi ved afgiftsberigtigelse af et fabriksnyt køretøj indregistreret med en forhandler som ejer og bruger findes for nuværende alene Skatterådets afgørelse af den 21. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.339.SR. Afgørelsen er på nuværende tidspunkt under påklage til Landsskatteretten. I denne sag tiltrådte Skatterådet SKATs negative indstilling til svar på en bilforhandlers anmodning om bindende svar.

I SKATs begrundelse, der tiltrådtes af Skatterådet, fremgår følgende:

[...]

Som anført er Skatterådets afgørelse under påklage til Landsskatteretten, der på nuværende tidspunkt endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

SKAT har ved afgørelse den 12. september 2013 afkrævet [virksomhed1] A/S yderligere registreringsafgift af 3 biler indregistreret til virksomheden efter den 28. februar 2012 under henvisning til, at bilerne er solgt til en højere pris, end bilerne er afgiftsberigtiget til. Det er SKATs opfattelse, at det følger af ændringen af registreringsafgiftsloven ved lov nr. 411 af den 11. maj 2012, at den afgiftspligtige værdi af en bil indregistreret med forhandleren som ejer og bruger som minimum er den pris, som forhandlerne efterfølgende har solgt bilen til. Det er SKATs opfattelse, at det derfor ikke er nødvendigt at fastlægge en markedspris for de pågældende biler.

Det gøres heroverfor gældende, at [virksomhed1] A/S har været berettiget til at indregistrere de omhandlede biler til selskabets indkøbspris.

Til støtte herfor gøres det gældende, at forhandlerens indkøbspris under de nuværende markedsforhold er lig markedsprisen.

Som anført i sagsfremstillingen er det som følge af ekstrem konkurrence, stor prisbevidsthed hos forbrugerne, stort pres fra importørerne på forhandlernes avancer og selve udformningen af registreringsafgiftsloven ikke usædvanligt, at forhandleren ikke kan beregne sig en avance på salget af selve de fabriksnye biler. I den forbindelse kan der henvises til, at importøren [virksomhed5] ved beregningen af standardprisen, jf. bilag 34, 35 og 36, indberegner en forventning om, at forhandlerne sædvanligvis sælger de nye biler uden avance eller med en meget lille avance.

[virksomhed1] A/S har derfor været berettiget til at tage udgangspunkt i selskabets indkøbspris på indregistreringstidspunktet. Det bemærkes, at SKAT ikke ved at henvise til, at bilen efterfølgende er solgt til en højere pris, har sandsynliggjort, at den af [virksomhed1] A/S anvendte værdi ved afgiftsberigtigelsen lå under markedsprisen på indregistreringstidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke har foretaget undersøgelser af markedsprisen. Dette uanset at SKAT sidder inde med oplysningerne om, hvilken pris biler af den pågældende model sædvanligvis afgiftsberigtiges til.

Vedrørende den af [virksomhed5] givne rabat på bilerne bemærkes, at rabatten er givet under hensyn til, at bilernes markedsværdi var faldet som følge af, at der var tale om udgående modeller. [virksomhed1] A/S har på denne baggrund været berettiget til at afgiftsberigtige bilerne på baggrund af indkøbsprisen - og uden fradrag af den givne rabat.

Formålet med ændringen af registreringsafgiftslovens § 8 i 2012 var at afskaffe bilforhandlernes adgang til at afgiftsberigtige demobiler til mindstebeskatningsprisen, der i nogle tilfælde kunne være mindre end forhandlerens indkøbspris. Ved lov nr. 411 af den 11. maj 2012 indførtes et forbud mod anvendelse af en afgiftspligtig værdi mindre end indkøbsprisen. Det kan modsætningsvist sluttes, at der ikke indførtes et forbud mod afgiftsberigtigelse svarende til indkøbsprisen.

Endvidere må det fremhæves, at selskabet ofte realiserer et tab ved salget af selskabets demobiler, jf. bilag 5, 6 og 7, og at selskabet som anført i sagsfremstillingen anvender ikke ubetydelige udgifter på driften af de pågældende biler.

SKATs synspunkt - hvorefter den afgiftspligtige værdi af en demobil er prisen ved forhandlerens efterfølgende salg af demobilen - vil medføre stor usikkerhed om den værdi, som bilforhandleren skal indregistrere en demobil til. Det vil således være umuligt ved indregistreringen af bilen at forudse, om bilen senere kan videresælges med en avance.

SKATs fortolkning medfører, at bilforhandleren ville hæfte for registreringsafgiften af den del af salgsprisen ved efterfølgende salg, der ligger over markedsprisen. Det bemærkes, at der inden for bilforhandler- og værkstedsbranchen er et stort forretningsmæssigt behov for at kunne anvende demo-, leje- og lånebiler, og at SKATs fortolkning således vil umuliggøre denne praksis, hvilket i sidste ende vil være til skade for forbrugerne.

[...]”

SKATs udtalelse af 19. december 2013

SKAT har i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt:

”[...]

Der er ikke fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen.

Bemærkninger

I forbindelse med klagers anmærkning om, at virksomhedens aldrig har erklæret sig enig i de af SKATs anført principper og begrundelser bag den foretagne forhøjelse af selskabets momstilsvar, vil SKAT i den forbindelse henvise til brev fra virksomhedens tidligere rådgiver dateret den 25. september 2013, hvor af ovenstående netop fremgår.

[...]”

SKATs udtalelse af 9. november 2016

SKAT har afgivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

” [...]

SKAT kan kun delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

Køretøjerne 1-9.

Sagen omhandler registreringsafgift ved indregistrering af en række køretøjer anvendt af klager som demobiler, henholdsvis hvorvidt klager som forhandler kan må anses som bruger og ejer af de udvalgte biler på indregistreringstids-punktet, og til hvilken værdi bilerne skal indregistreres til.

Klager har i kontrolperioden indregistreret 620 nye biler, heraf er 240 biler indregistreret til klagers eget brug. Det er således næsten 40 % af alle de solgte nye biler, som først indregistreres til klagers til demonstrationsbrug m.v.

SKAT har grundet det store antal demobiler udtaget 34 biler til nærmere kontrol. Heraf har vi fundet grundlag for ændring af 12 biler, svarende til ca. 35 % af de kontrollerede biler.

SKAT har vurderet hvorvidt klager reelt har udtaget bilerne til eget brug, og dermed har kunne anvende købsprisen inkl. 9 % i samlet avance som grundlag for beregningen af registreringsafgiften, og ikke den noget højere salgspris til slutbrugeren/kunden.

SKAT har fundet at klager for disse 12 biler har indregistreret bilen til en for lav værdi. SKAT har derfor reguleret afgiftsgrundlaget.

Det bemærkes at SKATs opgørelse af afgiftsgrundlag ses ubestridt af klager.

Køretøjerne nr. 1, 5, 7 og 9

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for køretøj nr. 1, 5, 7 og 9 og skal alene bemærke, at bilerne efter SKATs opfattelse ikke reelt er udtaget til klagers eget brug før bilen er solgt til en slutbruger. Klager kan derfor ikke anses som reelt bruger af bilerne, da de er solgt inden de er indregistreret til en slutbruger.

SKAT finder at have dokumenteret det bl.a. ved klagers egne oplysninger i form af værkstedsregninger og øvrige oplysninger.

For bemærkninger til de konkrete biler henvises til SKATs sagsfremstilling.

Køretøjerne nr. 2, 3, 4, 6 og 8

SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for køretøjerne 2, 3, 4, 6 og 8 og har følgende bemærkninger:

SKAT har vurderet om klager ved salg af demobiler til en kunde har indgået aftalen med kunden før eller efter bilen er indregistreret. Det er SKATs opfattelse at det for de omhandlende biler ikke er tilfældet. Det er således SKATs opfattelse, at bilerne reelt er solgt til en kunde/slutbruger, og ikke først er udtaget og indregistreret med klager som bruger.

Når en demobil sælges til en slutbruger efter forhandlerens endt brug skal bilen faktisk og reelt været anvendt til demonstrationsformål m.v. i selskabet. Dette skal efter SKATs opfattelse kunne dokumenteres ud fra kørebøger, registrering af potentielle kunders kørsel, markedsføringsmateriale og anden registrering af brugen.

Henset til det store antal af demobiler og det korte interval imellem bilen indregistreres og derefter sælges til en kunde (ca. 8 dage) finder SKAT, at klager må dokumenterer det store behov for så mange demobiler. Videre finder SKAT at klager må dokumentere, at de enkelte biler reelt har været brugt i virksomheden til demoformål m.v.

SKAT finder ikke at klager har fremlagt dokumentation for at køretøjerne er anvendt til demonstrationskørsel i form af kørebøger m.v. De omhandlende biler har trods alt kørt mellem 1-1.200 km i en periode på få dage.

SKAT ser end ikke at klager har fremlagt dokumentation i form af markedsføringsmateriale for at bilerne har været anvendt til markedsføring ved åben hus weekender, til golfarrangementer, ridestævner, på tankstationer, ved julemesser m.v. som påstået af klager (brev fra 13. okt. 2014, s. 4).

At sælgerne i klagers virksomhed beskattes på lønsedlerne af fir bil, dokumenterer heller ikke, at de har haft råderet over de omhandlende biler, og har kunne disponere over disse til privat kørsel mod beskatning.

Videre ser SKAT ikke at det er forretningsmæssigt begrundet, at bilerne udtages til demonstrationskørsel m.v. i 5-8 dage, og dermed indregistreres så kort tid før et salg til en køber.

SKAT fastholder derfor at klager ikke har udtaget bilerne til eget brug før indre-gistreringen, og indstiller at SKATs afgørelse stadfæstes.

SKAT har videre følgende bemærkninger til de enkelte biler:

Køretøj nr. 2.

SKAT fastholder at bilen er solgt omkring den 7. juli 2010, hvor bilen klargøres til kunden hos en ekstern leverandør. Kundens ønske om rustbeskyttelse fremgår således af både fakturaen fra underleverandøren og den udaterede slutseddel.

Det er udokumenteret at bilen har været brugt til demonstrationsformål i perioden 26. okt. 2009-7. juli 2010, lige som det er udokumenteret, at bilen først er solgt i forbindelse med at fakturaen udstedes den 20 juli.

Klager har videre ved mødet den 6. marts 2013 med SKAT bekræftet at salget har fundet sted tidligere.

SKAT fastholder at bilen reelt er solgt og ikke udtaget før indregistreringen.

Køretøj nr. 3.

SKAT fastholder at bilen er solgt omkring den 8. juli 2010, hvor bilen klargøres efter kundens behov, idet der installeres en elektronisk parkeringsskive. Parkeringsskive er ikke standard udstyr i klagers biler. Videre rengøres og kontrolleres væsker – ydelser som er standard ved klargøring af biler som er solgt, jf. værk-stedsregningen fra 8. juli.

Klager påstår at bilen har været anvendt til demonstrationsformål i perioden 2. juli – 13. juli. Dette er ikke dokumenteret.

Klager har ikke fremlagt kopi af fakturaen lige som klager alene har fremsendt en udateret slutseddel. Det er således ikke dokumenteret, at bilen først er solgt på et senere tidspunkt som påstået af klager.

SKAT fastholder at salget er sket i forbindelse med bilens 2. klargøring den 8. juli.

Det må tilkomme klager at dokumentere, at bilen først er solgt efter indregistreringstidspunktet, og at bilen har været anvendt til demonstrationskørsel i overensstemmelse med kravene. I sær henset til de få dage fra indregistreringsdatoen til kunden betaler for bilen (13/7).

Køretøj nr. 4

SKAT fastholder at bilen er solgt før den 2. september, da bilen klargøres til kunden allerede den 24. august.

Det bemærkes at kundens navn i lighed med bil 1, 5, 7 og 9 fremgår af værk-stedsregningen, samt af arbejedssedlen, lige som at bilen efter SKATS opfattelse klargøres efter kundespecifikke behov, og efter de principper som anvendes ved salg til slutbruger.

SKAT finder at klager må dokumentere, at bilen reelt har været anvendt til de-monstrationskørsel i perioden fra 24. august til 2. september, hvor slutsedlen underskrives.

Køretøj nr. 6

SKAT fastholder at bilen er solgt før den 6. september, hvor bilen klargøres.

Det bemærkes at kundens navn i lighed med bil 1, 5, 7 og 9 fremgår af arbejdssedlen fra 6. september, lige som at bilen efter SKATS opfattelse klargøres efter kundespecifikke behov til levering, og efter de principper som anvendes ved salg til slutbruger.

SKAT finder at klager må dokumentere, at bilen reelt har været anvendt til demonstrationskørsel i perioden på 7 dage hvor bilen har været indregistreret til klager, idet klager ikke har fremlagt eller sandsynliggjort en reel anvendelse.

Køretøj nr. 8

SKAT fastholder at bilen er solgt omkring 1. juni, hvor bilen klargøres efter kundens ønsker.

Klager indregistrerer bilen den 29. april. Den 18. maj konstaterer SKAT at bilen alene har kørt 4 km. Bilen har således ikke været anvendt reelt, uanset at bilen er indregistreret.

For øvrige bemærkninger henvises til sagsfremstillingens s. 22 ff.

Køretøjerne nr. 10-12

Under henvisning til SKM2015.256.SKAT kan SKAT efter en konkret vurdering kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

SKAT skal henstille at Skatteankestyrelsen inden sagen overgår til votering anmoder klager om at fremlægge dokumentation for, at de angivne afgiftspligtige værdier for køretøjerne som minimum indeholder 9 pct. i samlet avance, jf. RE-GAL § 8, stk. 1.

Subsidiært bør punktet hjemvises til SKAT til fornyet vurdering.

Klagers subsidiær påstand

Vedr. klagers subsidiær påstand bemærker SKAT, at forholdet ikke er en del af SKATs afgørelse.

Klager må anmode om genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i Skatteforvaltningsloven.

[...]”

Klagerens bemærkninger af 7. december 2016

Klagerens repræsentant har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse:

”[...]

Som udgangspunkt hæfter vi os ved Skats benævnelse ”det store antal demobiler”. Vi er ikke enige i denne betragtning. Som anført på side 3 i klagen har man i en virksomhed som vores et stort behov for biler, indregistreret til os selv. Disse biler benyttes som demonstrationsbiler i salgsafdelingen, som låne eller leje biler på værkstedet, som fri bil til ansatte, til ærindekørsel etc.

Behovet for biler til værkstederne (leje / låne biler) er min 12-15 dagligt. Dette er et meget vigtigt parameter for konkurrenceevnen på værkstederne. Ved skader skal kunden tilbydes lånebil, dette er et krav fra forsikringsselskaberne. Da skadesbiler ofte er længe på værksted (op til en uge eller mere) lægger dette et stort beslag på puljen af låne-/lejebiler. Dertil kommer at langt de fleste almindelige kunder på værkstedet også efterspørger en lejebil i den periode, vi har kundes bil på værksted. Langt de fleste af vores kunder er dybt afhængige af deres bil, og de vil kun benytte vores værksted, hvis det er muligt at få en leje eller lånebil i den periode, vi har deres bil på værksted.Efter besøget hos os får kunden tilsendt et spørgeskema fra vor importør hvor de direkte bliver adspurgt om de har fået tilbudt en låne eller lejebil. Hvis for mange kunder svarer nej til dette for vi besked fra importøren om at rette op på dette. Det skal tilføjes at vi ofte oplever at må flytte kundens indbookede tid, fordi det simpelthen ikke er muligt at skaffe en lånebil til kunden.

Ydermere er vi pålagt af vores importører (Citroen og Honda) et passende antal nyindregistrerede biler, der altid skal være klar til potentielle kunder i slagsafdelingen. Disse vogne skal naturligvis være de nyeste modeller og er jo også en hel basal del af en bilforretning, da en kunde naturligvis ikke køber en bil, uden at have prøvet den først.

For at minimere risikoen, lager og likviditetsbinding søger vi at udnytte vores kørende vognpark optimalt, således at visse biler fungerer som låne-/lejebiler i hverdagen og så bliver vasket/klargjort og kan bruges som demobiler i weekenden, hvor antallet af prøvekørsler er størst. Men derfor skal der selvfølgelig altid være demobiler til rådighed i salgsafdelingen, da kunderne jo også kommer i hverdagen.

Dernæst hæfter vi os ved at Skat som argumentation for sine påstande bemærker den relativt korte periode de omtalte vogne har været indregistreret i virksomheden. Dertil bemærkes at man jo ikke på forhånd kan vide, hvilke vogne en potentiel kunde kunne være interesseret i. I enhver forretning er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på omsætningshastigheder for at eliminere eventuelle tab og dette gør sig især gældende i en bilforretning hvor indregistrerede vogne udgør en stor risiko. Denne risiko udgøres af bilens alder, kørte km, evt. brugsskader, nye modeller hos eget mærke eller konkurrerende mærker, likviditetsbinding osv. osv. Derfor er det vigtigt hele tiden at sørge for en vis omsætningshastighed og får man en potentiel kunde til en vogn gælder det naturligvis om, at få lukket handlen, idet man i sagens natur ikke kan vide, hvornår man næste gang vil have en kunde til den pågældende vogn. Skat har ikke på noget tidspunkt vist interesse for de i virksomheden indregistrede vogne, der har kørt rigtig længe eller som er blevet solgt med meget lille avance eller endog betydelig tab!

Kommentarer til de enkelte køretøjer:

Vogne 2,3,4,6,8 hvortil Skatteankestyrelsen indstiller til ændring i afgørelsen.

Vogn nr. 2. Skat anfører at ”kundens ønske om rustbeskyttelse fremgår.. af både fakturaen fra underleverandøren og den udaterede slutseddel”. Dette er ikke korrekt. Som tidligere anført er kundes navn på faktura fra underleverandør udelukkende en ”reminder” til bogholderiet. Sælger kunne ikke huske vognens interne nr. og anførte derfor kundens navn, således bogholderiet kunne finde frem til intern nr. Det bemærkes yderligere at omtalte faktura 29478 fra underleverandør er dateret i bogholderiet 31.07.10 (fakturadato er 07.07.10) hvilket er et udtryk for at bogholderiet har manglet pågældende faktura, som er fremgået af kontoudtog normalt fremsendt primo/medio august. Kundens navn på faktura er dermed IKKE et udtryk for kundes ønske, men en udtryk for at sælgeren har haft fakturaen liggende og er blevet rykket for den af bogholderiet.

Skat anfører, at det er udokumenteret at bilen har været brugt til demonstrationsformål, men i klageskriftet af 13.10.2014, bilag 12 er fremlagt lejekontrakt 12-15 juli 2010, til brug for bl.a. fremvisning i lufthavn. Vognen har i perioden kørt følgende rute: [by6]-[by7]-[by4]-[by7]-[by4]-[by7]-[by6]. Dertil kommer de prøvekørsler, vogne har kørt i den lange periode, den har været på lager. Disse prøvekørsel sedler er kun gemt i virksomheden i 3 måneder iht. det officielle krav. Vognen har derfor kørt de anførte 1000 km.

Endvidere kan vi ikke genkalde, at vi ved mødet 06.06.13 skulle have bekræftet at salget har fundet sted tidligere!

Vogn nr. 3.

Skat anfører at: ”...videre rengøres og kontrollers væsker – ydelser som er standard ved klargøring af biler solgt” Dette er IKKE korrekt. Ovennævnte er standard ved ALLE klargøringer også vogne indregistreret til virksomheden! Endvidere er vogne klargjort 2 gange, dvs. første gang inden ibrugtagning i virksomheden og igen efter at vognen har været benyttet.

Som anført i klageskriftet skulle vognen efter endt udlejning anvendes til ærindekørsel herunder til banken hvor der kun er korttidsparkering. Derfor blev en P-watch installeret på en ordre oprettet 08.07.10. Denne ordre er først lukket 26.07.10, altså efter at kunden har købt bilen, hvor rengøring af bilen er foretaget.

Vogn nr. 4

Skat anfører at vognen klargjordes til kunde 24.08.10. Dette er IKKE korrekt. Vognen er blevet klargjort 2 gange. Første gang ved vognens ibrugtagning i virksomheden (hvor teksten ”udlejning værkstedet” også fremgår og anden gang 08.09.10, hvor det også klart fremgår af intern faktura: ” Klargøring af vogn til AFV (aflevering), Montering af træk..” etc.

Kundens navn fremgår IKKE af den første klargøringsfaktura / arbejdskort, men naturligvis af nummer 2, som jo var der, vognen blev klargjort til kunden.

Vognen har i perioden 24-28 august 2010 været anvendt til prøvekørsler og blev 28. august udlejet jf. klageskriftets bilag 20.

Vogn nr. 6.

02.09.2010 foretages malerarbejde på vognen (skade/ridser) hvorfor vognen har været anvendt i virksomheden og/eller prøvekørsel. Hvis vognen havde været solgt/ ”tænkt til” kunde, ville den naturligvis ikke have været anvendt i virksomheden med risiko for skader, ridser eller andet slid.

Jf. bilag 26 i klageskriftet har vognen på salgstidspunktet kørt 1231 km.

Vogn nr. 8

Skat anfører udelukkende at vognen ved kontrol 18. 05.11 har kørt 4km!. D. 11.05.11 oprettes en ordre hvor vognen jf. arbejdskortet skal påføres logo. Ordren afsluttes 16.05.11. Herefter var vognen klar til udlejning og blev bl.a. udlejet til virksomhed i [by5] jf. bilag 30 i klageskriftet. Inden da blev bilen udstillet på græsarealet foran [virksomhed6], [by3], hvor vi undertiden har udstillet biler jf. løbende aftale.

Vognen havde kørt 821 km ved salget

Skat anfører: ” Skat fastholder at bilen er solgt omk. 1. juni”. På det tidspunkt har bilen været indregistreret til og anvendt i virksomheden i mere end en måned.

Vogne 1,5,7,9 hvortil Skatteankestyrelsen ikke indstiller til ændring i afgørelsen.

Skatteankestyrelsen anfører til disse vogne at lægger til grund for afgørelsen at kundes navn fremgår af de interne værkstedsfaktura. Navnet fremtræder med #1, #2 osv. og skyldes at værkstedsordren først er afsluttet / faktureret EFTER at selve vognen er faktureret til kunden. Dette kan eks. skyldes at værkstedspersonalet pga. ferie/ kurser olign. kommer bagud med faktureringerne. I disse tilfælde vil vognens nye ejer altid fremgå af værkstedsfakturaen. Dette har Skat også fået oplyst ved henvendelse til vor daværende edb leverandør, Datamann, hvilket SKAT også bekræftede overfor os efterfølgende.

Vogn nr. 1

Kundens navn fremgår ikke af arbejdskortet jf. bilag 10 i klageskriftet. Ordren bliver ikke afsluttet / faktureret før vognen er solgt eksempelvis pga. travlhed jf. i øvrigt ovenstående. Når nyt arbejde kommer på en uafsluttet ordre/vogn påføres dette naturligvis det åbne kort. På værksstedsfaktura fremgår det at vognen er blevet klargjort 2 gange: 1. gang i forbindelse med ibrugtagningen og 2. gang i forbindelse med salget.

Vognen er i perioden udover prøvekørsler anvendt som fri bil til sælger [person5], som er blevet beskattet af vognen i perioden. Denne sælger var bosat i [by8] (72 km hver vej ifølge Krak) hvorfor bilen i den periode i hvert fald har kørt 1000 km, som fremgår af slutseddel i klageskriftets bilag 9.

Vogn nr. 5

Mht. kundens navn på værkstedsfaktura, se ovenstående, da det er nøjagtig det samme, der gør sig gældende (også samme tidsrum, ferie værkstedspersonalet). Det bemærkes at der også på denne vogn er foretaget 2 klargøringer.

Denne vogn blev anvendt i virksomheden af en kørende sælger, der blev ansat i samarbejde med [virksomhed5] i bestræbelserne på at øge engros salget af reservedele til Citroen. [virksomhed5] betalte denne sælgers løn (via tilskud til virksomheden) og vi skulle stille bil, pc etc. til rådighedSælgeren tilbagelagde således mange km i de vogne, han fik stillet til rådighed og pågældende vogn havde således kørt 2000 km ved salgstidspunktet.

Endvidere blev vognen monteret med træk, da sælgeren havde behov for at kunne køre med trailer. Når han alligevel ”var på landevejen” var det ofte besparende at han kunne medbringe allerede bestilte dele og køre forbi kunden i stedet for at kunden også skulle betale fragt.

Vogn nr. 7

Mht. kundens navn på værkstedsfaktura, se ovenstående, da det er nøjagtig det samme, der gør sig gældende (også samme tidsrum, ferie værkstedspersonalet). På det fortløbende arbejdskort fremgår det at 03.08.10 er vognen solgt

Vognen blev i perioden anvendt som demonstrationsbil og som fri bil til sælger, som også havde denne til rådighed i sin sommerferie. Solfilm blev monteret dels til brug for sælgerens brug af vognen i ferien samt for at kunne femvise dette i sommerperioden.

På salgsdatoen havde vognen kørt 1250 jf. slutseddel – bilag 28

Vogn nr. 9

Vognen blev ordret klargjort 26.07.11 og afsluttet 01.08.11 Købers navn fremgår IKKE af arbejdskortet, omend Skatteankestyrelsen skriver dette. Navnet på arbejdskortet er den sælger, der skulle have vognen som fri bil og som blev beskattet heraf. Som alle andre vogne indgår sælgernes frie biler i virksomhedens pulje af demonstrationsbiler og skal være til rådighed for fremvisning og prøvekørsler i sælgers arbejdstid og på øvrige forlangender.

Som anført i klageskriftet blev denne vogn perioden anvendt som demonstrationsbil og som fri bil til sælger. Efter at have kørt i vognen fra 28.07.11 til 22.08.11 (bl.a. i sælgers sommerferie) beslutter sælgeren og dennes kone, at de gerne vil købe bilen, idet sælgers kone efter at de havde haft bilen i deres sommerferie var blevet glad for og fortrolig med netop denne vogn.

Vogn nr. 10-12

Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende sagens vogn nr. 10, 11 og 12. Vi forstår SKATs udtalelse af den 9. november 2016 således, at SKAT også er enig i Skatteankestyrelsens indstilling på dette punkt.

De omhandlede biler er os bekendt indregistreret over mindstebeskatningsprisen, dvs. inkl. 9 pct. avance. SKAT har ikke tidligere problematiseret dette. Vi har ikke mulighed for at fremskaffe oplysninger om vores importørs indkøbspriser og avancer. Det er SKAT, der må fremskaffe dokumentationen herfor.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Køretøjerne nr. 1-9

Ifølge den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 med senere ændringer), er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris ved salg til bruger på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skattemyndighederne udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Den afgiftspligtige værdi må som hovedregel anses for at være den pris, køretøjet rent faktisk bliver solgt til. Afgørende for sagen er, om selskabet reelt var bruger af køretøjerne på registreringstidspunktet, således at prisen ved selskabets hjemtagelse af køretøjerne kan anses at udgøre den afgiftspligtige værdi. Det beror på en konkret vurdering, om selskabet reelt var bruger af køretøjerne, og det påhviler som udgangspunkt SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at dette ikke var tilfældet.

Aftalerne om salg af de omhandlede biler til brugere må anses for endelig indgået senest ved slutsedlernes underskrift eller ved salgsfakturaens underskrift. I de tilfælde der er fremlagt værkstedsfaktura, anses køretøjerne solgt på tidspunktet for ordredatoen på værkstedsfakturaen.

Køretøjet nr. 1, 5, 7 og 9 anses for solgt før registreringsdatoerne. Der er lagt vægt på, at ordredatoerne på værkstedsfakturaen lægger forud for registreringsdatoerne og at købernes navne fremtræder af fakturaerne. Køretøjerne må herefter fastsættes til salgsprisen ved disse salg.

Landskatteretten stadfæster SKAT afgørelse vedrørende disse køretøjer.

Vedrørende køretøjerne nr. 2, 3, 4, 6 og 8 kan det bl.a. under hensyn til værkstedsfakturaerne, ikke lægges til grund, at aftale om salg er indgået inden køretøjernes indregistrering. Idet der desuden lægges vægt på det oplyste om antal kørte kilometer i salgsfakturaerne, anses det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet ikke reelt var bruger af de omhandlede køretøjer på registreringstidspunktet.

SKATs afgørelse vedrørende disse køretøjer ændres i overensstemmelse hermed.

Køretøjerne nr. 10-12

Ved lov nr. 411 af 11. maj 2012 blev der, efter § 8, stk. 1, 1. pkt. i registreringsafgiftsloven, indsat:

”Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4.”

I registreringsafgiftsloven blev der ligeledes i § 8 indsat et stk. 9. Af dette stykke fremgår:

”Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsberigtigelse af køretøjer på grundlag af såvel udtagelse til eget brug som salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller udlejer motorkøretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående.”

Af forarbejderne til lov, LFF 2001-2012.1.94, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse, § 1, Til nr. 2, fremgår:

”[...]

Til nr. 2.

Efter stk. 9 skal registrerede virksomheder, der afgiftsberigtiger køretøjer til eget brug, f.eks. med henblik på videreudlejning eller til demonstrationskørsel. Dette indebærer, at leasingvirksomheder, der erhverver et køretøj, der skal afgiftsberigtiges, vil være at anse som slutbruger. Og det indebærer, at en forhandler, der udtager en bil til eget brug, f.eks., til demonstration til kunder, vil skulle afgiftsberigtige køretøjet til den almindelige pris for køretøjet ved salg til bruger her i landet.

[...]”

Det fremgår af Juridiske [by6]dning 2012-2 punkt E.A.8.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris:

”[...]

Demobiler

Køretøjer som importør-, forhandler- og leasingvirksomheder udtager til eget brug (demobiler), herunder til udlejning eller leasing, skal afgiftsberigtiges på samme grundlag, altså på grundlag af køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

Forhandlere, der udtager et køretøj til eget brug, og en leasingvirksomhed der erhverver et køretøj med henblik på leasing, anses som bruger på lige fod med alle andre.

Grundlaget for afgiftsberigtigelsen kan aldrig være lavere end den pris, som den, der afgiftsberigtiger køretøjet, har betalt for det. Den virksomhed, som afgiftsberigtiger køretøjet, skal kunne redegøre for, at der er handlet til en pris, der afspejler køretøjets almindelige pris ved salg til bruger.

Der kan naturligvis forekomme tilfælde, hvor et konkret køretøj kun kan sælges med tab. I disse tilfælde vil afgiftsberigtigelsen kunne ske efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4, hvor værdien fastsættes skønsmæssigt.

[...]”

Af styresignal af 15. april 2015, SKM 2015.256.SKAT fremgår, at forhandler som udgangspunkt kan afgiftsberettige demo-biler på grundlag af deres egne indkøbspriser hos importøren. Det er en forudsætning, at indkøbsprisen som minimum indeholder 9 pct. samlet avance i de forudgående salgsled. Det fremgår af styresignalet, at forhandlere der udtager et køretøj til eget brug i forhandlervirksomheden, er at anse som en bruger på lige fod med alle andre, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9.

Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, at den afgiftspligtige værdi ikke må være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet. Henset til forarbejderne til loven samt Juridisk Vejledning 2012-2 og styresignal af 15. april 2015, er der ikke grundlag for at fortolke § 8, stk. 1, 2. pkt. således, at køretøjet som minimum skal afgiftsberettige efter den værdi, der er opnået ved videresalg. Den afgiftspligtige værdi skal derimod efter § 8, stk. 1, 2. pkt., som minimum ansættes til indkøbsprisen på køretøjet.

Henset til det oplyste om anvendelse af køretøjerne samt det oplyste om antal kørte kilometer, lægges det til grund, at køretøjerne er anvendt som demonstrationskøretøjer i selskabet.

Idet det anses for dokumenteret, at selskabet har været bruger af køretøjet, skal den afgiftspligtige værdi ansættes som den almindelige pris ved salg til denne. Den almindelige pris fastsættes som indkøbsprisen hos importøren.

Under forudsætning af at de angivne afgiftspligtige værdier for køretøjerne som minimum indeholder 9 pct. samlet avance i de forudgående salgsled, er der derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den angivne afgiftspligtige værdi.

SKAT afgørelse ændres vedrørende køretøj nr. 10, 11 og 12 i overensstemmelse hermed.