Kendelse af 24-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 med samlet 41.495 kr., idet SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 12.705 kr. og nedsat virksomhedens købsmoms med 28.791 kr., da udgifterne er anset for private.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) blev stiftet i 2004, og virksomheden har løbende udvidet sine aktiviteter og sit formål. En del af virksomheden består af rengøring, en anden del består af salg af skønheds- og velværeprodukter, en del med salg og levering af billig telefoni, en del hvor virksomheden agerer som fodboldagent, og den sidste del består af oprettelsen af et fodboldakademi.

Virksomhedens omsætning var i 2010 på 5.049,67 kr. vedrørende salg af Aloe Vera produkter fra [virksomhed2].

Virksomhedens omsætning var i 2011 på 295.881 kr. vedrørende rengøring for [virksomhed3] i [virksomhed4] og [virksomhed5]. De selvangivne og fratrukne udgifter udgjorde 285.021 kr., og det selvangivne overskud af virksomhed udgjorde 5.430 kr.

Virksomhedens omsætning stammede udelukkende fra rengøring af de to butikker. Der var ikke andre indtægter i 2011. Indehaveren var i 10 år frem til og med 2010 ansat ved [virksomhed3]. Nu udskriver indehaveren faktura for det antal timer, som indehaveren arbejder.

Virksomhedens indehaver havde lønindkomst i perioden 01.01.2011-31.03.2011 fra rengøringsarbejde for [virksomhed3] på 135.190 kr. og i perioden 01.01.2011-30.04.2011 fra [virksomhed6] A/S på 43.757 kr.

Virksomheden har ikke udarbejdet et egentlig regnskab, men en side kaldet regnskab. Siden er udarbejdet af indehaverens hustru. Der er ikke udarbejdet kontospecifikationer. Der er ikke udarbejdet en balance. Der er ingen ansatte.

SKAT var på servicebesøg hos virksomheden den 7. april 2011. Efter gennemgang af regnskabsmaterialet fandt SKAT, at de udarbejdede regnskaber ikke overholdt lovgivningens bestemmelser for udarbejdelse af skattemæssige årsregnskaber og momsopgørelser.

SKAT har set på regnskabsmaterialet for 2011, og har gennemgået den moms, der er angivet for perioden 01.01-31.12.2011, og den indkomst, der er selvangivet for 2011.

Udgifterne i virksomheden er specificeret således:

2011

Omkostninger:

Kontor103.641

Telefoni og internet43.179

Transport36.163

Udstyr4.707

Foldboldakademi og visumbetaling etc.95.797285.021

Ved SKATs gennemgang blev det konstateret, at der er fratrukket 285.021 kr. i udgifter. Der er bilag på 199.308 kr. på nær forhandling af kontrakt på 15.000 kr., interflora 316 kr. + moms, Macbook 8.758,40 kr. + moms, computer 1.315,96 kr. + moms, fire taletidskort i alt på 367 kr., forsikring 963,00 kr., ventilator 540,00 kr. + moms, i alt 27.260,36 kr. + moms. Det betyder, at der er bilag for i alt 172.048 kr.

De udgifter, der er afholdt, er f.eks. til mad, abonnement, kontingent [klub], spilletøj, playstation, macbook, computer, kropspleje, flybilletter, forhandling af kontrakt 15.000, telefon og internet, biludgifter, tøj, støvsuger, sko, tasker, penge overført til [Afrika] if. [virksomhed7], ventilator m.v.

Udgifterne til tøj er specificeret således:

DatoForhandlerArtmoms beløb ekskl. moms LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

Udgifterne til indkøb af skønheds- og velværeprodukterer specificeret således:

DatoForhandlerArtmoms beløb ekskl. moms LINK Excel.Sheet.8 "C[...]

Landsskatteretten traf den 10. april 2015 afgørelse i virksomhedens skattesag. Skattesagen vedrørte indkomstårene 2010 og 2011. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Det er Landsskatterettens opfattelse, at aktiviteterne med salg af Aloe Vera og rengøring skal anses for to særskilte virksomheder.

Det er endvidere rettens opfattelse, at aktiviteterne med ”[virksomhed6]” samt ”[virksomhed22]” og ”[virksomhed7]”, også skal anses for selvstændige virksomheder, idet der ikke ses at være nogen form for naturlig indbyrdes sammenhæng mellem virksomhedernes aktiviteter. Virksomhederne har heller ikke nogen naturlig sammenhæng med hverken rengøringsvirksomheden eller aktiviteterne med salg af Aloe Vera. Der er herved henset til, at uanset om telefonabonnementerne anvendes i forbindelse med de øvrige aktiviteter, er der ingen sammenfald mellem aktiviteterne i virksomhederne. Der er således ikke tale om, at rengøringsvirksomheden leverede ydelser, som indgik i de øvrige aktiviteters drift eller omvendt.

[...]

Aktiviteterne med salg af Aloe Vera og rengøring

SKAT har anset begge aktiviteter for erhvervsmæssige virksomheder, og der ses således ikke at være uenighed herom. Retten har derfor lagt til grund, at klager har drevet to selvstændige erhvervsmæssige virksomheder.

Statsskattelovens § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

Landsskatteretten finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at udgiften til støvsuger har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i 2011, og at det på det foreliggende grundlag ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at tøjkøb vedrører arbejdstøj, som ikke er egnet til privat brug, hvorfor der nægtes fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre de af SKAT udøvede skøn, hvor der i 2010 og 2011 er godkendt fradrag for henholdsvis 4.970 kr. og 15.676 kr. til dækning af udgifter til telefon og kontor.[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har den 30. august 2013 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 er forhøjet med 41.495 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Moms

2011:

Punkt 3. Moms

Moms af udgifter der anses for private udgør 28.791 kr.

Differencen på salgsmomsen udgør12.705 kr.

I alt41.495 kr.

[...]

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ikke kunnet følge virksomhedens opgørelse af moms og skat i forhold til de indsendte bilag. Derfor har SKAT udfærdiget en opgørelse på baggrund af det materiale, som I har indsendt til SKAT, og som ifølge jeres oplysninger er alt materiale, som virksomheden har for 2011.

Det er SKATS opfattelse at det er begrænset hvad udgifter der kan henføres til omsætningen med rengøringen for [virksomhed3]. [virksomhed3] dækker udgifterne i forbindelse med rengøringen, såsom rengøringsartikler m.v.

Efter gennemgang af bilagene har SKAT opgjort momsen således:

For perioden 1/1 – 31/12 2011:

Salgsmomsen udgør efter bilag 73.970

Salgsmomsen der er angivet udgør61.266

Difference12.705

Købsmomsen udgør efter skøn til kontor og telefon3.919

Købsmomsen er angivet med32.710

Differnece28.791

Omsætningen dækker udelukkende rengøringen for [virksomhed3] i [virksomhed4] og [virksomhed5].

Der er ikke andre indtægter.

De udgifter der er afholdt er f.eks til mad, abonnement, kontingent [klub], spilletøj, playstation, macbook, computer, kropspleje, flybilletter, forhandling af kontrakt 15.000 (bilag mangler), telefon og internet, biludgifter, tøj, støvsuger, sko, tasker, penge overført til [...] if. [virksomhed7], ventilator og meget mere.

Udgifterne har karakter af private udgifter, der ikke har relation til omsætningen med rengøringen.

Der skønnes at der er afholdt udgifter til kontor og telefon med 15.676 kr. + moms på 3.919 kr.

Virksomheden skal dermed betale 12.704 kr. mere i salgsmoms og betale 28.791 kr. tilbage i købsmoms. Det bliver i alt 41.495 kr. der skal betales i moms

[...]”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT den 12. december 2013 blandt andet udtalt følgende:

”[...]

Der er tale om en virksomhed med fem forskellige aktiviteter, der har dog kun været indtægter fra én af aktiviteterne nemlig Rengøring. Der gøres rent to steder, henholdsvis i [virksomhed4] [adresse1] og i [virksomhed5] i [by1]. Aktiviteterne er oplyst værende: Rengøring, [virksomhed2], [virksomhed16], Fodboldvirksomhed og Fodboldakademi i [Afrika].

Der har i 2011 udelukkende været indtægter fra aktiviteten Rengøringen.

Virksomheden er bogførings- og regnskabspligtig i henhold til bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Virksomheden har ikke bogført eller udarbejdet et egentlig regnskab.

Der har ikke været indtægter fra aktiviteterne [virksomhed16], Fodboldvirksomheden eller Fodboldakademi i [Afrika],

De udgifter der er fratrukket med 285.021 kr.(dokumenteret med 172.048 kr.) er bl.a. følgende:

Playstation 3 med 1.831,20 kr. + moms 457,80

Smartphone med 2.500 kr. + moms 625

Macbook pro med 8.758,40 kr. + moms 2.189,60 (bilag mangler)

Spilletøj med 14.884,00 kr. + moms 3.721,00

Telefonudgifter med 32.258,51 kr. + moms 7.637,59

Biludgifter med 25.911,37 kr. + moms 6.237,16 (bil på hvide plader)

Tøj, sko og taske med 4.088,12 kr. + moms 1.022,03

Støvsuger 799,00 + moms 159,80

Der henvises i øvrigt til opgørelse over indtægter og udgifter udarbejdet af SKAT efter bilag, vedlagt som bilag 1 og var vedlagt afgørelsen til skatteyder.

Der er ikke udarbejdet budgetter for virksomhedens aktiviteter.

SKAT har ikke kunnet følge virksomhedens opgørelse af moms og skat i forhold til de indsendte bilag. Derfor har SKAT udfærdiget en opgørelse på baggrund af det materiale, som virksomheden har indsendt til SKAT, og som i følge virksomheden er alt det materiale, som virksomheden har for 2011. Opgørelsen er vedlagt som bilag 1.

Virksomhedens momsangivelse:

Salgsmoms for perioden 1/1 – 30/6 201129.048

Salgsmoms for perioden 1/7 – 31/12 201132.218

Salgsmoms i alt61.266

Købsmoms for perioden 1/1 – 30/6 201115.541

Købsmoms for perioden 1/7 – 31/12 201117.169

Købsmoms i alt32.710

Efter gennemgang af bilagene har SKAT opgjort momsen således:

Salgsmoms for perioden 1/1 – 31/12 201173.970

Salgsmomsen der er angivet61.266

Difference12.705

Købsmomsen for perioden 1/1 – 31/12 20113.919

Købsmomsen der er angivet32.710

Difference28.791

Difference i alt 41.496

Som virksomheden har fået en efterangivelse på.

SKAT har ikke taget stilling til om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed med en eller flere aktiviteter kontra lønmodtager.

SKAT har kun set på arten af udgifterne sammenholdt med arten af virksomhedens indtægter.

De indtægter der er selvangivet er udelukkende fra aktiviteten ”Rengøring”, var tidligere som lønmodtager.

De opgjorte udgifter i 2011 på 285.021 kr., hvoraf der alene er fremlagt dokumentation for 172.048 kr. relatere sig ikke til den indtægtsgivende aktivitet. SKAT har derfor anset udgifterne for at være af privat karakter.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, at de pågældende udgifter er driftsomkostninger, samt at momstilsvaret derfor skal nedsættes med samlet 41.495 kr.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”[...]

SAGSFREMSTILLING:

Virksomheden, [virksomhed1], blev opstartet i 2004 og har løbende udvidet sine aktiviteter og sit formål. Der er således tale om en virksomhed, der består af flere aktiviteter.

En del af virksomheden består af rengøring, en anden del vedrører salg af skønheds- og velværeprodukter, salg og levering af billig telefoni, en del hvor virksomheden agerer som fodboldagent og ikke mindst, den sidste del der består af oprettelsen af et fodboldakademi.

Virksomheden er momsregistreret, og derfor er der ligeledes foretaget momsfradrag for de driftsomkostninger, der har været afholdt i virksomhedens interesse.

Skattemyndigheden har imidlertid fundet at en del af de udgifter, der er afholdt, er af privatkarakter og ud fra den begrundelse har Skattemyndigheden således ikke godkendt fradrag for momsen.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed og at de pågældende udgifter er omfattet af Momslovens § 37, hvorfor momsangivelsen tillige er korrekt.

I nedenstående afsnit vil der blive redegjort nærmere for, hvorfor vor klient er berettiget til at fratrække momsen for afholdte udgifter i virksomheden [virksomhed1]

Virksomhedstypen

Skattemyndigheden skal først og fremmest anerkende, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, der består af flere aktiviteter. Uanset om du har en personligt ejet virksomhed eller et selskab, kan din virksomhed drive forretning inden for flere forskellige områder. Der er intet, der forhindrer, at en virksomhed består af flere aktiviteter, og det kræves heller ikke, at der er forskellige CVR-numre knyttet til de forskellige dele af virksomheden. Derudover er det ikke et krav, at en virksomhed har flere branchekoder, idet branchekoden alene bestemmes af virksomhedens hovedaktivitet. Dette er ligeledes bekræftet på www.branchekode.dk, jf. bilag 2, hvoraf det både fremgår, at en virksomhed gerne må have anden aktivitet end, hvad der er omfattet af branchekoden, og at en virksomhed sagtens kan have flere aktiviteter. Der er således intet, der forhindrer, at virksomhedens aktivitet er udvidet som sket i nærværende sag.

I sin afgørelse henviser SKAT til Momslovens § 37 i forbindelse med fradrag for afgifter. Der er imidlertid ikke tale om fradrag for udgifter anvendt til private interesser, idet momsen vedrører varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Dernæst må det bemærkes, at Momslovens § 37 netop præciserer, at det er en forudsætning for at fradrage afgift, at virksomheden er registreret samt at det i øvrigt drejer sig om afgiftspligtige transaktioner, hvilket er tilfældet for [virksomhedens indehaver]s virksomhed. Det følger endvidere af Momslovens § 3, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige ved levering af varer eller ydelser, jf. Momslovens § 4. Da betingelserne i såvel Momslovens §§ 3, 4 og 37 således er opfyldt, er der ikke hjemmel til at ændre den af virksomheden angivne moms.

Afgrænsning af afgiftspligtige personer

Det følger af Momsdirektivets artikel 10, at det fastlægges efter en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, om en person er lønmodtager eller driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Såfremt [virksomhedens indehaver] anses som værende lønmodtager, er han ikke omfattet af

Momsloven. Udover ovenstående kriterier, lægges der tillige vægt på, om virksomheden er drevet økonomisk, idet personer, der er i et arbejdstager-arbejdsgiverforhold, således ikke vil være omfattet af loven. I den forbindelse lægges der særligt vægt på, om skatteyderen er omfattet af reglerne i Ferieloven, Arbejdsskadeforsikringsloven og ATP, samt om indtægten anses som A-indkomst efter kildeskatteloven.

Beskatning af indkomsten - A- eller B-indkomst

Som det fremgår af [virksomhedens indehaver] er det modtagne vederlag en del af virksomhedens indberettede overskud og er dermed indberettet som B-indkomst hvilket understøtter, at der er tale om indkomst i forbindelse med udførelsen af selvstændig økonomisk virksomhed og derfor ikke forekommer lønmodtagerindkomst.

Udgifter der er usædvanlige for lønmodtagere

Lønmodtagere afholder generelt ikke udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, idet hvervgiveren står for afholdelsen af disse udgifter. I aftalen mellem [virksomhedens indehaver] og [virksomhed3] er det alene aftalt, at arbejdet udføres gennem [virksomhed3]. Det er begrundet i det forhold, at det er en del af [virksomhed17]s politik, at rengøringen af deres butikker udelukkende må foretages af enten [virksomhed18] eller [virksomhed3], hvorfor fakturaerne tillige er udsted til [virksomhed3]. Det taler tillige for, at arbejdet er udført som led i erhvervsmæssig virksomhed, hvilket tillige er bekræftet af [virksomhed3], jf. bilag 3.

[Virksomhedens indehaver] afholder altså således selv de udgifter, der er forbundet med arbejdet i [virksomhed4] og i [virksomhed5], hvilket er et yderligere moment, der taler for, at [virksomhedens indehaver] ikke skal anses som værende lønmodtager. En udgift, der er særlig usædvanlig for en lønmodtager, er driftsudgifter til køb af vådstøvsuger og rengøringsmidler, hvilket [virksomhedens indehaver] selv har været ansvarlig for. Der er ligeledes afholdt udgifter til specialbeklædning herunder eksempelvis specielle regnbukser og støvler, som var tilpasset arbejdet med rengøringen i slagteriet og bageren i henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5], hvorfor det ikke var egnet til at blive anvendt privat, jf. nærmere SKM2001.533 VLR, hvor en selvstændig erhvervsdrivende elinstallatør fik fradrag for arbejdstøj. Det skal hertil bemærkes, at selv om udgangspunktet vedrørende udgifter til beklædning anses for at være af privat karakter, modificeres dette, såfremt udgifterne til beklædning medfører en samlet merudgift end den, der gælder for områder, hvor den almindelige påklædning anvendes under arbejdet. Da [virksomhedens indehaver] ikke har anvendt det specielle arbejdstøj privat på grund af udsættelsen af de adskillige rengøringsmidler taler det for, at der er fradrag for udgifterne afholdt til det specielle arbejdstøj.

Såfremt der forelå et lønmodtagerforhold, ville udgiften være afholdt af hvervgiveren og ikke af [virksomhedens indehaver] selv. Dette er således en særdeles stærk indikation for, at [virksomhedens indehaver] driver selvstændig økonomisk virksomhed og denne ikke er lønmodtager. Momsen er således fradragsberettiget efter Momslovens § 37.

Frit stillet i forhold til andre arbejdsgivere

Der er ikke i aftalen mellem [virksomhedens indehaver] og [virksomhed3] aftalt begrænsninger i forhold til, hvorvidt [virksomhedens indehaver] kan indgå aftaler med andre virksomheder i den periode aftalen varede. [Virksomhedens indehaver] er således ikke på baggrund af aftalen med [virksomhed3] begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre. Aftaleforholdet er alene indgået, idet [virksomhed17]s politik er begrænset til at udbyde sine rengøringsydelser til henholdsvis [virksomhed3] eller [virksomhed18], hvilket tillige støtter det faktum, at [virksomhedens indehaver] ikke skal betragtes som lønmodtager.

Reel økonomisk risiko

Aftalen med [virksomhed3] har hverken givet [virksomhedens indehaver] en økonomisk eller retlig sikkerhed, hvorfor han dermed bærer den reelle økonomiske risiko, da der ikke består en sikkerhed i form af en månedlig eller løbende indtægt. I forhold til vurderingen af den reelle økonomiske risiko, bør der lægges vægt på, at der i det pågældende tilfælde er tale om levering af personlige tjenesteydelser, hvorfor leveringen af ydelsen ikke er pålagt betydelige omkostninger, men er baseret på, at [virksomhedens indehaver] leverer sin arbejdsindsats. Den reelle økonomiske risiko må derfor ses i den sammenhæng, at [virksomhedens indehaver] ikke er sikret en indkomst, ligesom han selv bærer risikoen i tilfælde af sygdom og heraf manglende indtægter.

Lovgivningen

Ved vurderingen af, om der i det pågældende tilfælde eksisterer et arbejdstager-arbejdsgiverforhold, lægges der særligt vægt på, om forholdet er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, herunder Ferieloven, Arbejdsskadeforsikringsloven og ATP. Dette er ikke tilfældet i den pågældende sag og [virksomhedens indehaver] er derfor ikke at betragte som lønmodtager i lovens forstand, i forhold til [virksomhed3]. Ligesom der ingen øvrige indikationer er for, at [virksomhedens indehaver] er i et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold med [virksomhed3].

I lyset heraf skal [virksomhedens indehaver] anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor der er fradrag for momsen på de driftsmæssige udgifter til arbejdstøj, rengøringsmidler, vådstøvsugeren og andre nødvendige driftsmæssige redskaber.

Fradrag efter Momsloven

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. I det tilfælde, at der drives selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, er der efter Momslovens § 37 fradrag for momsen på virksomhedens indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

I henhold til virksomhedens andre aktiviteter er det nærliggende at fremhæve, at der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed og aktiviteterne [virksomhed2], [virksomhed16], fodboldvirksomheden og fodboldakademiet er en udvidelse af virksomhedens forretningsområder, jf. bilag 4.

Konkret vurdering af aktiviteterne

Afgørende for vurderingen af virksomhedens øvrige forretningsmæssige aktiviteter er således afgrænsningen mellem økonomisk virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed. Ud fra Momsdirektivet artikel 9, stk. 1 er begrebet "'afgiftspligtig person" defineret som:

”.. enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Det er uden tvivl, at der i de pågældende tilfælde ikke er tale om hobbyvirksomheder, idet driften af virksomhedens aktiviteter hverken kan ses at dække [virksomhedens indehaver]s private interesser eller fritidsinteresser. Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning, at der lægges stor vægt på, hvad indehaverens hensigt er med virksomhedens aktiviteter, og særligt om hovedformålet er at generere et overskud. Derudover skal virksomhedens aktiviteter være rentable således, at denne inden for en overskuelig årrække giver overskud, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1. Endvidere lægges der vægt på, om aktiviteterne gribes professionelt an og lever op til den standard, der er normal inden for den pågældende branche.

[virksomhed2]

Det skal bemærkes, at formålet med virksomheden [virksomhed2] er at drive økonomiske virksomhed inden for skønheds- og velværeprodukter tilpasset den enkle forbruger, jf. bilag 4. Det er et velkendt faktum, at der i forbindelse med etableringen af en ny virksomhed kræves en betydelig arbejdsindsats, og at der ikke nødvendigvis er en proportional indtjening fra begyndelsen i forhold til arbejdsindsatsen. Det er derfor særlig relevant at etablere sig og skabe et renomme og en kundegruppe for på den måde at genere en passende indtjening. Det er særdeles tidskrævende for denne type af branche, da omsætningen som ofte er afhængig af udviklingen af størrelsen på ens netværk.

Hensigten med virksomheden har fra starten været at etablere et bredt netværk, der på sigt ligeledes vil sælge de pågældende produkter og samtidigt have muligheden for at udvide netværket og markedet for produkterne, hvilket taler for, at der foreligger økonomisk virksomhed. Virksomheden har haft opstartsvanskeligheder, idet [virksomhedens indehaver]s hustru skulle forestå det primære arbejde, men var nødsaget til at tage plejeorlov for at passe sin mormor. I 2010 omsatte virksomheden dog for 5.049, 67 kr., hvilket understøtter, at der foreligger økonomisk virksomhed jf. bilag 5. På denne baggrund er der fradrag for momsen på varekøb af kropsplejeprodukter, som dermed skal videresælges gennem virksomheden, hvorfor udgifterne hertil ikke kan anses for værende af privat karakter.

[virksomhed16] - telefoni

Denne del af [virksomhedens indehaver]s virksomhed har til formål at understøtte en anden del af sin virksomhed i henhold til fodboldakademiet. Virksomheden kan ikke karakteriseres som værende af hobby-karakter, idet virksomheden drives med rentabel drift for øje, og er derfor en økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.

Formålet er at sælge telefonløsninger til slutforbrugere, hvor denne får mulighed for visuelt at se personerne, som man ønsker at holde møde med. Det er af væsentlig betydning, da [virksomhedens indehaver] på denne måde havde mulighed for at være i kontakt med sine erhvervsinteresser og yderligere involveret i udviklingen af sit fodboldakademi. [Virksomhedens indehaver] ser en stor mulighed i disse telefonløsninger til at forbedre fremdriften og kommunikationen med erhvervsinteresserede, hvor den fysiske distance er betydelig. På den baggrund erhvervede [virksomhedens indehaver] videotelefoner, hvoraf den ene af dem er placeret i [Afrika] på vor klients fodboldakademi, hvilket ligeledes gav ham muligheden for at fremvise telefonløsningens praktiske anvendelighed overfor potentielle aftagere. Den globale verden bliver mindre, hvorfor digitale løsninger af denne karakter har et stort økonomisk potentiale, og det er [virksomhedens indehaver]s hensigt at udnytte dette potentiale i fremtiden.

I forbindelse hermed udarbejdede [virksomhedens indehaver] flyvers og andet reklamemateriale for at promovere sin virksomhed, som blev uddelt til virksomheder og almindelige mennesker, hvorfor der ikke er tale om udgifter afholdt i privatøjemed. Derudover anskaffede [virksomhedens indehaver] fem medarbejdere, der skulle hjælpe ham med at markedsføre telefonløsningerne med henblik på at nå ud til potentielle kunder. [Virksomhedens indehaver] erhvervede ligeledes nye forhandlere af telefonløsninger og har for egen regning afholdt udgiften til licens til [virksomhed16].

Det begrunder klart, at der foreligger den fornødne intensitet og seriøsitet med den pågældende aktivitet, hvorfor [virksomhed16] - billig telefoni skal anses for at være erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund er der klart fradrag for momsen for de ovenstående varekøb, idet de er erhvervet som led i økonomisk virksomhed.

Fodboldvirksomhed

[Virksomhedens indehaver] har set et økonomisk potentiale i udviklingen af ghanesiske fodboldtalenter og det at formidle kontakten mellem udvalgte talenter og europæiske klubber med henblik på at tjene penge herpå. I medfør heraf har [virksomhedens indehaver] til opgave at fremme kontakten mellem fodboldtalenter fra [Afrika] og europæiske klubber ved opsøgende at tage kontakt til potentielle klubber med henblik på at få etableret prøvetræninger, der på sigt vil udmunde sig i en fast kontrakt. Formålet hermed er, at [virksomhedens indehaver] erhverver ret til provision på det tidspunkt, hvor spilleren indgår en kontrakt med en klub, hvorfor der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed.

[Virksomhedens indehaver] fik kontakt med to spillere gennem sit netværk samt en spiller fra Canada med rødder fra [Afrika] og fik arrangeret prøvetræninger i bl.a. [by2], [by3] og [by4].

[Virksomhedens indehaver]s virksomhed afholdt udgifterne forbundet med transporten, hvilket han tillige selv forestod, hvilket taler for, at der er fradrag herfor, jf. Momslovens § 37. Spillerne trænede med hos [klub1] og [klub4] for at skærpe fysikken og tilpasse sig den europæiske spillestil, hvilket er altafgørende for fodboldspillere. Træning med andre professionelle spillere er afgørende for vedligeholdelse og udviklingen af spillernes fodboldtalent og mulighed for at opnå en kontrakt. Der er således en direkte sammenhæng mellem afholdelsen af udgifter til kontingent, tøj og andre fornødenheder og indkomsterhvervelsen ved formidlingen af en kontrakt. I medfør heraf skaffede [virksomhedens indehaver] hver af sine to spillere en kontrakt med en færøsk klub, jf. bilag 6. Det understreger utvivlsomt, at virksomheden er økonomisk, hvorfor der er fradrag for momsen.

I tilfælde af vigtige prøvetræninger på Sjælland, blev der afholdt udgifter til flybilletter med henblik på at skåne fodboldspillerens fysiske belastning som følge af en ellers lang kørsel fra Jylland til Sjælland. På den måde ydes den mest optimale indsats ved prøvetræningerne, der er afgørende for om virksomhedens fodboldspillere får succes, og er derfor begrundet i driftsmæssige hensyn.

Derudover er der afholdt udgifter til en playstation, headphones, reparation af computer på kontoret, internet og tv-pakke med sportskanaler, hvilket har været særdeles nødvendigt, idet en del af forarbejdet for professionelle fodboldspillere er at studere teknik og strategi i fodboldkampe. Det er egentlige personaleudgifter, som afholdes over for de ansatte i en virksomhed, og kan fratrækkes efter Momsloven, idet de ikke er en unaturlig del af virksomhedens drift. På denne baggrund har momsen for de afholdte udgifter en driftsmæssig begrundelse, idet der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen og indkomsterhvervelsen.

Det er videre oplyst, at udgifterne til telefoni, taletidskort og abonnement er en direkte og nødvendig følge for virksomhedens aktivitet for at kommunikere med spillerne og klubberne, da det er nærmest umuligt at drive en virksomhed uden udgifter til telefoni. Det var tillige en af de væsentligste faktorer for, hvorfor [virksomhedens indehaver] så et stort forretningsmæssigt potentiale i telefonløsningerne fra [virksomhed16] - billig telefoni, da udgifterne til den løbende kommunikation med udenlandske erhvervskontakter vil blive reduceret betydeligt. Det er således klart at udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse og med henblik på fremadrettet at modtage et udbytte af de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der er anvendt i virksomheden. Der er således ikke tale om private udgifter, idet de har været nødvendige for at kommunikere med trænere og ved afhentning efter prøvetræninger og ved fodboldtræning hver dag.

De tiltag [virksomhedens indehaver] har foretaget er tilsigtet på opnåelsen af provisionsindtægter som følge af indgåede kontrakter. [Virksomhedens indehaver] varetager tillige enhver annoncering, som er nødvendig for markedsføringen af sine spillere samt afholder omkostningerne hertil. Det, der ligeledes taler stærkt for økonomisk virksomhed, er derfor tillige, at [virksomhedens indehaver] har sponsoreret nye fodbolddragter til [klub2] med den hensigt at markedsføre sin virksomheds forretningsmæssige aktiviteter. Ydermere indgik [virksomhedens indehaver]s virksomhed en aftale med klubben om et erhvervssponsorat, hvor der ydes 3.000 kr. årligt for at have sin virksomheds reklame på bannerne i klubben. På denne baggrund er der en direkte sammenhæng mellem de afholdte reklameudgifter og [virksomhedens indehaver]s virksomhed, hvorfor der er fradrag for momsen på de afholdte udgifter. Bidrag, som i reklameøjemed ydes til lotterier og lignende, samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke, hvilket er tilfældet for [virksomhedens indehaver]s virksomhed, der som modydelse har fået sin virksomheds navn på bannere på stadionet, jf. Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 14.2.

Det skal bemærkes, at en virksomhed, der drives på et forsvarligt og professionelt grundlag, herunder i henseende til virksomhedens størrelse og omfang, må anerkendes som selvstændig økonomisk virksomhed, også selvom virksomheden i et par år har været underskudsgivende, jf. U.1998.412 H ogU.1978.614 H.

Det tilpligtes at anerkende, at [virksomhedens indehaver]s virksomhed skal anses for økonomisk, idet udgifterne ikke er afholdt i vor klients private interesser, men har været nødvendig til at fremme fodboldspillernes mulighed for at få prøvetræninger.

Fodboldakademi i [Afrika]

Der er af SKAT lagt vægt på, at der ikke er et betydeligt overskud i samtlige virksomheder. Det må her bemærkes, at der netop ikke kan stilles krav om, at en nystiftet virksomhed skal give overskud med det samme, men blot at virksomhedsaktiviteten skal være rentabel på sigt.

For så vidt angår fodboldakademiet er formålet at etablere et solidt fundament som tiltrækker og udvikler fodboldtalenter i [Afrika] med henblik på at agere som repræsentant for dem i dialogen med potentielle klubber i Europa, da det europæiske fodboldmarked indeholder en stor økonomisk værdi. Baggrunden herfor er, at der er et stort potentiale i fodboldspillere fra [Afrika], hvilket understøttes af den udvikling, der er i europæiske klubbers anvendelse af fodboldspillere fra [Afrika] hertil benævnes eksempelvis [fodboldspiller1], der spiller for [klub5], og har tidligere en fortid i

[klub3], [fodboldspiller2], der har spillet i [klub6], [klub7] og nu spiller i [by5], [fodboldspiller3] ([klub7]), [fodboldspiller4] ([by6]), [fodboldspiller5] (fortid i [klub8]) og [fodboldspiller6] (Nordsjælland), jf. bilag 7. Derudover er der særdeles mange spillere i de europæiske klubber med rødder i [Afrika], hvilket klart understøtter det potentiale, der er i udviklingen af fodboldtalenter fra [Afrika], jf. bilag 8.

Til etableringen af fodboldakademiet foregik forløbet anderledes end, hvad der er normalt i Danmark, hvorfor de kulturmæssige forskelle har en afgørende betydning, da det er altafgørende for ens virksomheds succes at tilpasse sig de traditioner, som er i det pågældende land. I [Afrika] er det afgørende, at der udvises respekt overfor det lokale samfund, hvor fodboldakademiet etableres i, hvorfor det er naturligt at udvise gavmildhed med henblik på at få befolkningens hjælp til akademiet. I den sammenhæng er der bl.a. afl10ldt udgifter til overskudstøj, som blev anvendt til betalingen af den pågældende arbejdskraft. Desuden har virksomheden afholdt udgifter til visum, fitnessudstyr og spillertøj, der er nødvendig for udviklingen af talenterne på fodboldakademiet og fremadrettet de nødvendige prøvetræninger. Udgifterne hertil er afholdt for egen regning og risiko, hvilket taler for, at der foreligger økonomisk virksomhed, og på denne baggrund er der fradrag for momsen.

De pågældende udgifter til kontor og driftsudstyr, der tillige er anvendt i fodboldvirksomheden muliggør udarbejdelsen af salgsvideoer, hvor hver spiller fremstiller sine kompetencer i form af fysik, teknik og spilforståelse. Salgsvideoerne danner grundlag for markedsføringen af hver spiller over for fodboldklubber, og giver et professionelt fundament for forhandling med potentielle klubber. På baggrund heraf har virksomheden den fornødne intensitet og arbejder med henblik på et opnå et økonomisk udbytte, hvilket understreger, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed.

De ovenstående udgifter er afholdt som led i selvstændig økonomisk virksomhed og har således ikke karakter af private udgifter, idet de har været nødvendige for at fremme virksomhedens forretningsmuligheder og er derfor begrundet i driftsmæssige hensyn, hvorfor der er fradrag for momsen.

Sammenfattende vurdering

Ud fra ovenstående må det således stå klart, at det pågældende arbejde skal betragtes som værende selvstændig økonomisk virksomhed og ikke lønmodtager indkomst eller ikke-erhvervsmæssig indkomst af privat karakter, hvorfor ydelserne er omfattet af Momsloven og den af [virksomhedens indehaver]foretagne momsangivelse skal derfor anerkendes af Skattemyndigheden. [...]”

Klagerens repræsentant har ved brev af 21. januar 2014 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Indledningsvist skal det bemærkes, at [virksomhed1] er en virksomhed, der skal anses som en samlet virksomhed og består således af fem delaktiviteter. SKAT lægger i deres udtalelse af den 16. december 2013 vægt på, at der alene har været indtægter for en del af virksomhedens aktiviteter. På den baggrund anser SKAT udgifterne for at være af privat karakter, idet de andre aktiviteter i virksomheden ikke på nuværende tidspunkt har genereret indtægter.

Udgifternes art

Det er ofte en vanskelig bevisbedømmelse, om en udgift skal anses for privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. I det tilfælde, at der drives selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, som for [virksomhed1], er der efter Momslovens § 37 fradrag for momsen på virksomhedens indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Det er således et krav, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten for den pågældende aktivitet i virksomheden.

SKAT har udelukkende lagt vægt på arten af udgifterne sammenholdt med arten af virksomhedens indtægter. I den forbindelse er det nærliggende at fremhæve og fastholde, at virksomheden består af flere forretningsaktiviteter og udgifterne skal på den baggrund vurderes ud fra den pågældende aktivitet, som de er relateret til. Det skal hertil bemærkes, at det afgørende i forbindelse med fradrag for momsen er, at de pågældende udgifter afholdt af [virksomhed1] skal anses for normale driftsudgifter. Det er en direkte følge af, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I medfør heraf præciserer Momslovens § 37, at det er en forudsætning for at fradrage afgift, at virksomheden er registreret samt at det i øvrigt drejer sig om afgiftspligtige transaktioner, hvilket er tilfældet for [virksomhedens indehaver] virksomhed. I henhold hertil redegøres der nærmere for de pågældende udgifter og sammenhængen til virksomhedens delaktiviteter.

I forbindelse med rengøringsaktiviteten har det været nødvendigt at afholde udgifter til støvsuger, rengøringsmidler samt den nødvendige og krævede beklædning, hvorfor der således må være fradrag for momsen. Udgifterne relaterer sig direkte til det indtægtsgivende arbejde, og er normale udgifter til denne type af delvirksomhed, hvorfor momsen på udgifterne således er fradragsberettigede. De kan således ikke anses for udgifter af privat karakter.

Derudover er der afholdt udgifter til en playstation, headphones, reparation af computer på kontoret, internet og tv-pakke med sportskanaler, hvilket har været særdeles nødvendigt, idet en del af forarbejdet for professionelle fodboldspillere er at studere teknik og strategi i fodboldkampe. Det vil således ikke være muligt at udvikle og drive en fodboldvirksomhed uden at fremme den teoretiske, den strategiske og den tekniske del af fodboldspillet. På denne baggrund relaterer udgifterne sig direkte til virksomhedens indtægtsgivende aktivitet, hvorfor der således er fradrag for momsen.

I forbindelse hermed er der afholdt udgifter til bil og transport, hvilket har været nødvendigt for [virksomhed1], idet der er blevet lagt et stort arbejde i transporten af fodboldspillerne til og fra prøvetræning, vedligeholdelsestræning og testkampe. Det karakteristiske for denne type af udgifter kan ikke for at være af privat karakter, og beløbsstørrelsen på udgifterne taler ligeledes for at være afholdt i direkte sammenhæng med virksomhedens aktivitet og ikke som normale biludgifter til en almindelig familie.

Der er således utvivlsomt ligeledes en direkte sammenhæng mellem afholdelsen af udgifter til kontingent, spillertøj og andre fornødenheder og indkomsterhvervelsen ved formidlingen af kontrakter til de ghanesiske fodboldspillere. Det kan på den baggrund ikke anses som private udgifter med den begrundelse, at virksomheden ikke har genereret indtægter. Endvidere lægges der vægt på, om virksomhedens aktivitet med formidlingen af fodboldkontrakter er blevet grebet professionelt an og lever op til den standard, der er normal inden for den pågældende branche.

Det fastholdes endvidere, at udgifterne til telefoni, taletidskort og abonnement er en direkte og nødvendig følge for virksomhedens aktivitet for at kommunikere med fodboldspillerne og fodboldklubberne, da det er nærmest umuligt at drive en virksomhed uden udgifter til telefoni. Det var tillige en af de væsentligste faktorer for, hvorfor [virksomhedens indehaver] så et stort forretningsmæssigt potentiale i telefonløsningerne fra [virksomhed16] - billig telefoni, da udgifterne til den løbende kommunikation med udenlandske erhvervskontakter vil blive reduceret betydeligt. Udgifternes art skal anses for erhvervsmæssige, idet de er normale udgifter, der er afholdt løbende i denne type af fodboldvirksomhed, hvorfor udgifterne ikke kan anses for at være af privat karakter.

De pågældende udgifter til kontor og driftsudstyr, der tillige er anvendt i fodboldvirksomheden muliggør udarbejdelsen af salgsvideoer, hvor hver fodboldspiller fremstiller sine kompetencer i form af fysik, teknik og spilforståelse. Salgsvideoerne danner grundlag for markedsføringen af hver spiller over for potentielle fodboldklubber, og giver et professionelt fundament for forhandling med de pågældende fodboldklubber.

I medfør heraf må de ovenstående udgifter anses for at have en direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter og kan ikke anses for at være private. På baggrund heraf fastholdes det, at momsen på ovenstående udgifter er fradragsberettiget.

Mindstekrav

I henhold til de manglende budgetter for virksomhedens aktivitet fremhæves det således, at der er udarbejdet regnskab for virksomhedens aktivitet for indkomståret 2011, jf. bilag 2. Af det udarbejdede regnskab fremgår der en overskuelig opgørelse over de indtægter og udgifter, som [virksomhed1] har haft i indkomståret 2011. Herudfra er det muligt at identificere, hvilken type af udgifter, som [virksomhed1] har afholdt til kontor, udstyr, transport, telefoni, internet, fodboldakademiet og visumbetalinger m.v.

I forlængelse heraf er der tillige aktivt forsøgt at opnå en forståelse for den skattemæssige og regnskabsmæssige behandling af de pågældende udgifter, hvorfor der ligeledes blev anmodet om bindende svar fra SKAT. Heri oplyses det, at [virksomhed1] har villet afvente udviklingen af konceptet før udarbejdelsen af de endelige budgetter samt hvor mange kontrakter, at det var muligt at forhandle til fodboldspillerne. Det afgørende er i den forbindelse selve prisfastsættelsen af den enkelte fodboldspillers kompetencer, hvilket i stort omfang afhænger markedssituationen, og det kræver derfor et betydeligt arbejde inden en fodboldspiller vil indbringe en større indtægt.

Det er et krav til mindre virksomheder, at de som minimum udarbejder et skatteregnskab, der efter anmodning fra SKAT, skal indsendes inden for en måned, jf. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Det er tillige et krav, at regnskabet skal være sammenligneligt med de poster, som fremgår af bl.a. resultatopgørelsen. De pågældende krav opfylder [virksomhed1] i et stort omfang, da regnskabet for virksomheden er udarbejdet med udgangspunkt i de poster, som fremgår af resultatopgørelsen. I medfør heraf er regnskabet udarbejdet efter bedste overbevisning og med henblik på at skabe et overskueligt og retvisende billede af virksomheden.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger.

SKAT er enig i forhøjelsen af klagers salgsmoms, der vedrører rengøringsarbejde, som klager har udført for en anden virksomhed. Klager har efter det oplyste også faktureret til kunden for leveringen. Der er tale om salg af en momspligtig ydelse, der er levereret mod vederlag. SKATs fastholder derfor den del af momsforhøjelsen som salgsmomsen udgør nemlig 12.704 kr. Klager har endvidere en pligt til at betale momsen efter momslovens § 46, stk. 7, da klager har anført momsen på fakturaerne.

SKAT er ligeledes enig i, at klagers aktiviteter med [virksomhed16], Fodboldspilspillere og Fodboldakademi ikke kan anses for at udgøre aktiviteter som klager udfører som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Der ses ikke at være leveret ydelser i forbindelse hermed mod vederlag efter momslovens § 4. Aktiviteterne anses derfor for at være af privat karakter og falder dermed uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor der heller ikke kan opnås fradrag for købsmoms i forbindelse hermed, jf. momslovens § 37, modsætningsvis.

SKAT fastholder, at klager ikke fuldt ud kan opnå fradragsret for købsmoms, da klager ikke anses for at have løftet bevisbyrden for retten for fradrag. Det fastholdes, at udgifterne næsten udelukkende ses af være af privat karakter, hvilket ikke giver ret til momsfradrag efter momslovens § 37, modsætningsvis. SKAT fastholder herefter det skønsmæssige momsfradrag for udgifter til kontor og telefon/internet på 3.919 kr., jf. momslovens § 38, stk. 2.

Skatteankestyrelsen indstiller, at klager tillige kan opnå fradragsret for købsmoms på varekøb, hvor momsen udgør 660,53 kr., idet indkøbet ses at vedrøre klager aktivitet med salg af [virksomhed2]. Denne aktivitet har medført et momspligtigt salg i 2010. SKAT forstår Skatteankestyrelsens indstilling således at varekøbet må anses for at være en del at klagers status som afgiftspligtig person og indgå i klagers varelager ultimo 2011, da klager efter det oplyste alene har haft momspligtig omsætning med salg af rengøringsydelser i 2011.

SKAT er derfor enig i at klager kan opnå momsfradrag med 660.53 kr., da det ikke kan udelukkes at varelageret med [virksomhed2] i efterfølgende år er indgået i et momspligtigt salg.

SKAT fastholder herefter en samlet momsforhøjelse på 40.834. kr., således at SKATs oprindelige momsforhøjelse dermed er reduceret med fradraget på 660,53 kr.

[...]”

s afgørelse og begrundelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 med samlet 41.495 kr.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 12.704 kr. og nedsat virksomhedens købsmoms med 28.791 kr.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

[...]”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

[...]”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

[...]”

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer 6. momsdirektivs artikel 4, nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det påhviler altså den afgiftspligtige person på baggrund af objektive bevismomenter at dokumentere, at der udøves økonomisk virksomhed.

Aktiviteterne med ”[virksomhed16]”, ”Fodboldspillere” og ”Fodboldakademi”

Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden på baggrund af objektive bevismomenter har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der udøves selvstændig økonomisk virksomhed med aktiviteterne vedrørende ”[virksomhed16]”, ”Fodboldspillere” og Fodbolsakademi”.

Der er herved bl.a. henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en forretningsplan eller budgetter for de omhandlede aktiviteter.

Aktiviteterne med salg af [virksomhed2]

Ifølge det oplyste driver indehaveren virksomhed med salg af skønheds- og velværeprodukter fra [virksomhed2]. Indehaveren har oplyst, at virksomhedens opgaver primært skulle forestås af indehaverens hustru, men at hun har været nødsaget til at tage plejeorlov for at passe sin mormor.

Der var i 2010 en omsætning i virksomheden på 5.049,67 kr.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten at virksomheden i den omhandlede periode har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed som distributør for [virksomhed2].

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

For så vidt angår de af virksomheden anførte udgifter til varekøb på samlet 2.642,04 kr., finder Landsskatteretten, at virksomheden på baggrund af det oplyste har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er til stede.

Der kan derfor opnås fradrag for købsmomsen på 660,53 kr.

Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse.

Aktiviteterne med salg af rengøring

SKAT har anset aktiviteten med salg af rengøring for selvstændig økonomisk virksomhed, og der ses således ikke at være uenighed herom.

Salgsmoms

Landsskatteretten bemærker, at SKATs beregning af virksomhedens omsætning og fastsatte salgsmoms, er baseret på fakturaer mellem virksomheden og [virksomhed3] i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011, som virksomheden har indsendt til SKAT. Det lægges til grund, at fakturaerne mellem virksomheden og [virksomhed3] afspejler virksomhedens omsætning og salgsmoms i perioden.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af SKAT opgjorte salgsmoms, jf. momslovens § 4, stk. 1, § 27, stk. 1 og § 56, stk. 2.

Det fremlagte regnskab ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster på dette punkt SKATs afgørelse.

Købsmoms

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Landsskatteretten bemærker, at de indkøbte goder på grund af deres karakter er egnet til såvel erhvervsmæssig som privat brug.

Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden på det foreliggende grundlag har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for købsmoms på 3.919 kr. vedrørende udgifter til kontor og telefon.

Landsskatteretten stadfæster på dette punkt SKATs afgørelse.