Kendelse af 30-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 140.604 kr. som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om afgiftspligt.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med SKATs og politiets fælles kontrol den 7. juni 2013 på [adresse1], [by1], blev Volkswagen Touareg med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1] bragt til standsning af politiet. Føreren af køretøjet var klageren, som også er registreret som ejer. Køretøjet er registreret som såkaldt camper med nedsat afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5a.

Køretøjet blev indregistreret første gang den 11. september 2007, og blev registreret med klageren som ejer den 17. februar 2011.

Klageren fortalte i forbindelse med standsningen, at han var bekendt med, at køretøjet var indregistreret som autocamper.

Klageren ville gerne, på forespørgsel fra SKAT, fremvise bilen. Ved fremvisningen blev der dog konstateret flere mangler i forhold til indregistreringsbetingelserne:

Køkkenmodulet var ikke fastmonteret
Rosetten var ikke monteret eller medbragt
Bordben var ikke medbragt
Bøjler og beslag til montering når bagsæder skal vendes, ved indretning af sovepladser, var ikke medbragt
Bagsæder var ikke umiddelbart vendbare, og værktøj til afmontering var ikke medbragt
Umbraconøgle til åbning af hævetag samt velkrobånd og teltdug var ikke medbragt
2 stk. liggeunderlag og 2 stk. luftmadrasser var ikke medbragt
Der var ikke medbragt soveposer

Køretøjet blev ikke beslaglagt.

SKAT udsendte den 20. januar 2012 servicebrev til klageren med orientering om kravene til indregistrering i henhold til registreringsafgiftsloven § 5 a.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet 140.604 kr. i yderligere registreringsafgift, fordi SKAT har anset motorkøretøjet for omfattet registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 4, jf. § 4, i lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer

I forbindelse med klagesagen hos Landsskatteretten har SKAT angivet følgende i sin udtalelse:

Betaling af registreringsafgift

Indledningsvis skal bemærkes, at der er særlige krav til konstruktion og indretningen, før et køretøj kan afgiftsberigtiges efter den nedsatte registreringsafgifts-sat på 60 % mod 105 % / 180 % som personbil på fuld afgift jf. § 5 a. i dagældende lovbekendtgørelse vedrørende registreringsafgift nr. 977 af 2. december 2002.

Forudsætningerne for at opnå afgiftsberigtigelse med 60 % afgift er, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, jf. registreringsafgiftslovens § 5a. Endvidere fremgår det af samme bestemmelse, at når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt, skal der ske afgiftsberigtigelse efter lovens § 4.

Køretøjet er klausuleret med særlige krav til konstruktion, indretning og anvendelse til beboelse. Af toldattesten fremgår klausulen, hvor der står ”Alt campingudstyr skal medbringes ved kørsel”. Som ejer eller bruger af bilen, bør man derfor være bekendt med de særlige – og objektive - regler for autocampere på nedsat registreringsafgift.

Det er således SKATs opfattelse, at der er foretaget ombygning/ændringer af køretøjet, således at betingelserne ikke længere er opfyldt for afgiftsberigtigelse på baggrund af lovens § 5a - at køretøjet er ombygget/ændret således det ikke længere fremstår som utvivlsomt konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.

SKAT mener, at det manglende udstyr (som beskrevet på side 2 – 5 i sagsfremstillingen af 26. juli 2013), der ikke var medbragt på den køretur, hvor [person1] blev standset, medfører konstruktionsmæssige ændringer/mangler, hvortil der kræves værktøj og som er vitale for at kunne konstruere og indrette køretøjet til ophold og beboelse.

På det omhandlede køretøj er der opnået en besparelse i registreringsafgiften på ca. 300.000 kr. – 350.000 kr. ved indregistrering som autocamper. Der er oprindeligt betalt ca. 200.000 kr. i registreringsafgift.

Køretøjets oprindelige nypris på fuldafgift (som personbil) er ca. 902.000 kr. inklusive registreringsafgift, jf. sagsfremstillingens bilag 5. Fuld afgift heraf udgør ca. 60 % af nyprisen, svarende til ca. 540.000 kr. Med den betydelige besparelse i registreringsafgift har nyvognsprisen, som autocamper, været omkring 600.000 kr. – 650.000 kr.

Der er enighed om, at køretøjet er af typen autocamper, og at [person1] er bevidst om, at der er særlige betingelser, der gør sig gældende for denne køretøjstype. [person1] er bevidst om, at han ikke har købt en personbil. Han har udtalt at køretøjet er købt af forhandleren [virksomhed1] A/S, [by2] den 17. februar 2011, og at han på intet tidspunkt har fjernet noget udstyr fra det. Den betydeligt lavere nyvognspris for køretøjet må have afspejlet sig i en lavere brugtvognspris end for en personbil. Dette burde få købere til at efterspørge, om der er særlige krav mm. til en autocamper.

SKAT kan af gode grunde ikke deltage i en debat om [person1] købte køretøjet, som det fremstod på kontroltidspunktet. Der er forløbet ca. 21/2 år fra købstidspunktet til kontroltidspunktet den 7. juni 2013. Efter SKATs opfattelse er det et privatretligt anliggende mellem [person1] og [virksomhed1] A/S, at køretøjet ikke var fuldt udstyret som autocamper ved købet. SKAT kan ikke sige noget om, hvornår udstyret mm. er udtaget af køretøjet, men blot konstatere at det manglede på kontroltidspunktet.

Den 20. januar 2012 sendte SKAT servicebrev til [person1] vedrørende indretning af hans autocamper, jf. sagsfremstillingens bilag 3. Det er SKATs opfattelse, at den aktuelle ejer af et køretøj har pligt at sørge for, at det til enhver tid opfylder lovgivningens krav om konstruktion og indretning.

SKAT er af den opfattelse, at væsentligste punkter, der medfører at bilen ikke længere opfylder betingelserne for at være indregistreret på nedsat registreringsafgift som autocamper er:

Køkkenmodul

Køkkenmodul skal være fastmonteret i køretøjet. I nogle køretøjer er køkkenmodullet indrettet på en sådan måde, at det (under kørsel) kan sammenklappes helt eller delvist, hvilket godt kan accepteres. Køkkenmodulet lå løst i bagagerummet, og nøgle hertil var ikke medbragt. Det lykkedes ved hjælp af værktøj lånt af politiet, at åbne køkkenmodulet, og det kunne konstateres at der var spritblus og køkkenvask med mulighed for tilslutning af vand- og spildevandstank mm. Vand- og spildevandstank lå i køkkenmodulet.

Rosette og bordben

Det er SKATs opfattelse, at rosetten til bordbenet skal være medbragt og fast-monteret. Bordet er ikke i stand til at stå uden rosettens fastgørelse i vognbunden ved normal brug, f.eks. at sidde og spise. Ved udarbejdelsen af autocamper fortegnelsen af prototypen er den fremvist for SKAT med fastskruet rosette. Bordbenet er nødvendigt for at der kan etableres et bord i bilen. Alene bordpladen var til stede på kontroltidspunktet.

Hævetag/teltdug – sovepladser

Umbraconøgle til at løsne 4 bolte så hævetaget kan åbnes var ikke medbragt. Teltdug og velkrobånd var ikke medbragt. Da taget ikke kan åbnes og teltdug og velkrobånd til fastgørelse af teltdugen ikke var medbragt, var det ikke muligt at etablere en soveplads til 2 personer på 104 x 180 cm under hævetaget. Da taget ikke kan åbnes, var det heller ikke muligt at opnå ståhøjde på 180 cm ved køkkenet, som anført i autocamperfortegnelsen, sagsfremstillingens bilag 4.

Bagsæder - sovepladser

Er skruetrækker og andet værktøj ikke med under kørsel, kan bagsæderne ikke vendes. Kan bagsæderne ikke vendes eller fjernes, kan man ikke indrette soveplads til 2 personer på 102 x 180 cm og rundsiddegruppe. Uden sæderne vendt er der opmålt en længde på sovepladsen på kun 157 cm. Se fotos sagsfremstillingens bilag 1.

For at bagsæderne kan anvendes, når de er vendt (hertil kræves værktøj som ikke var medbragt), er det nødvendigt med bøjler / beslag (var ikke med). Kun når sæderne er vendt kan opnås en længde på 180 cm. Det er heller ikke muligt at sidde og spise ved bordet uden sæderne er vendt. Der er ikke tale om, at der blot kan trækkes i nogle snore, som anført af advokaten, for at længden var til stede.

Sammenfatning

Uden omtalte udstyr, værktøj mm. er det umuligt at konstruere og anvende bilen som autocamper, da der ikke kan:

Indrettes egentlige sovepladser til opredning for mindst 4 personer (foroven under hævetaget og forneden i bilen)
opnås passende ståhøjde bl.a. ved køkken
etableres køkkenarrangement med gasblus, ferskvand- og spildevandstank
etableres siddegruppe og bord så der eksempelvis kan spises i bilen

Altså vitale punkter, der kendetegner en autocamper, hvorfor der opkræves yderligere afgift af bilen, idet denne ikke længere er anset for at opfylde betingelserne for at være indregistreret som en autocamper. Køretøjet opfylder således ikke dagældende registreringsafgiftslovs § 5a, stk. 1, nr. 1, ”Køretøjer med en egenvægt over 2 t, som utvivlsom er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer”.

SKAT er derfor ikke enig i advokatens anbringender om, at der ikke kan kræves betaling af forhøjet registreringsafgift, idet [person1]s køretøj efter hendes vurdering opfylder registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1. Det er faktuelt ikke muligt at indrette køretøjet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, jf. ovenstående beskrivelse og under henvisning til sagsfremstillingen vedrørende sagens faktiske forhold. Det fremgår af forarbejderne til loven, at der skal være en passende loftshøjde og køretøjet skal indrettes med sovepladser, køkken, vand- og spilde-vandstank m.m. På kontroltidspunktet var det umuligt at åbne hævetaget og derved lave en passende loftshøjde. Det var heller ikke muligt at indrettet køkken mm, da køkkenskabet lå løst i bagagerummet og ikke kunne åbnes, da nøglen ikke var medbragt. Samtidigt kunne der ikke indrettes soveplads under hævetaget, da hævetaget var boltet fast og ikke kunne åbnes, samt at teltdug, velcrobånd og liggeunderlag ikke var medbragt. Endvidere kunne der kun konstrueres en sovelængde på 157 cm. i bunden af bilen, da bagsæderne ikke kunne vendes pga. manglende beslag og værktøj.

I omhandlede sag fremgår det af dagældende registreringsafgiftslovs § 5a, stk. 1, at køretøjer med en egenvægt over 2 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer. Altså en objektiv beskrivelse af kravene til køretøjets konstruktion og indretning. Kravene er uddybet i bemærkningerne til loven, i punktafgiftsvejledningen, i autocamper fortegnelsen og i toldattesten med den anførte klausul. Der er stor forskel på et særligt klausuleret køretøj og en almindelig afgiftsberigtiget varebil.

Der er foretaget en beskrivelse af detalje-kravene i SKATs sagsfremstilling, da det er SKATs opfattelse, at det er nødvendige effekter, værktøj mm., der skal være med i køretøjet for at det kan konstrueres, indrettes og anvendes som autocamper. Det er et krav at køretøjet til enhver tid kan anvendes som autocamper.

Af Landsskatteretskendelse SKM2012.304.LSR har man stadfæstet en afgørelse fra SKAT, hvor en autocamper ikke opfyldte de angivne betingelser for at være afgiftsberigtiget som autocamper, da det blev konstateret, at køretøjet ikke medbragte alt det nødvendige campingudstyr, da bl.a. bordplade og gasblus var udtaget.

Præjudicil afgørelse

SKAT fastholder derfor, at der er lovgrundlag for efteropkrævning af registreringsafgiften og finder ikke, at den dom som advokat [person2] henviser til: VLR U.2002.622V, som vedrørte en sag, hvor adskillelsen mellem fører- og varerummet i en varebil manglede, er relevant og sammenlignelig og dermed har den ikke har nogen præjudicil betydning i denne sag. VLR U.2002.622V er en straffesag, hvor landsretten siger, at der ikke i den konkrete sag var anført et forbud i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2 mod benyttelse af varebilen uden adskillelse mellem fører- og varerum, hvorfor vedkommende frifindes for overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Der findes en række domme, hvor personer er blevet straffet for at have fjernet adskillelsen mellem fører- og varerum i varebiler, der oprindeligt er afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1. Der henvises til SKM2013.355.VLR, hvor en person idømmes fængselsstraf og tillægsbøde for at have fjernet adskillelsen mellem fører- og varerum og have indsat bagsæder i varerummet.

Værktøj

På kontroltidspunktet fremviste [person1] overfor SKATs medarbejdere en hjulnøgle, en gaffelnøgle og en topnøgle, som lå i reservehjulsbrønden. Se fotos, jf. bilag 1 til SKATs sagsfremstilling, hvoraf tydeligt fremgår, at der ikke var andet værktøj eller værktøjskasse til stede, modsat det af advokaten anførte.

SKAT fastholder, at der på kontroltidspunktet ikke blev fremvist eller fundet andet værktøj end omtalte hjulnøgle, gaffelnøgle og topnøgle. Dette værktøj er ikke tilstrækkeligt til brug ved afmontering / montering af bagsæder og montering af bøjler når der skal etableres sovepladser forneden i bilen og opholds- og spiseplads (siddegruppe) eller åbne hævetaget mm. M.h.t. nødvendigt værktøj henvises til SKATs sagsfremstilling.

[person1] blev flere gange opfordret til at fremvise værktøj der er nødvendigt for indretningen af køretøjet til autocamper uden at dette skete.

Der henvises i øvrigt til SKATs afgørelse vedrørende afkrævning af registreringsafgift og sagsfremstilling – endelig afgørelse af 26. juli 2013.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den pålagte yderligere registreringsafgift skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært at klageren har en afhjælpningsfrist på 21 dage.

Til støtte herfor har klageren angivet følgende:

”[...]

3Anbringender

3.1SKAT’s manglende lovhjemmel

3.1.1Lovhjemmel

Det gøres som hovedanbringende gældende, at den af SKAT amførte lovhjemmel ikke giver adgang til at opkræve registreringsafgift på 140.604, idet SKAT ikke har hjemmel til at pålægge Klageren yderligere betingelser end de i registreringsafgiftsloven § 5 a stk. 1 nr. 1 anførte.

Klagerens køretøj blev indregistreret første gang den 23. januar 2007. Den dagældende registreringsafgiftslov § 5 a stk. 1 nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002) har indholdsmæssigt samme krav som den nugældende registreringsafgiftslov 5 a stk. 2.

Den fremgik af dagældende registreringsafgiftslov § 5 a stk. 1 nr. 1

”Stk. 1. For følgende køretøjer udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten:

1) Køretøjet med en egenvægt over 2 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer,

[...]

Stk.3. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.”

Det fremgår af den nugældende registreringsafgiftslov § 5 a stk. 2:

”Stk.2. Køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, afgiftsberigtiges efter § 4. For køretøjer som nævnt i 1. pkt. med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Afgiften beregnet efter 2. pkt. skal for køretøjets samlede værdi eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten.”

[...]

”Stk.4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1 og 2, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.”

Lovens betingelser for, at et køretøj er underlagt den lempeligere registreringsafgift som nævnt i henholdsvis dagældende stk. 1 nr. 1 og nugældende stk. 2, er således de samme:

1. Køretøjet skal være ”konstrueret og indrettet til ophold og beboelse”,
2. køretøjet skal have ”en tilladt totalvægt på mindst 2 t” og
3. køretøjet skal være ”indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer”.

Det gøres gældende, at køretøjet både nu og på standsningstidspunktet, opfylder lovens krav for den nedsatte afgift, idet der fandtes bord, køkken med mulighed for vandtilslutning og gasblus samt hævetag i bilen. Køretøjet er således indrettet til ophold og beboelse, og der er adgang til opredning af egentlige sovepladser.

Klagerens køretøj opfylder således betingelserne for den lempelige registreringspligt, hvorunder den er indregistreret, og det gøres således gældende, at Klageren ikke skal svare den opkrævede registreringsafgift på kr. 140.604.

3.1.2Detaljekrav indfortolket af SKAT

Udover lovens betingelser, fastholder SKAT de i det fremsendte forslag til afgørelse yderligere krav til detaljer i form af blandt andet ”liggeunderlag” og ”soveposer” der skal være medbragt for, at køretøjet efter SKAT’s opfattelse opfylder betingelserne for lempeligere afgift i registreringsafgiftslovens § 5a. Det skal understreges at disse påberåbte ”detalje-krav” ikke fremgår af det af SKAT udsendte orienterende brev vedrørende betingelser for autocampere.

Det af SKAT udsendte orienterende brev af 20. januar 2012 vedrørende betingelser for autocampere, er indeholdt i SKATs afgørelse som bilag 3. Det fremgår af dette brev:

[...]

Reglerne for autocampere

For at du kan nøjes med at betale 60 % i registreringsafgift, skal autocamperen være særligt indrettet. Den skal opfylde følgende betingelser:

Autocamperen skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst fire personer.
Under kørslen skal du altid medbringe udstyr, der er nødvendigt for at etablere sovepladser og bruge køkkenet. Du må heller ikke fjerne fastmonteret udstyr.
Der må ikke være monteret flere sæder end det antal sæder, bilen er godkendt til som autocamper. Der er typisk tale om et mindre antal sæder end i en almindelig personbil.

Under kørslen skal du altid medbringe toldattesten, og du skal vise den til SKAT eller politiet, når du bliver bedt om det.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til os[...].”

Toldattesten har alene et testindhold med følgende ordlyd: ” Al campingudstyr skal medbringes under kørslen”. Der er ikke heri anført noget om, hvilket campingudstyr, der skal medbringes, og hverken brevet fra SKAT eller Toldattesten indeholder således en specifikation af, hvilke dele, der hører til campingudstyret.

Der er intet i det pågældende brev der giver anledning til, at Klageren skulle have reageret, idet Klagerens autocamper netop er i overensstemmelse med det i brevet anførte, og fordi Klageren som er entreprenør transporterer værktøj i sin bil.

Derudover fremgår de af SKAT påberåbte ”detalje-krav” som nævnt heller ikke af loven.

På forespørgsel vedrørende eksistensen og indholdet af disse ”detalje-krav”, blev det således under telefonmøde mellem SKAT og Klageren/Klagerens repræsentant oplyst af SKAT, at det er borgerens pligt at søge oplysninger herom.

Da kravene ikke fremgår af lovgivningen bad Klagerens repræsentant SKAT om at oplyse, hvor denne information let tilgængeligt kunne findes af borgeren.

Ved modtagelse af SKATs afgørelse af 26. juli 2013, kunne Klageren læse på side 11, at ”SKAT er bekendt med, at forhandlere ved salg af denne type autocampere, udleverede en brugermanual hvoraf dette bl.a. fremgår”, og henviser til SKATs orienterende brev af 20. januar 2012 samt Klagerens toldattest. På baggrund heraf, er det SKATs holdning, at Klageren skulle være forpligtet til nærmere at orientere sig om, hvilke krav der gælder til Klagerens køretøj.

Hertil bemærkes, at Klagen aldrig har modtaget en sådan ”brugermanual”, som heller ikke kan findes ved søgning på internettet. Klageren har således ikke har været bekendt med, at der fra SKATs sideville blive pålagt yderligere detalje-krav, og klageren har eller ikke på almindelig tilgængelig vis kunne søge oplysninger herom.

Klageren var ved SKATs standsning den 7. juni 2013 i god tro om, at det af ham erhvervede køretøj var fuldt ud i overensstemmelse med køretøjets indregistrering. Hverken toldattesten eller SKATs brev har givet Klageren anledning at ændre denne opfattelse.

SKATs bemærkninger vedrørende de påberåbte detaljekrav kommenteres i det følgende.

3.1.2.1Køkkenmodul

Klageren havde et køkkenmodul i køretøjet, indeholdende spritblus og køkkenvask med mulighed for tilslutning af vand- og spildevandstank.

Det gøres gældende, at der ikke kan indfortolkes et krav i registreringsafgiftsloven § 5 a om, at køkkenmodulet skal være fastmonteret i køretøjet, således som SKAT påberåber sig. I øvrigt bemærkes, at køkkenmodulet ikke på noget tidspunkt ses at have været fastmonteret i det pågældende køretøj, idet monteringshullerne fortsat fremstod som blankpolerede. Der er således ikke tale om, at Klager eller tidligere ejere af bilen har afmonteret køkkenmodulet.

3.1.2.2Rosette og bordben

SKAT henviser til at der ved udarbejdelse af den af SKAT påberåbte autocamperfortegnelse, var forevist en prototype med fastskruet rosette. Vedrørende relevansen af autocamperfortegnelsen henvises til punkt 3.1.3.

Det gøres gældende, at der ikke kan indfortolkes et krav i registreringsafgiftsloven § 5 a om, at rosetten til bordbenet skal medbringes, og således heller ikke at denne skal være fastmonteret.

3.1.2.3Hævetag/teltdug – sovepladser

Bilen var behørigt indrettet med løftetag, men det er korrekt at der ikke var medbragt teltdug m.v. i bilen.

Det gøres gældende, at der ikke kan indfortolkes et krav i registreringsafgiftsloven § 5 a om, at der skal medbringes en sådan teltdug.

3.1.2.4Bagsæder – sovepladser

Som følge af manglende udlevering af brugsanvisning fra sælger, kunne Klageren ikke på stedet under SKATs undersøgelse, finde ud af at slå sæderne op. Således kunne Klageren ikke illustrere sovelængden.

Ved et efterfølgende besøg hos en anden bilforhandler, har Klageren fået demonstreret hvilke ”snore”, man skulle trække i for at længden var til stede. Som følge af den manglende vejledning fra forhandlerens side var Klageren ikke bekendt hermed.

Køretøjets konstruktion og indretning opfylder således kravet om at der kan etableres sovepladser ved at slå sæderne op.

3.1.2.5Værktøj

Det fastholdes at der var yderligere værktøj tilstede end det af SKAT anførte. Klageren arbejder som håndværker, og var således i besiddelse af værktøjssæt på standsningstidspunktet.

SKAT var imidlertid hurtige til blot at konstatere at det af SKAT ønskede værktøj ikke var at se, således at SKAT fysisk tildelte Klageren værktøj til brug for arbejdet under kontrollen.

Det er således faktuelt forkert, at Klageren på standsningstidspunkt ikke var i besiddelse af værktøj til ændringer af køretøjets indretning.

3.1.2.6anvendelse ”til enhver tid”

SKAT gør i afgørelse af 26. juli 2013 gældende, at det er ”et krav at køretøjet til enhver tid kan anvendes som autocamper”. Dette bestrides, idet det gøres gældende, at der ikke kan indfortolkes et sådant krav i registreringsafgiftsloven § 5 a.

Lovens ordlyd kan ikke udstrækkes til at indeholde et krav om, at køretøjet til enhver tid – på stedet – skal kunne omdannes til beboelse, men at køretøjet skal være ”konstrueret og indrettet til ophold og beboelse”, hvilket skal gøre det muligt at køretøjet kan udgøre beboelse og egentlige sovepladser for 4 personer.

Den påberåbte manglende medtagelse af løsøre under kørsel som et argument for, at køretøjet ikke opfylder kravene i registreringsafgiftsloven § 5 a, savner hjemmel.

Der henvises endvidere til det dissentierende retsmedlems kommetarer i Landsskatterettens kendelse af 22. marts 2012, j.nr. 11-03851 gengivet i punkt 3.1.6.

3.1.3Autocamperfortegnelsen – SKATs bilag 4

Autocamperfortegnelsen må efter det oplyste anses for et internt arbejdsdokument udarbejdet mellem autocamperbranchen og SKAT.

Idet der således er tale om et internt arbejdsdokument, gøres det gældende at autocamperfortegnelsen ikke har retskildemæssig relevans for bedømmelsen af SKATs lovhjemmel til at opkræve yderligere afgift.

3.1.4Punktafgiftsvejledningen

SKAT har i afgørelse af 26. juli 2013 henvist til punktafgiftsvejledningen fra 2005.

Det bemærkes i denne forbindelse, at sådan vejledning udstedt af en forvaltningsmyndighed ikke udgør lovhjemmel, og det gøres således gældende, at punktafgiftsvejledningen ikke kan anvendes til at udvide fortolkningen af registreringsafgiftsloven § 5 a.

Der henvises i denne forbindelse til forvaltningsmyndighedernes skærpede hjemmelskrav i form af legalitetsprincippet.

3.1.5Domstolens fortolkning af ordlyden ”utvivlsomt er konstrueret og indrettet”

Det fastholdes, at den af Klagerens repræsentant fremsendte afgørelse U2002.622V er et stærkt præjudikat for domstolenes fortolkning af SKAT’s manglende hjemmelsgrundlag for opkrævning af yderligere registreringsafgift.

I den pågældende sag, der vedrørte registreringsafgiftslovens § 5 statuerede Landsretten således:

”Efter § 5, stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er de biler, der er omfattet af en lempeligere afgift, bl.a. afgrænset ved, at de ”utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport”. Den omstændighed, at adskillelsen mellem fører- og varerum ikke er monteret, findes ikke i sig selv at medføre, at køretøjet falder uden for den afgræsning, der er beskrevet i lovens § 5, stk. 1. Heller ikke det forhold, at afgiftspligten i lovens § 1, stk. 1, er knyttet til registreringspligten efter færdselsloven, kan – som det er gjort gældende af anklagemyndigheden – føre til, at køretøjer, der er indrettet i strid med bl.a. udstyrsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, alene som følge heraf ikke kan anses at opfylde betingelserne for afgiftsnedsættelse. Herefter og i øvrigt af de grunde som byretten har anført vedrørende denne del af tiltalen, kan landsretten tiltræde, at tiltalte er frifundet for overtrædelse af registreringsafgiftsloven.”(vores understregning)

SKAT anfører i afgørelse af 26. juli 2013 på side 14, at Vestre Landsrets afgørelse ikke er præjudiciel i Klagerens tilfælde, og anfører at sagen vedrører en konkret situation med manglende forbud mod anvendelse af mangelfulde varebiler.

Det fastholdes at det præjudicielle i Vestre Landsrets afgørelse er det faktum, at det at der mangler udstyr ”ikke i sig selv” medfører, at køretøjet falder uden for den afgræsning loven angiver, hvorfor køretøjet ikke faldt uden for betingelserne for afgiftsnedsættelse.

Bilen opfyldte således stadig kravet om at være ”utvivlsomt [...] konstrueret og indrettet til” den pågældende bestemmelses formål. Der kunne som følge heraf heller ikke kræves betaling af forhøjet registreringsafgift.

Ligeledes gøres det gældende, at det af SKAT påberåbte manglende udstyr ikke medfører, at der kan kræves betaling af forhøjet registreringsafgift, idet Klagerens køretøj på trods heraf stadig opfylder registreringsafgiftslovens § 5 a stk. 1 nr. 1’s krav gengivet i punkt 3.1.1.

3.1.6Borgerens retssikkerhed

SKAT’s beskrivelse af Advokat [person2]s henvisning til borgerens retssikkerhed under parternes telefonmøde, forekommer ufuldkommen.

Advokat [person2]s henvisning til borgernes retssikkerhed under parternes telefonmøde, fremkom ikke som en bemærkning til myndighedernes standsning af Klageren, men derimod til SKATs indfortolkning af detalje-krav til borgerens opfyldelse af loven, samt borgerens manglende anledning og adgang til at gøre sig bekendt hermed. Det forekommer retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at borgeren bliver mødt med krav, der fører til betydelige økonomiske krav fra SKAT mod borgeren, uden at borgen har mulighed for at gøre sig bekendt med de krav SKAT stiller, idet disse alene fremgår af et internt arbejdsdokument hos SKAT.

Dette er et eksempel på manglende retssikkerhed for borgeren.

I denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 22. marts 2012, j.nr. 11-03851 (gengivet i SKATsbilag 6), hvor det dissentierende retsmedlem udtaler (vor understregning):

”Lovgrundlaget er lov om registreringsafgift § 5a, hvoraf fremgår, at køretøjet skal være utvivlsomt konstrueret og indrettet til beboelse. Denne forudsætning skal være opfyldt for, at køretøjet kan berigtiges til den lave registreringsafgift på 60 %.

Der stilles ikke yderligere krav, f.eks. til anvendelsen af køretøjet, når blot det er konstrueret og indrettet til beboelse. Det indebærer, at der efter lovgrundlaget ikke er noget til hinder for, at køretøjet anvendes til privat personbefordring, når blot det fortsat er indrettet som beskrevet ovenfor.

Det er formentlig ubestridt, at køretøjet ved indregistrering opfyldte betingelserne efter § 5a. Spørgsmålet bliver herefter alene, om der er foretaget sådanne ændringer af køretøjets konstruktion og indretning, at betingelserne for at opretholde den lave afgift på 60 % fortsat er opfyldt.

Den omstændighed, at ejeren midlertidigt fjerner mindre løsdele og ikke ændrer konstruktionen og indretningen af køretøjet, bør ikke have afgiftsmæssige konsekvenser, specielt ikke da der i lovgrundlaget er ikke er noget krav om, at sådanne løsdele altid skal forefindes i køretøjet.

Når bestemmelsen taler om konstruktionen og indretning, er det nærliggende at slutte modsætningsvis, at løsdele ikke er omfattet af bestemmelsen.

Under hensyn hertil, samt til at SKAT ikke gennem udvidende fortolkninger kan ændre lovgrundlaget, bør der gives klageren medhold.

Der manger simpelthen lovhjemmel til at give SKAT medhold.

Det gøres gældende at SKAT ved sin afgørelse af 26. juli 2013 netop foretager en udvidende fortolkning der ændrer lovgrundlaget i både den nugældende og dagældende registreringsafgiftslov § 5 a stk. 1 nr. 1, og at SKAT ikke har lovhjemmel til afgørelsen.

3.2Proportionalitetsprincippet

For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at SKAT har hjemmel til at foretage den udvidede fortolkning af Registreringsafgiftslovens § 5 a’s krav gøres det gældende, at det under de foreliggende omstændigheder må anses for uforholdsmæssigt indgribende og dermed ikke-proportionalt at pålægge Klageren en afgiftsberigtigelse.

I overensstemmelse med Landsrettens præmisser i U2002.622 V, vil et eventuelt bødeforlæg og påbud om at bringe forholdet i orden, kunne anses for proportionalt.

[...]”

Ved brev dateret den 11. december 2013 har klagerens repræsentant, som svar på SKAT Midtjyllands Indstats’ udtalelse af 7. november 2013, anført følgende:

”[...]

Ad spørgsmål om afgiftspligten

Det fastholdes, at køretøjet både nu og på standsningstidspunktet opfylder lovens krav for den nedsatte afgift, idet der fandtes bord, køkken med mulighed for vandtilslutning og gasblus samt hævetag i bilen. Køretøjet er således indrettet til ophold og beboelse, og der er adgang til opredning af egentlige sovepladser.

Lovens betingelser for, at et køretøj er underlagt den lempeligere registreringsafgift som nævnt i henholdsvis dagældende stk. 1 nr. 1 og nugældende stk. 2, er således de samme:

1. Køretøjet skal være ”konstrueret og indrettet til ophold og beboelse”,
2. køretøjet skal have ”en tilladt totalvægt på mindst 2 t” og
3. køretøjet skal være ”indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer”.

Det forhold, at der herudover manglede noget af SKAT uden for lovgivningen indfortolket løsøre i form af luftmadrasser, liggeunderlag m.v. kan ikke ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er sket konstruktionsmæssige ændringer af bilen i forhold til indregistreringstidspunktet og tidspunktet for udstedelse af Toldattesten.

For så vidt angår SKAT’s postulat om det manglende værktøj bemærkes, at skruen til bordet kan drejes med en finger, og at Umbraco nøglen, der skal anvendes til at åbne hævetaget er en sædvanlig standard type umbraconøgle, som findes i de fleste værktøjskasser. Klager blev ikke af SKAT anmodet om at tilvejebringe eller, at forevise en sådan nøgle.

[...]

Ad SKATs orienteringsskrivelse af 20. januar 2012

Det er korrekt, at SKAT udsendte et orienterende brev af 20. januar 2012, men som anført i klagen fremgik det ikke af dette brev, hvilket campingudstyr, der skulle medbringes under kørslen. Det fremgik alene, at alt campingudstyr skulle medbringes, og at der ikke måtte fjernes fastmonteret udstyr.

[person1] har til stadighed medbragt det udstyr, som bilen blev leveret med, og han har ikke fjernet fastmonteret udstyr fra bilen.

Det fremgår ikke af skrivelsen hvilket udstyr, som skulle medbringes under kørslen, og [person1] havde heller ikke mulighed for på let tilgængelig vis at indhente oplysninger herom, idet kravene som nævnt ikke fremgår af lovgivningen og heller ikke er offentlig tilgængelig på anden vis.

SKAT baserer sin afgørelse på ”autocamperfortegnelsen”, der ifølge oplysninger fra SKAT er et internt arbejdsdokument hos SKAT. Dokumentet er medtaget som bilag 4 til SKATs afgørelse, men dokumentet er ikke offentligt tilgængeligt, og et internt arbejdsdokument kan ikke påberåbes af SKAT som hjemmelsgrundlag i forhold til borgeren. Der er endvidere ifølge det oplyste tale om et dokument, som ikke udleveres af SKAT.

Selvom [person1] havde fået adgang til dette interne arbejdspapir, ville han dog heller ikke heraf kunne udlede de detaljekrav, som SKAT stiller som betingelse for det lave afgiftsgrundlag på 60 %.

Ad Køkkenmodul

Der er enighed om, at dette var til stede, og at køkkenmodulet havde det indhold, der fremgår af den af SKAT påberåbte autocamperfortegnelse.

Der er uenighed om den afgiftsmæssige betydning af, at modulet ikke var fastmonteret. Af fotos af beslagene kan ses, at det aldrig har været fastmonteret, og at der således ikke er fjernet fastmonteret udstyr fra bilen.

Ad Rosette og bordben

Der er enighed om, at bordplade var til stede, men at fastmonteret rosette og bordben manglede. [person1] var ikke bekendt med, at der skulle være en fastmonteret rosette og et bordben i bilen, og han havde som ovenfor anført heller ikke mulighed for at indhente information herom i hverken lovgrundlag, orienteringsskrivelsen fra SKAT eller anden offentlig tilgængelig information. Der er ingen skruehuller i bagagerummet, og det fremgår således tydeligt, at rosetten fra indregistreringstidspunktet ikke har været monteret i bilen, og at der således ikke er fjernet fastmonteret udstyr fra denne.

Det fastholdes, at der ikke kan indfortolkes et krav i registreringsafgiftsloven § 5 a om, at rosetten til bordbenet skal medbringes og således heller ikke, at denne skal være monteret.

Hævetag/teltdug – sovepladser

Bilen var behørigt indrettet med løftetag, men det er korrekt, at der ikke var medbragt teltdug m.v. i bilen. Værktøj til åbning af taget kunne uden videre fremskaffes. I tilknytning hertil bemærkes, at klager er håndværker og altid medbringer en værktøjskasse i bilen.

Det fastholdes, at der ikke kan indfortolkes et krav i registreringsafgiftsloven § 5 a om, at der skal medbringes en sådan teltdug, og at det afgørende for, om lovens krav er opfyldt er, om bilen varigt er konstrueret og indrettet således, at taget kan hæves.

Bagsæder – sovepladser

SKAT bestrider ikke, at sæderne var konstrueret således, at de kunne vendes, men henviser til, at de som følge af manglende medbragt værktøj ikke kunne vendes på stedet. Det bestrides, at der kan stilles krav om, at ejeren skal kunne vende sæderne ”på stedet”. Som anført i klagen var klageren ikke på kontroltidspunktet i stand til ”håndværksmæssigt” at vende sæderne. Dette er imidlertid en betjeningsfejl og ikke en konstruktionsfejl.

Sammenfatning

Det fastholdes, at bilen på kontroltidspunktet var konstrueret således, at denne kunne anvendes som autocamper med køkken i ståhøjde og mulighed for etablering af soveplads til 4 personer samt mulighed for etablering af sidegruppe.

Bilen var i samme stand, som den må antages at have været på tidspunktet for SKAT’s udstedelse af Toldattest for bilen, idet der ikke er dokumenteret tegn på konstruktive ændringer af denne.

Hverken Toldattest, lovgivning eller orienteringsskrivelsen fra SKAT indeholder en beskrivelse af, hvad ”alt campingudstyr” er, og SKAT finder ikke i en for borgeren bebyrdende afgørelse at kunne elaborere på kravene til køretøjets indretning og konstruktion uden et klart og for borgeren transparent hjemmelsgrundlag hertil.

Den af SKAT påberåbte afgørelse SKM 2012.304 LSR er ikke relevant som præjudikat, da gasblus og bordplade ikke var udtaget af bilen i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at det omhandlede køretøj er registreringspligtigt i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. lov om registrering af køretøjer § 2.

Det anses endvidere for ubestridt, at køretøjet ved første indregistrering er afgiftsberigtiget efter de særlige regler i den tidligere gældende § 5a i registreringsafgiftsloven, der var formuleret således (uddrag):

”[...]

For følgende køretøjer udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten:

1) køretøjer med en egenvægt over 2 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer,

[...]

Stk. 3. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

[...]”

Den citerede § 5a, stk. 1, i registreringsafgiftsloven er indført ved lov nr. 463 af 31. maj 2000.

Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at det af bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse vedrørende campingbiler fremgår, at ”køretøjet skal have en passende loftshøjde, og skal være indrettet med sovepladser, køkken, vand- og spildevandstank m.m.”, og at dette ved den foreslåede ændring ønskes præciseret med krav om mindst 4 sovepladser og en ændring med hensyn til størrelsen af bilerne fra 2 ton tilladt totalvægt til 2 ton egenvægt.

Det er ubestridt, at en del af campingudstyret ikke var medbragt i køretøj under kørslen den 7. juni 2013, herunder at køkkenmodulet ikke var fastmonteret samt at noget af udstyret til indretning af sovepladser og beboelse manglede.

Højesteret har ved dom af 17. september 2014 taget stilling til forståelsen af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1. Af dommen fremgår blandt andet:

”[...]

Højesteret finder, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper, for at den kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse.

[...]”

Det lægges herefter til grund, at klagerens køretøj ikke opfyldte betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, på kontroltidspunktet.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, at et køretøj, som er berigtiget efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Der kan i sin helhed henvises til Østre Landsrets dom af 15. september 2015.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår spørgsmålet om afgiftspligt.