Kendelse af 19-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2014

Landsskatterettens afgørelse

Anmodningen om genoptagelse er ikke imødekommet.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har den 15. november 2013 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afgjort den 7. oktober 2013. Landsskatteretten har tidligere truffet afgørelse i sagen ved kendelse af 17. juni 2013.

Klagerens påstand og argumenter

Som begrundelse for at få sagen genoptaget har klagerens repræsentant forklaret, at det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 7. oktober 2013, at et flertal af rettens medlemmer er af den opfattelse, at klagerens udførelse af arbejdsopgaver uden for det faste arbejdssted i [by1] ikke kan anses for arbejde udført på midlertidige arbejdssteder.

Flertallet henviser til, at der er tale om de samme arbejdssteder, hvor klageren også har udført sit arbejde i den ordinære arbejdstid, og at det er sket siden 2003.

Klageren har besluttet sig for at indbringe Landsskatterettens kendelse for byretten. Repræsentanten skal dog forinden opfordre Landsskatteretten til at genoverveje kendelsen.

Det er i sagen lagt til grund, at klagerens faste arbejdssted er arbejdsgiverens adresse i [by1]. Det ses ligeledes at være ubestridt, at arbejderne rent faktisk er udført uden for det faste arbejdssted.

Det omtvistede i sagen er, hvorvidt klageren derved har udført sit arbejde på midlertidige arbejdssteder. Det gøres gældende, at det er tilfældet.

Repræsentanten skal til støtte for sin opfattelse henvise til SKAT´s Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.1.4., hvoraf det fremgår:

"En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat. Et eksempel er arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og anlægsarbejder. Her ophører arbejdet på det pågældende arbejdssted, når byggeriet/anlægsarbejdet er færdigt. Tilsvarende har lønmodtagere med mobile arbejdssteder og arbejdssteder, der flytter sig, fx lastbilchauffører, fiskere og vejarbejdere, også et midlertidigt arbejdssted."

Det er repræsentantens opfattelse, at klageren er omfattet af den personkreds, der er beskæftiget ved arbejdssteder, der flytter sig, og som derfor altid er midlertidige, jf. ovenfor. Klagerens arbejdsforhold adskiller sig ikke fra en vejarbejders. En vejarbejder udfører sit arbejde fra forskellige arbejdssteder og anses derfor for at have midlertidige arbejdssteder. Det tilsvarende gælder i forhold til klageren.

Det forhold, at arbejdsstederne under klagerens tilkaldevagter i princippet kan være de samme som i den ordinære arbejdstid, ændrer ikke ved, at der er tale om midlertidige arbejdssteder, idet der i begge tilfælde er tale om arbejdssteder, der flytter sig.

I klagerens tilfælde kan det ske, at han vender tilbage til et arbejdssted, hvor han tidligere har udført arbejder. Det er imidlertid ligeledes tilfældet for en vejarbejder. I klagerens tilfælde sker det i øvrigt højst 2 - 5 gange i løbet af et år.

Det bemærkes i den forbindelse, at tilbagevenden til et tidligere (midlertidigt) arbejdssted ikke i sig selv er diskvalificerende i forhold til, at arbejdsstedet må anses for at være midlertidigt. Det følger af SKAT´s praksis, at lastbilchauffører, turistchauffører og fiskere anses for at udføre deres arbejde på midlertidige arbejdssteder, selv om arbejdet systematisk udføres på de samme ruter/destinationer år efter år.

For så vidt angår ligningslovens § 9 A, stk. 5, hvorefter et midlertidigt arbejdssted højst kan anses for at være midlertidigt i de første 12 måneder, bemærkes det, at bestemmelsen for det første alene har betydning for fradrag for kost og dermed ikke for logi. Derudover gøres det gældende, at der i klagerens tilfælde løbende er sket arbejdsstedsskifte, hvorfor klageren på intet tidspunkt har overskredet 12-måneders-grænsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Retten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der ikke er fremført noget nyt, der kunne tale for at ændre den tidligere trufne afgørelse.