Kendelse af 01-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales tinglysningsafgift på 46.700 kr. for tinglysning af en påtegning til et pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, samt at der ikke er grundlag for godtgørelse i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (i det følgende benævnt realkreditinstituttet) overtog på tvangsauktion den 8. september 2010 følgende ejendomme:

Matr. nr. [...] [...1] ejerl.nr. 1, beliggende [adresse1], st., [by1].

Matr. nr. [...] [...1] ejerl.nr. 2, beliggende [adresse1], 1, [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 1, beliggende [adresse2], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 2, beliggende [adresse3], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 3, beliggende [adresse4], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 4, beliggende [adresse5], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 5, beliggende [adresse6], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 6, beliggende [adresse7], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 7, beliggende [adresse8], [by1].

Ved transportkøbekontrakter af 15. december 2010 overdrog realkreditinstituttet retten til at få udstedt auktionsskøder på de 9 ejendomme til en køber (herefter benævnt det købende selskab).

Købesummen for de 9 ejendomme blev berigtiget ved optagelse af et lån hos realkreditinstituttet på 3.020.000 kr. Til sikkerhed for lånet udstedte det købende selskab et pantebrev på 3.020.000 kr. til realkreditinstituttet. I pantebrevet var angivet, at pantet omfattede:

Matr. nr. [...] [...1] ejerl.nr. 1, beliggende [adresse1], st., [by1].

Matr. nr. [...] [...1] ejerl.nr. 2, beliggende [adresse1], 1, [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 4, beliggende [adresse5], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 2, beliggende [adresse3], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 7, beliggende [adresse8], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 5, beliggende [adresse6], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 3, beliggende [adresse4], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 5, beliggende [adresse6], [by1].

Matr. nr. [...] [...2] ejerl.nr. 1, beliggende [adresse2], [by1].

Realkreditinstituttet anmeldte pantebrevet til tinglysning.

Pantebrevet blev tinglyst den 27. april 2011 på de i pantebrevet 8 nævnte ejendomme.

I forbindelse med tinglysningen af pantebrevet blev der betalt tinglysningsafgift på 46.700 kr., opgjort ud fra et afgiftspligtigt beløb på 3.020.000 kr.

Af tingbogsattest for ejendommen matr.nr. [...] [...2] ejerl.nr. 5, beliggende [adresse6], [by1], fremgår, at pantebrevet den 27. april 2011 kun blev tinglyst én gang på denne ejendom.

Af tingbogsattest for ejendommen matr.nr. [...] [...2] ejerl.nr. 6, beliggende [adresse7], [by1]., fremgår, at der ingen hæftelser var på denne ejendom, dvs. at pantebrevet ikke var tinglyst på denne ejendom.

Realkreditinstituttet anmeldte herefter en påtegning til pantebrevet til tinglysning. Af påtegningen fremgår, at pantet blev udvidet til også at omfatte ejendommen matr.nr. [...] [...2] ejerl.nr. 6, beliggende [adresse7], [by1].

Påtegningen blev tinglyst den 2. maj 2011 på alle 9 ejendomme.

I forbindelse med tinglysningen af påtegningen blev der betalt tinglysningsafgift på 1.400 kr. Realkreditinstituttet angav på anmeldelsen til tinglysning som forklaring på differencen mellem den angivne og den af Tinglysningsretten beregnede tinglysningsafgift:

”Nærværende pantebrev er fejlagtigt oprettet med pant i ejerlejlighed nr. 5 af matr.nr. [...2] [...] 2 gange. Pantebrevet skulle rettelig være oprettet med pant i hhv. ejerlejlighed nr. 5 og nr. 6.”

Spørgsmålet om størrelsen af tinglysningsafgiften blev sendt til SKAT til behandling.

Realkreditinstituttet har over for SKAT anført, at forholdet er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, idet der er sket en åbenbar fejlagtigt identifikation af det pantsatte, som efterfølgende er berigtiget ved fornyet tinglysning den 2. maj 2011. Realkreditinstituttet har i forbindelse hermed henvist til SKATs afgørelse af 24. september 2012 (SKATs j.nr. 12-0205607) vedrørende et lignende tilfælde.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales 46.700 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af påtegningen,samt at der ikke er adgang til godtgørelse i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse herfor har SKAT anført:

”[...]

Det fremgår af § 23 stk. 1 nr. 4, at såfremt et tinglyst pantebrev er aflyst eller udslettet, og der ved tinglysningen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning kan der ske godtgørelse. Anmodningen om godtgørelse skal indgives sendes 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er tinglyst.

I denne sag er der ikke tale om en fejlagtig identifikation, men tale om at I har glemt at medtage ejerlejlighed nr. 6 og påført ejerlejlighed nr. 5, 2 gange.

Dokumentet er derfor i først omgang alene tinglyst i 8 ejendomme.

Efterfølgende tinglyser I så en udvidelse af pantet, SKAT finder ikke at denne situation er omfattet af § 23 stk. 1 nr. 4.

Sluttelig henviser I til at i en tilsvarende sag har I fået medhold.

Som det fremgik af den tidligere sag, har I ligeledes ved en fejl taget pant i samme ejerlejlighed 2 gange, traf SKAT afgørelse om at man i den konkrete sag tillod at der ikke skulle betales yderligere afgift.

SKAT kunne ligeledes i denne sag have valgt at opkræve fuld afgift.

Uagtet at I på ny fejlagtigt har glemt at medtage en ejerlejlighed ved tinglysning af pant, fastholder SKAT i denne sag at der skal betales afgift for udvidelse af pantet.

Begrundelse

For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5 % af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets hovedstol, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 stk. 1.

For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under pantet beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 stk. 4.

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og afgiften beregnes på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition som dokumentet har fået.

SKAT har ikke kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse henhører under tinglysningsmyndighederne. SKAT har derimod kompetence til at prøve afgiften og dennes størrelse på baggrund af den foretagne tinglysningsmæssige ekspedition.

Der er tinglyst en pantudvidelse, som i dette tilfælde koster 46.700 kr.

Er I af den opfattelse, at Tinglysningsretten har begået en fejl og dermed påført jeres kunde et tab, må kunden rette et eventuelt erstatningskrav mod retten. I kan få klagevejledning af retten.

Afgiften opgøres således:

Da der er betalt 1.400 kr. i tinglysningsafgift ved anmeldelsen til tinglysning, skal der således betales yderligere 45.300 kr.”

Realkreditinstituttets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at tinglysningsafgiften på 46.700 kr. skal nedsættes til 1.400 kr.

Til støtte herfor er anført:

”[Realkreditinstituttet] skal herved indklage SKATs afgørelse af den 30. september 2013 om betaling af tinglysningsafgift på kr. 45.300 på pantebrev til [realkreditinstituttet] stort opr. kr. 3.020.000 for tinglysning af påtegning til pantebrevet den 2. maj 2011.

Det er [realkreditinstituttets] påstand, at der ikke skal betales tinglysningsafgift ud over 1.400 kr. af tinglysningen den 2. maj 2011, da der ved tinglysningen af pantebrevet den 27. april 2011 er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte i forhold til det mellem [realkreditinstituttet] og pantsætter aftalte, som efterfølgende er berigtiget ved tinglysning af påtegningen den 2. maj 2011.

[Realkreditinstituttet] overtog den 8. september 2010 i alt 9 ejendomme på tvangsauktion (i [realkreditinstituttets] vedlagte skrivelse af den 13. september 2013 til SKAT er tvangsauktionen fejlagtigt angivet til den 15. december 2010) og videresolgte efterfølgende samtlige 9 ejendomme til [det købende selskab], idet det i købsaftalerne blev aftalt, at [realkreditinstituttet] skulle yde et lån til finansiering af handlerne. Der er efterfølgende udstedt pantebrev stort opr. kr. 3.020.000, som skulle dække finansiering af samtlige 9 ejendomme.

Ved udfærdigelse af pantebrevet blev matr.nr. [...2] [...], ejerlejlighed nr. 6, beliggende [adresse7], [by1]. (herefter ejerlejlighed nr. 6) fejlagtigt angivet som matr.nr. [...2] [...], ejerlejlighed nr. 5, beliggende [adresse6], [by1]. (herefter ejerlejlighed nr. 5), som dermed blev medtaget 2 gange.

Pantebrevet er oprindeligt tinglyst den 27. april 2011, men [realkreditinstituttet] har ved påtegning tinglyst den 2. maj 2011 tillige tinglyst pantebrevet i ejerlejlighed nr. 6. Ved tinglysningen er alene betalt en afgift på kr. 1.400. [Realkreditinstituttet] har i påtegningen anført, at pantebrevet fejlagtigt er oprettet med pant i ejerlejlighed nr. 5 to gange og rettelig skulle have været oprettet med pant i både ejerlejlighed nr. 5 og ejerlejlighed nr. 6.

Efter kontrol af afgiftsberegningen har SKAT til [realkreditinstituttet] den 10. september 2013 fremsendt forslag til afgørelse, hvorefter der ved tinglysning af påtegningen den 2. maj 2011 skal betales yderligere afgift med kr. 45.300.

[Realkreditinstituttet] har ved skrivelse den 13. september 2013 gjort indsigelse mod den foreløbige afgørelse og i den forbindelse henvist til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, idet der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, som efterfølgende er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Endvidere har [realkreditinstituttet] henvist til, at SKAT i et lignende tilfælde tidligere har truffet afgørelse om, at en berigtigelse af det pantsatte ikke udløste ny afgift ud over kr. 1.400. Afgørelsen angik et pantebrev til [realkreditinstituttet].

SKAT har i afgørelsen den 30. september 2013 imidlertid fastholdt forslaget.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejere og panterettigheder m.v. bl.a. om § 23, stk. 1, nr. 4, at en fejlagtig identifikation eksempelvis kan være forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer.

Efter [realkreditinstituttets] opfattelse adskiller nærværende sag sig ikke fra eksemplet i lovbemærkningerne, idet der er sket en tastefejl, hvorved ejerlejlighed nr. 6 fejlagtigt er blevet identificeret som ejerlejlighed nr. 5, som derved er medtaget i pantebrevet to gange. Fejlen er åbenbar, da det må være klart, at pantebrevet ikke skal tinglyses to gange i ejerlejlighed nr. 5, hvilket heller ikke er sket ved tinglysningen den 27. april 2011.

Endvidere fremgår det af købsaftalen med [det købende selskab] vedrørende ejerlejlighed nr. 6, at købesummen berigtiges ved optagelse af nyt lån i [realkreditinstituttet], jf. § 8 i transportskødet.

Da pantebrevet under alle omstændigheder skal have pant i ejerlejlighed nr. 5, kan der ikke foretages en aflysning, men alene en fornyet tinglysning i den rette ejendom.

Der henvises også til Landsskatterettens afgørelse, LSR 2-6-1656-0081.”

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. og 2. punktum, havde på daværende tidspunkt følgende ordlyd:

”For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol.”

Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, har følgende ordlyd:

”For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 5. Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring beregnes afgiften efter § 7. Ved tinglysning af matrikulære ændringer beregnes afgift efter § 7.”

Tinglysningsafgiftslovens § 23 har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, eller et registreret ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen.

2) Et ejerskifte er aflyst eller udslettet som følge af, at ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået.

3) Et tinglyst eller registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.

4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant.”

Af forarbejderne til bestemmelserne (bemærkningerne til lovforslag nr. L208 af 25. marts 1999) fremgår til § 5:

”Inddrages der anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre, herunder rettigheder, under pantet, skal der svares afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1. Der skal således også svares fuld afgift, hvis pantet flyttes fra en fast ejendom til en anden eller fra en løsøregenstand til en anden.”

Af bemærkningerne til § 23 fremgår:

”Efter nr. 3 ydes der godtgørelse for afgift, når det dokumenters, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet. Adgangen til godtgørelse omfatter ikke tinglyste ejerpantebreve. Det er en betingelse, at pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Der kan f.eks. ikke ydes godtgørelse, hvis der allerede har fundet terminsbetalinger sted. For pantebreve, der er udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, [finans1] eller pengeinstitutter kan godtgørelse dog ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse, når blot lånet ikke er hjemtaget.

Endelig ydes der efter nr. 4 godtgørelse for afgift, når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Som eksempel på en sådan fejl kan nævnes forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant eller motorkøretøj m.v. med ejendomsforbehold.”

Af såvel ordlyden som forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens 23, stk. 1, nr. 4, fremgår således, at bestemmelsen omfatter den situation, hvor der sker aflysning eller udsletning af et pantebrev med åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte og tinglysning med betaling af ny afgift af et nyt eller ændret pantebrev med den korrekte identifikation af det pantsatte.

I nærværende tilfælde blev påtegningen tinglyst som en påtegning om udvidelse af pantet. Tinglysningen er dermed omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, jf. stk. 1.

SKAT har derfor med rette opgjort tinglysningsafgiften til 46.700 kr.

Der er ikke tale om, at det omhandlede pantebrev blev aflyst eller udslettet fra ejendomme, som pantebrevet på grund af en fejlagtig identifikation af det pantsatte var tinglyst på, og at der blev tinglyst et nyt eller ændret (evt. ved påtegning) pantebrev med angivelse af de ejendomme, som pantebrevet ifølge aftalen mellem panthaver og pantsætter korrekt skulle have pant i.

Nærværende tilfælde er derfor ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Da der ej heller er adgang til godtgørelse af tinglysningsafgift efter de øvrige bestemmelser i tinglysningsafgiftslovens § 23 eller i øvrigt på andet grundlag, har SKAT derfor med rette fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift.

For så vidt angår den nævnte afgørelse fra Landsskatteretten bemærkes, at der i dette tilfælde var tale om, at de pågældende pantebreve blev aflyst fra den ejendom, som pantebrevene fejlagtigt angav at det pantsatte bestod i, og at der blev tinglyst allonger til pantebrevene om, at angivelsen i pantebrevene af det pantsatte skulle være en anden ejendom.

Der forelå således ikke et tilfælde, der svarer til nærværende tilfælde.

Endvidere bemærkes, at der ikke kan støttes ret på det forhold, at SKAT i et tidligere tilfælde har ydet godtgørelse af tinglysningsafgift i et tilfælde, der tilsyneladende svarer til nærværende tilfælde. Dette følger af, at det dels ikke er godtgjort, at der har været tale om en generel praksis fra SKATs side, dels at en sådan praksis i givet fald ville være i klar modstrid med lovgivningen.

SKAT har derfor i nærværende tilfælde med rette opkrævet yderligere tinglysningsafgift med 45.300 kr., opgjort som 46.700 kr. minus 1.400 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.