Kendelse af 18-08-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014

SKAT har truffet afgørelse om afgiftspligt efter øl- og vinafgiftslovens § 3 C og emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 d) for et produkt med betegnelsen ”[produkt]”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med en kontrol af selskabets produkter under betegnelsen ”[produkt]” retten henvendelse til prøveinstituttet ”FORCE Technology”

Det fremgår i den forbindelse af en rapport af 30. maj 2013 fra prøveinstituttet ”FORCE Technology”, at:

”FORCE Technology har modtaget en flaske ”[...] [produkt]”, som er forsynet med en champagneprop i kork med fastholdelsesanordning. På flasken er alkoholindholdet angivet til 4 % vol. alkohol. Efter angivelsen fra producenten og producentens hjemmeside indeholder prøven følgende: grøn the, citrus the, hvidvin, sukker, og kulsyren dannes efter angivelsen under gæring i tanke.

FORCE Technologys analyseresultater er i overensstemmelse med angivelse, hvad angår alkoholindhold, og indhold af glycerin tyder på, at der er tilsat vin eller andet gæret produkt til varen. Varen er dermed en blanding af en alkoholholdig drikkevare (hvidvin) og en ikkealkoholholdig drikkevare (the), dermed kan den efter FORCE Technologys mening udelukkes fra den foreslåede position 2204. Indholdet af vin er formentlig under 50 %. Efter supplerende bestemmelse 10 til kapitel 22 kan den foreliggende vare betragtes som en ”mousserende vare”, og på baggrund af dette og analyseresultaterne vil FORCE Technology foreslå en tarifering af varen i pos. 2206.

Tariferingsforslag: 2206 00 39”.

Der er fremlagt følgende redegørelse for fremstillingen af det pågældende produkt:

”(...)

Vi brygger the ved forskellige temperaturer i forskellige tidsintervaller over mange timer, afhængigt af typen af the over 24 timer nogen gange for at få den smagsprofil som vi ønsker. Vi brygger vores the ved forskellige temperaturer for at få forskelige aromaer ud af teen, ligesom man gærer vin ved forskellige temperaturer for at få flere smagselementer.

Vi sætter vores omhyggeligt udvalgte the sammen, således at de giver en perfekt smagsprofil, ligesom man blander forskellige vindruer til vin.

Vi bruger hvidvin og sukker til at give bredde i smagen, alt er nøje udvalgt og håndplukket til den enkelte type [produkt].

Vi filtrerer meget let og lader produktet hvile på tank et stykke tid for at udvikle smagen. Under denne proces sker der en gæring på produktet for at danne kulsyre m.m.

Flaskerne hviler op til 4 måneder, før den er klar til at blive solgt.

(...)”.

SKATs afgørelse

Produktet skal afgiftsberigtiges efter øl- og vinafgiftslovens § 3 C og emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 d).

Produktet er ifølge rapporten fra ”FORCE Technology” et blandingsprodukt af en vinbaseret alkoholholdig drikkevare under pos. 2206 og en ikkealkoholholdig drikkevare under pos. 2202.

Derfor skal produktet afgiftsberigtiges efter vinafgiftslovens § 3 C som vinbaseret alkoholsodavand, og produktet er ligeledes omfattet af afgiftsområdet efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 d).

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der ikke er afgiftspligt for det pågældende produkt efter øl- og vinafgiftslovens § 3 C eller emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 d).

Det er hertil anført, at det pågældende produkt ikke kan sidestilles med alkoholsodavand alene ud fra vinklen, at den kan ses som et blandingsprodukt, der svarer til ordlyden af de pågældende bestemmelser.

Det pågældende produkt er ganske vist en blanding af te og vin, men det er bare meget mere end “bare” en blanding. Således er produktet brygget på the og er derfor lang tid undervejs - på linje med øl eller vin og ikke “bare” et blandingsprodukt, der tappes og tilsættes en masse kunstig smags aromaer og farvestoffer.

Produktet har masser af antioxidanter m.v., fordele der kommer fra teen, hvilket henvender sig til et helt andet publikum end dem, der drikker alkoholsodavand. Desuden kommer smagsstofferne fra te helt naturligt fra et te-blad og ikke er kemisk fremstillet.

Drivmidlet i produktet er alkohol, da produktet indeholder en relativ lav alkoholprocent kontra en høj i alkoholsodavand, og dermed er alkohol ikke det, der er salgsfremmende. Tværtimod har selskabet gjort en masse ud af, at produkterne er lav på alkohol i forhold til andre drikkevarer, som skal nydes på samme måde (mousserende vin/champagne) til mad og som aperitif.

Alkoholsodavand anvendes bestemt ikke til disse ting, men er et middel for at få den alkoholiske virkning.

Det er derfor ironisk, at selskabets produkt puttes i samme kategori som alkoholsodavand, da selskabet ikke ønsker, at kunderne skal have en alkoholisk virkning som formål med dette produkt, men den smagsoplevelse, der opnås, når produktet er bygget på te som base og som er helt sin egen i smagen..

Desuden er der på produktet en lille gæring, hvilket igen på ingen måde ses i alkoholsodavand. Således har produktet taniner fra teen og kan dermed udvikle sig over flere år, ligesom vin.

Udover de klare forskelle til alle de andre produkter i blandingskategorien, er der også forskelle i målgruppen for alkoholsodavand og selskabets produkter; i forhold til kundekredsen består kunderne for selskabets produkter af bl.a. helse- og spahoteller, toprestauranter, der bruger produktet som noget af det mest sunde og rensende produkt de kan komme i nærheden af og anderledes smagende til madoplevelser m.v. I den kundekreds vil der ikke være nogen, der også lige køber en alkoholsodavand.

En alkoholsodavand er derimod et produkt der primært henvender sig til unge mennesker, hvor de får en drik der er blandet med f.eks. vodka og sodavand (nærmest som en drink fra en bar - færdiglavet - ready to go), og prisen er i den lave ende af skalaen, ligesom produktet skal drikkes med det samme. På samme vis understøttes dette også af, at de bliver solgt på en sodavandsflaske eller dåse, hvilket der bliver set lidt ned på i ældre kredse og bestemt betragtes som usundt.

Alkoholsodavand er og bliver et produkt, der er designet til at gøre folk fulde i festligt lag og fulde af et sodavandsprodukt med kemisk E-numre i og giver en sødlig smag, som skjuler alkoholen.

Selskabets produkter byder derimod på lavt alkoholindhold, høj smagsoplevelse brygget på te og uden tilsætningsstoffer, ligesom produkterne er lavet med te som base i stedet for druer.

Dertil kommer, at selskabets produkt kommer i champagneflasker og har et helt andet approach og målgruppe end alkoholsodavand, og der er ingen kunder, der har givet udtryk for, at produkterne minder om eller konkurrerer med alkoholsodavand; tværtimod er der mange, der har sagt, at produktet er teens champagne.

Det vil derfor være misvisende at sidestille produktet med alkoholsodavand.

Det vil således ikke give det rigtige billede af produktet blot at se på sammensætningen og fremstillingen heraf uden attage hensyn til produktet i sin helhed og inddrage de andre gode ting med som produktet også har.

Det er ikke selve afgiften selskabet har noget imod at betale, men derimod selve kategorien af varer som produktet placeres i, og de ting der skal stå på etiketten. Denne kategori er “nedværdigende” for produktet også set i forhold til kommende muligheder på eksportmarkedet.

Det faktum, at produktet kan udvikle sig med tiden som mousserende vin m.v. gør, at det at skulle sætte en holdbarhedsdato på, reelt bliver misvisende overfor forbrugerne, idet produktet har et helt andet “liv’ og udvikler sig videre i flasken.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om øl- og vinafgift

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med senere ændringer (vinafgiftsloven), at der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.

Det fremgår af vinafgiftslovens § 3 C, at for varer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er en blanding af ikkealkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer, henhørende under position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3, stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ved ikkealkoholholdige drikkevarer forstås drikkevarer henhørende under position 2009, 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag nr. 125 af 17. november 2004 under punkt 2.3 om tillægsafgift på alkoholsodavand, at:

”Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Parterne er enige om at indføre en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr. flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes ens.

Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug. Parterne er enige om at drøfte den konkrete udmøntning af puljen senere.

Merprovenuet fra afgiftsforhøjelser skal i overensstemmelse med skattestoppet modsvares af lettelser af andre skatter og afgifter, jf. lavere afgifter på øl og vin.”

Alkoholsodavand, ”Ready To Drink” eller ”alcopops” er sodavandslignende produkter med et alkoholindhold på typisk 4-6 pct. vol., hvor alkoholindholdet kan stamme fra gæring eller destillering.

Alkoholsodavandstyperne kan dog ikke ud fra udseende, smag eller andre ydre karakteristika skelnes fra hinanden.

Definitionen på alkoholsodavand omfatter samtlige blandinger af malt(øl), vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom sodavand, kakaomælk, mælk, frugt- eller grønsagssafter eller -most eller vand m.v. Begrebet dækker dermed alle blandinger af gærede eller destillerede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, uanset om blandingen er kulsyreholdig eller ej.”

Regler om emballageafgift:

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 2 d) i bekendtgørelse af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), at der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til:

”Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra c. Ikkealkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009.”

Retten finder, at det pågældende produkt ud fra oplysningerne om dens bestanddele og alkoholindhold er omfattet af øl- og vinafgiftslovens § 3 C, idet det bemærkes, at der ud fra formuleringen i lovforslaget vedrørende indførelsen af tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 C om definitionen af alkoholsodavand, ikke ses at være mulighed for at undtage et produkt for tillægsafgiften på grund af f.eks. dets fremstillingsmetode, målgruppe, holdbarhed eller andre egenskaber ved produktet.

Retten finder videre, at pågældende produkt ud fra oplysningerne om dens bestanddele og alkoholindhold er omfattet af emballageafgiftslovens § 1 stk. 1, nr. 2 d).

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse.