Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Faktiske oplysninger

[person1] driver virksomheden [virksomhed1] - CVR-nr. [...1] - indenfor rengøringsbranchen. Firmaet er en delvis videreførelse af [virksomhed2] ApS, der er gået konkurs den 22. februar 2008. I dette selskab var [person1] direktør.

Landsskatteretten har tidligere i 4 kendelser af 17. august 2010 vedrørende perioden 1. oktober 2008 – 30. september 2009 stadfæstet SKATs forhøjelse af virksomhedens udgående afgift vedrørende momsen af forudbetalinger fra kunder. Retten har endvidere i kendelse af 21. september 2010 vedrørende perioden 1. oktober 2009 – 31. december 2009 stadfæstet SKATs forhøjelse af virksomhedens udgående afgift vedrørende momsen af forudbetalinger fra kunder. Landsskatteretten anså afgiftspligten for at være indtrådt allerede på betalingstidspunktet, jf. momslovens § 23. Landsskatteretten har i afgørelserne endvidere reduceret virksomhedens fradrag for indgående afgift for perioden vedrørende fratrukne udgifter, der enten ikke vedrørte perioden, eller hvor der ikke forelå fakturadokumentation for fradragene.

Retten i [by1] har i dom af 7. marts 2012 fastholdt afgiftsansættelserne for perioden 1. oktober 2008 – 30. september 2009. Østre Landsret har dom af 8. november 2013 stadfæstet dommen.

Landsskatteretten har endvidere i en kendelse af 22. august 2012 vedrørende perioden 1. januar 2009 – 30. september 2009 stadfæstet SKATs forhøjelse af virksomhedens udgående afgift på 160.385 kr. vedrørende momsen af forudbetalinger fra kunder, og nedsættelsen af virksomhedens indgående afgift på 248.068 kr. Retten i [by1] har i dom af 8. januar 2015, offentliggjort som SKM2015.246, hjemvist opgørelsen af virksomhedens indgående afgift til SKAT med følgende begrundelse:

”(...)

SKAT har endvidere nægtet fradrag for betalte fakturaer, købsmoms, og således påstået en forhøjelse på 226.443 kr., idet SKAT under sagens forberedelse har godkendt fradrag for 4 fakturaer, hvor momsen i alt udgjorde 21.625 kr.

[person1] har forklaret, at faktura af 3. februar 2009 fra advokatfirmaet [virksomhed3] vedrører en sag, som virksomheden førte mod en offentlig myndighed, og at der i forbindelse hermed med udbetalt omkostningsgodtgørelse, således at fakturaen vedrører restbeløbet af det krævede salær. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører "Deres skattesag", og omfatter sagens behandling for SKAT, Skatteankenævn og Landsskatteretten. Under hensyn hertil, samt at [person1] driver personlig virksomhed, anses det for sandsynliggjort, at der er fradrag for købsmomsen.

Det fremgår endvidere af faktura af 18. december 2008 fra advokatfirmaet [virksomhed3] det kravet vedrører "[virksomhed4]", og af faktura af 23. oktober 2010 ligedes fra advokatfirmaet [virksomhed3] at kravet vedrører "salg af virksomhed". Der er derfor en formodning for, at disse krav vedrører virksomheden.

[person1] har gjort gældende, at han først har foretaget fradrag for moms, når den pågældende fordring er blevet betalt. Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for betalingstidspunktet, hvorfor det ikke ville være muligt at konstateres, om fradraget kan ske i den omhandlede periode.

Efter en samlet konkret vurdering er det rettens opfattelse, at der godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af virksomhedens momstilsvar, at [person1]s subsidiære påstand tages til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

(...)”

Landsskatteretten har endelig i en kendelse af 20. september 2012 vedrørende perioden 1. januar 2010 – 30. september 2010 stadfæstet SKATs afgørelse af afkrævet yderligere A-skat på 640.024 kr. og yderligere AM-bidrag på 244.417 kr. Retten i [by1] har i dom af 8. januar 2015 nedsat forhøjelserne af virksomhedens A-skat og AM-bidrag fra i alt 884.441 kr. til 137.279 kr.

Virksomheden har på bogføringskonto 66100 (udgående afgift) modregnet momsen af de af virksomheden ydede kontantrabatter. Der er tale om en ydet kontantrabat på 2,5 % ved fakturabetaling indenfor 3 hverdage efter fakturaudstedelsen. Virksomheden har således reduceret den udgående afgift i 2010 og 2011 med henholdsvis 34.668 kr. og 25.058 kr.

Virksomheden har på bogføringskonto 66200 (indgående afgift) fratrukket betalinger til en række kreditorer vedrørende primært regninger fra advokater og revisorer. Virksomheden har således ikke bogført regningerne fra kreditorerne, når regningerne er modtaget.

SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2010 - 31. december 2011 Således:

SKAT har endvidere afkrævet virksomheden yderligere A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010, hvilket ligeledes er påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2010 - 31. december 2011 med i alt 605.169 kr., jf. momslovens § 27 stk. 3 og § 37 samt momsbekendtgørelsens § 56. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”SKAT har ved gennemgang af balance og årsregnskab for oktober kvartal 2010 og for 1. januar - 31. december 2011 konstateret følgende:

1. Virksomhedens indberettede udgående og indgående afgift ikke stemmer overens med de fremsendte regnskaber(kontospecifikationer og balance)- bilag 1.

SKAT har afstemt de indberettede tal med den indsendte balance. SKAT har konstateret følgende:

2010

2011

2. Virksomheden har fratrukket moms af udgifter, der ikke er dokumenteret ved faktura.

Følgende fakturaer er ikke dokumenteret - bilag 2:

2010

2011

3. Virksomheden har fratrukket moms af kontantrabat, da det er en betinget rabat, er der ikke

moms på denne i henhold til momslovens § 27 stk. 3

2010

ikke godkendt kontantrabat moms 34.668 kr.

2011

Ikke godkendt kontantrabat moms 25.058 kr.

4. I 2011 har virksomheden indsendt dokumentation for de følgende advokatudgifter. SKAT

har godkendt fradrag for følgende fakturaer bilag 3:

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2010 og 2001 på henholdsvis 158.245 kr. og 446.924 kr. nedsættes til henholdsvis 30.493 kr. og 0 kr. Til støtte herfor har indehaveren i klagen anført følgende:

”1).

Indgående og udgående afgift 2010.

Vi kan ikke acceptere afgørelse vedr. indgående afgift, da der har været tale om efterposteringer efter regnskabets afslutning. Vi acceptere forhøjelsen af den udgående afgift med kr. 30.493,-.

Indgående og udgående afgift 2011

Vi kan ikke acceptere afgørelsen for hverken udgående samt indgående afgift. Der har efter regnskabsåret afslutning været foretaget efterposterringer samt afskrivninger på tab af debitorer og hensættelse af yderligere kreditorer hvorfor vi mener at vores indberettede tal er de korrekte.

2).

Vi kan ikke acceptere afgørelsen vedr. nægtelse af fradrag for de fakturaer som virksomheden har betalt i løbet af året. Vi har først fratrukket moms for fakturaerne efterhånden som de har været betalt og har altså ikke fradraget for momsen af de oprindelige faktuaer. En del af de faktuaer der er betalt afdrag på i årene henviser til en stor advokat og revisorgæld der er blevet foretaget afdrag på i årene hvilket også underbygges af, at der er tale om især et stort kreditor ([virksomhed3]).

3).

Vi har udstedt faktuaer for vores arbejde til de forskellige kunder på det fulde beløb inkl. Moms. Kunderne har så haft den mulighed at betale faktuaen indenfor 3 dage hvor de så til gengæld må fratrække 2,5 % i rabat.

Der er altså tale om at kunderne har fået en slags kreditnota for deres tidligere betaling og da fakturabeløbet er inkl. Moms er kreditnotabeløbet naturligvis også inkl. Moms og er derfor fratrukket omsætningen.”

Indehaveren har under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler supplerende anført, at kontantrabatten svarer til den kontantrabat man kan opnå i andre virksomheder, når man aftaler et prisnedslag.

Indehaveren har fremhævet, at der vedrørende 2011 efterfølgende den 10. juni 2012 er efterangivet 250.016 kr. i udgående afgift og 56.750 kr. vedrørende indgående afgift. Det efterangivne beløb på i alt 306.766 kr. er betalt i 2 rater den 15. juni 2012 og 10. september 2012. En stor del udgifterne vedrører advokat og revisorgæld, der er blevet foretaget afdrag på i årene, jf. skylderklæringerne af 1. april 2014 og 9. juni 2015 vedrørende [virksomhed3].

Indehaveren har efter mødet med Skatteankestyrelsen fremsendt følgende 5 fakturaer fra [virksomhed3]:

Landsskatterettens afgørelse

Udgående afgift

SKAT har ved afgørelsen lagt til grund, at virksomhedens angivne udgående afgift for perioden 1. oktober – 31. december 2010 differerer med 30.493 kr. i forhold til bogføringen af den udgående afgift. Virksomheden har accepteret ændringen.

SKAT har endvidere lagt til grund, at virksomhedens angivne udgående afgift for perioden 1. januar – 31. december 2011 differerer med 253.089 kr. i forhold til bogføringen af den udgående afgift. SKAT har fremhævet, at virksomhedens bogføring udviser en udgående afgift på 1.151.108 kr., men at virksomheden kun har angivet en udgående afgift på 898.019 kr.

Virksomheden har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at differencen medlem den angivne udgående afgift for perioden 1. januar – 31. december 2011 og afgiften ifølge bogføringen skyldes efterposteringer efter regnskabsåret udløb. På den baggrund stadfæstes den påklagede forhøjelse for 2011 på dette punkt.

Momslovens § 27, stk. 1 og 3 har følgende ordlyd:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

...

Stk. 3. I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.

2) Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted.

3) Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

4) Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, på betingelse af, at det af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

Virksomheden har på bogføringskonto 66100 (udgående afgift) modregnet momsen af de af virksomheden ydede kontantrabatter. Der er tale om en ydet kontantrabat på 2,5 % ved fakturabetaling indenfor 3 hverdage efter fakturaudstedelsen. Da der tale om en betinget rabat, er rabatten ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 27, stk. 3. SKAT har derfor været berettiget til forhøje virksomhedens udgående afgift for 2010 og 2011 med henholdsvis 34.668 kr. og 25.058 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.

Indgående afgift

Momsbekendtgørelsens § 58 har følgende ordlyd:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Virksomheden har på bogføringskonto 66200 (indgående afgift) fratrukket betalinger til en række kreditorer vedrørende primært regninger fra advokater og revisorer. Virksomheden har således ikke bogført regningerne fra kreditorerne, når regningerne er modtaget.

SKAT har reduceret virksomhedens fradrag for indgående afgift for perioden 1. oktober 2010 - 31. december 2011 vedrørende udgifter, hvor virksomheden ikke har fremlagt egentlig fakturadokumentation for fradragene i den omhandlede periode. Der er derfor nægtet fradrag for indgående afgift på 15.193 kr. for 2010 og 153.021 kr. for 2011.

Virksomheden skal kunne fremlægge fakturadokumentation for udgifterne, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Fremlæggelse af skylderklæringer vedrørende [virksomhed3] kan ikke erstatte den nødvendige fakturadokumentation, idet SKAT skal kunne vurderer om de enkelte udgifter har en direkte tilknytning til virksomhedens drift.

Virksomheden har overfor Landsskatteretten fremlagt 5 fakturaer fra [virksomhed3], hvoraf nota 33364 og nota 38024 allerede indgik i SKATs sagsmateriale. De 3 øvrige notaer vurderes konkret at kunne medtages ved opgørelsen af virksomhedens indgående afgift for 2010 og 2011 med henholdsvis 11.250 kr. og 5.000 kr., jf. i øvrigt Retten i [by1]s dom af 8. januar 2015.

SKAT har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at virksomhedens angivne indgående afgift for perioden 1. oktober 2010 - 31. december 2011 differerer med 77.891 kr. i 2010 og 57.256 kr. i 2011 i forhold til bogføringen af den indgående afgift. SKAT har fremhævet, at virksomhedens bogføring for 4. kvartal 2010 udviser en indgående afgift på 175.022 kr., men at virksomheden har angivet en indgående afgift på 252.913 kr. Virksomhedens bogføring for 2011 udviser en indgående afgift på 195.657 kr., men at virksomheden har angivet en indgående afgift på 252.913 kr.

Virksomheden har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at differencen medlem den angivne indgående afgift for perioden 1. oktober 2010 - 31. december 2011 og afgiften ifølge bogføringen skyldes efterposteringer efter regnskabsåret udløb. Virksomheden har endvidere ikke fremlagt nogen efterangivelse af moms. På den baggrund stadfæstes de påklagede forhøjelser for 2010 og 2011 på dette punkt.

Den påklagede forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2010 og 2011 på 158.245 kr. og 446.924 kr. nedsættes således kun med henholdsvis 11.250 kr. og 5.000 kr. til 146.995 kr. og 441.924 kr.