Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på hans indregistrerede varebil med 241.619 kr.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs motorkompetencecenter i [by1].

Landsskatteretten nedsætter yderligere registreringsafgift til 0 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har i samarbejde med politiet standset en Opel Vivaro 2.0 CDTi med registreringsnummeret [reg.nr.1] onsdag den 4. september 2013 på adressen [adresse1], [by2].

Køretøjets registrerede ejer er [finans1] i [by3], og den registrerede bruger er [virksomhed1] v/[person1].

Føreren af køretøjet var klageren. Klageren kørte for [klub1]. Der var en mekaniker med som passager i køretøjet. Klageren oplyste under kontrollen, at han havde lejet køretøjet. Klageren havde ikke lejekontrakten med i køretøjet, men han mente, at han betalte 3.500 kr. for leje af køretøjet og at udlejeren af køretøjet var hans svigerfar. Køretøjet var ikke lejet til varig benyttelse, men alene i sommerperioden, og ifølge klageren var der i lejekontrakten ikke angivet et antal måneder, som lejen vedrører.

Af leasingkontrakten mellem [finans1] og [virksomhed1] vedrørende køretøjet fremgår, at køretøjet er en Opel Vivaro Van årgang 2013 med registreringsnummeret [reg.nr.1] og stelnummeret [...], at leasinggiver er [finans1], at leasingtager er [virksomhed1], at [finans1] overdrager brugsretten til leasingtager, at køretøjet er leveret den 3. april 2013, at leasingydelsen er betalt forud, med første forfaldsdag til den 1. maj 2013, og at ydelsesforløbet er 60 ydelser á 2.254 kr. eksklusiv moms.

Det fremgår af lejekontrakten af 27. maj 2013, at [virksomhed1] pr. 1. juni 2013 udlejede køretøjet til klageren, at lejeperioden var 1. juni – 30. september 2013 til en leje af 3.500 kr. pr. måned plus moms, at udlejer betaler forsikring og vægtafgift i lejeperioden, at lejer selv betaler for brændstof, og at bilen kun må benyttes erhvervsmæssigt og ikke privat.

SKAT har taget foto af varerummet. Det er taget foto fra varerummets sidedør placeret i varebilens højre side, foto af den forreste del af varerummet og foto fra varerummets åbne bagdør.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren at betale 241.619 kr. i registreringsafgift med henvisning til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, § 5, stk. 12 og § 20.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

”SKAT har konstateret, at du er i perioden 1.6.2013 til og med 30.9.2013 er bruger af en varebil mærket Opel Vivaro 2,0 Cdti.

Politiet og SKAT har standset køretøjet den 4. september 2013 på adressen [adresse1], [by2]. SKAT konstaterede ved kontrollen at køretøjet, som er afgiftsberigtiget med nedsat afgift som en varebil, havde en indretning så en del af varerummet kunne anvendes til side- soveplads. Køretøjet er således ikke utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, hvilket er en forudsætning for afgiftsberigtigelse med nedsat afgift.

…

Køretøjets registrerede ejer er [finans1] i [by3].

Køretøjets registrerede bruger er [virksomhed1] v/[person1].

Fører af køretøjet var [person2], cpr. nr. .... [person2] kører for [klub1]. Mekanikeren [person3] fra [by4] var med som passager i køretøjet.

Føreren af køretøjet oplyste under kontrollen,

Ved en gennemgang af køretøjet:

Forklaring til billederne: (bilag 2 = 6 billeder)

Billederne 3 + 4: Køretøjet set ind fra højre side lige bag førersædet og passagersædet: Der er monteret en fast adskillelse mellem førerrummet og den bagerste del af varerummet. Adskillelsen er udført i spånplader der er fastmonteret på bilens sider.

Adskillesen er udført således at den øverste del af adskillesen var længst tilbage i rummet, så hele arrangementet så ud som en høj bænk.

Billederne 5 + 6 (kl. 16.41) viser varerummet bag adskillelsen. I denne del af varerummet er speedwaycyklerne m.v. placeret. På billedet kan det ses til venstre i billedet, hvordan spånpladerne er fastmonteret med beslag. Øverst til venstre ses, hvordan pladerne er tilpasset bilens side/tag.

Føreren blev orienteret om,

Efter kontrollen er der udsendt orientering/kvittering for kontrol til den registrerede ejer og den registrerede bruger. Den registrerede bruger har pr. mail den 18. september 2013 meddelt at han ikke er enig i at vognen IKKE er indrettet som varebil/godstransport. I mailen spørger han til om der er noget han kan foretage sig inden han modtager forslag til afgørelse.

SKAT sender samme dag et brev til den registrerede bruger. Her har SKAT orienteret om sagens videre forløb. Endvidere er det oplyst overfor den registrerede bruger, at han er meget velkommen til at sende en kopi af leasingaftalen, samt oplysninger om ejer/bruger og fører forholdet som kan være af betydning for sagsbehandlingen.

Den 24. september 2013 modtager SKAT en lejekontrakt samt leasingaftale, fra den registrerede bruger. Af lejekontrakten (bilag 3) fremgår det:

Af de tre sider der er indsendt fra leasingkontrakten (bilag 4)fremgår blandt andet:

Opel Vivaro Van årgang 2013,

stel.nr. [...],

reg.nr. [reg.nr.1],

aktuel km. tal 0

km. pr. år 25000

m.m.

Efterfølgende faktiske oplysninger:

…

SKATs begrundelse

Det er SKATs opfattelse at indretningen af varebilen med den fastmonterede kasse, som kan anvendes til sæde- sovearrangement. Varebilen kan herefter ikke længere anses for at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Køretøjet opfylder herefter ikke registreringsafgiftslovens § 5 stk. 1. Efter lovens § 5 stk. 12 skal køretøjet afgiftsberigtiges efter lovens § 4 stk. 1.

SKATs Motorkompetencecenter i [by1] har fastsat køretøjets handelsværdi til 402.585 kr.

Afgiften heraf udgør 241.619 kr. jf. bilag 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT ved afgørelse opkrævede registreringsafgift med 241.619 kr. vedrørende varebil af mærket Opel Vivaro 2.0 CDTi med registreringsnummeret [reg.nr.1].

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”…

SAGSFREMSTILLING:

Den i sagen omhandlede Opel Vivaro 2, 0 CDTi (reg. nr. [reg.nr.1]) er af virksomheden Triova v/ [person1] (cvr. nr. [...1]) leaset hos [finans1] den 4. april 2013, jf. den som bilag 2 fremlagte leasingaftale mellem [virksomhed1] og [finans1]. [finans1] er registreret som ejer af køretøjet, mens virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] er registreret som bruger af køretøjet. Køretøjet er indregistreret med anvendelse godstransport, erhverv.

[virksomhed1], der har adresse i [by5], driver virksomhed med fjerkræavl, herunder produktion og salg af daggamle kyllinger, opdræt af hønniker og salg af staldinventar. Endvidere tilbyder [virksomhed1] service på maskiner til rugerier i hele Danmark samt i Sydsverige. Såfremt kundens staldanlæg svigter, kan [virksomhed1] tilbyde at sende en montør med det samme. Til denne montørservice har [virksomhed1] konstant 4 vagter på døgnet rundt. [virksomhed1] råder i den forbindelse over flere montørbiler. Idet [virksomhed1] selv har en omfattende ægproduktion fra virksomhedens 12 farme, bruges bilerne desuden i forbindelse med service på virksomhedens egen ægproduktion.

[virksomhed1] manglede i april 2013 en ekstra montørbil, og leasede den i sagen omhandlede Opel Vivaro 2, 0 CDTi (reg. nr. [reg.nr.1]), da der på den pågældende bil var 5 års gratis service. På grund af mindre travlhed i sommerperioden kunne Triova imidlertid godt undvære en montørbil, og virksomheden besluttede derfor at udleje bilen.

Ved lejekontrakt af den 27. maj 2013 udlejede [virksomhed1] v/ [person1] varebilen til virksomheden [virksomhed2] v/[person2], jf. lejekontrakt fremlagt som bilag 3. Lejeaftalen blev indgået for perioden fra og med den 1. juni 2013 til og med den 30. september 2013. Lejen fastsattes til kr. 3.500 pr. måned plus moms. Lejekontrakten indeholdt desuden vilkår om, at [virksomhed2] v/[person2] alene måtte anvende den i sagen omhandlede varebil til erhvervsmæssig kørsel.

[person2] er speedwaykører og har i sæsonen 2013 kørt for [klub1] i [...]. Han har tidligere kørt i Ligaen for [klub2] og [klub3]. Han er desuden beskæftiget som selvstændig tømrer.

[person2]s racerfirma, [virksomhed2] v/[person2] (cvr.nr.[...2]) er momsregistreret, og har i indkomstårene 2011 og 2012 givet et overskud. Virksomheden manglede en bil til transport af speedway-udstyr i sæsonen 2013, og da [virksomhed1] som anført ikke havde brug for den i sagen omhandlede varebil i sommerperioden, var det nærliggende at leje varebilen af [virksomhed1].

Det bemærkes, at bilen alene lejedes til brug for transport af speedwayudstyr, og at bilen ikke er anvendt af [person2] til overnatning. [person2] har ikke haft behov for overnatning i forbindelse med løbene. Løbene starter typisk omkring kl. 18 og slutter igen kl. 20. [person2] ankommer altid om eftermiddagen til løbene, hvilket også var tilfældet på standsningsdagen den 4. september 2013. Det skal endvidere bemærkes, at [person2] er 1,90 meter høj, og at han på grund af den omtvistede indretning af varebilen heller ikke ville kunne ligge i varerummet.

På tidspunktet for SKATs standsning den 4. september 2013 blev varebilen ført af [person2]. I varebilens førerhus sad desuden mekanikeren [person3]. [person2] var sammen med [person3] på vej til et løbsarrangement på [...] i [by2].

Varerummet i den i sagen omhandlede Opel Vivaro 2. 0 CDTi (reg. nr. [reg.nr.1]) er indrettet med en fastmonteret adskillelse mellem den forreste og den bagerste del af varerummet. Adskillelsen er udført således, at den nederste del af adskillelsen er forskudt fremad i varerummet. Den nederste del af adskillelsen er forbundet med den øverste del af adskillelsen via en vandret plade.

Jesper Kristiansen forestod konstruktionen af adskillelsen i varerummet. Konstruktionen blev foretaget med henblik på transport af speedway-udstyr til løbsarrangementer. Ved den konkrete udformning af konstruktionen opnåedes, at speedwaycyklerne stod bedre fast under transporten, idet cyklerne kunne sætte fast i adskillelsen.

Udover det i sagens natur selvsagt er hensigtsmæssigt, at speedwaycyklerne, der hver især koster kr. 80 — 100.000, kan stå op under transport uden at vælte ind i hinanden, er det også sikkerhedsmæssigt påkrævet, at der en konstruktion i bilens ladrum, der gør, at speedwaycyklerne ikke kan flyve op mod førersæderne i tilfælde af en hård opbremsning og/eller kollision.

Det bemærkes i den forbindelse, at den i sagen omhandlede kasse er monteret således, at den kan trækkes baglæns ud af bilen — men således at den ikke kan bevæges forlæns. Baggrunden for, at den er monteret således, at den kan trækkes ud baglæns, er, at [virksomhed1] herved nemt har kunnet anvende bilen til opgaver i virksomheden, såfremt der har været behov herfor under lejeperioden.

Baggrunden for, at kassen er konstrueret med hyldeplads, er, at der herved er mulighed for at medbringe ekstra dæk til speedwaycyklerne. Hvert dæk er 70 cm i diameter. Det bemærkes i den forbindelse, at et speedwaydæk normalt kun holder til 2-3 heat, og at der således bruges 2 dæk pr. hjul pr. speedwayløb. Da der altid medbringes mindst to speedwaycykler til løb — og nogen gange tre cykler — er der behov for plads til opbevaring af nye dæk. Det bemærkes, at det er et krav fra Speedway Unionen, at hver kører som minimum medbringer to speedwaycykler til løbene.

Videre bemærkes, at den i sagen omhandlede kasse også mindsker lugtgenerne, der opstår som følge af lugt fra olie og metanol (brændstof til speedwaycyklerne).

At den i sagen omhandlede konstruktion er placeret midt i bilens ladrum på den pågældende måde skyldes også, at der er en sidedør i bilen, hvorfor det selvsagt ikke er hensigtsmæssigt, såfremt konstruktionen var placeret midt i døren.

Dertil kommer, at det er meget hensigtsmæssigt, at der en adskillelse mellem speedwaycyklerne og eventuelt værktøj bagerst i bilen — og køredragter, hjelme, briller m.v. forrest i ladrummet i bilen. Dette som følge af, at speedwaycyklerne bliver meget beskidte ved hvert løb — uanset hvornår på året, der køres — under hensyntagen til, at banerne vandes forud for alle løb.

I relation til SKATs antagelse om, at det er muligt at overnatte ovenpå den i sagen omhandlede konstruktion i bilens ladrum, bemærkes, at kassen kun er monteret med to små vinkler, ligesom der alene er tale om en 9 mm tyk spånplade, som selvsagt ikke kan holde til, hvis [person2] — der vejer 80 kg — ligger sig ovenpå pladen. Det bemærkes i den forbindelse, at pladen ikke på nogen måde erunderstøttet af stolper og/eller en vange, hvilket ville være en nødvendighed, såfremt den vandrette plade skulle anvendes til overnatning.

Som anført ovenfor er der slet ikke behov for overnatning i forbindelse med løbene, idet de typisk afvikles på én dag og under hensyntagen til, at [person2] kører hjem til sin bopæl og overnatter efter løbene. I tilknytning hertil bemærkes, at såfremt der var behov for overnatning, har [person2] økonomiske midler til at overnatte på hotel.

Til støtte for, at den i sagen omhandlede varebil ikke kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, har SKAT henvist til en række fotos af varebilens varerum taget i forbindelse med standsningen den 4. september.

Som bilag 4 fremlægges SKATs foto af varerummet, set fra varerummets sidedør placeret i varebilens højre side. På billedet ses den nederste del af adskillelsen i varerummet.

Som bilag 5 fremlægges SKATs foto af den forreste del af varerummet. Som det fremgår af billedet, blev rummet på standsningstidspunktet anvendt til opbevaring af køreudstyr mv.

Som bilag 6 — bilag 7 fremlægges SKATs fotos af varerummet, set fra varerummets åbne bagdør. På billederne ses den øverste del af adskillelsen i varerummet. Det fremgår af billederne, at varerummets bagerste del blev anvendt til befordring af speedway-udstyr.

Foruden adskillelsen i varerummet findes desuden et trådgitter, der dækker varebilens førerplads fra gulv til loft. Dette trådgitter tjener til adskillelse mellem førerrum og den forreste del af varerummet.

Det bemærkes, at der på standsningstidspunktet den 4. september 2013 hverken var madras, dyne, pude, sengelinned, sovepose eller andre tegn på, at varebilen anvendtes til overnatning. Den forreste del af varerummet ville som anført også have være uegnet til overnatning, da der er meget ringe plads at overnatte på.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at varerummet i den i sagen omhandlede varebil af mærket Opel Vivaro 2,0 CDTi (reg.nr. [reg.nr.1]) ikke var ændret i et sådant omfang, at varebilen ikke længere kunne anses for utvivlsomt indrettet og konstrueret til godstransport.

Vi vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringende.

Efter registreringsafgiftslovens § 1 skal der svares afgift af motorkøretøjer, der er registreringspligtige i Danmark.

Som hovedregel beregnes afgiften af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter satserne i registreringsafgiftslovens § 4.

Undtagelse hertil gøres i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvorefter afgiftsberigtigelsen kan ske med nedsat afgift, såfremt bilen har en tilladt totalvægt ikke på over 4 tons, og såfremt bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 3 fremgår det, at biler som nævnt i stk. 1 og stk. 2 ikke må benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12 fremgår det endvidere, at en bil, som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter hovedreglen i § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

I Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit E.A.8.1.4.3. har SKAT anført hvilke betingelser, der efter SKATs opfattelse skal være opfyldt for, at bilen kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, og dermed kan afgiftsberigtiges med nedsat afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

…

Der anlægges efter praksis en konkret helhedsvurdering af, om køretøjet er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Til illustration heraf skal der særligt henvises til Landsskatterettens utrykte kendelse af den 5. marts 2013 (jr.nr. 11-0301248).

Landskatterettens utrykte kendelse af den 26. september 2012 (jr. nr.12-02326) vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en varebil, indregistreret på gule plader, utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved en kontrol konstaterede SKAT, at bilen var på gule plader og indregistreret som varebil til godstransport, men at varerummet var opdelt i to dele. Den bagerste del af varerummet var indrettet til opbevaring af motorcykler. Den forreste del af varerummet var indrettet med krydsfinerplader som væg- og loftbeklædning og rumadskillelse, træbeklædt gulv, et løst liggende gulvtæppe, knagerække med bøjler, en fastmonteret køje/seng med høj kant og madras, samt en fastmonteret hylde. SKAT fandt på denne baggrund, at køretøjet, efter indsættelsen af adskillelsen i varerummet, ikke længere fremstod som utvivlsomt indrettet til godstransport.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

“To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at det i henhold til det oplyste må lægges til grund, at klageren har foretaget ændringer på køretøjet ved at opdele varerummet i to rum, hvoraf det ene udgør et opholdsrum, hvorefter køretøjet ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Da køretøjet ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, er det med rette, at SKAT har opkrævet klageren en yderligere registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 4.

To retsmedlemmer finder, at køretøjet både efter beskrivelse og de fremlagte fotos er konstrueret og indrettet til godstransport. Den løse madras i skumplast ændrer ikke på køretøjets konstruktion og indretning. Disse retsmedlemmer stemmer for, at køretøjet ikke kan anses for at være ombygget, således at det fortsat utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende. Det er herefter Landskatterettens vurdering, at køretøjet - med opdelingen af varerummet i to rum - ikke kan anses at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. SKA Ts afgørelse stadfæstes hermed.”

Kendelsen er utvivlsomt konkret begrundet og udgør ikke et sikkert præjudikat. Til trods for dette tjener kendelsen til illustration af, hvor grænsen går for, hvornår varebilen må anses for ombygget i en sådan grad, at varebilen ikke længere kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Halvdelen af Landskatterettens medlemmer fandt således, at varebilen var utvivlsomt indrettet til godstransport til trods for, at varerummet var indrettet med krydsfinerplader som vægbeklædning, loftbeklædning og rumadskillelse, og uanset det træbeklædte gulv, det løst liggende gulvtæppe, knagerækken, den fastmonterede køje/seng, madrassen samt den fastmonterede hylde.

Der skal endvidere henvises til Landsskatterettens utrykte kendelse af den 5. marts 2013 (jr.nr. 11-0301248).

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en varebil af mærket Iveco 35 S C35 utvivlsomt var indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Varebilen var blevet standset i en kontrol den 26. april 2011, og i den forbindelse blev det konstateret, at varerummets indretning var ændret siden afgiftsberigtigelsen.

Varerummet var opdelt i 2 rum. Det bagerste rum var indrettet til værksted, hvor der blev opbevaret flere motorcross-maskiner, køredragter, styrthjelrne osv. Det forreste rum var indrettet med hylder samt et stort åbent skab. På tidspunktet for kontrollen var der lagt et skab ind på gulvet, som lå løst. Herudover lå der en madras rullet lidt sammen. Der var endvidere stillet en motorcross-maskine i rummet. Ovenover adskillelsen mellem de to rum var der bygget et mindre rum, som man kunne komme ind i fra midterrummet i varebilen. Rummet kunne aflukkes med en plade. I rummet var der redt op med madras og sengetøj, således at rummet kunne benyttes som soveplads. Denne seng var placeret på en hylde i 133 cm’s højde på tværs af bilen.

SKAT fandt køretøjet ulovlig ombygget og afkrævede klageren yderligere registreringsafgift. SKAT henviste i den forbindelse til, at varerummet var opdelt i 2 rum, henholdsvis et rum til opbevaring eller ophold og et rum til værksted for motorcross-maskiner. Endvidere henviste SKAT til, at det i forbindelse med opdelingen af varerummet var bygget et rum, som kunne åbnes, og hvor der på tidspunktet for kontrollen forefandtes en fuldt opredt sengeplads.

Klager gjorde gældende, at det ikke var en betingelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, at varerummet udelukkende var indrettet til godstransport. Endvidere gjorde klager gældende, at rummet over adskillelsen retteligt var en hylde, og ikke en sengeplads.

Landskatteretten ændrede SKATs afgørelse med følgende begrundelse:

“Det lægges i henhold til det oplyste til grund, at klageren har foretaget ændringer på køretøjet ved at opdele varerummet i to rum. Ændringerne medfører imidlertid ikke, at køretøjet herefter ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ændringerne er af en sådan karakter, at der blot er tale om en opdeling af varerummet og ikke, at køretøjet er blevet mindre egnet til godstransport.

Køretøjet opfylder herefter betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og der er

derfor ikke grundlag for, at opkræve klageren en yderligere registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, if § 4.”

I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af den 22. oktober 2013 afkrævet [person2] yderligere registreringsafgift på 241.619 kr. under henvisning til, at den i sagen omhandlede varebil efter SKATs opfattelse ikke på kontroltidspunktet var utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, og at varebilen som følge heraf ikke opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse med nedsat afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2. SKAT har til støtte herfor anført, at konstruktionen af den omtvistede adskillelse i varerummet medførte, at en del af varerummet kunne anvendes til sidde- eller soveplads.

Det gøres heroverfor gældende, at varerummet trods konstruktionen af den omtvistede adskillelse i varerummet stadig må anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Det gøres gældende, at udførelsen af adskillelsen i varerummet hverken har gjort varerummet egnet til personbefordring eller overnatning.

Det fremgår således klart af SKATs billede, jf. bilag 4, at afstanden mellem adskillelsens vandrette flade og varerummets loft umuliggør, at man kan sidde på den forreste del af adskillelsen under en kørsel. Det bemærkes, at der endvidere ikke er monteret sikkerhedsseler, håndstroppcr, eller andet personvognsudstyr i varerummet.

Den meget ringe plads på den forreste del af adskillelsen, herunder særligt den korte afstand mellem varerummets sider, gør endvidere den omstridte adskillelse uegnet til soveplads. [person2], der har foretaget den omstridte konstruktion, er 1,90 meter høj og ville ikke kunne sove på tværs af varerummet. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt [person2] ville indrette en soveplads i varerummet, havde det været mere formålstjenligt blot at lægge en madras ind på gulvet i varerummet. Den omstridte adskillelse har tværtimod gjort varerummet mindre egnet til overnatning.

Som det fremgår af Landskatterettens utrykte kendelse af den 26. september 2012 (jr. nr.12-02326) og Landsskatterettens utrykte kendelse af den 5. marts 2013 (jr.nr. 11-0301248), ændres varebilens afgiftsmæssige identitet ikke blot fordi, at der som følge af indretningen af varerummet opstår en vandret flade, som man helt teoretisk kan sidde eller ligge på.

Konstruktionen af den omstridte adskillelse i varerummet havde et legitimt formål, idet konstruktionen blev foretaget med henblik på at sikre speedwaycyklerne under transporten i varebilen.

Ved vurderingen af om varebilen er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, er det derimod et afgørende moment, om varebilen som følge af konstruktionen af adskillelsen i varerummet er blevet mindre egnet til godstransport, jf. Landsskatterettens utrykte kendelse af den 5. marts 2013 (jr.nr. 11-0301248). Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. SKAT har heller ikke anført til støtte for, at varerummet som følge af den foretagne indretning er mindre egnet til godstransport.

Landsskatterettens afgørelse

Af den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013), fremgår, at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Af § 5, stk. 12, fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det lægges i henhold til det oplyste til grund, at klageren har foretaget ændringer på køretøjet ved at opdele varerummet i to rum. Ændringerne medfører imidlertid ikke, at køretøjet herefter ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ændringerne er af en sådan karakter, at der ved opdelingen af varerummet sikres en mere optimal transport af godset. Ændringerne ses dermed ikke at medføre, at køretøjet er blevet mindre egnet til godstransport.

Køretøjet opfylder herefter betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og der er derfor ikke grundlag for at opkræve klageren en yderligere registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.