Kendelse af 03-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Klagen skyldes, at SKAT har svaret nej på følgende spørgsmål:

”Kan [SKAT] bekræfte, at [person1], CPR-nr. [...], kan sælge en grund uden moms, når det oprindelige hus/bygningssæt er erhvervet med henblik på udlejning, men efterfølgende er blevet revet ned?”

Landsskatterettenstadfæster SKATs bindende svar.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om klagerens salg af et ubebygget areal med byzonestatus på 1.914 m2.

Det bindende svar har af SKAT været forberedt til afgørelse af Skatterådet. Efter oplysningen om, at grunden har været anvendt til udlejning, for hvilken klageren har været frivilligt momsregistreret, er spørgsmålet afgjort af SKAT.

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

”Spørgsmålet drejer sig om et ubebygget areal med byzonestatus, matr.nr. [...1] [...] By, [by1], beliggende [adresse1], [by2], areal ifølge tingbogen 1.914 m2. På ejendommen var der indtil foråret 2012 et bygningssæt bestående af gamle industri-/lager-bygninger.

Ejendommen har været ejet af [person1] siden 1. januar 1994 (bilag 3). Forud herfor var ejendommen i ca. 4 år ejet af [virksomhed1] A/S (senere navneændret til [virksomhed2] ApS), der var 100 % ejet af [person1].

Formålet med anskaffelsen af ejendommen i 1990 var oprindeligt at nedrive samtlige bygninger på ejendommen og opføre dobbelthuse/rækkehuse til udlejning.

Umiddelbart efter købet af ejendommen ansøgtes om tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger på ejendommen. Tilladelsen var imidlertid betinget af, at der skulle genopføres bygninger i samme stil og med samme bygningskrop som de eksisterende bygninger. Begrundelsen for dette var, at området var udlagt som landsbymiljø, hvorfor resterende landbrugsejendomme, herunder denne ejendom, skulle forblive som sådan.

Der blev herefter udarbejdet tegnings- og salgsmateriale, med indretning af lejligheder, der opfyldte det stillede krav (bilag 2). En kalkulation og markedsundersøgelse viste dog hurtigt, at udgifterne ved eventuelt at gennemføre et sådan specielt byggeri gjorde, at udlejning af byggeriet/lejlig-hederne ikke ville være rentabelt.

Ejendommen med de eksisterende bygninger blev herefter udlejet/bortforpagtet på en forpagtningsaftale for perioden 01.09.93 - 01.09.09 og efterfølgende forlænget pr. allonge indtil 01.01.12 (bilag 4). Forpagteren anvendte bygningerne til entreprenørvirksomhed. Forpagteren fik i perioden tilladelse til at indrette 3 "simple" lejligheder i bygningerne, mod at eventuelle udlejningsindtægter tilfaldt forpagteren.

Ejendommen er i dag ikke momsregistret.

For nogle få år siden erfaredes det, via en nabohøringsproces, at [by2] Kommune overvejede at give tilladelse til nedrivning af staldbygningerne på en naboejendom med efterfølgende tilladelse til opførelse af traditionelt lejlighedsbyggeri til udlejning. Tilsyneladende havde man ændret status for området, hvorfor anmodningen naturligvis blev imødekommet, idet den faldt godt i tråd med [person1]s planer for sit areal.

Da forpagtningsaftalen kunne opsiges med 1 års varsel, påbegyndtes forhandlinger med [by2] Kommune om tilladelse til rydning af grunden og opførelse af nyt byggeri med en byggeprocent på 35 %. Man var fra kommunens side positivt indstillet, men dog således, at der maksimalt kunne opnås tilladelse til opførelse af 4 - 5 enheder (lejligheder til udlejning/salg). Ønsket var minimum 6 enheder for at kalkulationen kunne bære igennem. Hertil kom, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området, hvilket ville være uforholdsmæssigt bekosteligt for et så lille byggeri.

Ejendommen/bygningerne fremstod dog efterhånden som forfaldne og saneringsmodne, og [person1] valgte derfor blot at lade tiden arbejde med henblik på en større velvilje fra kommunen.

Der indløb efterhånden flere klager fra naboerne/beboerne i området, der følte sig generede af ejendommens dårlige stand. I den forbindelse henviste [person1] blot til forpagteren, der havde vedligeholdelsesforpligtelsen ifølge forpagtningsaftalen.

Efter flere års kontakter/forhandlinger med kommunen, samt udarbejdelse af utallige beliggenheds-/projektforslag, gav kommunen i 2012 tilladelse til at opføre 3 dobbelthuse (i alt 6 lejligheder).

Nedrivningstilladelse blev ligeledes meddelt i 2012 (bilag 8). Bygningerne blev herefter nedrevet og ny BBR-meddelelse udstedt.

Ansøgning om formel byggetilladelse er fremsendt til kommunen, men blev stillet i bero, idet der i mellemtiden fremkom et købstilbud vedrørende den ubebyggede grund. Købstilbuddet blev accepteret, og der blev i december 2012 indgået aftale om [virksomhed3] ApS´s køb af grunden.

Spørgers repræsentant har i forbindelse med høring af Skatterådets udkast til bindende svar oplyst, at den omhandlede ejendom har været frivilligt momsregistreret frem til tidspunktet for fraflytningen i 2012, hvor ejendommen ryddes.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at der ikke har været fortaget investeringer i ejendommen/bygningsmassen med deraf følgende fradrag for moms, hvorfor der ikke ved afmeldelsen har været pligt for udlejer til at foretage indbetaling af en resterende momsreguleringsforpligtigelse, jf. momslovens § 44, stk. 2, 4. pkt.

Det er yderligere oplyst, at ejendommen har været momsregistreret under CVR-nr. [...1].

Videre er det oplyst, at ejendommen har været udlejet samlet, og lejer/forpagter anvendte dels ejendommen i egen bedrift til videreudlejning.

I har som bemærkning til SKATs udkast til bindende svar anført følgende om de faktiske forhold.

Sagsfremstillingen er præget af, at SKAT i første omgang baserede sig på, at den omhandlede ejendom aldrig har været momsregistreret. Vi mener ikke at vi har bibragt til denne opfattelse, idet vi i anmodningen om bindende svar skrev: "Ejendommen er i dag ikke momsregistreret". Formuleringen blev anvendt, fordi det var, og fortsat er, vores opfattelse, at spørgsmålet om momspligt må afgøres på grundlag af ejendommens momsmæssige status på salgstidspunktet, og ikke på grundlag af en tidligere status som frivillig registrering til udlejning.”

SKATs bindende svar

SKAT har ved afgivelse af det bindende svar ikke kunnet bekræfte, at klagerens salg af grunden kan ske uden moms, når det oprindelige hus/bygningssæt er erhvervet med henblik på udlejning, men efterfølgende er blevet revet ned.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”[...]

SKATs begrundelse efter modtagelse af oplysninger i forbindelse med høring

Spørgers repræsentant har i forbindelse med høring af Skatterådets udkast til bindende svar oplyst, at den omhandlede ejendom har været frivilligt momsregistreret frem til tidspunktet for fraflytningen i 2012, hvor ejendommen ryddes.

Det kan dermed ikke i modsætning til, hvad der fremgik af udkast til det bindende svar lægges til grund, at ejendommen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 2.

[...]

Byggegrunden i nærværende bindende svar har været anvendt til brug for sælgers momsregistrerede udlejningsvirksomhed, idet de nu nedrevne erhvervsbygninger har været udlejet.

Det er ikke afgørende for momspligten, om den pågældende person har køb og salg af fast ejendom som sin væsentligste aktivitet. Også enkeltstående transaktioner er omfattet af momspligten, når salget foretages af en afgiftspligtig person i den egenskab.

En person, som sælger fast ejendom, som har været anvendt til brug for personens momsregistrerede virksomheds aktiviteter, anses for at handle i egenskab af afgiftspligtig person. Den faste ejendom har været benyttet til at foretage de momspligtige transaktioner, og ejendommen kan således ikke anses for at tilhøre den private formue. Det har i den forbindelse ikke betydning, om det eventuelt alene er en del af arealet, som rent faktisk har været anvendt i forbindelse med aktiviteterne i den momspligtige virksomhed.

Salget vil derfor være momspligtigt, jf. momsloven § 3, § 4 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

I har i forbindelse med høringen anført, at det fortsat er jeres opfattelse, at spørgsmålet om momspligt må afgøres på grundlag af ejendommens momsmæssige status på salgstidspunktet, og ikke på grundlag af en tidligere status som frivillig registrering til udlejning.

Det fremgår af SKM2013.483.SR, at Skatterådet ikke kan bekræfte, at boliger, der oprindeligt var opført med henblik på salg, og derefter overgår til ændret (momsfritaget) anvendelse, hvor boligerne lejes ud, for derefter at blive solgt, alene har været anvendt i spørgers momsfritagne virksomhed. Boligerne vil ved salg igen ændre anvendelse tilbage til den oprindelige momspligtige aktivitet, og salget vi derfor være momspligtigt.

Videre fremgår det, at hvis boligerne lejes ud, vil der ske en ændring i boligernes anvendelse fra at være omfattet af selskabets momspligtige aktiviteter til at være omfattet af selskabets momsfritagne aktiviteter, idet udlejning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Endvidere udtaler Skatterådet, at når der sker en ændret anvendelse af et investeringsgode, skal der reguleres, jf. momslovens § 43.

Skatterådet finder derfor i SKM2013.483.SR, at boligerne i den pågældende sag ikke udelukkende have været anvendt i selskabets momsfritagne virksomhed.

Skatterådet anfører videre i SKM2013.483.SR, at hvis boligerne efter udlejning sættes til salg, eller skulle blive solgt, vil de igen ændre anvendelse, nu fra momsfritaget aktivitet tilbage til den oprindelige momspligtige aktivitet, og dermed skulle der i den situation, ikke længere reguleres efter momslovens §§ 43 og 44.

Da boligerne når de blev sat til salg ændrer anvendelse tilbage til en momspligtig aktivitet, var salget af boligerne i SKM2012.483.SR derfor momspligtigt.

I nærværende sag, har aktiviteterne fra ejendommen udelukkende været momspligtige aktiviteter ved udlejning omfattet af en frivillig registrering, og ejendommen kan således ikke anses for at tilhøre den private formue.

SKAT fastholder derfor, at salget af byggegrunden vil være momspligtigt, jf. momsloven § 3, § 4 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.”

Forelagt klagen til Landsskatteretten har SKAT i brev af 19. december 2013 anført følgende:

”Rådgiver har i sine bemærkninger til sagen skrevet, at de ikke er enige i, at den omstændighed, at ejendommen har været frivillig registreret, skulle medføre at ejendommen ikke kan sælges momsfrit.

Spørgers repræsentant har i forbindelse med høring af Skatterådets udkast til bindende svar oplyst, at den omhandlede ejendom har været frivilligt momsregistreret frem til tidspunktet for fraflytningen i 2012, hvor ejendommen ryddes.

Det kan dermed ikke i modsætning til, hvad der fremgik af udkast til det bindende svar lægges til grund, at ejendommen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 2.

Endvidere har repræsentanten fremført, at en tidligere frivillig registrering ikke kan begrunde, at der ”opstår” momspligt ved et salg. Rådgiver anfører, at afmeldelse fra den frivillige momsregistrering medfører at ejendommen får en ny momsmæssig status, idet bestemmelserne om momsreguleringsforpligtelse efter rådgivers opfattelse medfører, at ”der trækkes en streg i sandet”.

SKAT fastholder, at ejendommen må anses for afhændet i den pågældendes egenskab af afgiftspligtig person.

Det er ikke afgørende, at spørger er afmeldt fra den frivillige momsregistrering på tidspunktet for salget. Afgørende i denne henseende er, om ejendommen rent faktisk er udtaget, til virksomheden uvedkommende formål, f.eks. aktiviteter som falder udenfor momslovens anvendelsesområde eller til private formål.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at når spørger foretager nedrivning og salg, så sælger spørger en fast ejendom, som har været anvendt til brug for personens momsregistrerede virksomheds aktiviteter.

SKAT finder endvidere fortsat, at når spørger foranlediger nedrivning af de på ejendommen værende bygninger, anses spørger for at mobilisere midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, som eksempelvis gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. sagerne C-180/10 og C-181/10.

Det er på den baggrund fortsat SKATs vurdering, at spørger anses for at handle i egenskab af afgiftspligtig person ved salg af ejendommen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren kan sælge grunden uden moms.

Efter repræsentantens opfattelse, er der alene én omstændighed omkring ejendommen, der ifølge det bindende svar medfører, at der opstår momspligt ved salget, nemlig at ejendommen tidligere har været frivilligt registreret i forbindelse med udlejning til en momsregistreret lejer, der anvendte ejendommen i sin virksomhed.

En tidligere frivillig momsregistrering for ejendommen kan ikke begrunde, at der opstår momspligt ved et salg. Når en ejendom afmeldes fra momsregistrering, ’trækkes der en streg i sandet’, og ejendommen får en ny momsmæssig status, idet der gøres op med fortiden, jf. momslovens bestemmelser om momsregulering. I den forelagte situation var der ingen momsreguleringsforpligtelse, da der i en årrække ikke havde været foretaget forbedringsudgifter på ejendommen.

Til SKATs henvisning til SKM2012.263.SR, der omhandler en ejendom, der har været anvendt til sælgers momsregistrerede automobilvirksomheden, er bemærket, at omstændighederne i sagen ikke kan sidestilles med omstændighederne i den forlagte sag, hvor ejendommen (og ikke klageren som sådan) har været frivillig registreret i forbindelse med udlejningen.

Der savnes hjemmel til at lade en tidligere frivillig momsregistrering have betydning for fremtidige forhold. At lade den frivillige registrering have betydning i forbindelse med salget, vil på baggrund af reguleringsbestemmelserne have en dobbeltkonsekvens, som ikke ses hjemlet i momslovgivningen og vil være i strid med intentionerne bag reguleringsreglerne.

Til SKATs udtalelse af 19. december 2013 har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

I udtalelsen anfører SKAT bl.a.:

“SKAT fastholder, at ejendommen må anses for afhændet i den pågældendes egenskab af afgiftspligtig person”.

Min bemærkning hertil:

[person1] udfører ikke (og ikke i en lang årrække udført) andre aktiviteter end eje af den pågældende faste ejendom, og er således ikke momsregistreret efter afmeldelsen af den frivillige registrering med udgangen af 2012. Det er således vanskeligt at se rationalet i, at [person1] skulle handle i sin egenskab af afgiftspligtig person, synspunktet savner en indre logik, ligesom egentlig lovhjemmel ikke er angivet.

SKAT anfører endvidere:

“Det er ikke afgørende, at spørger er afmeldt fra den frivillige registrering på tidspunktet for salget. Afgørende i denne henseende er, om ejendommen rent faktisk er udtaget til virksomheden uvedkommende formål, f.eks. aktiviteter som falder udenfor momslovens anvendelsesområde eller private formål”.

Min bemærkning hertil:

Det er min opfattelse at SKAT ubeføjet sidestiler skattelovgivning og momslovgivning. Det er korrekt, at [person1] fortsat driver virksomhed med den pågældende ejendom i skattemæssig forstand. Derimod har ejendommen i momsmæssig forstand skiftet status ved afmelding fra den frivillige registrering med udgangen af 2012. Det er efter min opfattelse væsentligt at differentiere mellem momslovgivning og skattelovgivning, for at det momsmæssige statusskifte, der skete ved afmeldelse af den frivillige registrering, skal give mening. Som tidligere anført ligger der i bestemmelserne om momsreguleringsforpligtelse, at der afregnes fuldtud ned fortiden i momsmæssig forstand, og yderligere konsekvenser herefter vil indebære en dobbeltkonsekvens, som ikke fremstår logisk, og som ganske givet ikke har været hensigten ved udformningen af momsreguleringsbestemmelserne. Det vil efter min opfattelse kræve konkret lovhjemmel eller henvisning til fastslået praksis, hvilket SKAT ikke har angivet.

Endelig anfører SKAT:

“SKAT finder endvidere fortsat, at når spørger foranlediger nedrivning af de på ejendommen værende bygninger, anses spørgeren for at mobilisere midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, som eksempelvis gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. sagerne C-180/10 og C-181/11.”

Mine bemærkninger hertil:

Som det fremgår af det bindende svar havde SKAT i udkast til bindende svar tilkendegivet, at ejendommen kunne afhændes uden moms. Dette byggede på antagelsen om, at ejendommen ikke havde været frivilligt momsregistreret. Ved præciseringen af at ejendommen rent faktisk havde været frivilligt momsregistreret ændrede SKAT opfattelse. Der var ikke tilført nye oplysninger, og det er således dette ene forhold (den tidligere frivillige registrering), der ændrer det bindende svar fra “ja” til “nej”. Det forhold, som SKAT anfører øverst side 2 i udtalelsen har jo været gældende og kendt også da SKAT i første omgang foreslog at godkende et momsfrit salg.

Afsluttende bemærkninger

Momslovgivningen og skattelovgivning er to forskellige regelsæt, og praksis og regler kan ikke ukritisk overføres. I skattemæssig henseende “trækkes stregen i sandet” ganske rigtigt når ejendommen rent faktisk er udtaget, til virksomheden uvedkommende formål (jf. SKATs formulering). I momsmæssig henseende “trækkes stregen i sandet” efter min opfattelse, når den frivillige registrering ophører.

Bestemmelserne om momsreguleringsforpligtelse sikrer, at der sker afregning med fortiden. Hidtil har skatteydere nøje kunnet forudse virkningerne af en frivillig registrering for udlejning, ligesom ophør af frivillig registrering har medført kalkulérbare konsekvenser. Således vil det ikke være fremover, hvis en tidligere frivillig registrering kan få betydning for efterfølgende begivenheder for ejendommen.

Gennemførelse af en sådan praksis vil efter min opfattelse kræve, at der kan henvises til en ganske specifik hjemmel.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 14. marts 2016:

”(...)

Til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 14. marts 2016 skal jeg anføre følgende, der

afspejler, at SKM2015.571.LSR efter min opfattelse på flere punkter afviger fra nærværende

sag, og derfor ikke kan bringes i anvendelse som styresag:

“Ud fra en samlet konkret vurdering har klageren ved at foretage nedrivning og udstykning fra land-brugsejendommen taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af ejendommen gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder.”

Der er således i hvert fald 2 forskelle i de 2 sager. I SKM2015.571.LSR er der tale om en landbrugsejendom, og der er tale om udstykning. I [person1]s tilfælde, er der tale om en passiv udlejningsvirksomhed (hvor der momsmæssigt er gjort op med fortiden ved afmeldelse af den frivillige registrering), og der er ikke tale om, at der er foretaget udstykning, ligesom tilladelse til eventuel opsplitning i flere parceller ikke var en forudsætning i salgsaftalen.

"Det følger af dommen i de forenede sager C-180/10 og 181/10, Slaby & Kuc, at det er en betingelse, for at anse sælgeren for at drive økonomisk virksomhed, at sælgeren - uanset antallet og omfanget af salg - med henblik på salget, aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder på arealet(-erne) og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler, jf. dommens præmis 40.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at byggemodning, der består i etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning m.v., vil være sådanne aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af byggegrunde ved mobilisering af midler, der anvendes af handlende med byggegrunde, og salget vil derfor under disse omstændigheder ikke blot indgå i sælgers forvaltning af sin pri-vate formue.”

Ingen af disse aktive tiltag er iværksat af [person1]. Frem for at træffe afgørelse på planer, der aldrig blev realiseret, bør afgørelsen baseres på fakta, nemlig:

Konkluderende er det således min opfattelse, at Skatteankestyrelsens indstilling af 20. marts 2015 fortsat bør stå ved magt, idet de begrundelser der heri angives, ikke udfor-dres væsentligt af SKM2015.571.LSR, jf. mine bemærkninger ovenfor. Desuden er det mit synspunkt, at retssikkerhedsmæssige synspunkter bør kunne tages i betragtning. [person1] har handlet i tillid til en retstilstand, som angiveligt var tilstede i hvert fald indtil 20. marts 2015. Hertil kan føjes, at der i SKM2015.571.LSR er afgivet dissens, og at sagen er indbragt for domstolene. Igen udfra et retssikkerhedsaspekt vil sagen strække sig fra 8. januar 2013 til vel i det mindste 2018, hvor en endelig dom-stolsafgørelse kan afsiges.”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, der har følgende ordlyd:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b, at følgende varer og ydelser er fritaget for moms:

”9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

Af momsbekendtgørelsens § 59 fremgår:

”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 57 i denne bekendtgørelse.”

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.

Klageren erhvervede den omhandlede ejendom den 1. januar 1994. På ejendommen befandt sig et bygningskompleks bestående af industri- og lagerbygninger. Da det fremgår af sagens oplysninger, at grunden med eksisterende bygninger var lejet ud i perioden fra den 1. september 1993 til den 1. september 2009 med senere forlængelse til 1. januar 2012, må det lægges til grund, at ejendommen var lejet ud ved klagerens erhvervelse af ejendommen. Udlejningen skete under en frivillig momsregistrering, der ophørte i forbindelse med udlejningsaftalens ophør.

Efter flere forhandlinger med kommunen gav denne i 2012 klageren tilladelse til at opføre 3 dobbelthuse (i alt 6 lejligheder). Kommunen gav også klageren tilladelse til at nedrive de eksisterende bygninger, hvilket klageren herefter forestod. Ansøgning om formel byggetilladelse blev fremsendt til kommunen, men blev stillet i bero, da der i mellemtiden fremkom et tilbud om køb af den ubebyggede grund. Klageren acceptrede købstilbuddet, og der blev i december 2012 indgået aftale med et ejendomsselskab om sidstnævntes køb af grunden.

Det er ubestridt, at grunden som følge af nedrivningen af bygningerne på denne udgør en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Landsskatteretten finder, at klageren ved salget handler i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og at der derfor skal opkræves moms af salgsprisen for grunden, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Det bemærkes herved, at klageren anvendte arealet til brug for den momspligtige udlejningsvirksomhed. Endvidere bemærkes det, at klageren herefter også må anses for at have taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af arealet ved mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, jf. præmisserne i EU-domstolens afgørelser i sagerne C-180/10 og C 181/10, præmis 39. Der henses herved bl.a. til klagerens forhandlinger med kommunen, nedrivningen af de eksisterende bygninger på grunden samt tilladelsen til at opføre 3 dobbelthuse, og ansøgningen om formel byggetilladelse.

Der kan bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2015.571.LSR.

Dermed stadfæstes SKATs bindende svar.