Kendelse af 14-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Faktiske oplysninger

indkomståret/indkomstårene xxx Virksomheden med CVR-nr. [...1] beskæftigede sig i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2008 indenfor branchekoden Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Virksomheden var beliggende på [adresse1], [by1]. Indehaveren startede virksomheden den 1. maj 2001.

Virksomheden blev drevet som et traditionelt pizzeria og var tilmeldt [virksomhed1], hvilket gav kunderne mulighed for at bestille mad online og herefter afhente bestillingen i butikken eller få den bragt ud. Virksomheden tilbød også almindelig udbringning i nærområdet.

Af virksomhedens regnskab for 2008 fremgår en omsætning på i alt 1.093.813 kr., ekskl. moms samt et vareforbrug på 651.365 kr. samt et dækningsbidrag på 488.048,6 kr. (44,6 %), som er specificeret således i virksomhedens råbalance:

Kontonavn DebetKredit %

2100Vareforbrug651.365,0059,5

2110 Emballage 4.430,80 0,4

2150 Egen varer 8.832,00 0,8

2160 Ændring 41.200,00 3,9

2495Vareforbrug Ialt605.753,8054,4

2499Dækningsgrad I alt488.048,5944,6

Virksomheden havde i året et skattemæssigt resultat af virksomhed på 175.389 kr. samt angivet salgsmoms for afgiftsperioden 2008 på 283.404 kr.

SKAT har udvalgt virksomheden til kontrol af afregningen af skat og moms samt arbejdsgiverkontrol. I den forbindelse har SKAT aflagt uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 23. maj 2011, 7. juli 2011 samt den 8. august 2011. I forbindelse med besøget udleverede virksomheden en bilagsmappe for perioden 1. april 2011 til 23. maj 2011.

Under besøget forklarede indehaveren, at der ikke laves daglige kasseafstemninger, da det alene er indehaveren, der betjener kassen. Der er derfor aldrig difference i kassen. SKAT konstaterede en difference på -220 kr. under besøget. Indehaveren forklarede, at han netop havde givet en ven 100 kr. og selv købt cigaretter.

SKAT har anført, at regnskabsmaterialet er tilsidesat som følge af manglende kasseafstemninger eller kasserapporter over dagens omsætning og kassen. Samtidig har SKAT påpeget, at der er konstateret usædvanligt få kassedifferencer henset til virksomhedens art og omfang.

SKAT modtog den 5. september 2011 oplysninger fra Nets. SKAT har efterfølgende via en afstemning af journallister fra Nets med kassebonruller konkluderet, at virksomheden den 1. januar 2008 har udeholdt omsætning for mindst 1.897 kr. i forbindelse med Dankortsalg. Tilsvarende har virksomheden henholdsvis den 2. januar 2008 og 3. januar 2008 udeholdt omsætning for mindst 403 kr. og 386 kr. I hele januar 2008 er udeholdt omsætning med mindst 28.416 kr. SKAT har efter en tilsvarende gennemgang af de øvrige måneder konkluderet, at virksomheden samlet i 2008 har udeholdt omsætning for mindst 192.806 kr. SKAT har påpeget, at virksomhedens pengestrøm ikke kunne følges, da dagens kontante omsætning ikke var blevet indsat på virksomhedens bankkonti. Det var på den baggrund SKATs opfattelse, at regnskabsmaterialet ikke opfyldte kravene i bogføringsloven samt bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005 (Mindstekravsbekendtgørelsen).

Indehaveren har overfor SKAT forklaret, at han tidligere havde en anden type dankortmaskine, hvor man skulle indtaste to ekstra nuller. Nogle gange blev der indtastet tre nuller ved en fejl og indehaveren udlignede i den forbindelse forskellen med kontanter fra-kassen. Andre gange kom indehaveren til at trykke på dankortsalg i stedet for kontantsalg.

SKAT har løbende indkaldt regnskabsmateriale fra virksomheden, og SKAT fik den 20. januar 2012 oplysninger om, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for mindre pizzeriaer med en omsætning på under 2 mio. kr. og beliggende i [by1]området lå på 65 %.

SKAT fremsendte herefter et forslag af 17. februar 2012, hvoraf det fremgik, at SKAT på baggrund af gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale sammenholdt med oplysninger fra [virksomhed2] om en gennemsnitlig bruttoavanceprocent for en lignende virksomhed og foreslog at forhøje virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt med i alt 149.284 kr. i afgiftsperioden 2008 samt indehaverens personlige indkomst på baggrund af udeholdt omsætning med 636.942 kr. Virksomhedens indehaver blev givet en frist for bemærkninger til den 12. marts 2012

Virksomhedens revisor gjorde den 12. februar 2012 indsigelse mod forslaget og påpegede, at den af SKAT anvendte bruttoavance var urealistisk høj, at indehaveren selv stod for de daglige kasseoptællinger og, at virksomhedens regnskab var opstillet som et skatteregnskab og ikke som produktionsregnskab.

SKAT fastholdt forhøjelsen af både momstilsvaret og indehaverens personlig indkomst på det foreliggende grundlag ved afgørelse af 17. april 2012. Der var forudsat en bruttoavance på 65 %.

Indehaveren påklagede SKATs afgørelse til [Skatteankenævnet], som nedsatte forhøjelsen af skatteansættelsen til 250.000 kr. på baggrund af en fastsat bruttoavanceprocent på 55 %.

I forbindelse med klagebehandlingen af sagerne er der til Landsskatteretten fremsendt 5 mapper med regnskabsmateriale, hvoraf 4 bilagsmapper med indtægts- og udgiftsbilag vedrørende 2008 indeholdende z-boner og en bilagsmappe indeholdende kontoudtog fra [finans1] bank for forretningskontoen samt specifikationer fra [virksomhed1].dk for perioden 16.01.2008 til 30.12.2008 samt fakturaer.

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet er det bl.a. konstateret, at z-bonerne kan registrere dagens omsætning fordelt på kontantsalg og kreditsalg, og at der ikke foreligger z-boner eller dankortterminalboner for datoerne: 17. februar 2008, 13. april 2008, 16. april 2008 og 12. november 2008.

Det fremgår af kontoudtog fra [virksomhed1], at virksomheden i 2008 havde en omsætning på i alt 643.258 kr. med [virksomhed1], og at der på virksomhedens [virksomhed1] konto er indbetalt i alt 443.445 kr. Det fremgår endvidere, at virksomheden har haft udgifter (gebyr) til [virksomhed1] på i alt 91.969,73 kr., svarende til 14,3 % af den samlede omsætning med [virksomhed1], og at der herefter er afregnet i alt 351.475 kr. til virksomheden, hvilket er foretaget løbende som 14 dages afregninger. Disse beløb er indtægtsført på konto 1100 ”Kasse/udført arbejde” og indgår i den samlede omsætning på i alt 1.093.813 kr., ekskl. moms.

Skatteankestyrelsen har udsendt sagsfremstilling i indkomstsagen den 24. november 2017, og indehaveren har den 3. december 2017 tilbagekaldt klagen over indkomstsagen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioden 2008.

SKAT har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

SKAT finder endvidere, at virksomheden ikke har angivet salgsmoms af den fulde omsætning i

kontrolperioden. Salgsmoms skulle have været angivet efter Momslovens §§ 1 og 4, men ansættes skønsmæssigt efter Opkrævningslovens § 5, stk. 2 samt Skatteforvaltningslovens § 32, stk.1, nr. 3 og stk.2.

Salgsmomsen for 1.- 4. kvartal 2008 kan på grund af forældelse ikke reguleres efter Skatteforvaltningslovens § 31, men kan efter SKATs opfattelse reguleres efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk.1. nr. 3, idet du anses forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I medfør af ovenstående forslås virksomhedens salgsmoms derfor forhøjet fra 283.404 kr. til 432.688 kr. eller med i alt 149.284 kr. I de 149.284 kr. indgår salgsmoms af konstateret udeholdt salgsindtægt fra Dankortsalg på i alt 48.201 kr. (Se beregning side 15).”

Omsætning efter skøn ud fra branchens bruttoavanceprocent:

Omsætning selvangivet: 1.093.812

Omsætning forhøjes med 636.942

Herefter omsætning i alt 1.730.754

Salgsmoms udgør herefter:

25 % af 1.730.754 432.688

Salgsmoms angivet: 283.404

Yderligere salgsmoms til betaling 149.284

(...)”

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte SKAT, at SKATs afgørelse ikke er ugyldig, da SKAT har overholdt bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 22, 24 og 25. SKAT anførte endvidere, at klagerens daglige pengestrømme ikke kan følges. Kassebeholdningen er ikke opgjort dagligt, ligesom kassebeholdningen ikke er indsat i banken hver dag. Dankortomsætningen er ikke fuld ud medtaget i omsætningen, og der er 17,6 % 0-salg opslag på kasseapparatet. Udeholdt omsætning er kendetegnet ved, at der ikke findes bilag herpå. Virksomheden har en bruttoavance på 44,6 %, hvilket udgør et spænd op til det gennemsnitlige bruttoavance på mellem 60-70 %. SKAT har skønsmæssigt ansat bruttoavancen til 65 % i henhold til SKM2002.200.ØLR.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at momstilsvaret i afgiftsperioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 skal nedsættes til det selvangivne. Subsidiært har virksomheden nedlagt påstand om, at SKAT ikke har været berettiget til at genoptage afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 31.

Repræsentant har anført følgende:

”(...)

Der nedlægges følgende påstande: SKAT tilpligtes at anerkende,

(...)

at – (virksomhedens) momstilsvar for perioden 1/1 2008 til 31/12 2008 er som angivet af (indehaveren)

at - der vedrørende regulering af moms er indtrådt forældelse jf. af Skatteforvaltningslovens § 31,

at - den af SKAT den af 17/4 2012 trufne afgørelse er ugyldig.

SAGSFREMSTILLING:

(...)

Ved anmodet aktindsigt er det dokumenteret, at SKAT intet faktisk bevis har for påstanden om, at bruttoavancen skal være på 65 %. SKAT har alene haft 2 telefoniske drøftelser med en medarbejder og en unavngiven person hos [virksomhed2]. Som bilag 9 fremlægges uddrag af sagsnotat, hvoraf fremgår, at [virksomhed2] den 20/1 2012 har udtalt sig generelt og ikke konkret om (indehaverens) virksomhed. Den af (indehaveren) tidligere drevne virksomhed kan på ingen måde betegnes som "self-service", da bestillinger først bliver tilberedt efter afgivelse af ordre fra kunden.

(...)

Bilag 9 kan ej heller anvendes som dokumentation for, at (indehaveren) har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor der i forhold en regulering af salgsmoms for 2008 er indtrådt forældelse jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Da SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at (indehaveren) har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, kan der ikke ske en regulering af momsen for 2008 jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2. Det skal særligt bemærkes, at (virksomhedens) revisor har oplyst, at virksomhedens bogføring af sket på baggrund af de af (indehaveren) afleverede bilag. For 2008 har der været 4 A4-ringbind, hvilket er typisk for en virksomhed som (indehaverens) med en omsætning på ca. kr. 1 mio. ekskl. moms.

SKAT har fået udleveret (virksomhedens) originale bogføringsbilag for 2008 i form af 4 A4-ringbind samt bogføringens kontospecifikationer. Hvis SKAT har haft bemærkninger dertil, har kontakt kunnet rettes til (virksomhedens) revisor. Dette er ikke sket. I stedet har SKAT i bedste fald foretaget løsrevne undersøgelser uden at disse er konkretiseret.

Det bestrides i det hele, at der i nærområdet for (indehaverens) virksomhed er et indtjeningspotentiale, der kan medføre en regulering som foretaget af SKAT.

AD URETMÆSSIG FORHØJELSE AF OMSÆTNING OG MOMSTILSVAR:

SKAT anfører side 7 mf., at der kun er bogført kassedifferencer med kr. 0,79 i hele 2008.

Af det af (virksomheden) til SKAT udleverede materiale fremgår, at konto 1400 anvendes til reguleringer af øredifferencer fra dankortsalg og kontante betalinger af udgiftsbilag m.v. på posthus.

Det forekommer mærkværdigt, at SKAT ikke har foretaget kontrol af de bogførte kassedifferencer.

Som et eksempel på en bogført kassedifference fremlægges som bilag 10 telefonregning fra Tele2 på kr. 617,80 med tilhørende underbilag. Telefonudgiften er bogført som bilag 709, hvilket fremgår af bilag 10. Som underbilag 1 til bilag 10 fremlægges udskrift fra-kasse, hvoraf fremgår, at bilag 709 er betalt kontant med kr. 633. Når kr. 617,80 trækkes fra kr. 633 fremkommer en difference på kr. 15,20. Kr. 15 er gebyr for betaling af giro på posthus, og på underbilag 2 til bilag 10 - udskrift fra bogførte gebyrer m.v. - fremgår, at der er bogført gebyr kr. 15. Af konto for bogførte kassedifferencer fremgår, at der er bogført en øredifference med samlet kr. 0,20. Da der reelt er betalt kr. 0,20 mere end hvad faktura lyder på, er der fratrukket moms med kr. 0,04, idet udsteder af faktura reelt har modtaget kr. 0,20 mere end, hvad pålydende af den udstedte faktura. Da betaling og momstilsvar herved er den samme for fakturaudsteder og fakturabetaler, der er ikke uoverensstemmelser. Det ville have været det samme, om faktura fra Tele2 med det samme var bogført med kr. 318 + betalt gebyr kr. 15. Det er den eneste måde, som skæve fakturaer m.v. kan håndteres, når der betales kontant. Det er det samme, som når man handler i Fakta, [virksomhed3] eller andre steder og betaler kontakt. Uanset hvad, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den af (indehaveren) foretagne bogføring på dette grundlag.

Som bilag 11 fremlægges resultat ifølge bogføring. Som det fremgår af side 3, er der anført, at der er en kassebeholdning på kr. 31.507,75. Smst. fremgår, at der er gæld til [finans1], konto 126, med kr. 36.468,61.

Som det også er konstateret af SKAT, er samtlige varesalg bogført i kassen.

Som (indehaveren) til SKAT har redegjort for, så udspecificerer det af (indehaveren) anvendte kasseapparat ikke, hvad der er solgt via Dankort og hvad der er solgt kontant. Dagens salg består således både af kontantsalg og dankortsalg. Der er intet i (virksomhedens) bogføring, der tyder på, at der er udeholdt omsætning - og SKAT har ikke løftet bevisbyrden derfor. At SKAT muligt måtte finde det hensigtsmæssigt, at flere oplysninger kunne udledes af de kassestrimler m.v., som (virksomhedens) kasseapparat burde kunne, kan ikke lægges til grund som bevis for, at (virksomheden) har udeholdt omsætning.

Ved kontroltjek af (virksomhedens) advokat som led i udarbejdelsen af denne klage, kan det konstateres, at (virksomhedens) bogholderi af revisor er ført nøjagtigt og omhyggeligt. At vedkommende medarbejder hos SKAT blot ikke er i besiddeles af de relevante kompetence for at forestå en gennemgang af (virksomhedens) bogføringsmateriale, kan aldrig føre til den af SKAT fremkomne påstand om, at (virksomheden) udeholder omsætning.

Som bilag 12 fremlægges side 24, der er uddrag af kontospecifikationer for bogføringen i (indehaverens) virksomhed for 2008, vedrørende bogført omsætning i kasse. Totalomsætning for den 1/1 2008, den 2/1 2008 og den 3/1 2008 er rammet ind.

Som det fremgår, er total varesalg for den 1/1 2008 kr. 6.748. Dette beløb er bogført som indgået i kasse. Der er for den 1/1 2008 modposteret kr. 2.382 og kr. 1.882, da disse beløb er indgået i bank. Det reelle kontantsalg for den 1/1 2008 udgør således: kr. 6.748 - kr. 2.381 - kr. 1.882 = kr. 2.484.

Som det fremgår, er total varesalg for den 2/1 2008 kr. 2.519. Dette beløb er bogført som indgået i kasse.

Der er for den 2/1 2008 modposteret kr. 351 og kr. 503, da disse beløb er indgået i bank. Det reelle kontantsalg for den 2/1 2008 udgør således: kr. 2.519 - kr. 351 - kr. 503 = kr. 1.665.

Som det fremgår, er total varesalg for den 3/1 2008 kr. 2.064. Dette beløb er bogført som indgået i kasse. Der er for den 3/1 2008 modposteret kr. 545 og kr. 561, da disse beløb er indgået i bank. Det reelle kontantsalg for den 3/1 2008 udgør således: kr. 2.064 - kr. 545 - kr. 561 = kr. 958.

Som bilag 13 fremlægges kopi af varesalgskonto. Heraf fremgår, at dagens for den 1/1 2008 er kr. 5.398,40 + moms kr. 1.349,60 = kr. 6.748. Dagens salg for 2/1 2008 er kr. 2.015,20 + moms kr. 503,80 = kr. 2.519,00. Dagens for 3/1 2008 er kr. 1.651,20 + moms 412,80 = kr. 2.064.

Bilag 13 stemmer med bilag 12.

Som bilag 14 fremlægges (særkilt kopi er fremsendt pr. mail pga. dårlig kopikvalitet) kopi af dagens omsætning for den 1/1 2008 samt dagens 2 dankort-afleveringer. Som det fremgår, er dagens totale salg kr. 6.748, og dagens dankortsalg er kr. 2.381 og kr. 1882. Alt er bogført, og bilag 14 stemmer med bilag 12 og 13.

Som bilag 15 fremlægges (særkilt kopi er fremsendt pr. mail pga. dårlig kopikvalitet) kopi af dagens omsætning for den 2/1 2008 samt dagens 2 dankort-afleveringer. Som det fremgår, er dagens totale salg kr. 2.519, og dagens dankortsalg er kr. 351 og kr. 503. Alt er bogført, og bilag 15 stemmer med bilag 12 og 13.

Som bilag 16 fremlægges (særkilt kopi er fremsendt pr. mail pga. dårlig kopikvalitet) kopi af dagens omsætning for den 3/1 2008 samt dagens 2 dankort-afleveringer. Som det fremgår, er dagens totale salg kr. 2.064, og dagens dankortsalg er kr. 545 og kr. 561. Alt er bogført, og bilag 16 stemmer med bilag 12 og 13.

Det er svært at se, hvordan SKAT kan komme frem til, at der er udeholdt omsætning. Det af SKAT anførte vidner i højere grad om manglende indsigt i bogføringsprincipper og aflæggelse af regnskab m.v.

Banken er afstemt i forhold til indsatte beløb via afregninger fra PBS og betalinger trukket via PBS.

Som bilag 17A fremlægges udskrift af bankkontoudtog fra den 1/ 1 2008 til den 14/ 1 2008. Som det fremgår, har (virksomhedens) advokat foretaget kontroltjek af, om alt i bank er bogført - hvilket det er. Som bilag 17B fremlægges udskrift af kontospecifikationer fra (virksomhedens) bogholderi. Alt også her er alt bogført.

Som bilag 18 fremlægges uddrag af bankkontoudtog for (indehaverens) virksomhed. Som det fremgår af bilag 18, har (virksomhedens) advokat konstateret at alt er bogført ved enkeltpostering og ved tilfældige afstemninger fra bogførings kontospecifikationer til sumtotal på bankkontoudskrift.

Som bilag 19A fremlægges uddrag af udskrift af bankkontoudtog fra den 3/11 2008 til den 14/11 2008. Som det fremgår, har (virksomhedens) advokat foretaget kontroltjek af, om alt i bank er bogført - hvilket det er. Der er alene tale om at en hævning på banken den 3/11 2008 kr. 3.652,50 ved en fejl er bogført på (indehaverens) mellemregning.

Som bilag 19B fremlægges udskrift af kontospecifikationer fra (virksomhedens) bogholderi for perioden 16/11 2008 til den 31/12 2008. Alt også her er alt bogført. Af bilag 19B kan udledes at 3 posteringer skulle have været kontante betalinger og 1 betaling skulle have været via (virksomhedens) mellemregning.

Når bilag 19A og bilag 19B sammenholdes med anden bogføring kan det konstateres, at der ved simple fejl er bogført hævninger i banken, som skulle have været på (virksomhedens) mellemregning eller fra-kassen - eller at en betaling ved en fejl er sket på (virksomhedens) mellemregningskonto i stedet for i banken. Uanset hvad, er der i forhold til bankens ultimosaldo tale om rene balanceposteringer, der ikke påvirker årets resultat - men som heller ikke kan danne grundlag for en påstand om udeholdt omstætning.

Såfremt SKAT havde anvendt blot en smule tid på reelt at gennemgå det udleverede originale bogføringsmateriale, ville SKAT selv have kunnet konstatere, hvori den "påståede" difference i banken ultimo 2008 var opstået - MEN det SKAT ikke - fordi det ikke har været i SKAT interesse, når man nu - på forkert grundlag - har besluttet, at der skulle ske en forhøjelse. Der er som nævnt alene tale om balanceposteringer, som hverken påvirker årets resultat eller egenkapitalen ultimo.

(...)

Det er positivt ukorrekt, når SKAT anfører, at kassebeholdning ikke stemmes af - SKAT har selv konstateret af bogføringen for virksomheden, at alt føres via-kassen - der også viser mange kontante varekøb om end af mindre beløb.

Det er positivt ukorrekt, når SKAT nederst side 8 anfører, at dankortsalg ikke er bogført. Det er åbenlyst, at SKAT ikke har foretaget en korrekt undersøgelse af, det, som (indehaveren) har oplyst til SKAT. Der henvises i det hele til de fremlagte bilag 11- 19B.

I forhold til det af SKAT anførte på side 7 nederst angående salg ifølge Z-bon og dankortsalg, så henvises der til det tidligere anførte. (Indehaveren) har til SKAT oplyst, at han har to dankortterminaler - men kun 1 kasseapparat. Kasseapparatet kunne i 2008 ikke sondre mellem dankortsalg og kontantsalg, hvor resultat på Z-bon er dagen samlede salg - altså både kontantsalg og dankortsalg.

Der er altså tale om samme forhold, som der indgående er redegjort for i forhold til bilag 12-16, herunder at alt er bogført og stemmer.

Igen må det påpeges, at det svært at se, hvordan SKAT kan komme frem til, at der er udeholdt omsætning. I bedste fald vidner det - som også anført tidligere - om, at SKAT i højere grad om manglende indsigt i bogføringsprincipper og aflæggelse af regnskab m.v. Som også redegjort for ved bilag 17-19B, er banken afstemt i forhold til indsatte beløb via afregninger fra PBS og betalinger trukket via PBS.

Det bestrides, at SKAT kan opgøre en omsætning som sket ud fra de enkelte dankortafregninger. Man må sætte sig ind i det system, som virksomheden har valgt at anvende.

Det må stå SKAT klart, at man i en virksomhed som (indehaverens) og mange øvrige virksomheder med mange salg, ikke bogfører det enkelte salg, men afregner efter det samlede salg, når dagen er omme. De nyere kasseapparater kan sondre mellem kontantsalg og dankortsalg, men dette forudsætter, at PSB/ NETS systemer understøtter dette - og det var ikke tilfældet i 2008 med (virksomhedens) kasseapparat.

Det forhold, at SKATs medarbejdere ikke har indsigt i bogføring m.v. kan ikke danne grundlag for en påstand om, (virksomheden) har udeholdt omsætning.

Det bestrides, at (virksomheden) på nogen måde har udeholdt omsætning. Som (virksomhedens) advokat detaljeret har redegjort for, og som der er fremlagt dokumentation for, så er alt bogført - alt stemmer og alt er med.

Da grundlaget for SKATs regulering af omsætning og momstilsvar er udokumenteret og usaglig og modbevist ved de af (indehaveren) fremlagte bilag 10-19B, er der tale om en materiel forkert afgørelse. Da (indehaveren) ikke er blevet partshørt om grundlaget for regulering af omsætning og momstilsvar, nemlig bilag 9, som først er blevet tilgængelige for (indehaveren) i forbindelse med den efterfølgende begæring om aktindsigt, er sagsbehandlingsfejlen konkret væsentlig jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, hvorved der er tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der medfører ugyldighed.

Som følge af et manglende grundlag for den af SKAT foretagne ændring, er begrundelsen for afgørelsen også utilstrækkelig jf. Forvaltningslovens § 22. Også som følge heraf, er afgørelsen tilsvarende ugyldig.

(...)

AD REGULERING AF MOMS - FORÆLDELSE:

Som også anført af SKAT side 16 øverst, er der vedrørende regulering af moms indtrådt forældelse jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Der kan således ikke - som også korrekt anført af SKAT smst. - ske en ændring af momstilsvaret efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1og 2, da (indehaveren) på ingen måde har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at (indehaveren) i 2008 groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fast på et urigtigt eller ufuldstændigt grudlag, og denne bevisbyrde er på ingen måde løftet af SKAT.

(Indehaveren) har til sin revisor afleveret alt sit bogføringsmateriale, og der er sket løbende bogføring. (Virksomhedens) revisor har oplyst, at virksomhedens bogføring af sket på baggrund af de af (indehaveren) til revisor afleverede bilag. For 2008 har der været 4 A4-ringbind, hvilket er typisk for en virksomhed som (indehaverens) med en omsætning på ca. kr. 1 mio. ekskl. moms. SKAT har haft samtlige 4 A4-mapper med bogføringsmateriale til gennemgang.

Ved en kontrol af den for (indehaverens) virksomhed foretagne bogføring ud fra (virksomhedens) materiale, er der ikke afvigelser, der begrunder en forhøjelse af dels indkomst, dels momstilsvaret.

Som anført tidligere, kan bilag 9 ikke anvendes som dokumentation for, at (indehaveren) har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor der i forhold en regulering af salgsmoms for 2008 er indtrådt forældelse jf. Skatteforvaltningslovens§ 31.

Da SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at (indehaveren) har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, kan der ikke ske en regulering af momsen for 2008 jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1og 2.

AD UGYLDIGHED:

Den af SKAT foretagne forhøjelse af momstilsvaret er udelukkende baseret på SKATs egen regulering af omsætning på baggrund af i øvrigt udokumenterede forhold - nemlig bilag 9, der alene indeholder 2 af vedkommende sagsbehandler foretagne notater af generelle udtalelser fra [virksomhed2] af personer, der IKKE konkret har kendskab til (indehaverens) virksomhed. Hvis der skal ske en regulering af (virksomhedens) omsætning må denne være konkret baseret på (indehaverens) virksomhed.

Der henvises herved til det af (virksomheden) fremlagte bilag 8, der viser, at der i nærområdet [by1] er 48 konkurrerende virksomheder. Yderligere henvises til bilag 2-7, der beskriver det befolkningsgrundlag, som udgør kundegruppen for (indehaverens) virksomhed.

Det bestrides, at SKAT på det foreliggende grundlag - de generelle udtalelser i bilag 9 - har kunnet træffe en materiel rigtig afgørelse.

Det fremgår på intet tidspunkt, at (indehaveren) er blevet forelagt grundlaget for og metoden for at beregne, hvad SKAT mener, at der skal danne grundlag for en regulering.

Det gøres gældende, at SKAT ikke på baggrund af (virksomhedens) bogføring har kunnet foretage en regulering i opadgående retning af både omsætning og momstilsvar - og det er konkret heller ikke tilfældet.

Da SKAT alene har foretaget en regulering på baggrund af bilag 9, er der tale om en sagsbehandlingsfejl, der er konkret væsentlig, idet (indehaveren) ikke behørigt er blevet partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Da grundlaget for en regulering mangler, og da der ikke er sket behørig partshøring af (indehaveren), er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, hvorved afgørelsen er ugyldig.

Som følge af et manglende grundlag for den af SKAT foretagne ændring, er begrundelsen for afgørelsen også utilstrækkelig jf. Forvaltningslovens § 22. Også som følge heraf, er afgørelsen tilsvarende ugyldig.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende,

At befolkningssammensætningen i [by1] ikke understøtter den af SKAT påståede forhøjelse af omsætning og momstilsvar, og at dette er dokumenteret ved fremlæggelse af bilag 2-7,

At SKAT åbenlyst ikke har taget højde for, at der i område [by1] er 48 øvrige direkte konkurrerende virksomheder jf. det fremlagte bilag 8,

At medarbejderen hos SKAT trods udlevereret originalt bogføringsmateriale ikke har haft kompetence til at forstå og gennemgå det udleverede materiale, og ikke har indsigt i bogføringsprincipper m.v. eller kan forstå det af (indehaveren) anførte om, at Z-bon indeholder både kontantsalg og dankortsalg,

At det er uomtvistet må lægges til grund, at (indehaveren) ved fremlæggelse af bilag 10- 19B, har mod bevist samtlige de af SKAT anførte bemærkninger, som SKAT har lagt til grund for at foretage en regulering af (virksomhedens) omsætning og moms for 2008,

At det er (virksomhedens) advokats opfattelse, at håndteringen af bogføringen i (indehaverens) virksomhed er sket korrekt og efter gældende regler af (virksomhedens) revisor,

At intet af det af SKAT anførte kan medføre en tilsidesættelse af (virksomhedens) regnskab,

At SKAT ved en tilsidesættelse af (virksomhedens) regnskab som sket har sat skøn under regel,

(...)

At SKAT yderligere i det hele skal anerkende de af (virksomheden) foretagne momsangivelser for 2008,

At (indehaveren) ikke engang ved simpel uagtsomhed har forsøgt at bevirke, at afgiftstilsvaret er fast på et urigtigt eller ufuldstændigt grudlag,

At (indehaveren) derfor ej heller ved grov uagtsomhed eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fast på et urigtigt eller ufuldstændigt grudlag, og at SKAT på ingen måde har løftet bevisbyrde derfor, hvorfor Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse,

At der i forhold til regulering af moms er indtrådt forældelse jf. Skatteforvaltningslovens § 31,

(...)

At den manglende indsigt i bogføring og regnskabsaflæggelse m.v. for vedkommende sagsbehandler m. medfører yderligere, at den af SKAT trufne afgørelse er materielt forkert,

At den pågældende sagsbehandlingsfejl er konkret væsentlig, hvorfor afgørelse er ugyldig jf. hertil både Forvaltningslovens § 19, stk. 1 og § 22,

At(indehaveren) ikke forud for SKATs afgørelse er blevet partshørt om grundlaget for regulering af omsætning - nemlig det fremlagte bilag 9 - hvorfor der er tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der medfører at afgørelse også som følge heraf er ugyldig.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er endvidere kommet med følgende supplerende indlæg:

”(...)

Hermed skal jeg fremkomme med bemærkninger til SKATs udtalelse samt i forhold til SKATs bemærkninger vedrørende tilsidesættelse af regnskab i SKATs oprindelige sagsfremstilling:

Som bilag 29 fremlægges SKATs oprindelige afgørelse af 17/4 2012.

Af bilag 29, side 1, fremgår (virksomhedens) revisors oprindelige indsigelser til SKATs forslag, og disse går på, at det ikke er uden betydning, hvordan man anvender og betegner bruttoavance. Som det fremgår specifikt, er (virksomhedens) udarbejdede regnskab et skatteregnskab og ikke produktionsregnskab. Dette betyder, at det ikke er uden betydning, hvilke udgiftsposter, der indgår ved udregning af bruttoavancen, da inddragelse af flere udgiftsposter tvinger bruttoavancen i nedadgående retning, mens inddragelse af varekøb i form af rene madvarer bringer bruttoavancen i opadgående retning.

Den af (indehaveren) beregnede bruttoavanceprocent på 53,13 % består af den samlede omsætning, herunder via [virksomhed1] med fradrag af varekøb i form af rene madvarer, hvilket er den korrekte måde at beregne bruttoavanceprocenten på. Dette blev oplyst til Skatteankenævn, ligesom det er redegjort derfor til Landsskatteretten.

Af bilag 29, side 4 øverst fremgår, at SKAT har brugt de samlede varekøb ved beregning af bruttoavance, og alene som følge deraf, bliver bruttoavancen lavere, nemlig 44,62 %, idet SKAT ikke har udeladt varekøb til foliebakker, drikkevarer, elastikker m.v.

(...)

Af bilag 29, side 15, andet afsnit fremgår, at medarbejderen hos SKAT ikke kunne stemme dankortomsætning af med journaler fra NETS. Som følge heraf lægges SKAT til grund at 2 beløb, kr. 192.806 og kr. 175.327 må anses for at være udeholdt omsætning. Ud fra formuleringen af teksten er det uklart, om SKAT mener at det er begge beløb eller kun kr. 175.327

I forhold til ovenstående beror differencen på de varesalg, som (indehaveren) har slået ind på dagen, men hvor kunden har bestilt og betalt ordren via [virksomhed1]. En ordning med [virksomhed1] indebærer, at kunden til og via [virksomhed1]s betalingskurv køber den pågældende ordre, hvorefter [virksomhed1] sender ordren videre til den relevante leverandør, her f.eks. (virksomheden). (Indehaveren) ekspederer ordren og slår den ind som et salg, der kan være dankort eller kontant.

Som bilag 30 fremlægges [virksomhed1]s handelsvilkår, hvoraf punkt 4.3 og 4.4., side 1 nederst, fremgår, at hvis betaling ikke godkendes, ekspederes ordren ikke, og hvis betaling går igennem sender [virksomhed1] ordren videre til den relevante restaurant.

Af bilag 30, side 2 øverst, fremgår, at betaling kan ske med de af [virksomhed1] benyttede betalingskort, ligesom kunden ved afhentet kan kunden blive bedt om at forevise det anvendte betalingskort som en slags identifikation.

Som bilag 31 fremlægges uddrag af omsætning, der er udbetal fra [virksomhed1]. Af bilag 31 ses i venstre kolonne beløb overført til (virksomhedens) bankkonto og i højre kolonne beløb ekskl. moms.

Som bilag 31-1 fremlægges uddrag af (virksomhedens) bankkontoudtog, hvor udbetalinger fra [virksomhed1] er markeret med gult og et rødt kryds. Udbetalingerne fra [virksomhed1] er jf. bilag 23 efter fradrag af udgifter til [virksomhed1] for at benytte [virksomhed1]s service.

Som bilag 31-2 fremlægges uddrag af (virksomhedens) bogføringsjournaler, hvoraf fremgår, at de af [virksomhed1] foretagne udbetalinger for varekøb er bogført og indtægtsført i forbindelse med overførslen fra [virksomhed1].

Bilag 31 til bilag 31-2 viser, at den difference, som SKATs medarbejder lagde til grund var udeholdt omsætning, blot er indbetalt til [virksomhed1], der så har udbetalt varesalget efter fradrag af udgifter for at benytte sig af [virksomhed1]s ordning jf. hertil bilag 23, hvoraf fremgår, at der ved udbetaling fradrages et samlet gebyr på mellem kr. 2.800-2.900 inkl. moms.

Af bilag 31 kan ses, at varesalg ved de på bilag 31 værende 17 overførsler fra [virksomhed1] med et vægtet gennemsnit på kr. 2.900 inkl. moms udgør kr. 49.300 og ekskl. moms kr. 39.440.

(Indehaveren) har som følge af ovenstående redegørelse ikke alene dokumenteret, at der ikke er tale om udeholdt omsætning, men har også sandsynliggjort at al omsætning er medtaget i den af (virksomheden) oprindelige selvangivne omsætning.

Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for at tilsidesættes(virksomhedens) regnskab, idet (virksomheden) har dokumenteret, at SKAT ikke har forstået, hvordan transaktionerne med [virksomhed1] har været. I forhold til de af SKAT foretagne afstemninger som er fremsendt i med SKATs udtalelse kan tydelig udledes, at SKAT ikke har inddraget betalingerne fra [virksomhed1], der dækker over varesalg i en given periode – slået ind enten som dankort eller kontantsalg.

Det er forkert, som antaget af SKAT, at mængden af kontantsalg og dankortsalg er styrende for at der er tale om snyd. Når (virksomhedens) rådgiver handler hos Netto, [virksomhed3] eller andre steder, bliver mere end 80 % af alle salg slået ind som kontantsalg selvom der betales med dankort. Dette medfører dog ikke på nogen måde, at det kan lægges til grund, at der er tale om udeholdt omsætning.

(...)

I denne sag er der tale om en objektiv forkert anvendelse af ikke alene grundlaget for, men også beregningsmetoden vedrørende bruttoavanceprocent – og desværre ikke alene fra SKATs, men også Skatteankenævnets side. Dette fører naturligvis til et materielt forkert resultat, hvorfor der er tale en forhøjelse der er urimelig at opretholde.

Flere af de fejl, som udgør myndighedsfejl, har været lette at konstatere, idet (virksomheden) næppe er den eneste, der har anvendt [virksomhed1] og derudover fået indkaldt materiale til gennemgang hos SKAT. SKAT har været i besiddelse af (virksomhedens) originale bogføringsmateriale, og derfor har det påhvilet SKAT ud fra officialmaximen at inddrage alle relevante forhold af retlig og faktisk karakter, så der kunne ske en korrekt skatteansættelse.

(...)

Enhver fejl beror alene på manglende indsigt og erfaring fra medarbejderen hos SKAT til at kunne håndtere den pågældende sag, men manglende kompetence fra SKATs side fritager ikke (...) fra at træffe en materiel korrekt afgørelse.

(...)”

Repræsentanten har den 24. september 2017 fremsendt følgende til Landsskatteretten:

”Det oversendte materiale skal returneres efter Skatteankestyrelsens brug pr. pakkepost til dette kontor, tillige med de i dette indlæg nævnte bilag, da der er tale om virksomhedens eneste eksemplar.

Som bilag 32 fremlægges virksomhedens bogføringsspecifikationer komplet. Skatteankestyrelsen kan kopiere dette materiale.

Som bilag 33 fremlægges virksomhedens bankkontoudtog for 2008. Skatteankestyrelsen kan kopiere dette materiale.

Som bilag 34 fremlægges udskrift af salg via [virksomhed1]. Skatteankestyrelsen kan kopiere dette materiale. Bilag 34 erstatter bilag 31.

Som bilag 35 fremlægges uddrag fra klagers skattemappe, hvoraf fremgår, at moms for 4 kvartal 2008 er på kr. 225.117, og det må antages at den fulde moms, som klager er forhøjet med (kr. 149.284) er medtaget for 4. kvartal 2008.

Af bilag 34 fremgår, at virksomhedens udgifter for 2008 udgjorde kr. 91.969,73, og at der var for kr. 5.064 annullerede ordre for oktober-december. At annullerede ordre ikke fremgår af [virksomhed1]s afregninger betyder ikke, at de ikke har været der, men at [virksomhed1] først med virkning pr. oktober 2008 begyndte at vise antal annullerede ordre og beløb – også som følge af krav fra virksomhederne, der naturligt har slået tilsvarende beløb ind som varesalg, men ikke har fået pengene, der udgør et tab. Dette betyder ikke, at der er udeholdt omsætning.

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse gentaget som et materielt faktum – må det opfattes som – at fordi efter SKATs registreringer på kassebon og journallister fra NEST den 1/1, 2/1 og 3/1 2008 manglede henholdsvis kr. 1.897, 403 og kr. 386, så har virksomheden udeholdt omsætning. Det er uvist, hvor SKAT og Skatteankestyrelsen finder realitet i en sådan argumentation, men den er usaglig. Dagens omsætning kan ikke alene måles op mod dankortindbetalinger fra Nets, men også de via [virksomhed1] foretagne køb.

Dernæst følger så, at SKAT mener at have godtgjort, at virksomheden i januar 2008 har udeholdt dankortomsætning med mindst kr. 28.416, og derfor årligt med kr. 192.806. Dette er positivt forkert og udgør en væsentlig og grov tilsidesættelse af måden, hvorpå virksomhedens indtægter indgår.

Det må lægges til grund, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen tilsyneladende har forstået, hvordan virksomhedens salg foregår i relation til salg via Justeat.

Kunder kan komme ind i butikken, bestille og betale kontant eller med dankort. Kunder kan også komme i butikken for at hente ordre bestilt via [virksomhed1], og betale kontant eller med kort, eller kunder kan bestille og betale udelukkende via [virksomhed1]. Sidstnævnte salg blive forsat dagligt slået ind som omsætning, selvom virksomheden ikke den pågældende dag får nogen penge jf. bilag 34. Salg via [virksomhed1] udbetales hver 14. dag, hvilket fremgår af 32, 33 og 34.

Det fremgår af bilag 34, at gebyrer alene til [virksomhed1] udgjorde kr. 91.969,73 som er en del af den omsætning som virksomheden har haft i løbet af årets 11 måneder (juli lukket).

I forhold til annullerede ordre og andre daglige tab, oplyser klager, at ordre bliver annulleret, hvis kunden ikke vil have varen efter at den står klar til enten afhentning eller udbringning, eller fordi at kunden ikke har penge til at betale for varen ifm. enten afhentning eller udbringning.

Klager oplyser, at nogle gange efterlades varen hos kunden (der er sultne børn) selvom kunden kan betale, idet der også er udgifter ved at tage varen retur til destruktion som affald i de virksomheden opsatte containere. Klager oplyser, at visse adresse var opslået i butikken, idet ingen måtte levere vare til den pågældende adresse som følge af flere uheldige oplevelser som alle beroede på manglende betaling. Af andre eksempler kan nævnes, at en kunde kommer for at afhente en ordre bestilt via [virksomhed1] på 2 pizzaer, men hævder, at der er bestilt 4 pizzaer. Bestillingsbon forevises med den af kunden hjemme fra via computer indtastede ordre med bestilling på 2 pizzaer. Kunden bliver vred/sur/ophidset og vil ikke betale. Nu står virksomheden med 2 færdiglavede pizzaer, som ikke kan sælges – og så har virksomheden et tab. Et andet eksempel var, at nogle unge piger havde lejet et hus og bestilt mad og drikkevarer. Efter aflevering af maden til kunden siger kunden ”hov vi har en kat/hund, der ikke må løbe ud”. Så blev døren smækket i og var umuligt at formå kunden til at betale – igen har der været produceret varer og afholdt udgifter f.eks. drikkevarer. Virksomheden får ikke penge for afholdte udgifter, og har et tab.

I forhold til det af SKAT og Skatteankestyrelsen anførte om, at der for januar 2008 har været udeholdt dankortomsætning med kr. 28.416, bestrides dette, da det for det første ikke er muligt at udeholde dankortomsætning, da dette afregnes direkte fra Nets til banken dagen efter.

Af bilag 34 fremgår, at der for januar 2008 var indbetalt henholdsvis kr. 16.557 og kr. 17.695 (kr. 34.252) og med fradrag for gebyrer m.v. på i alt kr. 7.185,68 blev der afregnet henholdsvis kr. 13.753,22 og kr. 13.312,10. Der er således ikke tale om udeholdt omsætning, men salg via [virksomhed1]s terminaler jf. hertil bilag 30.

Det må bero på en forkert anvendelse af retsregler m.v., at SKAT ikke har taget højde for spild, tab m.v., og det er med fremlæggelse af bilag 34 nu dokumenteret, at der hver måned (dagligt) er ordre, der er slået ind som omsætning (varesalg), som efterfølgende ender med at være et tab som følge af, at kunden ikke vil eller kan betale for den bestilte vare.

Det fastholdes, at det af klager oprindeligt selvangivne kr. 175.389 er retvisende og der er der ikke grundlag for at forhøje med yderligere kr. 250.000. Klager har i dag en årlig personlig indkomst på ikke over kr. 150.000, så en indkomst på kr. 175.389 + 250.000 = kr. 425.389 er urealistisk i forhold til klagers levemåde – både i 2008 og nu i 2017, 11 år senere.

Det gøres gældende, at forhold konstateret på tilfældige dage i 2011 ikke er et udtryk for, hvad der er sket i 2008. Enhver dragen konklusion i så henseende er usaglig og disproportional.

Hverken Skatteankenævn eller Skatteankestyrelsen har redegjort for, hvorfor kr. 605.764 skal anvendes til brug for beregning af bruttoavancen og ikke kun kr. 412.722 som udgør klagers varekøb efter at være renset for køb af drikkevarer, emballage. Det udgør en materiel mangel i forhold til begrundelse, at det ukritisk lægges til grund, at bruttoavancen for klagers virksomhedstype udgør 60-70 % når dette positivt er forkert, jf. bilag 29 hvori klagers daværende revisor oplyste, at den udgør 50-55 %. Det er kun hoteller og restauranter med serveringspersonale, som skal have en bruttoavance på 60-70 %. For klagers virksomhedstype hvor der ikke er servering er bruttoavancen lavere. Der er i den indgiven klager redegjort detaljeret for, at varekøb i form af rene fødevarer er lavere end kr. 605.764, og derfor hvilker Skatteankenævn og Skatteankestyrelsens skøn på dette grundlag på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, der på ingen måde stemmer overens med klagers bilagsmateriale. Derfor udlånes dette, så Skatteankestyrelsen selv kan efterprøve og gennemgå hvert udgiftsbilag til dokumentation for at skønnet er åbenbart urimeligt.

Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse fremtræder i det hele som en afskrift af SKATs argumenter uden at der selvstændigt er foretaget den prøvelse som påhviler Skatteankestyrelsen efter officialmaximen jf. hertil Folketingets Ombudsmands udtalelse 2014-06 (vedhæftet). Bilag 34 viser også at SKAT afgørelse er behæftet med åbenlyse og væsentlige fejl i forhold til hvad SKAT, mener at der har været af omsætning i forhold til afregninger fra Nets – man har slet ikke forholdt sig til det af klager oplyste omkring [virksomhed1], og der er også uomtalt af Skatteankestyrelsen. Bilag 34 viser, at der ikke er udeholdt omsætning, men at omsætning med intervaller af 2 uger ”opbevares” hos [virksomhed1] for da at blive udbetalt til klagers bankkonto.

I forhold til bilag 35 vedrørende moms gøres det gældende at klager har fået medhold for kr. 86.784, idet momsen på kr. 149.284 var af den oprindelige forhøjelse, som Skatteankenævn har nedsat til kr. 250.000, hvoraf 25 % udgør kr. 62.500.

Det fastholdes dog, at moms skulle have været ligeligt fordelt over året måneder, herunder de 4 moms kvartaler, hvorved det kan konstateres, at der for moms er indtrådt forældelse jf. SFL § 31, idet varsel og afgørelse er afsendt senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb – og det for hvert kvartal i 2008.

Repræsentanten har i e-mail af 6. oktober 2017 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 12. juni 2017:

” (...)

Det fastholdes, at SKAT’s udregning af bruttoavanceprocenten på 44 % er forkert, idet den indeholder alle klagers udgifter herunder emballage, rengøringsartikler m.v.

SKAT - og Skatteankestyrelsen – har ikke taget højde for den betydelige mængde spild, som der normalt er pizzeriabranche. Afgørelserne SKM2004.367.VLR (pizzeria 2-3 %); SKM2005.368.HR (pizzeria 5 %); SKM2006.484.ØLR (pizzeria 7,7 %); og SKM2007.951.ØLR (Pizzeria og grillbar 5 %) viser at det er normalt med en spildprocent på 2,3-7,7 %. Det kan ikke afvises, at klager har haft en spildprocent i omegnen af 5 %, hvilket medfører at bruttoavanceprocenten er lavere end den ville være uden spild. Det af klagers rådgiver udregnede bruttoavanceprocent er derfor mere retvisende, men som udgangspunkt burde klagers bruttoavanceprocent have været nedsat med mindst 5 %.

Bruttoavanceprocenten for et lille pizzeria med få medarbejdere, der stort set kun serverer mad ud af huset, vil altid have en væsentlig mindre bruttoavanceprocent end store pizzeriaer og restauranter med mulighed for indeservering, med serverings- og ekstra køkkenpersonale.

SKAT’s tidligere skønsmæssige ansættelse af klagers bruttoavanceprocent på hele 65 % var alene begrundet i en generel udtalelse fra en medarbejder ved [virksomhed2]. I den forbindelse skal der igen gøres opmærksom på, at virksomheder, som er medlem af [virksomhed2], alle har en omsætning på mellem 12,5 og 13,3 mio. kr. Det er over 10 gange så stor en omsætning som klager har haft. Udtalelsen fra [virksomhed2] medarbejder indeholder angivelsen ”Self-service”. Da klagers virksomhed ikke har buffet eller lign., men er et lille pizzeria, der tilbereder mad på bestilling, er en sådan sammenligning ikke realistisk. Derudover angik medarbejderens udtalelse ikke klagers konkrete virksomhed, men var en generel udtalelse om en hel branche som den pågældende ikke har kendskab til. [virksomhed2]s udtalelser og anbefalinger vedrørende bruttoavanceprocenten, kan på denne baggrund ikke lægges til grund, og hvis det sker, er der tale om skøn sættes under regel, ligesom der inddrages usaglige forhold.

Det følger af SKAT’s juridiske vejledning, A.B.5.3.4 Unormal lav bruttoavance som støtte for forhøjelse, at såfremt SKAT mener, at en virksomheds bruttoavanceprocent er for lav ”skal SKAT påvise, at den selvangivne bruttoavance er unormal lav i forhold til enten bruttoavancen for lignende virksomheder inden for samme branche, eller en bruttoavance, som SKAT beregner på baggrund af oplysninger om salgspriser i branchen, virksomhedens varekøb og/eller den skattepligtiges bestillings- eller dagbøger over kunder, klienter, indgåede ordrer m.v.”

Det fastholdes, at SKAT ikke har påvist, at klagers bruttoavanceprocent er for lav i forhold til branchens salgspriser. SKAT har ikke påvist, at klagers bruttoavanceprocent set i forhold til lignende virksomheder i samme branche er for lav, idet [virksomhed2]s generelle udtalelse om ikke-sammenlignelige virksomheder er uanvendelig i denne sammenhæng. Yderligere skal påpeges, at SKAT som anført tidligere heller ikke har været i stand til at udregne den korrekte bruttoavanceprocent i forhold til klagers varekøb, da der alene skal medtages udgifter til rene madvarer – ikke emballage, drikkevarer m.v.

De af Skatteankestyrelsen i forslag til afgørelse anførte domme om, at en bruttoavanceprocent mellem 60-70 % ikke er unormal er afgørelser for ikke-sammenlignelige virksomheder, idet virksomhederne har haft langt større omsætning; er beliggende i andre områder en klagers og i øvrigt har helt andre konkurrencemæssige forhold, ligesom øvrige lokale forhold er væsentligt forskellig. Samtlige virksomheder er heller ikke enkeltmands pizzaria, hvorfor bruttoavanceprocenten allerede af den årsag vil være større. Skatteankestyrelsen sætter derved skøn under regel, idet der anvendes forkert retspraksis for at fastholde en forhøjelse af klager. De omtalte domme godtgør heller ikke, at [virksomhed2]s udtalelse kan anvendes som materielt grundlag for en forhøjelse af bruttoavanceprocenten for 2008.

Det er ubestridt, at klagers materiale har været udleveret til SKAT, som har kunnet gennemgå dette bilag for bilag uden, at dette er sket. Klagers originale bilagsmateriale er fremlagt overfor Skatteanke-styrelsen som derved er forpligtet til bilag for bilag at tilsikre, at der ikke sker en uberettiget forhøjelse af klagers indkomst og moms for 2008. Skatteankestyrelsen kan ikke undslå sig at foretage den gennemgang af klagers bilagsmateriale, som SKAT har undladt at gøre, herunder selv at udregne den korrekt bruttoavanceprocent. Skatteankestyrelsen kan i den forbindelse ikke støtte ret på domme i andre sager, da der skal træffes en juridisk og materiel korrekt afgørelse for klagers konkrete virksomhed for indkomståret 2008.”

Repræsentanten har den 7. januar 2018 og 22. januar 2018 fremsendt yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen. I e-mail af 7. januar 2018 har repræsentanten anført følgende:

”Klager anmoder om at få en ny sagsbehandler, da det er åbenlyst, at den tildelte sagsbehandler ikke har noget regnskabsmæssig forståelse.

Det er dokumenteret, at alle indtægter fra [virksomhed1] er indgået på bankkonto og er bogført.

Ud fra regnskabsmæssige principper og retsregler skal klager have medhold, og det er derfor ufatteligt, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler kan komme frem til det, som nu fremgår af forslag til afgørelse.

Alligevel varsler Skatteankestyrelsen at forhøje moms uden at skrive, hvor tal kommer fra. Man kan ikke bare henholde sig til SKATs oprindelige afgørelse, når klager har dokumenteret alle sine indkomstforhold.

Det er uklart, hvorfra sagsbehandleren antager at yderligere indtægter kommer og hvis det er som følge af fremlæggelse af kontoudtog fra [virksomhed1], så kan Landsskatteretten ikke bare medtaget indtægter uden også at give fradrag for udgifter.

Klager er af den opfattelse, at Landsskatteretten er bundet af den indgivne klage og de nedlagte påstande og ikke kan skærpe til skade for klager.

Personligt fremmøde for Landsskatteretten fastholdes. ”

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentant ligeledes, at momskravet var forældet i

henhold til skatteforvaltningslovens 31, stk. 1. SKAT har ikke begrundet, hvorfor klageren anses for at have handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Repræsentanten anførte endvidere, at der ikke var grundlag for at lave en skønsmæssig forhøjelse, idet den af SKAT opgjorte bruttoavance på 44,6 % var forkert, da den indeholder emballage og drikkevarer. Bruttoavancen

udgør rettelig 53,13 %, når man tager udgangspunkt i virksomhedens forhold, herunder udgiftsbilag. Repræsentanten gjorde gældende, at bruttoavancen for små pizzarier udgør mellem 53-55 %.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at alle bilag er bogført i virksomheden. Dankortsystemet er et hermetisk lukket system, og da [virksomhed1] afregnede hver 21. dag med virksomheden, efter der var betalt gebyr, kunne repræsentanten ikke se, hvor den omsætning, som klageren skønsmæssigt er blevet forhøjet med, skulle komme fra.

Repræsentanten anførte endvidere, at klageren var blevet dårligt behandlet af SKAT og Skatteankestyrelsen, da man ikke har lyttet til klagerens indsigelser om, at legalitetsprincippet ikke var overholdt ved den skønsmæssig ansættelse. Retssikkerheden var tilsidesat, og repræsentanten henviste til Folketingets Ombudsmands afgørelse i 2014-6, hvoraf det fremgår, at offentlige myndigheder skal iagttage officialmaximen og legalitetsprincippet samt til afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Nitschke v. Sweden, Rousk v. Sweden, Zehentner v. Lindstrand Partners Advokatbyrå, AB v. Sweden samt Zehentner v. Austria.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Begrundelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere er det beskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse af 17. april 2012 er ugyldig som følge af manglende begrundelse.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der i afgørelsen er henvist til momslovens §§ 1 og 4, opkrævningslovens § 5, stk. 2, skatteforvaltningslovens § 32, skattekontrollovens § 3, stk. 3, § 5, stk. 3 og mindstekravsbekendtgørelsen. SKAT har endvidere henvist til, at virksomhedens regnskab tilsidesættes på baggrund af, at der ikke afstemmes kasse eller laves kasserapporter over dagens omsætning, og at der er konstateret negative kassedifferencer i forbindelse med SKATs kontrolbesøg den 23. maj 2011 og den 7. juli 2011. Den skønsmæssige ansættelse er foretaget med udgangspunkt i pizzeriabranchens gennemsnitlige bruttoavanceprocent.

Partshøring

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed. Partshøringsregler er garantiforskrifter, hvis tilsidesættelse kan medføre ugyldighed, medmindre det må udelukkes, at tilsidesættelse har haft betydning for afgørelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har tilsidesat reglerne om partshøring. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at SKAT allerede i forslaget til ændret afgiftsansættelse den 17. februar 2012 har gjort opmærksom på, at SKAT var i besiddelse af oplysninger fra [virksomhed2] om, at den anvendte bruttoavanceprocent for virksomhedens branche var 60-70 %. Landsskatteretten kan således ikke tiltræde repræsentantens påstand om, at SKATs afgørelse af 17. april 2012 er ugyldig som følge af manglende overholdelse af reglerne om partshøring.

Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Som udgangspunkt skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Kravene til regnskabet fremgår nærmere af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Regnskabet skal blandt andet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Indehaveren har over for SKAT oplyst, at han ikke har foretaget daglige, effektive kasseafstemninger, hvilket SKAT har konstateret ved en gennemgang af regnskabsmaterialet. SKAT har i forbindelse med to uanmeldte kontrolbesøg i virksomheden henholdsvis den 23. maj 2011 og 7. juli 2011 konstateret ikke bogførte kassedifferencer på henholdsvis -220 kr. og -106 kr. samt 807 kr. i kontant hos en ansat efter udbringning. Regnskabet for 2008 udviser alene en kassedifference på 0,79 kr. SKAT har på baggrund heraf tilsidesat regnskabet og foretaget en skønsmæssigt ansættelse af indehaverens indkomst for indkomståret 2008, som ligger til grund for det skønsmæssige opgjort momstilsvar.

Der er i forbindelse med klagebehandlingen fremsendt 5 mapper med regnskabsmateriale, som ikke indeholder kassebonruller.

Landsskatteretten har ved en gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at det fremgår af z-boner, at omsætning for 1., 2. og 3. januar 2008 alle er kontante, idet der ikke er angivet noget på z-boner ud for dankortsalg. Det af indehaveren anførte om, at dankortsalg skal indeholdes i omsætningen, som fremgår af z-boner, kan ikke lægges til grund.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at virksomhedens kasseapparat skelner mellem kontantsalg og dankortsalg, hvilket fremgår af z-boner for hhv. 20. og 25 maj 2008, 17. juni 2008 og 9. september 2008, da der er registreret beløb ud for dankortsalg. Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at dankortsalgene henholdsvis den 17. februar 2008, 13. april 2008, 16. april 2008 og 12. november 2008 oversteg dagens salg, som fremgår af z-bonerne. Retten bemærker desuden, at z-bonerne og dankort-bonerne for de sidstnævnte fire datoer ikke ligger blandt det indsendte regnskabsmateriale.

Da der i virksomheden ikke har været foretaget daglige, effektive kasseafstemninger, hvilket fremsendelsen af regnskabsmateriale bekræfter, idet der på den fremsendte kontospecifikation for konto 16100 ”Kasse” fremgår, at kassebeholdningen i perioden 7. oktober – 17. oktober 2017 er bogført negativt med beløb mellem -76,88 kr. til -9.166,63 kr., er kravene til regnskabsgrundlaget fortsat ikke opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten og momstilsvaret skønsmæssigt.

Indehaveren har ikke ved fremsendelse af regnskabsmaterialet dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at SKATs opgørelse af den udeholdte omsætning for 2008 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det forhold, at virksomheden har salg via [virksomhed1], ændrer ikke herpå. Det af repræsentanten anførte om, at al salg via [virksomhed1] dagligt blev slået ind på kasseapparatet i virksomheden, selvom dankortbetalingerne via [virksomhed1] blev afregnet hver 14. dag, er ikke dokumenteret ved kassebonruller, og kan således ikke lægges til grund. Det fremgår af konto 1100 ”Varesalg/udført arbejde”, at der er bogført indbetalingerne fra [virksomhed1] hver 14. dag, efter at udgifter på 91.969 kr. til [virksomhed1] er fratrukket. Det må således lægges til grund, at det alene er det kontante salg via [virksomhed1] og bestillingerne, hvor kunder selv afhentede det, som dagligt blev slået ind som omsætning på kasseapparatet i virksomheden, og at online-salget blev afregnet og indtægtsført hver 14. dag.

SKAT har via afstemning af virksomhedens registreringer på kassebonruller med journallister fra Nets, hvor virksomhedens dankortbetalinger fremgår, godtgjort, at virksomheden eksempelvis den 1., 2. og 3. januar 2008 har udeholdt en omsætning på henholdsvis 1.897 kr., 403 kr. og 386 i forbindelse med Dankortsalg. Det lægges således til grund, at de dankortindbetalinger, der fremgår af Nets journallister, er dankortindbetalinger foretaget til virksomheden, idet onlinesalget via [virksomhed1], hvor der er betalt med dankort, blev registreret hos [virksomhed1].

SKAT har opgjort den udeholdte omsætning for indkomståret 2008 til i alt 636.942 kr. Omsætningen for indkomståret 2008 ansættes herefter til skønsmæssigt 1.730.754 kr. svarende til en bruttoavance på ca. 65 %.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser, jf. eksempelvis SKM 2011.459. ØLR.

Det er rettens opfattelse, at hvis den gennemsnitlige fastsatte bruttoavance for pizzeriaer på mellem 60-70 %, der er vurderet i henhold til retspraksis, skal fraviges, skal der dokumenteres konkrete specifikke forhold, der bevirker, at skønnet for bruttoavancen kan fastsættes lavere.

Virksomhedens bruttoavance på ca. 53 % - efter der er reguleret for emballage og drikkevarer - er efter Landsskatterettens opfattelse lav, og den fraviger fra branchens gennemsnitlige fastsatte bruttoavance på mellem 60-70 %. Der henvises til offentliggjorte afgørelse i SKM2001.439.ØLR, SKM2002.200.ØLR SKM2004.367.ØLR, SKM2005.119.ØLR og SKM2006.484.ØLR.

Det forhold, at SKAT i sin afgørelsen har henvist til den gennemsnitlige bruttoavance, der er oplyst af [virksomhed2], og ikke til den gennemsnitlige fastsatte bruttoavance for pizzeriaer, som er vurderet i henhold til retspraksis, ændrer ikke på, at SKAT har taget udgangspunkt i den rigtige opgjorte bruttoavance for branchen.

Retten finder endvidere, at det af indehaverens repræsentant anførte om demografi, konkurrence og spild ikke giver grundlag for at ændre SKATs opgørelse af virksomhedens bruttoavance for perioden. Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden ligger tættere på [by2], hvor indkomstgrundlaget alt andet lige er højere end det område, som der er fremsendt statistik på, som vedrører [adresse2]. Endvidere har indehaveren stiftet virksomheden den 1. maj 2001, hvorfor virksomheden ikke kan anses at være nyetableret i indkomståret 2008, som ansættelsen vedrører. Til det anførte om den hårde konkurrence i lokalområdet samt spild i branchen, skal retten anføre, at det er der allerede taget højde for ved opstilling af en gennemsnitlig bruttoavance for branchen, og at der i øvrigt er taget udgangspunkt i en liste pr. 15. juli 2012, hvor der ud af 48 oplistede konkurrenter, eksisterede de 21 ikke i det påklagede år, og herudover var en af konkurrenterne ydermere beliggende i [by3].

Der er således ikke holdepunkter for at fastslå, at det af SKAT udøvede skøn for indkomståret 2008 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at omsætningen for indkomståret 2008 skønsmæssigt kan ansættes til 1.730.754 kr. svarende til en bruttoavance på ca. 65 % i overensstemmelse med SKATs skøn, der efter Landsskatterettens opfattelse må anses for retvisende. Da der er selvangivet et overskud i virksomhed på i alt 1.093.813 kr. inkl. omsætningen fra [virksomhed1], udgør den ikke-beskattede omsætning i virksomheden 636.942 kr.

Den skønsmæssige opgjorte udeholdte omsætning på 636.942 kr. danner udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse af den yderligere salgsmoms udgør 149.284 kr., svarende til 25 % af den ansatte udeholdte omsætning.

Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar

SKAT kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelsen tidligt kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigede mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1

Sagen vedrører momstilsvaret i afgiftsperioden 2008. I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, skal SKATs forslag om ændring af afgiftstilsvaret være afsendt senest den 10. februar 2012. SKATs forslag er dateret den 17. februar 2012 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar foretages eller ændres, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. SKAT kan således foretage en ændring af tilsvaret som følge af, at den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den pågældende har drevet uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at genoptage og ændre virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2008. Der er herved henset til, at SKAT via afstemning af virksomhedens registreringer på kassebonruller med journallister fra Nets, hvor dankortbetalingerne fremgår, har godtgjort, at virksomheden eksempelvis den 1., 2. og 3. januar 2008 har udeholdt en omsætning på henholdsvis 1.897 kr., 403 kr. og 386 i forbindelse med Dankortsalg. I hele januar 2008 har SKAT godtgjort udeholdt Dankortomsætning på mindst 28.416 kr. SKAT har efter en gennemgang af alle månederne i 2008 konkluderet, at virksomheden samlet i 2008 har udeholdt omsætning for mindst 192.806 kr.

SKAT har været berettiget til at udøve et skøn, og SKATs skøn må anses for retvisende, jf. ovenstående afsnit om den skønsmæssige forhøjelse.

På den baggrund må virksomhedens indehaver anses for groft uagtsomt at have bevirket, at afgiftstilsvaret i afgiftsperioden 2008 er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har derfor været berettiget til at foretage en ansættelse efter de i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3., hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. 1. punktum. En ændring der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, 2. punktum.

SKAT modtog oplysningerne fra Nets den 5. september 2011, hvorfor kundskabstidspunktet må anses at løbe fra denne dato. Da SKATs forslag er afsendt den 17. februar 2012, og afgørelsen afsendt den 17. april 2012, anses fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, på henholdsvis 6 og 3 måneder således for overholdt.

De på retsmødet af repræsentanten fremførte domme, herunder fra EU-domstolen, og synspunkter i øvrigt, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende det yderligere momstilsvar på 149.284 kr.