Kendelse af 15-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-07-2020

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag af købsmoms af 6.932 kr. vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og af 11.708 kr. vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Landsskatteretten ændrer delvist SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekode 70.22.00 - Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Selskabet har været registreret siden den 20. september 2006.

Selskabet har oplyst, at de driver konsulentvirksomhed, der hovedsageligt beskæftiger sig med lederudvikling, netværksfacilitering, teamtræning og afholdelse af lederkurser og seminarer samt udvikling af lederkurser og koncepter. Derudover har selskabet været aktiv indenfor franchising.

Selskabet har oplyst, at afvikling af kurser, coaching og lederrådgivning fortrinsvis sker i hverdagene, men nogle gange også i weekenden efter kundens ønske. Udviklingen af kurser og koncepter sker som hovedregel om aftenen eller i weekenderne. Dette er ligeledes tilfældet med samarbejdet omkring [virksomhed2] A/S. Flere af selskabets udgifter kan derfor henføres til tidspunkter uden for normal arbejdstid.

Selskabets blev stiftet af ægteparret [person1] og [person2]. Ved oprettelsen af selskabet i 2006 bestod selskabets direktion af [person1] og [person2]. [person2] udtrådte af direktionen i februar 2011. [person1] (herefter eneanpartshaveren) er selskabets eneanpartshaver. Selskabet har adresse på eneanpartshaveren og [person2] privatadresse.

[person2] har oplyst, at han oprindelig var partner i [virksomhed1] og fik løn, men at han siden 2009 har haft fast arbejde et andet sted. Han udfører ulønnet arbejde for selskabet i form af udvikling af nye koncepter og produkter indenfor ledelsesrådgivning/udvikling, har kundekontakt i forbindelse med afholdte konferencer og seminarer, og han er ligeledes drivkraften bag strategien for virksomheden. Udover dette forestår han ligeledes administrationen i selskabet.

Selskabet er registreret som aktionær i selskabet [virksomhed2] A/S. Selskabet var i perioden registreret med en ejerandel på 28 %. Hovedaktionæren i [virksomhed2] A/S er [virksomhed3] A/S, der ejes af aktionærerne [person3] og [person4]. [virksomhed2] A/S beskæftiger sig med leder- og medarbejderudvikling, kurser, kompetenceforum, rekruttering og franchiserådgivning.

Selskabets tidligere repræsentant har forklaret, at [virksomhed2] A/S er selskabets eneste kunde, og at [virksomhed2] A/S dermed udgør hele selskabets indtægtsgrundlag. Selskabet leverer konsulentydelser til [virksomhed2] A/S. Konsulentydelserne består blandt andet i henvisning af kunder til [virksomhed2] A/S og udarbejdelse af salgs- og kursusmateriale, og selskabet har derfor betydelige salgsbestræbelser samt netværksarrangementer. Selskabet bruger [virksomhed2] A/S lokaler til afholdelse af kurser, coaching m.v.

Selskabets repræsentant har under sagens behandling i Landsskatteretten på et møde den 6. marts 2018 indgivet en nærmere beskrivelse af [virksomhed2] A/S. Heraf fremgår blandt andet følgende (uddrag):

”[virksomhed2] er en fælles platform (som i andelstiderne) for selvstændige konsulenter, det betyder de står bedre I forhold til at få opgaver og vi komplementerer hinanden i kompetence faglighed og personlighed. Vi har meget forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer.

[virksomhed2] har ingen salgsorganisation og ingen afdeling eller partner for marketing.

[virksomhed2] afregner [virksomhed1] 80 % af omsætningen på de fakturerede opgaver, disse afregnes altså med 80 % til [virksomhed1] 20 % til [virksomhed2].

...

[virksomhed2] giver ikke opgaver til konsulenterne, vi skal selv "sælge os" markedsføre os og investere i opgave og kunde relationer.

Alle Partnere står selv for deres egne salgsaktiviteter, det betyder ingen salgsaktiviteter "7 ingen omsætning

Partner betaler 20 % af omsætning til [virksomhed2] for hvilken:

Det er Partnerne, i dette tilfælde [virksomhed3] AS og [virksomhed1], der tilsammen lægger og bestemmer strategien hvilket er strategien for både [virksomhed3] og [virksomhed1], der så bliver implementeret og gældende for [virksomhed2].

[virksomhed3] og [virksomhed1] har forskellige interesser og kompetencer. Der skal ofte forhandles om indsatser.

(...).”

Repræsentanten har videre forklaret, at det er den enkelte konsulent, som foretager markedsføring og ikke [virksomhed2]. Det har derfor været nødvendigt for blandt andet [virksomhed1] selv at afholde udgifter, der relaterer sig til salg.

Direkte omkostninger m/ moms

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 afholdt udgifter til en række mindre anskaffelser. Det drejer sig om blandt andet smartboxes, blomster, bagerbrød, ’[...]’, udgifter til indkøb af musik og et kursus. Udgifterne er bogført under konto 1310. Udgifterne fremgår under selskabets regnskabsbilag 16, 83, 89, 109, 111, 113, 116, 121, 137, 185, 192, 193, 221, 241, 288. Selskabet har fremlagt kvitteringer som dokumentation for købsmomsen.

Selskabet har blandt andet fremlagt en kvittering vedrørende køb af tre smartboxes. Selskabets eneanpartshaver har oplyst, at den ene smartbox blev anvendt som præmie under en konkurrence i et kursus. De to andre smartboxes blev givet som taknemmelighedsgave til to personer, der havde hjulpet selskabet med engelsk korrekturlæsning af kursusmateriale. Udgiften hertil er bogført under konto 1310, bilagsnummer 16. Det fremgår ikke af kvitteringen, at der er er opkrævet eller betalt moms af købet.

Selskabet har oplyst, at indkøb af blomster og planter er sket til dekoration af kursuslokaler, mødelokaler, kontor og ved et enkelt tilfælde som gave til en forretningsforbindelse. Selskabet har som dokumentation for indkøbene fremlagt en række kvitteringer fra blomsterforretninger. Udgifterne er bogført under konto 1310, bilagsnumre 83, 111, 113, 121, 185, 221 og 241. Udgifterne spænder fra 100-256 kr. pr. kvittering. På kvitteringerne, bilagsnumre 113, 121, 221, 241, er der ikke angivet et momsbeløb, det fremgår heller ikke af kvitteringerne, at der er opkrævet moms.

Selskabets eneanpartshaver har oplyst, at indkøb af brød er til brug for kurser, hvor der bliver serveret morgenmad. Selskabets indkøb fra bagerforretninger under konto 1310 fremgår af bilag 116 og 137. Det fremgår af kvitteringerne, at der er købt forskellig bagerbrød, juice og pålæg for 160,50 kr. inkl. moms, bilag 116, og for 89,50 kr. inkl. moms, bilag 137.

Selskabets eneanpartshaver har oplyst, at hun anvender musik under kurserne. Bilag 89, 192 og bilag 193 angår indkøb af musik. Som dokumentation har selskabet fremlagt to kvitteringer. Af kvitteringen, bilag 192, fremgår, at der ud over musik til 50 kr. inkl. moms er købt to cremant til i alt 100 kr. inkl. moms. Af kvitteringen, bilag 193, fremgår, at der er købt ’[...]’ til 139,95 inkl. moms samt ’[...]’ til 149,00 kr. inkl moms. Det fremgår af SKATs oversigt over gennemgåede bilag, at bilag 89 vedrører køb af 2 stk. [person5] CD’er fra [virksomhed4].

Selskabets eneanpartshaver har oplyst, at hun har deltaget i et stylingkursus. Selskabet har fremlagt en kvittering herfor. Kvitteringen viser, at der er indkøbt undervisning hos [virksomhed5] til 1730,00 kr. inkl. moms. Udgiften er bogført under konto 1310, bilag 288. Selskabets eneanpartshaver har oplyst, at undervisningen fra [virksomhed5] var til udvikling af eneanpartshaverens præsentationsevner til brug for arbejdet i selskabet.

Under selskabets konto 1310 fremgår desuden en udgift under bilag 109. Det fremgår af SKATs oversigt over gennemgåede bilag for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, at bilag 109 er ’[...]’. Det er ikke nærmere specificeret, hvad bilag 109 dækker over.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 18. september 2013 vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 undladt at imødekomme fradrag af købsmoms for udgifter til smartboxes, blomster, bagerbrød, stylingkursus, ’[...]’ samt udgifter til indkøb af musik.

SKAT har blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”I kontoen indgår udgifter på 830 kr., hvilken ændring selskabet har erklæret sig enig i.

Selskabet oplyser, at udgift til Smartboxe på 918 kr. (bilag 16) er gaver/præmier ved kursus. Der foreligger ikke nærmere om hvilket kursus, henholdsvis hvem modtagerne har været.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som konsekvens heraf at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

Udgifter til brød og blomster på i alt 1.560 kr. (bilag 83, 116, 111, 113, 121, 137, 200, 185, 221 og

241) findes ikke på det foreliggende grundlag at kunne godkendes som fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet. Selskabet oplyser, at blomster og morgenbrød er indkøbt i forbindelse med afholdelsen af kurser uden nærmere angivelse heraf. Udgifterne findes at være private udgifter afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Udgift til [virksomhed5] kursus på 1.384 kr. (bilag 288), som selskabet oplyser, at hovedanpartshaveren [person1] har deltaget i, anses ikke for en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften findes at være en privat udgift afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Der henvises til afgørelse SKM2010.549.HR, hvoraf fremgår (resume):

Popsangerinden A fik ikke fradrag for udgifter til scenebeklædning i videre udstrækning end det skønsmæssigt ansatte fradrag på kr. 5.000,-, som skattemyndighederne havde godkendt. Hun fik heller ikke medhold i en påstand om fradrag for diverse udgifter til personlig pleje, herunder frisør, make-up og voksbehandling af hår under arme og på ben, selv om udgifterne angiveligt var afholdt i forbindelse med sceneoptræden og lignende.

Højesteret statuerede, at udgifter til tøj, frisør og make-up m.v. i almindelighed er privatudgifter, der ikke er fradragsberettigede og at A ikke havde bevist, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over de fradragsberettigede udgifter.

...

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelserne under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

til de enkelte reguleringer.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der indrømmes fradrag af købsmoms for udgifterne, der fremgår af selskabets konto 1310, bilag 16, 83, 89, 109, 111, 113, 116, 121, 137, 193, 192, 185, 221, 241 og 288 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Selskabet har til støtte for påstanden blandt andet anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

At udgifterne er fradragsberettigede, idet de har tilknytning til selskabets indtægtserhvervelse.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabets repræsentant ved brev af 3. september 2014 blandt andet anført følgende (uddrag):

” Konto 1310:

Bilag 16 (100 % fradrag - driftsudgift)

Den 7. juli 2010 afholdt [virksomhed1] kursus vedrørende leadership og anden coachuddannelse.

På kurset gav [virksomhed1] en smartbox til en af deres kursister, [person6] fra [virksomhed6], som præmie for bedste dilemma case.

Samtidigt gav man en anden smartbox til [person7] og [person8] som betaling for hjælpen med engelsk korrekturlæsning af diverse kursusmateriale, herunder materiale fra [...] konferencen, præsentationer samt artikler. Der er tale om omfattende kursusmateriale, som benyttes af [virksomhed1] til undervisning.

Udgiften til smartboxes androg kr. 917,60.

Bilag 83 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 8. oktober 2010 blev der betalt for en buket blomster, som nogle dage forinden var blevet leveret til [person9], servicechef i [ministerium], den 6. oktober 2010. Blomsterne var således en gave til en forretningsforbindelse.

Udgiften androg kr. 250.

Bilag 116 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 1. november 2010 afholdt [virksomhed1] kursusopfølgning med [forbund1] daværende IT chef [person10], i hvilken forbindelse der blev serveret morgenmad.

Udgiften androg kr. 128,40.

Bilag 111 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 9. november 2010 havde [virksomhed1] udgifter til blomster i forbindelse med udsmykning af lokalet, hvor man underviste [organisation1] i [by1].

Udgiften androg kr. 120.

Bilag 113 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 23. november 2010 havde [virksomhed1] udgifter til blomster til anvendelse et coachlokale i forbindelse med en coaching opgave.

Udgiften androg kr. 160.

Bilag 121 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 25. november 2010 havde [virksomhed1] udgifter til blomster til deres mødelokale, idet man havde to nært forestående møder. Man havde således et salgsmøde samt besøg af en sælger fra [virksomhed7].

Udgiften androg kr. 134,40.

Bilag 137 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Der blev afholdt karriere-coaching med [person11] den 3. december 2010, Økonomichef fra [virksomhed8], i hvilken forbindelse der blev serveret morgenmad.

Udgiften androg kr. 71,60.

Bilag 193 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 2. februar 2011 købte [person1] på vegne af [virksomhed1] nogle CD'ere [virksomhed9], som benyttes i kursuslokalerne til [virksomhed1]' kursister.

Udgiften androg kr. 231.60.

Bilag 192 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 7. februar købte [person1] på vegne af [virksomhed1] en CD samt en flaske Cremant til brug for Leadership Coach Kursus den 11. februar 2010.

Udgiften androg kr. 120.

Bilag 185 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 25. februar 2010 købte [person1] på vegne af [virksomhed1] en plante til coach lokalet.

Udgiften androg kr. 80.

Bilag 221 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 4. marts 2010 havde [virksomhed1] udgifter til blomster til mødelokalerne.

Udgiften androg kr. 100.

Bilag 241 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 28. april 2010 Købte [person1] på vegne af [virksomhed1] blomster for kr. 204,80 til sit kontor.

Udgifterne til blomster androg kr. 204,80.

Bilag 288 (100 % fradrag - driftsudgift):

[person1] deltog på vegne af [virksomhed1] på styling kursus med henblik på styrkelse af præsentation og performance.

Som det fremgår af kvitteringen, er der tale om "undervisning" af [person1] i [virksomhed1] regi, hvorfor der er tale om en driftsudgift.

Omkostningerne androg kr. 1.730.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været afholdt møde mellem selskabets eneanpartshaver, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”... For så vidt angik kontoen ’direkte omkostninger’ for 2010/11, oplyste [person1] at smartboxen blev brugt som en præmie, og som en form for betaling for noget oversættelsesarbejde.

[virksomhed1] havde stået for udgifter til blomster i [virksomhed2]’s lokaler, idet det var [person1] der ofte brugte lokalerne til kundebesøg, og det derfor var i [virksomhed1]s interesse, at der var købt blomster. [person1] var ofte derinde alene.

Om stylingkurset forklarede [person1], at kurset gik ud på at lære, hvordan man fremstår. Man blev f.eks. filmet, så man kunne få en bedre idé om, hvordan andre opfatter én. Der var altså ikke bare tale om et makeup-kursus, men et kursus [person1] har brugt i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1]. [person1] har ikke nogen brochurer eller andet materiale fra kurset...”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten ved brev af 19. august 2019 anført følgende (uddrag):

”(udgifter til blomster, bagerbrød, cd og bog):

Vi har på mødet hos Skatteankestyrelsen redegjort for disse SMÅ udgifter. Hvordan skal man sandsynliggøre dette yderligere. Udgifterne er afholdt i ”byen”, hvor kurserne og møderne afholdes – nemlig hos [virksomhed2], [adresse1], [by2]. Udgifterne er ikke afholdt i nærheden af privat bopæl!”

Skattestyrelsens udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

” Konto 1310 – indkomståret 2011

Bilag 109:

Bilag vedrører indkøb af Appel produkt indkøbt i Magasin. Det fremgår ikke af bilaget, hvilket produkt der er indkøbt, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at selskabet har dokumenteret, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Bilag 16 (Smartbox), 116, 113, 121, 221, 241 (Blomster):

Af selskabets fremlagte bilag er ikke angivet momsbeløb. Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at selskabet har betalt en afgift, hvorfor betingelserne for fradrag ikke er opfyldt.

Bilag 83, 89, 116, 111, 137, 193, 192, 185 og 288:

Bilagene omfatter resten af udgifterne på konto 1310, som er blomster, bagerbrød, musik, og stylingkursus. Skattestyrelsen finder ikke selskabet har dokumenteret eller godtgjort betingelserne for fradrag er til stede. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at afholdte udgifter er indkøbt i mængder, der egner sig til privat forbrug. På dette grundlag finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet har dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at pågældende goder er indkøbt til brug for selskabets afgiftspligtige aktiviteter.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er fradrag for moms af udgifter til direkte omkostninger m/moms jf. momslovens § 42 på 1.173 kr.”

Selskabets bemærkninger til indstillingen fra Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har ved brev af 28. november 2019 til Landsskatteretten fremkommet med sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. november 2019 og Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Repræsentanten har blandt andet bemærket følgende (uddrag):

”Vi mener fortsat at der bør være fradrag for momsen på de bogførte bilag.

Skatteankestyrelsens bemærkning om at blomster og bagerbrød ”er velegnede til privat anvendelse” er MEGET subjektiv! Vi har tidligere forklaret at bl.a. brødet er købt i [by2] nær kontoret og ikke nær privatboligen. Dette har Skatteankestyrelsen ikke taget stilling til. Ingen kører ind til [by2] fra [by3] for at købe morgenbrød!! Det er i øvrigt dokumenteret til hvad og hvem brød og blomster var.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det følger af den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), at registrerede virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag til dokumentation af den indgående afgift.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 7-9, at en faktura blandt andet skal indeholde afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, gældende afgiftssats og det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldte.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet er berettiget til fradrag for så vidt angår ’[...]’, bilag 109. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er specificeret, hvad bilag 109 dækker over. Det er blandt andet derfor ikke muligt at kontrollere, om betingelserne for fradrag er opfyldt.

For så vidt angår køb af smartboxes, bilag 16, og blomsterne, bilag 113, 121, 221, 241, bemærker Landsskatteretten, at der ikke er angivet momsbeløb på de fremlagte fakturaer. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at det for de pågældende bilag er dokumenteret, at selskabet har betalt en afgift. Allerede af den grund finder Landsskatteretten ikke, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at selskabet har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag er til stede for så vidt angår de resterende udgifter til blomster, bagerbrød, musik og stylingkursus, bilag 83, 89, 116, 111, 137, 193, 192, 185 og 288.

Landsskatteretten bemærker herved, at det er et fællestræk ved blomster, bagerbrød, musik og stylingkursus, at de alle efter deres karakter er velegnede til privat anvendelse. Det bemærkes videre, at indkøbene er sket i en mængde, der egner sig til et privat forbrug. Det påhviler herefter den afgiftspligtige at godtgøre, at de pågældende goder rent faktisk er købt til brug for virksomhedens afgiftspligtige aktivitet. På baggrund af de i sagen fremlagte oplysninger, finder landsskatteretten ikke, at dette er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort. Det ændrer ikke herved, at indkøbene ikke er sket i [by3].

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Repræsentationsudgifter

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 afholdt udgifter til vin samt restaurationsbesøg.

Udgifterne til vin fremgår af konto 2754, bilag 203, for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og blandt andet af bilag 127, 277 og 318 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst herom, at vinen blev brugt som gaver til samarbejdspartnere, kunder, praktikanter, vicevært og rengøringsmedarbejdere.

Som dokumentation for vinen, bilag 203, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabets tidligere repræsentant fremlagt en faktura. Fakturaen viser, at der er indkøbt 48 flasker vin til i alt 3.924 kr. inkl. moms. Selskabet er angivet som modtager. Repræsentanten har videre fremlagt bekræftelser fra [person12], [virksomhed10], på modtagelse af 12 flasker vin, fra [person13], [virksomhed11], på modtagelse af 6 flasker vin og fra [person14], [virksomhed6], på modtagelse af 6 flasker vin.

Som dokumentation for vinen, bilag 127, perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, har selskabets tidligere repræsentant fremlagt en faktura. Fakturaen viser køb af 36 flasker vin til i alt 2.882,50 kr. inkl. moms. Selskabet er angivet som modtager.

Det fremgår af den fremlagte faktura med selskabets bilagsnummer 277, perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, at der er indkøbt 22 flasker vin. Udgiften til vinen fremgår som i alt 1.266 kr. hvoraf 251,20 kr. udgør moms. Som dokumentation for, at vinen er anvendt som oplyst, har selskabet fremlagt en bekræftelse fra [person15], [virksomhed12] ApS, på modtagelse af 12 flasker vin. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at det alene er 700 kr. af udgiften på 1.266 kr., der er anvendt til dette, og at de resterende 566 kr. er en privatudgift.

For så vidt angår vinen, bilag 318, har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at vinen blev brugt til et møde vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. Mødedeltagerne omfattede eneanpartshaveren, [person16], [person17], [person18], [person4] og [person3]. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt en kvittering, der viser, at der er indkøbt to flasker vin til i alt 200 kr. inkl. moms og en frugtsalat til 22 kr. inkl. moms.

Udgifterne til restaurationsbesøg er bogført under konto 2750, der i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 omfattede selskabets regnskabsbilag 9, 37, 39, 47, 46, 85, 86, 87, 100-103, 161, 162, 178, 188, 206, 207, 217, 218, 236, 242, 255, 256, 259, 285, 283, 294, 297, 298, og i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 omfattede selskabets bilag 5, 88, 94, 107, 134, 139, 165, 187, 217, 220, 240, 245, 255, 311, 312 og 316.

Selskabet har oplyst SKAT, at der på bagsiden af de originale kvitteringer for repræsentationsudgifter for både perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 var noteret deltagere og anledning. Selskabet har videre oplyst SKAT, at der i forbindelse med indscanning af bilagene fejlagtig ikke skete indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at de oprindelige bilag herefter blev destrueret.

Selskabet har ikke specificeret hvad udgifterne bogført under konto 2750 i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er gået til, nærmere end at der er tale om repræsentationsudgifter.

Selskabet har derimod givet en forklaring på, hvad udgifterne bogført under konto 2750 er gået til i perioden 1. juli 2009 til 30 juni 2010.

For så vidt angår bilag 161 og bilag 9, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabets tidligere repræsentanten oplyst, at eneanpartshaveren og [person2] spiste ude i forbindelse med arbejdsmøder vedrørende franchising.

For så vidt angår bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178, 207 og 294, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at der er tale om udgifter til middage mellem eneanpartshaveren, [person3] og [person4], og i visse tilfælde [person2]. Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt kvitteringer. Det fremgår ikke af kvitteringen, bilag 294, at beløbet indeholder moms, eller at der er opkrævet moms i forbindelse med købet.

Formålene med møderne er oplyst som blandt andet netværk efter besøg hos finansministeriet, frokost efter franchisebesøg Jylland, møde i forbindelse med planlægning for praktikanter og ansatte, planlægning af møder i [virksomhed2], herunder partnermøder, salgsmøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, kunde- og samarbejdsmøder, planlægning af [...] konference og møde vedrørende præsentation af tilbud om lederudvikling til [by4] kommune efterfulgt af julefrokost. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt materiale fra selskabets deltagelse i [...] konferencen maj 2011. Selskabets tidligere repræsentant har videre fremlagt bekræftelser fra [person3] og [person4] på deltagelse vedrørende bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178 og 294.

For så vidt angår bilag 39, 87, 242, 283, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabet oplyst, at eneanpartshaveren har spist frokost efter møder med forskellige kunder og samarbejdspartnere. Om udgiften, bilag 39, har repræsentanten forklaret, at der var tale om et møde med [person19], partner i [virksomhed13], samt at hver deltager betalte for sig. [virksomhed13] ønskede konsulentbistand vedrørende åbning af et hospice samt afholdelse af et foredrag om netværk.

Om bilag 87 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at der er tale om en frokost i forbindelse med et heldagsmøde med [person17], [...] vicedirektør. Om bilag 242 har repræsentanten oplyst, at der var tale om en frokost med [person17] i forbindelse med udarbejdelse af et tilbud til [by5] kommune. Hver deltager betalte for sig. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt et tilbud til [by5] Kommune fra eneanpartshaveren og [person17]. Tilbuddet er dateret 29. april 2010. [person17] er på tilbuddet anført som [virksomhed2] partner.

Om bilag 283 har selskabets tidligere repræsentant forklaret, at der var tale om et møde med [person13], [virksomhed11], vedrørende en bog og markedsføring i rejsebranchen. Repræsentanten har fremlagt en mail, hvor [person13] bekræfter deltagelse.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 236, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, drejer sig om forplejning i form af morgenmad under kurser for advokater i forhandlingsteknik. Selskabet har som dokumentation fremlagt en kvittering fra [virksomhed14], hvoraf det fremgår, at der er købt 4 croissanter og 4 kager til i alt 153,00 kr. inkl. moms.

For så vidt angår bilag 259, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed15], [by2] Det fremgår af kvitteringen, at der er købt 1 stk. [...]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er tale om køb af en bog til brug for forberedelse af en rejse til [USA].

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 188 drejer sig om en udgift til aftensmad til eneanpartshaveren i forbindelse med overarbejde. Som dokumentation for udgiften er fremlagt en kvittering. Kvitteringen viser køb af 1 chili con carne og 1 alm sodavand til i alt 167,00 kr. Det fremgår ikke af kvitteringen, at beløbet indeholder moms, eller at der er opkrævet moms i forbindelse med købet.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelser af 18. september 2013 nægtet fradrag af købsmoms for udgifter til vin og restaurationsbesøg for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

SKAT har i afgørelsen vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Ad Repræsentationsudgifter

Af selskabets konti fremgår der at være afholdt repræsentationsudgifter således:

Restaurationsbesøg 12.071 kr.

Gaver og blomster 3.924 kr.

Skattemæssigt er der fratrukket 25 % af ovennævnte beløb, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Vedrørende restaurationsudgifter har selskabet erklæret sig enig i korrektion for så vidt angår udgifter på i alt 2.390 kr. (bilag 46, 86, 162, 217, 218, 256, 285, 47, 206 og 37).

Selskabet oplyser, at der i forbindelse med indscanning af bilag fejlagtigt ikke er sket indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at bilagene efter indscanningen er destrueret. Den forelagte dokumentation opfylder således ikke kravene til repræsentationsbilag.

Da ingen originalbilag foreligger, har SKAT ikke haft mulighed for at konstatere om bilagene oprindelig har opfyldt de særlige krav til repræsentationsbilag.

Det må normalt kræves, at et bilag for repræsentationsudgifter er dateret og angiver udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren. Det skal endvidere normalt fremgå af bilaget, hvilke ydelser det vedrører, og bilaget skal herudover (når dette er sædvanligt) være forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling).

Selvom disse specifikationskrav er opfyldt, og der foreligger dokumentation for at udgifterne er afholdt, er SKAT berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter er fradragsberettiget. Hvis der ikke er fornøden dokumentation eller tilstrækkelig specificeret dokumentation, må SKAT fastsætte fradraget for repræsentationsudgifter efter et skøn.

Når selskabets restaurationsbilag herunder bilag med vinindkøb bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det yderligere, at det på bilagene er noteret, hvem der henholdsvis har deltaget i sammenkomsten, henholdsvis har modtaget vingaver og årsagerne til dette.

Der henvises til afgørelse SKM2003.559.ØLR, hvoraf fremgår (resume):

Et revisionsaktieselskab havde fratrukket en række udgifter, herunder især til restaurationsbesøg, som selskabet mente var repræsentationsudgifter. Myndighederne nægtede fradrag for disse. Først under sagens administrative klagebehandling havde selskabets hovedaktionær påført udgiftsbilagene oplysning om, hvem der havde deltaget i sammenkomsten m.v.

Østre Landsret fandt ikke, at revisionsaktieselskabet kunne fratrække udgifterne som repræsentation. Under henvisning til den nærliggende risiko for misbrug stillede landsretten betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter. Landsretten påpegede, at det specielt med hensyn til restaurationsbesøg forlanges, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning den er afholdt. Landsretten lagde vægt på, at hovedaktionæren først efter selvangivelsens indlevering havde påført navne på, hvem repræsentationen vedrørte, og at det for så vidt angår restaurationsbesøgene i intet tilfælde var anført, hvad anledningen havde været. Herefter havde selskabet ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

SKAT finder ikke, at selskabet ved efterfølgende at rekonstruere oplysningerne om anledning og deltagerkreds ud fra kalendere etc. har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Udgifterne anses for private udgifter afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Selskabets bemærkninger til Repræsentationsudgifter

Følgende er anført af revisor i brev af 13.09.2013:

Selskabets forretningsgange omkring indscanning af bilag har desværre været utilstrækkelige, idet der alene har været foretaget indscanning af forsiden af originalbilaget og ej bagsiden heraf. Det er vor opfattelse, at selsakbet har foretaget den fornødne og krævede registrering af deltagere og anledning på bagsiden af de respektive bilag, men grundet fejlen i forretningsgangene ikke for nærværende er i stand til en yderligere dokumentation heraf. På baggrund heraf fastholdes fradraget for de afholdte udgifter.

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger fra selskabet, fastholder SKAT ansættelsen med henvisning til ovennævnte begrundelser, henholdsvis med henvisning til afgørelse SKM2003.559.ØLR.

...

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelserne under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse til de enkelte reguleringer.”

SKAT har i afgørelsen vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Af selskabets konti fremgår der at være afholdt repræsentationsudgifter således:

Restaurationsbesøg 10.999 kr.

Gaver og blomster 4.884 kr.

Skattemæssigt er der fratrukket 25 % af ovennævnte beløb, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Vedrørende restaurationsudgifter har selskabet erklæret sig enig i korrektion for så vidt angår udgifter på i alt 1.516 kr. (bilag 5, 94, 134 og 240) og vedrørende gaver og blomster udgifter på i alt 628 kr. (bilag 4, 219 og 277).

Selskabet oplyser, at der i forbindelse med indscanning af bilag fejlagtigt ikke er sket indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at bilagene efter indscanningen er destrueret. Den forelagte dokumentation opfylder således ikke kravene til repræsentationsbilag.

Da ingen originalbilag foreligger, har SKAT ikke haft mulighed for at konstatere om bilagene oprindelig har opfyldt de særlige krav til repræsentationsbilag. ...”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT ved brev af 24. januar 2018 blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”Repræsentationsudgifter (2010 og 2011)

For så vidt angår det af repræsentanten anførte om repræsentationsudgifter, henholdsvis udgifter der nu ændrer karakter fra at være personaleudgifter til at være repræsentation, skal SKAT henvise til de skærpede krav til repræsentationsbilag. Disse udvidede krav til dokumentation og specifikationen skyldes at udgifterne grænser meget tæt op til privatsfæren.

Der henvises derfor til sagsfremstillingen henholdsvis til afgørelse SKM2003.559.ØLR.

Derudover skal det bemærkes, at udgifter der afholdes i forbindelse med selskabet [virksomhed2] A/S' salgsarbejde/indgåelse af kontrakter og øvrige driftsudgifter er aktionæren [virksomhed1]' indkomstopgørelse uvedkommende og dermed ikke fradragsberettigede i dette selskab som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der indrømmes fradrag af købsmoms for udgifter til vinen, bilag 203, konto 2756, og restaurationsbesøg under konto 2750 og for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, og at der skal indrømmes fradrag af købsmoms for udgifter til restaurationsbesøg under konto 2750 og vinen, bilag 127, 277 og 318 under konto 2754 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Selskabets tidligere repræsentant har til støtte for påstanden blandt andet anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

At udgifterne er fradragsberettigede, idet de har tilknytning til selskabets indtægtserhvervelse.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabets tidligere repræsentant ved brev af 3. september 2014 blandt andet anført følgende (uddrag):

”Konto 2750 (fratrukket med 25 %):

Vedrørende Konto 2750 fremgår nedenfor oversigt over diverse repræsentationsudgifter i perioden

1. juli 2009 til 28. juni 2010 for i alt kr. 12.071,65. Af disse er kr. 2.390,20 anerkendt som værende private udgifter, idet blandt arrangementets deltagere også var familiemedlemmer.

På konto 2750 er således dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter for alt kr. 9.681 (12.071,65 - 2.390,20).

Der er en række fejlposteringer, idet en række udgifter rettelig er personaleudgifter eller driftsudgifter med 100 % fradrag og ikke repræsentationsudgifter med alene 25 % fradrag.

Ifølge praksis er det i relation til restaurationsbesøg et krav, at det på bilaget noteres, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning den er afholdt. Det fremgår imidlertid af SKATs sagsfremstilling side 8/15, at det er revisors opfattelse, at [virksomhed1] har foretaget den fornødne og krævede registrering af deltagerne og anledning på bagsiden af de respektive bilag, dvs. [virksomhed1] har fulgt praksis med hensyn til notering på bilagene. Det skyldes således alene, at der har været en fejl i [virksomhed1]' forretningsgange (alene sket scanning af bilagenes forside og ikke dets bagside, hvor noteringen var sket og originalbilag er derefter destruerede), at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at fremvise et bilag med deltagernes navne og anledningen for sammenkomsten. Nedenfor vil der dog blive redegjort for hvem der har deltaget i sammenkomsten og anledningen for sammenkomsten. Henset til sagens faktiske omstændigheder, hvor revisor giver udtryk for, at [virksomhed1] har foretaget den fornødne registrering på de respektive bilag sammenholdt med nedenstående redegørelse, er det [virksomhed1]' opfattelse, at bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, i nærværende sag er løftet.

Bilag 39 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 1. juli 2009 spiste [person1] frokost efter møde med [person19], partner i [virksomhed13].

Mødet blev afholdt, idet [virksomhed13] ønskede konsulentbistand vedrørende åbning af et hospice samt afholdelse af et foredrag om netværk.

Udgiften til frokost på [virksomhed16] androg kr. 71,25, idet hver deltager betalte for sig selv.

Bilag 283 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 22. juni 2010 afholdt [person1] på vegne af [virksomhed1] møde med [person13], [virksomhed11], vedrørende markedsføring i rejsebranchen samt diverse rådgivning i forbindelse med udgivelsen af en bog.

Udgiften på [virksomhed17] androg kr. 300.

Som sagens bilag C vedlægges bekræftelse på deltagelse i middagen fra [person13].

Bilag 161 (berettiget til 100 % fradrag - personaleudgift):

Den 14. december 2009 blev der afholdt et heldags forberedende møde i relation til en stor franchise konference i samarbejde med flere ledende franchsiemanagers i USA, hvor [person2] og [person1] deltog på vegne af [virksomhed1].

[person2] og [person1] havde i den forbindelse udgifter til frokost.

Udgiften på [virksomhed18] androg kr. 446,50.

Bilag 103 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 12. oktober 2009 var [person2] og [person4] i Jylland på franchise-kundebesøg.

Her spiste de frokost.

Udgiften på [virksomhed19] androg kr. 133,95.

Som sagens bilag D vedlægges bekræftelse fra [person4] på deltagelse i frokosten.

Bilag 85, 100, 101 og 102 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 9. oktober 2009 netværkede [person1], [person2], [person4] og [person3] på [virksomhed20] efter besøg hos [ministerium], [...], [...] m.fl.

Udgifterne på [virksomhed20] androg kr. 875,20 (104,50 + 261,50 + 389,50 + 119,70).

Som sagens bilag E vedlægges bekræftelse fra [person3] og [person4] på deltagelse frokosten.

Bilag 297 og 298 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 29. juni 2010 afholdt [person1], [person2], [person3] og [person4] aftenmøde i forbindelse med planlægning for praktikanter og ansatte fra august 2010.

Udgiften på [virksomhed20] androg kr. 515,85 (123,50 + 392,35).

Som sagens bilag F vedlægges bekræftelse fra [person3] og [person4] på deltagelse frokosten.

Bilag 255 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 10. maj 2010 afholdt [person1], [person2], [person3] og [person4] arbejdsmøde i forbindelse med planlægningen af [...] konferencen, herunder valg af workshops. De spiste på [virksomhed21].

Udgiften på [virksomhed21] androg kr. 1.900.

Som sagens bilag G vedlægges bekræftelse fra [person3] og [person4] på deltagelse middagen.

Bilag 178 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 22. december 2009 afholdt [virksomhed1] julefrokost med deltagelse af: [person1], [person2], [person3] og [person4]. Forinden var der blevet afholdt møde vedrørende præsentation af tilbud om lederudvikling til [by4] Kommune.

Udgifterne til julefrokosten på [virksomhed22] androg kr. 2.218,25.

Som sagens bilag H vedlægges bekræftelse fra [person3] og [person4] på deltagelse i middagen.

Bilag 9 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 9. juli 2009 holdt [person1] og [person2] på vegne af [virksomhed1] arbejdsmøde, hvor de brainstormede vedrørende franchising af koncepter samt planlægning af artikelskrivning. Her spiste de på [virksomhed23].

Udgiften til mad på [virksomhed23] og restaurant androg kr. 361,00.

Bilag 294 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 28. juni 2010 spiste [person1], [person2], [person3] og [person4] på Restaurant [virksomhed24] i forbindelse med planlægningen af diverse møder i [virksomhed2]. Her blev blandt andet drøftet og planlagt partnermøder, salgsmøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, vejledermøde, kunde- og samarbejdsmøder. Formålet med dette møde var salg af ydelser til [virksomhed2] A/S.

Dette er sædvanlige salgs- og driftsaktiviteter for [virksomhed1].

Udgifterne til middagen på restaurant [virksomhed24] androg kr. 1.328,10.

Som sagens bilag I vedlægges bekræftelse fra [person3] og [person4] på deltagelse i middagen.

Bilag 236 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 23. april 2010 blev der afholdt kurser for advokater i forhandlingsteknik. Deltagerne var Advokaterne [person20], [person21] og [person22].

I den forbindelse afholdt [virksomhed1] udgifter til forplejning i form af morgenmad.

Udgiften til forplejning androg kr. 145,35.

Bilag 242 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 28. april 2010 spiste [person1] frokost med [person17] i forbindelse med udarbejdelsen af et tilbud til [by5] Kommune. I den forbindelse afholdt [virksomhed1] udgifterne til sandwich.

Deltagerne betalte hver for sig. [person1]s udgift til sandwich på [virksomhed25] androg kr. 119,70.

Som sagens bilag J vedlægges tilbuddet til [by5] Kommune.

Bilag 87 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 27. oktober 2009 holdt [person1] på vegne af [virksomhed1] heldagsmøde med [...] vicedirektør [person17] med hvem hun spiste frokost.

Deltagerne betalte hver for sig, og [person1]s udgift til frokost i [virksomhed26] androg kr. 66,50.

Bilag 207 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 25. januar 2010 afholdt [person1], [person2], [person3] og [person4] partnermøde vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2]. Partnerne skiftes normalt til at betale disse møder.

Der blev i den forbindelse serveret brunch.

Udgifterne til brunch androg kr. 932,90.

Bilag 259 (100 % fradrag - driftsudgift):

Der er tale om en bog til forberedelse af rejsen til [USA]. Der er således tale om en driftsudgift på kr. 123,50.

Udgiften til køb af bog androg kr. 123,50.

Bilag 188 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 26. januar 2010 havde [person1] overarbejde, hvilken forbindelse hun havde udgifter til aftensmad.

Udgift til aftensmad androg kr. 158,65.

Konto 2754:

Bilag 203 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

[virksomhed1] har i julen 2009 givet i alt 48 flasker vin i julegaver til forskellige samarbejdspartnere for i alt kr. 3.924.

Følgende modtog vin fra [virksomhed1] ApS:

• [person12], [virksomhed10], 12 flasker

• [person13], purser hos [virksomhed11], 6 flasker

• [person14], 6 flasker

• [person2], 4 flasker

Derudover er 18 flasker vin givet enkeltvis til diverse kunder i løbet af december 2009.

[person12] driver og ejer [virksomhed10], hvor [person1] har stået for leder- og medarbejderudvikling. [person12] er desuden med sit netværk en vigtig samarbejdspartner for [virksomhed1].

Som sagens bilag K vedlægges bekræftelse fra [person12] på modtagelse af de 12 flasker vin.

[person13] var purser i [virksomhed11] og fik godkendt [person1] som coach og leverandør af Leadership-uddannelsen til [virksomhed11], som stadig er kunde.

Det i sagen fremlagte bilag C bekræfter ligeledes [person13]s modtagelse af de 6 flasker vin.

[person14] var ansat hos [virksomhed6] og var samarbejdspartner på flere større projekter.

Som sagens bilag L vedlægges bekræftelse fra [person14] på modtagelse af de 6 flasker vin.

På konto 2754 er således dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter for i alt kr.

981.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været afholdt møde mellem selskabets eneanpartshaver, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”For så vidt angik kontoen med personaleomkostninger og repræsentationsudgifter fortalte [person1], at de forsøgte at kombinere arbejdsmøder med at tage ud, som f.eks. udgiften til en restaurant i [forlystelsespark] viser. Der var dog tale om arbejdsmøder. [person1] forklarede, at det er svært for dem at mødes i hverdagene inden for almindelig arbejdstid. Arbejdsmøderne vedrørende [virksomhed1] foregik derfor oftest uden for normal arbejdstid. Der var altså en god grund til de skæve tidspunkter.

Repræsentanten påpegede, at der er tale om små beløb, og at hyppigheden af disse møder var lav. Repræsentanten påpegede også, at der alene var tale om et arbejdsforhold mellem [person1] og [person3] og [person4].

I forbindelse hermed blev det forklaret, at taxaturene under konto 2770 også viste skæve tidspunkter. [person23] (herefter [person23]) spurgte, om møderne stoppede på disse sene tidspunkter. [person1] forklarede, at møderne normalt stoppede tidligere, men at alle taxaturene stammede fra tidspunkter, hvor de havde holdt arbejdsmøder. [person1] spurgte, om det kunne passe, at man skulle tage direkte hjem fra arbejdsmøde, hvis man skulle have fradrag for taxaregningen.

Repræsentanten påpegede, at der var tale om 3 taxature på et år. Det var derfor repræsentantens opfattelse, at det ikke tyder på et unormalt overforbrug.”

Unders sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten ved brev af 19. august 2019 blandt andet anført følgende (uddrag):

”...F.eks. bilag 87 er møde i [virksomhed26] med [...] vicedirektør. Man kan kun komme ind i [virksomhed26], hvis man er sammen med ansatte i [...] eller medlemmer af [...]. Det kan derfor ikke være en privat udgift. Det er endvidere tidligere dokumenteret, at [person17] har assisteret med tilbud til [by5] Kommune. Hvordan kan vi dokumentere den erhvervsmæssige relation mere end dette?

...

Bilag 259 omfatter udgift til bagerbrød for kr. 153,00 i forbindelse med et kursus for 4 advokater, der blev afholdt i [virksomhed2]’ lokaler. Der er tidligere fremsendt program for dette kursus, hvoraf det fremgår at kurset starter med morgenmad. Vi kan ikke finde bedre bevis på denne udgift! Hvad forlanger Skattestyrelsen ellers?

...

[virksomhed15] er en boghandel, og bogen er købt i forbindelse med rejsen til [USA] jf. senere punkt. Bogen er ren erhverv. Hvis den er bogført på anden konto, er det en fejl.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”Vin - konto 2754, indkomståret 2011

Selskabet har oplyst, at vinflasker er givet som gaver til kunder og samarbejdspartnere, hvorfor Skattestyrelsen finder, at vinen har karakter af gaver omfattet af momslovens § 42, stk. 1 nr. 5. Skattestyrelsen bemærker, at der er indkøbt vin i en mængde, der er egnet til privat brug og fastholder, at der ikke er fradrag for den indgående afgift henset til, at selskabet ikke har dokumenteret at afholdte udgifter til gaverne har erhvervsmæssig karakter.

Restaurationsbesøg – konto 2750, indkomståret 2010

Bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 294, 297, 298:

Skattestyrelsen finder i sammenholdt skattesag, at selskabet ved fremlagt bekræftelse på deltagelse fra deltager i bespisning samt oplyst anledning for bespisning efter en konkret vurdering har sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssig begrundede udgifter. Med henvisning hertil finder Skattestyrelsen efter konkret vurdering, at selskabet tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at udgifterne har en strengt erhvervsmæssig karakter. Selskabet anses for berettiget til fradrag på 25 % af afgiften på restaurationsydelserne.

Bilag 9, 37, 39, 46, 47, 86, 87, 161, 162, 188, 206, 207, 217, 218, 236, 242, 256, 259, 285:

Skattestyrelsen finder i sammenholdt skattesag, at selskabet ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at udgifter er erhvervsmæssig begrundede, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er fradrag for den indgående afgift.

Selskabet har oplyst, at bilag 188 vedrører mad til eneanpartshaveren ved overarbejde, mens bilag 294 omfatter bespisning med forretningspartnere vedrørende selskabet [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsen bemærker, at momsbeløbet ikke fremgår af bilag, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Bilag 236 og 259 omfatter henholdsvis forplejning under et kursus og køb af en rejsebog. Skattestyrelsen finder ikke, selskabet har tilstrækkelig dokumenteret, at udgiften er afholdt til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer. Skattestyrelsen anser mængden af indkøbte goder og bogen velegnet til privat brug, hvorfor nægtet fradrag.

Restaurationsbesøg – konto 2750, indkomståret 2011

Skattestyrelsen finder i sammenholdt skattesag, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at udgifter er erhvervsmæssig begrundede, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er fradrag for den indgående afgift. Skattestyrelsen har henset til, at restaurationsbesøg efter sin karakter er egnet til privat brug, formålet med besøgene ikke er oplyst samt at der ikke er fremlagt anden dokumentation for den erhvervsmæssige karakter.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag af købsmoms for udgifter til vin og restaurationsbesøg.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Følgende fremgår blandt andet af momslovens § 42:

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

(...)

(...)

Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Stk. 3. Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, i det omfang indkøbet heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.

(...).”

Det følger af den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), at registrerede virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag til dokumentation af den indgående afgift.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 7-9, at en faktura blandt andet skal indeholde afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, gældende afgiftssats og det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldte.

For så vidt angår vin, har selskabet oplyst, at disse er givet til kunder og samarbejdspartnere. Landsskatteretten finder, at den af selskabet oplyste brug af vinen har karakter af gaver, som er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Allerede af den grund finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for fradrag.

Repræsentanten har oplyst, at vinen bilag 318 er indkøbt til brug for et møde vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. Landsskatteretten bemærker, at vin ud fra sin karakter er velegnet til privat anvendelse. Det bemærkes videre, at indkøbet er sket i en mængde, der egner sig til et privat forbrug. Det påhviler herefter den afgiftspligtige at godtgøre, at de pågældende goder rent faktisk er købt til brug for virksomhedens afgiftspligtige aktivitet. På baggrund af de i sagen fremlagte oplysninger, finder landsskatteretten ikke, at dette er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort.

Som dokumentation for udgifterne til restaurationsbesøg for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, konto 2750, bilag 9, 37, 39, 46, 47, 85, 86, 87, 100-103, 161, 162, 178, 188, 206, 207, 217, 218, 236, 242, 255, 256, 259, 283, 285, 294, 297, 298, har selskabet fremlagt en række kvitteringer. Kvitteringerne er ikke påført deltagere og formål. Selskabets tidligere repræsentant har indsendt bekræftelser fra deltagere vedrørende bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 294, 297, 298, samt oplyst formålet med de enkelte restaurationsbesøg bilag 9, 39, 85, 100, 101, 102, 103, 161, 178, 188, 207, 236, 242, 255, 259, 283, 294, 297, 298.

For så vidt angår bilag 188, som selskabets tidligere repræsentant har oplyst vedrører mad til eneanpartshaveren ved overarbejde, og bilag 294, der ifølge selskabets tidligere repræsentant vedrører et møde mellem eneanpartshaveren, [person2], [person3] og [person4], bemærker Landsskatteretten, at der ikke er angivet noget momsbeløb på de fremlagte kvitteringer. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at det for de pågældende bilag er dokumenteret, at selskabet har betalt en afgift. Allerede af den grund finder Landsskatteretten ikke, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 236, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, vedrører forplejning under et kursus i forhandlingsteknik for advokater. Retten finder ikke, at det på foreliggende grundlag er tilstrækkeligt godtgjort, at der er tale om en udgift, til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer. Der er herved lagt vægt på, at karakteren og mængden af de indkøbte goder er velegnet til privat brugt, samt at der ikke er fremlagt yderligere til understøttelse af det oplyste formål med indkøbet.

For så vidt angår udgiften, bilag 259, har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at der er tale om køb af en rejsebog. Landsskatteretten finder på baggrund af det oplyste, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at bogen er erhvervet til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Der er herved lagt vægt på, at bogen er velegnet til privat brug.

For så vidt angår udgifterne bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 297, 298 har Landsskatteretten i den sammenholdte skattesag dags dato fundet, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Med henvisning hertil finder Landsskatteretten tillige, at det efter en konkret vurdering er tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne har en strengt erhvervsmæssig karakter i henhold til momslovens § 42, stk. 2. Landsskatteretten finder på den baggrund, at selskabet er berettiget til fradrag på 25 % af afgiften fra restaurationsydelserne.

For så vidt angår de resterende udgifter til restaurationsbesøg i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 finder Landsskatteretten tillige i overensstemmelse med den sammenholdte skattesag, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde tilstrækkeligt godtgjort, at disse er afholdt som led i den afgiftspligtige virksomhed, herunder at udgifterne er af strengt erhvervsmæssig karakter.

For perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 stadfæstes SKATs afgørelse således vedrørende udgifterne konto 2750, bilag 9, 37, 39, 46, 47, 86, 87, 161, 162, 188, 206, 207, 217, 218, 236, 242, 255, 256, 259, 285 og 294. SKATS afgørelse ændres for perioden for så vidt angår udgifterne konto 2750, bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 297, 298.

For bilagene vedrørende restaurationsbesøg i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, konto 2750, finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der er tale om udgifter af strengt erhvervsmæssig karakter. Der er herved lagt vægt på, at restaurationsbesøg efter sin karakter er egnet til privat brug. Der er videre lagt vægt på, at formålet med restaurationsbesøgene ikke er oplyst, samt at der ikke er fremlagt anden dokumentation for den erhvervsmæssige karakter.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på dette punkt.

Mindre nyanskaffelser

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2011 afholdt udgifter til en række mindre anskaffelser. Det drejer sig blandt andet om en taske fra [...] samt specialbriller fra [virksomhed27].

Tasken er bogført i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 på konto 3617 under bilag 287. Som dokumentation for køb af tasken, har selskabet fremlagt en kvittering fra [...], dateret 10. juli 2010. Af specifikationerne på kvitteringen fremgår følgende:

Selskabets eneanpartshaver har forklaret, at der er tale om en computertaske, som bliver brugt i forbindelse med arbejdet. Det er videre forklaret, at der den 18. juni 2010 blev købt en taske til eneanpartshaveren, der blev taget retur mod et tilgodebevis. Tasken passede ikke i størrelsen. Den 10. juli blev tilgodebeviset brugt på en taske i den rette størrelse. Den fremlagte kvittering viser ifølge eneanpartshaveren det endelige køb af tasken mod tilgodebeviset.

Udgiften til specialbrillerne er bogført i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på konto 3617, bilag 209. Som dokumentation for køb af specialbrillerne har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed27]. Fakturaen er adresseret til eneanpartshaveren. Af fakturaspecifikationerne fremgår det, at der er købt stel samt to progressiv glas til i alt 8494,40 kr. eksklusiv moms, og at der er opkrævet moms på 2.123,60 kr. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om specialfremstillet udstyr. Det er ikke nærmere angivet, at der er tale om en skærmbrille. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er tale om en skærmbrille, der anvendes i forbindelse med arbejde i selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelser af 18. september 2013 ikke imødekommet fradrag af købsmoms for udgifter til en taske i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 på i alt 715 kr. Videre har SKAT ikke imødekommet fradrag af købsmoms for udgifter til et par briller i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på i alt 2123,6 kr.

SKAT har i afgørelse vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Af bilag 287 fremgår det, at selskabet har returneret køb af 1 stk. [...] taske [...] den 10. juli 2010 til en værdi af 3.577 kr. Der er modtaget et tilgodebevis på beløbet.

Selskabet oplyser, at den købte bag er byttet, da den ikke passede i størrelse og at den rette størrelse først kunne fås 3-4 uger efter.

På baggrund af den manglende dokumentation for erstatningskøbet, herunder for udgifternes driftsmæssige karakter, anser SKAT udgifterne for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Selskabets bemærkninger til Mindre nyanskaffelser

Følgende er anført af revisor i brev af 13.09.2013:

Udgift udgørende 3.577 til [...] taske kan ikke anerkendes som værende af privat karakter. Det er dokumenteret, at tasken er tilbageleveret og der i modgift hertil er udstedt et tilgodebevis herpå. Tilgodebeviset bør optages som et aktiv i selskabets balance og dermed først udgiftsføres i forbindelse med indløsningen heraf.

SKAT skal hertil bemærke, at selskabet tidligere har oplyst, at den oprindelige taske ikke passede i størrelse, og at ”den rette størrelse først kunne fås 3-4 uger efter. Henset til tidsforløbet har det været SKATs antagelse, at erstatningskøbet er gennemført, og der således burde foreligge dokumentation herfor.

I mangel af denne dokumentation godkendes der ikke fradrag for udgiften på 3.577 kr., hvorfor ansættelsen fastholdes med de ovenfor anførte begrundelser.

...

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelse under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse til de enkelte reguleringer.”

SKAT har i afgørelse vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Ad Mindre nyanskaffelser

...

Af bilag 209 fremgår det, at selskabet har afholdt udgift til indkøb af ”[person1] speciel udstyr” på 8.494 kr. hos [virksomhed27]. Selskabet oplyser, at der er tale om en speciel lavet skærm brille.

Under hensyn til at briller som udgangspunkt anses for en privat udgift på linje med almindelig beklædning m.v., kan udgiften normalt ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6.

Der henvises til afgørelse SKM2011.98, hvor fremgår (uddrag):

”Vedrørende udgifter til skærmbriller i indkomståret 2001.

Sagsøger har forklaret, at hans arbejde primært bestod af kunde og leverandørbesøg, og at hans hustru tog sig af den væsentligste del af sekretærarbejdet. Herefter findes sagsøger ikke at have godtgjort, at et par skærmbriller, der ligeledes kan anvendes privat er en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

...

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelserne under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

til de enkelte reguleringer. ...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der indrømmes fradrag af købsmoms for udgiften til en taske, bilag 287, for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, og af udgiften til briller, bilag 209, for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Selskabets tidligere repræsentant har til støtte for påstanden blandt andet anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

At udgifterne er fradragsberettigede, idet de har tilknytning til selskabets indtægtserhvervelse.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabets tidligere repræsentant ved brev af 3. september 2014 blandt andet anført følgende (uddrag):

”Konto 3617:

Bilag 287 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 18. juni 2010 købte [person1] på vegne af [virksomhed1] en computertaske, som imidlertid blev leveret tilbage, da størrelsen var forkert. Da den korrekte størrelse ikke var på lager, blev der udstedt et tilgodebevis. Samtidigt blev kvitteringen leveret tilbage til butikken. Den 10. juli 2010 kom tasken på lager i den korrekte størrelse, og tilgodebeviset blev brugt til at betale denne. Som sagens bilag Z fremlægges tilgodebeviset for køb af computertaske.

Udgiften androg kr. 3.577,50.

På konto 3617 er der således dokumenteret yderligere udgifter for kr. 3.577,50.

...

Konto 3617:

Bilag 209

Brillerne benyttes som skærmbriller i forbindelse med arbejdet i virksomheden, herunder i form af forberedelse samt udarbejdelse af artikler og oplæg. De bliver derfor udelukkende brugt i [virksomhed1]' regi.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været afholdt møde mellem selskabets eneanpartshaver, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”[person1] viste [...]-tasken frem, som fremgår under kontoen for mindre anskaffelser, konto 3617. [person1] viste den originale kvittering frem, og forklarede hvordan den skulle læses. Kvitteringen viser, at der er købt en taske for et tilgodebevis. [person1] mente, at sagsbehandleren hos SKAT må have misforstået kvitteringen. [person1] forklarede, at hun brugte tasken i forbindelse med arbejdet til mapper og bærbar computer. [person23] spurgte, om [person1] kunne fremvise en kvittering på den bærbare computer. [person1] oplyste, at hun ville kigge efter kvitteringen.”

Unders sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten ved brev af 19. august 2019 blandt andet anført følgende (uddrag):

”Den meget omtalte taske anvendes som computertaske, som vi også fremviste på mødet hos Skatteankestyrelsen. Tasken er en Kvinde Business bag, der kan indeholde 2 A¤ mapper og en laptop, som var/er præsentabel overfor kunderne.

Hvordan skal vi modbevise dette?

17. Skærmbrillerne: Der er tale om specialudstyr, der anvendes, når [person1] skriver artikler og tilbud på [virksomhed1] laptop”

Skattestyrelsens udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”Taske – konto 3617, indkomståret 2010

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for fradrag ikke er tilstede, hvor Skattestyrelsen efter en konkret vurdering har lagt vægt på, at tasken er velegnet til privat brug. Selskabet har derved ikke godtgjort eller i tilstrækkelig grad dokumenteret, at tasken udelukkende anvendes som led i den afgiftspligtige virksomhed.

Briller – konto 3617, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for fradrag ikke er tilstede. Det fremgår ikke af bilaget, at der er tale om køb af skærmbriller. Selskabet anses ikke for at have godtgjort, at brillen er tilpasset eneanpartshaverens arbejde og derfor uegnet til privat brug.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har undladt at imødekomme selskabets fradrag af købsmoms for udgifter til en taske i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og et par briller i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldte.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet på baggrund af det forelagte har dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at betingelserne for fradrag er til stede for hverken tasken eller brillerne.

Der er herved blandt andet henset til, at udgifter til briller såvel som skærmbriller som udgangspunkt må anses for en privat udgift, idet brugen må anses for at tjene til almindelig korrektion af eneanpartshaverens syn.

For så vidt angår tasken har Landsskatteretten lagt vægt på, at det af den fremlagte kvittering for tasken, fremstår som om, at en taske bliver taget retur til fordel for et tilgodebevis. Det påpeges herved, at der for eksempel er minustegn foran momsbeløbene. Det kan dermed ikke kontrolleres, at der er foretaget et køb af en taske i den pågældende afgiftsperiode til den oplyste pris. Retten bemærker i øvrigt, at tasker er velegnede til privat brug, og at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at tasken udelukkende anvendes som led i den afgiftspligtige virksomhed.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelser på dette punkt.

Telefonudgifter 2010 og 2011

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 afholdt udgifter på i alt 27.280 kr. til telefoner. Videre har selskabet i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 afholdt udgifter på i alt 20.913,21 kr. til telefoner. Udgifterne er bogført på selskabets konto 3620.

Udgifterne vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 fremgår af selskabets regnskabsbilag 38, 40, 41, 43, 48, 51, 254, 83, 84, 120, 123, 149, 253, 156, 187, 226, 227, 228, 229, 243, 244, 211, 209, 265, 277 og 278.

For så vidt angår perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 fremgår det af SKATs afgørelse, at udgifterne vedrører seks forskellige telefonnumre. Det fremgår videre, at det fremgår af hovedanpartshaverens lønsedler, at der sker beskatning for multimedie, men at der ikke er markeret herfor på lønindberetningerne.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst om perioden 1. juni 2009 til 30. juni 2010, at to af telefonnumrene, [...1] og [...2], blev brugt af [person2], der har anvendt telefonen i forbindelse med arbejde for selskabet. I løbet af perioden blev det ene telefonnummer skiftet ud med det andet, så der var ikke tale om to numre, der blev anvendt samtidig. [person2] anvendte blandt andet telefonen i forbindelse med arbejdsrejser til udlandet. To af telefonnumrene, [...3] og [...4], blev brugt af eneanpartshaveren i forbindelse med arbejde for selskabet. Det ene som selskabets nummer udadtil, og det anden til samarbejdspartnere, praktikanter m.v. De to resterende numre, [...5] og [...6], blev brugt af eneanpartshaverens børn.

Udgifterne, der fremgår af bilag 38, 48, 51, 83, 123, 149, 187, 227, 228, 211, 243 og 278, vedrører 5 numre hos [virksomhed28]. Udgifterne fordeler sig således:

Det fremgår af bilag 120, at der er betalt 1862,56 kr. til [virksomhed29]. Det fremgår af bilaget, at udgiften vedrører ”oktober kvartal 2009” for fastnet telefonnummer [...8] samt bredbånd. Opkrævningen for bredbånd alene er på 1422 kr. [person2] navn fremgår som ejer af nummeret.

Bilag 40, 41, 84, 156, 209, 226, 229, 244, 253, 254 og 277 er fakturaer fra [virksomhed28]. Det fremgår det ikke, hvad fakturaerne dækker over, idet den opkrævede ydelse alene benævnes ”samlet forbrug”.

Telefonnummeret [...4] fremgår ikke eksplicit i nogen af de fremlagte bilag for perioden.

For så vidt angår perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 fremgår det af eneanpartshaverens lønsedler, at der er sket beskatning for multimedie. Der er dog ikke markeret herfor på lønindberetningerne.

Udgifterne vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 fremgår af selskabets regnskabsbilag 32, 62, 66, 68, 106, 131, 153, 181, 206, 235, 267, 304 og 344.

Det fremgår ikke af det fremlagte, hvilke telefonnumre udgifterne vedrører.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelser af 18. september 2013 skønsmæssigt nedsat selskabets fradrag af købsmoms for telefonudgifter for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 med i alt 3750 kr. Videre har SKAT skønsmæssigt nedsat selskabets fradrag af købsmoms for telefonudgifter for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 med i alt 2750 kr.

SKAT har i afgørelsen vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Det fremgår af lønsedlerne til [person1], at der sker beskatning for multimedie, dog uden at der er markeret herfor på lønindberetningerne.

Ved gennemgang af kontoen fremgår der umiddelbart at afholdes telefonudgifter vedrørende 6 telefonnumre til en samlet udgift på 27.280 kr. SKAT har forespurgt selskabet om, hvem der har rådighed over de pågældende telefonnumre uden at modtage oplysningerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for udgifternes driftsmæssige karakter, har SKAT skønsmæssigt reduceret de fratrukne telefonudgifter med 15.000 kr., hvilket beløb anses for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Selskabets bemærkninger til Telefon

Følgende er anført af revisor i brev af 13.09.2013:

Det kan ikke anerkendes, at der sker en anslået beskatning af hovedanpartshaver med kr. 15.000. Der er sket behørig beskatning af hovedanpartshaver og de øvrige udgifter til telefon er sandsynligvis til husstandens børn. Disse bør som udgangspunkt beskattes heraf, men har frikort til dækning herfor. På baggrund heraf er det vor opfattelse, at der ikke kan ske yderligere beskatning hos hovedanpartshaver.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT fortsat ikke har modtaget oplysninger om hvem i husstanden der råder over hvilken telefon, således at den erhvervsmæssige telefonudgift har kunnet opgøres konkret. På den baggrund har SKAT foretaget en skønsmæssig opgørelse af telefonudgifterne. Fremlægges der dokumentation som ønsket af SKAT vil ansættelsen umiddelbart kunne ændres som anført nedenfor under eksempel 2.

Af SKATs Juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.1.8 Flere af hvert gode fremgår reglerne for beskatning af medarbejdere, som får stillet multimedier til rådighed for privat brug af deres arbejdsgiver:

Regel

En arbejdsgiver kan godt stille flere goder af samme art til rådighed, f.eks. to fastnettelefoner, hvis der er en reel begrundelse herfor, såsom at medarbejderen har flere boliger. Andre personer i medarbejderens husstand kan også benytte disse goder uden skattemæssige konsekvenser.

Der må imidlertid ikke være tale om, at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn eller andres private brug. Er det tilfældet, skal medarbejderen udover multimediebeskatning beskattes selvstændigt af værdien af disse goder. Udover multimediebeskatning på 3.000 kr. (i 2011-niveau) pr. år, skal medarbejderen således også beskattes af markedsværdien af de multimedier, der stilles til rådighed for andre i husstanden.

Skatterådet har i en konkret sag fastslået, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er en reel begrundelse for, at arbejdsgiveren stiller flere multimedier af samme art til rådighed for medarbejderen. Skatterådet fandt således, at yderligere multimedier ikke var omfattet af multimediebeskatningen men skulle beskattes særskilt hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed. Multimedierne ville dog kunne indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

Se SKM2010.403.SR.

Eksempel 1: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder får en fastnettelefon installeret i sin faste bolig, og medarbejderen får en fastnettelefon installeret i sit sommerhus. Medarbejderen har et job, hvor der er behov for at kunne få fat på vedkommende uden for normal arbejdstid.

Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to fastnettelefoner, omfatter multimediebeskatningen begge telefoner, og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det er et krav, at det også faktisk er medarbejderen, der har fået stillet godet til rådighed og benytter det. Andre personer i medarbejderens husstand kan dog også benytte godet uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempel 2: Flere telefoner - multimediebeskatning og beskatning af øvrige telefoner

En medarbejder får 4 mobiltelefoner stillet til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren. Der er ikke nogen særskilt begrundelse herfor. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der ikke er en reel begrundelse for, at medarbejderen har 4 mobiltelefoner, skal medarbejderen ud over multimediebeskatningen også beskattes af markedsværdien af de 3 mobiltelefoner.

Skatterådet har udtalt, at betalte arbejdsgiveren bl.a. også telefonudgifter for en medarbejders ægtefælle og børn, var dette ikke omfattet af medarbejderens egen multimediebeskatning for telefon, men skulle beskattes selvstændigt som et almindeligt personalegode hos medarbejderen. Medarbejderen skulle således også beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3, som her udgjorde det faktiske beløb, som arbejdsgiveren havde betalt for goderne. Skatterådet fastslog desuden, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis telefonforbindelserne stod i medarbejderens navn. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).

...

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelserne under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse til de enkelte reguleringer.”

SKAT har i afgørelse vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Det fremgår af lønsedlerne til [person1], at der sker beskatning for multimedie, dog uden at der er markeret herfor på lønindberetningerne.

Ved gennemgang af kontoen fremgår der umiddelbart at afholdes telefonudgifter vedrørende 5-6 telefonnumre til en samlet udgift på 20.923 kr. SKAT har forespurgt selskabet om, hvem der har rådighed over de pågældende telefonnumre uden at modtage oplysningerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for udgifternes driftsmæssige karakter, har SKAT skønsmæssigt reduceret de fratrukne telefonudgifter med 11.000 kr., hvilket beløb anses for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

2. Moms – regulering indgående afgift

...

Der henvises for nærmere til begrundelserne under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse til de enkelte reguleringer.”

SKAT har i afgørelsen vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 videre argumenteret i overensstemmelse med afgørelsen vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, som er indciteret ovenfor.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKATs reduktion af selskabets fradrag for købsmoms på 3750 kr. for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 skal nedsættes til en reduktion på 675 kr. Selskabet har videre fremsat påstand om, at SKATs reduktion af selskabets fradrag for købsmoms på 2750 kr. for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 skal nedsættes til 675 kr.

Selskabets tidligere repræsentant har til støtte for påstanden blandt andet anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

At udgifterne er fradragsberettigede, idet de har tilknytning til selskabets indtægtserhvervelse.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabets tidligere repræsentant ved brev af 3. september 2014 blandt andet anført følgende (uddrag):

”Konto 3620:

SKAT har skønsmæssigt reduceret de fratrukne udgifter til telefon med kr. 15.000.

[person2] har benyttet mobiltelefonen med telefon nr. [...1]. Denne blev i løbet af året erstattet af mobiltelefonen med telefon nr. [...2]. Ved optælling af antal telefoner skal disse to telefoner således kun medregnes som en telefon.

[person1] benyttede telefonerne med telefon nr. [...9] og [...3]. Den ene var markedsført som [virksomhed1]' officielle arbejdstelefon via hjemmeside, visitkort m.v. og blev derfor brugt til kunderne. Den anden blev brugt til interne kollegaer, partner kollegaer, studentermedhjælpere, praktikanter m.v.

Telefonerne med telefon nr. [...5] og [...6] er fejlagtigt medtaget efter anbefaling fra selskabets revisor.

Såvel [person1] som [person2] udfører arbejder for [virksomhed1] og benytter i den relation telefonen til arbejdet.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været afholdt møde mellem selskabets eneanpartshaver, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”For så vidt angik udgifter til telefoner, forklarede [person1], at de havde accepteret SKATs afgørelse for så vidt angik en forhøjelse på omkring 2.700 kr., der svarede til [person1]s børns forbrug. Både for 2010 og 2011. Al øvrig forbrug er arbejdsmæssig. [person1] forklarede, at det på det tidspunkt var dyrere at have telefon især, hvis man brugte telefonen i udlandet. [person2] havde haft høje telefonudgifter, idet han havde anvendt telefonen i forbindelse med arbejdsrejser til udlandet.

[person1] oplyste, at der kun var dokumentation for størrelsen af børnenes forbrug for 2009/10, men at forbruget i 2010/11 måtte ligge i nogenlunde samme niveau. SKATs skønsmæssige fastsættelse var derfor heltforkert. [person1] mener ikke, det giver mening, hvis børnenes forbrug estimeres højere end selskabets.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten ved brev af 19. august 2019 blandt andet anført følgende (uddrag):

”...Det er klart, at børn ikke taler så meget i telefon, som man gør i en forretningstelefon, hvor man kommunikerer med kunder og andre – bl.a. i udlandet.

Endvidere forstår jeg på bilag 129, at dette ikke accepteres, da telefonen står i ægtefælles navn. Der er tale om den fælles fastnet telefon, som bør accepteres som fradragsberettiget.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”Selskabet har oplyst at telefonudgifterne omfatter telefonnumrene [...1] og [...2], som blev anvendt af eneanpartshaverens ægtefælle, telefonnumrene [...3] og [...10], som blev brugt af eneanpartshaveren og numrene [...5] og [...6], som blev anvendt af eneanpartshaverens børn.

Skattestyrelsen finder ikke, der er fradrag for telefonnumrene [...5] og [...6], som selskabet har oplyst vedrørende eneanpartshaverens børn. Udgifterne anses for at være private.

Indkomståret 2010

Bilag 120:

Bilag omfatter udgifter afholdt til bredbånd samt fastnettelefon med telefonnumret [...8]. Skattestyrelsen bemærker, at fakturaen er stilet til eneanpartshaverens ægtefælle og ikke til selskabet. Momslovens § 40, stk. 2 anses ikke for opfyldt. Skattestyrelsen finder ikke, selskabet har redegjort for, at udgiften til bredbånd og telefonnumret [...8] anvendes til brug i selskabet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifter, der fremgår af bilag 120 på i alt 1.862,56 kr. inkl. moms.

For resten af telefonudgifter vedrørende telefonnumrene [...1], [...2], [...9] og [...3] finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet har dokumenteret eller godtgjort, at telefonerne udelukkende blev anvendt som led i den afgiftspligtige virksomhed. Der er henset til, at der var angivet multimediebeskatning på eneanpartshaverens lønsedler for perioden, hvorfor Skattestyrelsen fastholder det fastlagte skøn. Fradrag af købsmomsen nedsættes skønsmæssigt med i alt 3.750 kr. for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

Indkomståret 2011

Skattestyrelsen finder ikke, at selskabet har dokumenteret eller godtgjort, at telefonerne udelukkende blev anvendt som led i den afgiftspligtige virksomhed for perioden. Skattestyrelsen fastholder fastlagte skøn, hvorefter fradrag for købsmomsen af telefonudgifterne nedsættes med 2.750 kr. for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om SKAT med rette har foretaget en skønsmæssig nedsættelse af selskabets fradrag af købsmoms for telefonudgifter samt bredbånd i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Afgift vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner samt bredbånd, som anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradrages efter reglerne i momslovens §§ 37 og 38.

Afgift vedrørende anskaffelse og drift af fastnettelefoner, som anbringes hos en virksomheds ansatte, kan fradrages efter momslovens § 40, stk. 2.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Efter momslovens § 40, stk. 2, kan afgift anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, fradrages med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktisk afholdte udgift.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldte.

Af sagens oplysninger fremgår det, at der i perioden er afholdt udgifter til 7 telefonnumre i perioden. Det drejer sig om telefonnumrene: [...8], [...1], [...2], [...3], [...4], [...5] og [...6].

Selskabet har oplyst, at udgifterne vedrører telefonnumrene [...1] og [...2], som blev brugt af eneanpartshaverens ægtefælle, telefonnumrene [...3] og [...4], som blev brugt af eneanpartshaveren og telefonnumrene [...5] og [...6], som blev brugt af eneanpartshaverens børn.

For perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 har selskabet fremlagt regninger, hvoraf det blandt andet fremgår, at udgifterne vedrørende de telefoner, der anvendes af eneanpartshaverens børn, udgør samlet 3.335 kr. inkl. moms for perioden.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til mobiltelefoner til eneanpartshaverens børn er private udgifter. Der er derfor ikke fradrag herfor.

For så vidt angår udgiften til fastnettelefonen med telefonnummer [...8], bilag 120, bemærkes det, at fakturaen er stilet til eneanpartshaverens ægtefælle og ikke til selskabet. Allerede af den grund, er betingelserne i momslovens § 40, stk. 2, ikke opfyldt. Landsskatteretten bemærker videre, at selskabet alene har redegjort for, at telefonnumrene [...1], [...2], [...9] og [...3] anvendes til brug for selskabet og ikke telefonnummeret [...8].

For så vidt angår udgiften til bredbånd, bilag 120, bemærker Landsskatteretten tillige, at fakturaen er stilet til eneanpartshaverens ægtefælle og ikke til selskabet, samt at selskabet ikke har redegjort for, at udgiften til bredbånd er afholdt til brug for den afgiftspligtige virksomhed.

På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at selskabet er berettiget til fradrag vedrørende de udgifter, der fremgår af fakturaen bilag 120 på i alt 1862,56 kr. inkl. moms.

De resterende udgifter angår ifølge selskabet telefonnumrene [...1], [...2], [...9] og [...3], som selskabet har oplyst anvendes erhvervsmæssigt af eneanpartshaveren og eneanpartshaverens ægtefælle. Landsskatteretten bemærker, at eneanpartshaverens lønsedler for perioden er angivet multimediebeskatning, hvilket alene skal opkræves, hvis det pågældende medie bliver brugt privat. Landsskatteretten bemærker videre, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at eneanpartshaveren og dennes ægtefælle har private telefoner, samt dokumentation for udgifterne hertil. Henset hertil findes selskabet ikke at have dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at telefonerne udelukkende blev anvendt som led i den afgiftspligtige virksomhed. Selskabets fradrag skal dermed fastsættes efter momslovens § 38, stk. 2. Landsskatteretten finder på den baggrund, at det er med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig nedsættelse af momstilsvaret.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter fradrag af købsmoms af telefonudgifter nedsættes med i alt 3750 kr. for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

For så vidt angår perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 har selskabet som dokumentation for udgifterne fremlagt bilag 68, 106, 131, 153, 181, 206, 235, 267, 304 og 344.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er fremlagt en opgørelse af eller dokumentation for forbruget fordelt på de enkelte telefonnumre. Selskabet har endvidere ikke for perioden fremlagt dokumentation for, at eneanpartshaveren og dennes ægtefælle har private telefoner, samt dokumentation for udgifterne hertil.

Henset hertil findes selskabet ikke at have dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at telefonerne udelukkende er blevet anvendt som led i den afgiftspligtige virksomhed.

Som følge heraf finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, hvorefter fradrag af købsmomsen af telefonudgifterne nedsættes med 2750 kr. for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelser på dette punkt.