Kendelse af 06-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

SKAT har ikke imødekommet foreningens ansøgning om bevilling til godtgørelse af mineralolieafgift m.v. ved indkøb af marinegasolie. SKAT har endvidere afvist at behandle foreningens anmodning om tilbagebetaling af afgift på lystfartøjsforsikringer og afgiftsfritagelse af fremtidige opkrævninger.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Skibet ”[x1]” er et foreningsejet museumsskib. Skibet blev taget ud af fiskeri med fuld ophugningsstøtte under forudsætning af, at skibet bevares som kulturhistorisk minde. Skibsbevaringsfonden har erklæret skibet som et bevaringsværdigt fartøj.

[Forening1] er stiftet den 6. oktober 2011. Foreningens formål er:

At bevare, vedligeholde og tilbageføre ”[x1]” så tæt som muligt på sin oprindelige udførelse, som da det blev bygget i [by1] i 1919/20.
At drive ”[x1]” som et sejldygtigt veteranskib til glæde for alle, som støtter bevaringen af vore gamle træskibe
At lade ”[x1]” indgå som en maritim kultur-institution med placering i en fiskerihavn og derved medvirke til at bevare og formidle kystkulturen og det autentiske miljø i fiskerihavne til glæde for den pågældende bys borgere og almenvellet
At medvirke til at styrke vores identitet som søfarts- og fiskerination
At synliggøre sejlads og ”maritimt håndværk” for medlemmer og almenheden samt samarbejde med og formidle viden og erfaring til træskibsejere og bevaringsforeninger og sikre at historien om kystkulturen og fiskerierhvervet fortælles til vore efterkommere.

I brev af 9. december 2011 har SKAT meddelt, at ”[x1]” kan anses for at være et skib i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, hvorefter der ikke skal beregnes moms af reparations-, vedligeholdelses- og ombygningsarbejder samt af de materialer, der bruges i forbindelse hermed.

Foreningens repræsentant har den 16. maj 2013 rettet henvendelse til SKAT og anmodet om bevilling til godtgørelse af mineralolieafgift m.v. af indkøb af marinegasolie til sejlads samt fritagelse for statsafgift af lystfartøjsforsikringer.

Endvidere er fremlagt afgørelse af 4. april 2005 til den tidligere ejer af det omhandlede skib, hvorefter ansøgning om fritagelse for afgift af lystfartøjsforsikring imødekommes.

Af registreringspåtegning på skibsskødet fremgår, at skibet ”[x1]” pr. 20. november 2011 er registreret som fritidsskib i skibsregistret.

Derudover er fremlagt udskrift af fakturadata fra [virksomhed1], hvoraf fremgår, at der for skibet er tegnet sø-kasko samt at der for perioden 1. april 2013 – 31. marts 2014 er betalt 13.966 kr. i forsikring hvoraf statsafgift udgør 2.010 kr.

Afgiftsgodtgørelse/fritagelse af mineralolie

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet foreningens ansøgning om bevilling til godtgørelse/afgiftsfritagelse af mineralolieafgift m.v. ved indkøb af marinegasolie.

SKAT har afslået at give bevilling til at ”[x1]” kan få leveret afgiftsfri olie fra oplagshavere, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og kvælstofoxidafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet fartøjet ikke må anvendes til fiskeri, og således ikke anses for at være et fiskerfartøj.

SKAT har videre afslået at give bevilling til afgiftsgodtgørelse af olie, der leveres til ”[x1]”, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 6, CO2-afgiftslovens § 7, stk. 5, nr. 1 og kvælstofoxidafgiftslovens § 9, stk. 4, idet fartøjet ikke anvendes til erhvervsmæssige aktiviteter i form af persontransport og godstransport eller leverer tjenesteydelser mod vederlag.

Energibeskatningsdirektivets (Rådets Direktiv 2003/96/EF) artikel 14, litra 1, pkt. c, definerer fritidsfartøjer ud fra om anvendelse af fartøjet er erhvervsmæssig eller ej. Det er således en betingelse, at fartøjet anvendes erhvervsmæssigt for at det kan opnå afgiftsfritagelse/afgiftsgodtgørelse af energiprodukter til sejlads.

I relation til at skibet er anset for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, er det anført, at der ikke er grundlag for eller hjemmel til at den momsmæssige fortolkning kan anvendes generelt i den øvrige afgiftslovgivning.

Foreningens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at der kan leveres afgiftsfri olie eller ske afgiftsgodtgørelse af olie leveret til ”[x1]”.

Der er herved gjort gældende, at skibet med den ændrede status som museumsskib, og ved den lejlighedsvise anvendelse til sejlads for foreningens medlemmer og andre interesserede til opfyldelse af foreningens formål, fortolkningsmæssigt opfylder betingelsen ”erhvervsmæssig sejlads” til opnåelse af fritagelse for eller godtgørelse af mineralolieafgift m.v. og moms heraf.

De af sagen omhandlede energiafgiftslove og energibeskatningsdirektivet angiver afgiftsfritagelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof til sejlads bortset fra sejlads hhv. med lystfartøjer og fritidsfartøjer. Skibet er et museumsskib, og er således ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne for lystfartøjer/fritidsfartøjer.

Subsidiært er det gjort gældende, at der analogt til den gældende momsfritagelse for udgifter til reparation og vedligeholdelse m.v. af foreningsejede fartøjer på 5 tons og derover, der fremtræder som erhvervsfartøjer, tilsvarende kan meddeles fritagelse for afgift af mineralolieprodukter.

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9:

”Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

(...)

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

(...)

Stk. 6. Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer,
2) (...)”

Endvidere fremgår af CO2-afgiftslovens § 7:

”Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.
2) (...)

(...)

Stk. 4. Afgiften tilbagebetales for

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12 og 15, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, (...)
2) (...)”

Bestemmelsen i § 7, stk. 4, nr. 1, er gældende fra 1. januar 2014 og svarer til den tidligere gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 5, nr. 1.

Derudover fremgår af kvælstofoxidafgiftslovens § 8:

”Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1

1) (...)
2) (...)
3) til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.”

Endelig fremgår af kvælstofoxidafgiftslovens § 9:

”Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2 og 3 nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.”

Bestemmelserne implementerer afgiftsfritagelsesbestemmelsen i energibeskatningsdirektivets (Rådets direktiv 2003/96/EF) artikel 14, stk. 1, litra c, hvoraf følgende fremgår:

”Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

I dette direktiv forstås ved ”fritidsfartøjer” ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.”

Efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at det i sagen omhandlede skib ”[x1]” har status af museumsskib og udelukkende anvendes til sejlads i overensstemmelse med den klagende forenings formål.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at skibet hverken kan karakteriseres som et fiskerfartøj eller anvendt til erhvervsmæssig sejlads i relation til energiafgiftslovene. I den forbindelse bemærkes, at begrebet fritidsfartøjer i henhold til energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, er defineret negativt som anvendt til ikke-erhvervsmæssige formål. Endvidere bemærkes, at den foreliggende momsfritagelse ikke kan give grundlag for andet.

Det er således med rette, at mineralolie anvendt ved sejlads med det omhandlede skib ikke er anset for omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9, stk. 6, nr. 1, CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, eller § 7, stk. 4, nr. 1, eller kvælstofoxidafgiftslovens § 8 eller § 9.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Statsafgift på lystfartøjsforsikring

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at behandle anmodningen om tilbagebetaling af afgift på lystfartøjsforsikring og afgiftsfritagelse af fremtidige opkrævninger.

Det er anført, at spørgsmål om afgift af en lystfartøjsforsikring er et anliggende mellem den registrerede virksomhed og SKAT, og er således omfattet af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 om ordinær og ekstraordinær genoptagelse, der retter sig mod den afgiftspligtige virksomhed.

Foreningens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om tilbagebetaling af statsafgift på lystfartøjsforsikring og afgiftsfritagelse af fremtidige opkrævninger.

Det er til støtte herfor anført, at skibet er et foreningsejet museumsskib og således ikke et lystfartøj omfattet af lovgivningen om statsafgift på lystfartøjsforsikringer.

Det er videre anført, at Told & Skat ved afgørelse af 4. april 2005 har meddelt afgiftsfritagelse for afgift af lystfartøjsforsikring til en tidligere ejer af det omhandlede skib. Da der er tale om samme skib med uændret status, er det gjort gældende, at der – med den tidligere trufne afgørelse om afgiftsfritagelse som en begunstigende forvaltningsakt – er dannet præcedens for, at den til enhver tid værende ejer af skibet med uændret status som et ”ikke lystfartøj” kan meddeles fritagelse for afgift, idet skibet med denne status ikke kan anses for omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1 svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt. Lovens § 2 definerer hvilke forsikringer eller fartøjer, der ikke er omfattet af § 1 og i § 2, stk. 3, er givet hjemmel til, at Told- og skatteforvaltningen i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, kan fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Af lovens § 3 fremgår, at afgiften svares af de forsikringsselskaber, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer.

I henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, kan en ændring af afgiftstilsvaret ske efter anmodning fra den afgiftspligtige.

Forsikringsselskabet er således den i henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven afgiftspligtige person, og foreningens anmodning er rettelig en anmodning om genoptagelse af forsikringsselskabets afgiftsansættelse. Henset hertil, finder Landsskatteretten, at SKAT med rette har afvist at behandle foreningens anmodning om fritagelse for afgift.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.