Kendelse af 15-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

SKAT har for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2012 forhøjet virksomhedens salgsmoms, da virksomheden er anset for at have foretaget levering af metalaffald mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatterettenstadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden indehaves af [person1] (herefter benævnt indehaveren).

SKAT har i februar 2013 modtaget underretning fra [virksomhed1] A/S om, at de i perioden 2008-2012 har solgt metalaffald til virksomhedens indehaver.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation herfor fra [virksomhed1] A/S, at der er tale om kreditnotaer, som er udstedt til indehaveren, og at der ikke er angivet momsbeløb.

Der er tale om følgende kreditnotaer:

Virksomhedens indehaver har i brev af 11. marts 2013 redegjort følgende for SKAT:

”Spørgsmål 3.

Virksomheden er som virksomhedens navn angiver en reperationsvirksomhed til skibe (Lystfiskerfartøjer, fiskefartøjer og lign småbåde) og har som således meget lidt skrot, da arbejdet næsten altid foregår på fartøjet, arbejdet består for en stor del af eks. Reparation af rør, flytning af en pumpe, opsætning af beslag m. m. Virksomheden har ingen egentlig produktion. Virksomheden har 2 ansatte. Virksomheden har under 1000 kg rester årlig, hvilken gennem alle årene er overdraget til den skrotindsamler der gad tage det med. Den sidste var [person2] som døde for nogle år siden, og derfor er der ingen undtagen mig til at flytte det. Da prisen for skrot er omkring 1 kr.pr kilo og med medarbejderlønninger på Ca. 6 kr.pr minut er det uforsvarlig at lade en medarbejder læsse skrot på en bil for herefter at transportere dette til [by1] og tilbagelægge en strækning på min. 100 km.

Spørgsmål 4.

Som du ser, er mine afregninger for afleveret ”skrot” til [virksomhed1] uden moms. ”Skrottet” hidrører for en meget stor del fra min udbrændte private ejendom samt de nu skrottede containere som jeg efter branden købte til opbevaring af mine private ting “i uden hus perioden“, samt 2 mindre fiskefartøjer (uden ejere) der var blevet efterladt på min grund og som jeg af hensyn til en udgift i en størrelsen på 40-60000 kr, selv måtte sønderdele for at få dem fjernet. Derfor er det mig og ikke virksomheden der har leveret til ”[virksomhed1]”.

Virksomhedens indehaver har på et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler yderligere forklaret, at metalaffaldet også stammer fra en nedlagt smedje som indehaverens svigersøn havde købt og hvor der var forskellige landbrugsmaskiner, som efterfølgende blev adskilt, og det, som kunne sælges, blev solgt til [virksomhed1] A/S, mens resten blev kørt på genbrugsstationen.

Det blev videre forklaret, at indehaverens anden svigersøn havde købt nogle skure, der indeholdt forskellige ting, og at det, der kunne sælges, blev solgt til [virksomhed1] A/S.

Endelig blev det forklaret, at værkstedet i 2008 blev solgt i forbindelse med, at indehaveren skulle gå på pension, og det i den forbindelse blev aftalt med [virksomhed1] A/S, at de skulle hente en stor boremaskine og en stor drejebænk.

Der er fremlagt følgende oversigt over virksomhedens køb af stål, rør og metaller i perioden 1. januar 2009 – 30. juni 2012:

SKAT har den 28. maj 2013 udsendt et forslag til afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2012 og har truffet endelig afgørelse den 27. august 2013.

SKATs afgørelse

Virksomhedens salgsmoms er for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2012 forhøjet med 33.125 kr.

Der er indhentet oplysninger fra [virksomhed1] A/S for perioden 2008-2011, der viser, at virksomheden har solgt metalaffald for:

Det er konstateret, at virksomheden ikke har afregnet moms vedrørende disse salg.

Ud fra en telefonsamtale med virksomhedens indehaver den 16. maj 2013 er det indtrykket, at det pågældende metalaffald fra privat ejendom mest er jernmetal. Virksomheden har ikke foretaget nogen opdeling af affaldet, og derfor må fordelingen ske efter et skøn.

I den forbindelse kan der skønsmæssigt henføres 30 % af salget af affaldet som privat salg. Det resterende salg anses for at være momspligtigt efter momslovens § 4.

Salget kan ikke udskilles specifikt fra virksomheden, da en stor del af metallerne er et biprodukt fra virksomheden. Indtægten skal derfor behandles som en ekstraordinær indtægt i virksomheden. Der anvendes bl.a. 2 grunde i henholdsvis [by2] og [by3] i forbindelse med virksomhedens aktivitet.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at der er ophugget 2 mindre skibsfartøjer på grunden. Dette har kun været muligt, fordi virksomhedens indehaver har drevet virksomheden fra grundene. Derudover er der fratrukket alle udgifter til varebiler og lastbiler i virksomheden. Der er tale om biler, som har været anvendt til at transportere metalaffaldet til [virksomhed1], både det private og erhvervsmæssige.

Virksomheden er ejet personligt af indehaveren og drives som selvstændig personlig virksomhed. Derfor skal der tages hensyn til momslovens §§ 3, stk. 3, og 47, stk. 3, når en person har flere virksomheder. I den forbindelse er der ikke anmodet om, at de pågældende virksomheder registreres hver for sig efter momslovens § 47, stk. 3.

Der er ikke ført regnskab eller særskilt regnskab over salg af metalaffaldet, og derfor kan fordelingen mellem privat og erhvervsmæssigt salg ske efter et skøn.

Da der ikke er ført et særskilt regnskab, kan handel med metalaffald ikke anses for at være en selvstændig virksomhed.

Det erhvervsmæssige salg af metalaffald skal anses for at være momspligtig virksomhed, idet der ikke er ført særskilt regnskab for salget og solgt metalaffald, der må anses for at være et biprodukt fra virksomheden, men samtidig en integreret del af denne virksomhed, ligesom der er sket en sammenblanding af driftsomkostninger ved, at alle driftsomkostningerne til varebiler er fratrukket i virksomheden, selvom varebilerne også er anvendt til transport af metalaffald.

Momsbeløbet skal beregnes af det fulde beløb, der er modtaget fra [virksomhed1] A/S, fratrukket en privat andel på 30 % og kan herefter opgøres således:

Ændringen af virksomhedens momstilsvar kan ske efter skatteforvaltningslovens § 31, og betingelserne for ekstraordinær ændring af virksomhedens momstilsvar efter skatteforvaltningens § 32, stk. 1, nr. 3) og stk. 2, er opfyldt, da virksomhedens indehaver burde have angivet ændringen af virksomhedens momstilsvar, og SKAT først har fået modtaget kontroloplysninger fra [virksomhed1] A/S i februar måned 2013 og udsendt forslag til afgørelse inden 6 måneder efter modtagelsen af oplysningerne.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at det opkrævede momsbeløb på 33.125 kr. for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2012 skal nedsættes til 0 kr.

Det er hertil anført, at de pågældende salg af metalskrot er foretaget i indehaverens private regi.

Der er ikke sket salg af metalskrot i forbindelse med udøvelsen af aktiviteten i virksomheden, men der er alene sket afhændelse af det metalskrot, der kunne genbruges efter oprydning fra indehaverens private bolig og andres efterladenskaber.

Dertil kommer, at det fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed1] A/S, at de er udstedt til indehaveren personligt til dennes privatadresse.

Virksomheden har ikke nogen relation eller økonomisk interesse i at deltage i en proces, som kun vil dræne virksomhedens i forvejen usikre kasse til indehaverens private hobby/oprydning.

Endelig er det anført, at der ikke er tale om en selvstændig virksomhed med salg af metalaffald efter momslovens § 48.

SKATs udtalelse til kontorindstillingen

SKAT har i brev af 16. september 2014 anført følgende:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Det er SKATs opfattelse, at klager ved salg af skrot i den mængde har optrådt i egenskab af afgiftspligtig person. Den solgte mængder stammer dels fra skibsreparationer fra klagers virksomhed, dels materiel modtaget fra andre, og dels materiale efterladt på klagers forretningssteder. Klager har således solgt skrot mod vederlag, som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. §§ 3-4.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at et samlet salg af 134 tons skrot inden for en kortere årrække må anses som økonomisk virksomhed efter momslovens § 3.

Det fastholdes derfor, at der skal betales moms af salget efter momslovens § 4, ligesom klager hæfter for momsen efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., idet han ved salget har optrådt i egenskab af en afgiftspligtig person, jf. ligeledes momslovens § 3.

SKAT skal henvise til § 47, stk. 3 hvorefter en afgiftspligtig person skal registreres under ét, dvs. med et cvr nr., hvis denne har flere virksomheder. I dette tilfælde har klager efter SKATs opfattelse både skibsreparationsvirksomheden og en virksomhed med salg af skrot.

SKAT skal oplyse, at der mod fremlæggelse af forskriftmæssig dokumentation for momsbelagte udgifter, som er fradragsberettigede, kan der ske regulering af momstilsvaret efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 ved henvendelse til SKAT. Der ses ikke fremlagt sådan dokumentation på nuværende tidspunkt, hvorfor det må fastholdes, at sagen alene omfatter salgsmoms.

SKAT skal gøre opmærksom på, at vi mener perioden 1. maj 2010 – 30. juni 2012 er omfattet af ordinær genoptagelse, og ikke den af Skatteankestyrelsen anførte periode.

Klager har efter SKATs opfattelse måneden som afregningsperioden. Maj 2010 skulle således senest angives til SKAT den 25. juni 2010, fristen for genoptagelse er derfor senest 3 år efter, svarende til 25. juni 2013. Da forslag til afgørelse er sendt til klager den 28. maj 2013, er fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 overholdt.

SKAT fastholder, at det er muligt at ændre momstilsvaret for periode 1. januar 2008 – 30. april 2010 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Det er vores opfattelse, at det må tilregnes klager eller nogle på dennes vegne som groft uagtsomt at have bevirket, at momstilsvaret er fastsat for lavt.

Klager har siden 1979 drevet momspligtig virksomhed, og har gentagende gange haft kontakt med SKAT, lige som klager har benyttes sig af revisorer eller andre regnskabskyndige. Klager eller dennes rådgiver burde derfor være vidende om, at levering af varer mod vederlag i de mængder er at anses som sket i led i økonomisk virksomhed.

Klager eller dennes rådgiver ses ikke at have fortaget sig noget i denne henseende. Det må derfor som minimum tilregnes klager som groft uagtsom, at denne har forholdt sig passivt mht. til vurdering af om en regelmæssig indsamling, køb og salg af skrot er sket som led i økonomisk virksomhed.

Der indstilles derfor til fuld stadfæstelse af SKATs afgørelse fra 27. august 2013”.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om momspligtige leverancer:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), at levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, er momspligtig.

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, at der ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Hertil fremgår det af § 3, stk. 1 i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med ændringer, herefter benævnt momsloven), at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, og at der ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Regler om betalingspligtig person:

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Regler om registrering:

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 3, at flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Efter momslovens § 49, stk. 1 skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Regler om ændring af momstilsvaret:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3), at et afgiftstilsvar uanset fristen i stk. 1 kan fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Retten finder på baggrund af de fremførte forklaringer vedrørende typen og anskaffelsen af metalaffaldet, at de pågældende leverancer af metalaffald skal anses for at hidrøre fra virksomhedens aktivitet og dermed er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), og at SKATs skøn på 30 % over metalaffald, der hidrører fra bl.a. indehaverens nedbrændte ejendom, ikke kan anses for urimeligt.

Retten finder videre, at virksomhedens indehaver for perioden 1. januar 2008 – 30. april 2010 ud fra omfanget og anskaffelsen af metalaffaldet burde have vidst, at salget af metalaffaldet skulle medregnes ved opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. Derfor skal den manglende angivelse af salgsmoms fra salget af metalaffald anses for mindst at være et udslag af grov uagtsomhed fra virksomhedens indehaver, og virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 – 30. april 2010 kan herefter ændres, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3).

Da SKAT først fået modtaget kontroloplysninger fra [virksomhed1] A/S i februar måned 2013 og udsendt forslag til afgørelse den 28. maj 2013, samt udsendt den endelige afgørelse den 27. august 2013, er fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, overholdt.

Det er således berettiget, at SKAT for perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2012 har opkrævet yderligere salgsmoms med 33.125 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at hvad angår den indsendte oversigt over virksomhedens køb af stål og metaller, drejer den påklagede afgørelse sig alene om ændring af virksomhedens salgsmoms. Derfor må virksomheden rette henvendelse til SKAT med en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2009-2012 efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.