Kendelse af 22-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 1991 alene angivet momstilsvaret for de tre første kvartaler, men har ikke indberettet momstilsvar for 4. kvartal. SKAT fremsendte derfor forslag til skønsmæssig afgiftsansættelse, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte momstilsvaret i 4. kvartal til 25.000 kr. Herefter ville det årlige momstilsvar udgøre 50.535 kr.

SKATs efterangivelse af momstilsvaret for 4. kvartal blev registreret i systemet den 5. marts 1992.

Den 1. maj 2013 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af ansættelse af momstilsvaret for afgiftsåret 1991, da klageren ikke mente, at det angivne momstilsvar var korrekt. Klageren oplyste over for SKAT, at virksomhedens momstilsvar i 1991 alene udgjorde 9.200 kr.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har klageren blandt andet gjort gældende, at hun flere gange har haft kontakt til SKAT for at gøre opmærksom på, at momsansættelsen var forkert.

Den 18. juni 2013 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 1991 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 9. juli 2013.

Den 9. juli 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 18. juni 2013.

Klageren har herefter påklaget SKATs afgørelse af 9. juli 2013 til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar for 1991, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 ikke er opfyldt.

SKAT har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. februar 1992, og da vi først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

Vi kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af os senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden/dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det forhold, at virksomheden har kontaktet Skattemyndigheden gentagne gange udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb, da virksomheden ikke har fremkommet med dokumentation på dette. Skilsmissen fra ægtefællen samt plejeforløbet i forbindelse med eksmandens kræftforløb udgør efter SKATs opfattelse ligeledes ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb. Ved vurderingen er lagt vægt på, at der ikke er sammenfald mellem perioden, hvor der er drevet virksomhed, og perioden med eksmandens kræftforløb.

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen, ligesom den ikke har oplyst, hvorfor anmodningen ikke er fremsendt før nu. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Råd vedr. mulig revisor

Revisor fremfører, at [person1] ifm. oprettelsen af virksomheden spurgte Skattemyndigheden til råds vedr. assistance fra en revisor. Uanset hvad Skattemyndigheden har udtalt, så er Skattemyndigheden ikke i en position, hvor der rådgives skatteydere, og Skattemyndigheden kan derfor ikke stå til ansvar for, hvad [person1] har valgt at gøre ifm. mulig assistance fra en revisor.

Separation

Det fremføres i den indsendte klage, at [person1] blev separeret fra sin mand i august 1993. Idet klagen vedrører 1991 ses dette ikke at kunne være en særlig omstændighed, da der således er over et år mellem angivelsesfristen på den seneste momsperiode i 1991 og separationstidspunktet.

Kræft

I den oprindeligt indsendte anmodning om ekstraordinær genoptagelse anføres det, at [person1]s eksmand fik konstateret kræft i 1992. I den indsendte klage står det anført, at kræften blev konstateret kort tid efter separationen, som er anført til at være i august 1993. [person1] har brugt meget tid og energi på at pleje sin eksmand indtil hans død i 1995. Som ovenfor anført under punktet separation, bliver kræften først konstateret over et år efter angivelsesfristen på den seneste momsperiode i 1991.

Åbenbar urimelig

Revisor anfører, at Skattemyndigheden har skønsmæssigt ansat moms til 50.535,62 kr. i 1991, på trods af at den korrekte angivelse kun skulle være på 9.200 kr. Som det ses af den medsendte udskrift af angivelsesoplysningerne er dette ikke korrekt. Det er udelukkende sidste kvartal af 1991, der er blevet foreløbigt fastsat med 25.000 kr. De øvrige tre kvartaler er angivet af [person1] i 1991.

Udover 3-årsfristen, der løber fra sidste periodes angivelsestidspunkt, så skal anmodning om ekstraordinær genoptagelse være fremsendt til SKAT senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, der taler for en genoptagelse. Idet det er 1991 [person1] ønsker at få genoptaget, og de fremførte omstændigheder omkring separation og kræft ligger i årene 1993-1995, så er det mere end 6 måneder siden, at [person1] blev bekendt med de særlige omstændigheder, der kunne tale for en genoptagelse.

Kontakt til Skattemyndigheden

[person1] har flere gange haft kontakt til Skattemyndigheden både telefonisk og ved møder. Der er ikke i det indsendte noteret hvornår disse samtaler har fundet sted. I SKATs systemer er der ikke optegnelser over disse samtaler. Dette kan skyldes, at de ligger så langt tilbage, at der ikke er noteret noget elektronisk, og at eventuelle notater på fysiske sagsdokumenter er blevet destrueret pga. alder.

Konklusion

SKAT har ikke yderligere kommentarer til den indsendte klage.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar i indkomståret 1991 under henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk., 1, nr. 4.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag behandler spørgsmålet om, hvorvidt [person1] kan få genoptaget indkomståret 1991 således, at hendes momsansættelse for indkomståret 1991 kan blive korrekt.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person1] skal have genoptaget indkomståret 1991 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, idet der foreligger særlige omstændigheder.

SAGSFREMSTILLING:

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til skattemyndighedens afgørelse af 9. juli 2013 "Afslag på ændring af moms", hvor sagen bliver præsenteret, jf. bilag 1.

Skattemyndigheden anfører, at momsen som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle have været angivet. Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. februar 1992, og da skattemyndigheden først har modtaget efterangivelser senere end 3 år efter denne dato, mener SKAT, at fristen for at ændre ansættelsen for perioden er overskredet.

Skattemyndigheden anfører dog, at de efter en konkret vurdering kan tillade en ændring, på trods af fristoverskrideisen, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden. Det er ligeledes virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse udefrakommende begivenheder/forhold.

Skattemyndigheden mener ikke, at virksomhedens gentagne henvendelser til skattemyndigheden udgør en særlig omstændighed, idet der ikke foreligger dokumentation herpå. Endvidere mener SKAT ikke, at [person1]s separation samt eksmandens sygdomsforløb og efterfølgende død udgør en særlig omstændighed.

På baggrund af ovenstående meddelte skattemyndigheden ved afgørelse af 9. juli 2013 afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 1991.

Vi er ikke enige med skattemyndigheden, hvorfor sagen påklages til Landsskatteretten.

Vi vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse for, hvorfor indkomståret 1991 skal genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af skattemyndigheden i [by1] foretagne forhøjelse af momsgrundlaget for indkomståret 1991 ikke er korrekt. Det gøres endvidere gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, og at den skønsmæssige forhøjelse af momsgrundlaget må anses for åbenbar urimelig. På denne baggrund påklages afgørelsen af 9. juli 2013 "Afslag på ændring af moms".

[virksomhed1] v/[person1]

[person1] havde i 1991 enkeltmandsvirksomheden "[virksomhed1] v/[person1]"

med CVR. nr. [...1]. I forbindelse med oprettelse af virksomheden, spurgte [...] Skattemyndigheden til råds vedrørende assistance fra en revisor. Idet virksomheden var så lille og kun havde en kunde, mente skattemyndigheden ikke, det var nødvendigt med en revisor. Men efter et halvt år blev det for meget for [person1], og hun besluttede at opgive virksomheden. Virksomheden har derfor kun haft drift i omkring et halvt år.

(...)

Særlige omstændigheder

Separation

[person1] og hendes mand, [person2], flyttede fra hinanden den 15. marts 1993 og blev separeret i august 1993. [person1] og [person2] nåede at være sammenlevende i 13 år og gift i 2 år, inden de gik fra hinanden. Separationen tog meget hårdt på [...].

Kræft

Kort tid efter [person1] og [person2]s separation, fik [person2] konstateret kræft. Kræften var meget aggressiv, og det blev hurtigt klart, at [person2] var terminal patient. På trods af at [person1] og [person2] var separerede, fik [person1] en plejetilladelse og flyttede ind hos [person2]. [person1] tog sig af [person2] indtil han døde i 1995.

Årene efter 1991 var utrolig hårde for [person1], og hun havde utrolig svært ved at håndtere separationen samt [person2]s sygdom og efterfølgende død. Årene var præget af fortvivlelse, og stor sorg, ligesom [person1] havde svært ved at overskue situationen. Som følge heraf blev [person1]s skatte- og momsmæssige forpligtigelser nedprioriteret.

Vi mener på baggrund heraf, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Åbenbar urimelig

Skattemyndigheden har skønsmæssigt ansat moms til kr. 50.535,62 i indkomståret 1991 på trods af, at [person1] flere gange har gjort opmærksom på, at momsen alene udgjorde kr. 9.200. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at [person1] alene havde en kunde, børnehaveinstitutionen [x1], som hun lavede mad til, og at virksomheden kun havde drift et halvt år. En momsansættelse på kr. 50.535,62 er derfor helt urimelig og ikke realistisk. [person1] handlede ind i det lokale supermarked og gemte alle kvitteringer. Kvitteringerne er indsendt til skattemyndigheden, og [person1] er derfor uforstående overfor denne fejlagtige momsansættelse.

Skattemyndigheden har således forhøjet [person1]s momsansættelse med kr. 41.335,62 for

indkomståret 1991, hvilket ikke er korrekt. Den fejlagtige momsansættelse har medført, at der er påløbet renter, som [person1] den dag i dag har svært ved at betale på grund af beløbets størrelse.

Opgørelse pr. 07.12.2005 er vedlagt som bilag 2.

På baggrund af ovenstående opgørelse ses det, at [person1] i indkomståret 2004 skylder kr.

189.704,62 på grund af en fejlagtig momsansættelse.

Forhøjelsen og de efterfølgende renter har haft væsentlig betydning for [person1] og hendes økonomi i øvrigt, og det er derfor ikke rimeligt at fastholde den fejlagtige skønsmæssige momsansættelse. Endvidere skal [person1] ikke betale renter og gebyrer af et beløb, hun ikke skylder.

Hertil skal der gøres opmærksom på, at [person1] pr. 08.10.2013 stadigvæk står til at skylde kr. 39.037,14, se hertil bilag 3. Dette på trods af, at skattemyndigheden har trukket kr. 3.400 pr. måned i flere år.

På baggrund af ovenstående bør SKAT imødekomme vor anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 1991 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, idet der er tale om en åbenbar urimelig momsansættelse.

Særligt vedr. medarbejdere

[person1] har flere gange været i kontakt med medarbejdere fra skattemyndigheden, hvortil hun har gjort opmærksom på, at momsen ikke var opgjort korrekt.

[person1] har blandt andet snakket med medarbejder (...) og forklaret hende, at momsen ikke var korrekt. Herudover bad [person1] (medarbejderen)om at undersøge, hvordan SKAT var kommet frem til dette beløb. Dette blev dog aldrig gjort. Da [person1] igen henvendte sig til (medarbejderen) lød beskeden blot, at [person1] kun kunne få oplyst, hvor meget hun skulle betale. [person1] har efterfølgende talt med (...), (...), (...) og mange flere, som hun desværre ikke kan huske navnene på.

På baggrund af ovenstående kan det derfor konkluderes, at [person1] gentagne gange har været i telefonisk korrespondance med skattemyndigheden og har gjort opmærksom på, at momsen ikke var korrekt.

Særligt vedr. møder

Udover telefonisk korrespondance med skattemyndigheden har [person1] været til flere møder med skattemyndigheden.

[person1] har blandt andet været til møder i skattecentret [by2], hvor hun protesterede over momsens størrelse og bad skattemyndigheden om at se på historien i [virksomhed1]. Hertil modtog hun besked om, at skattemyndigheden ikke ønskede at bruge tid på dette.

Præcise datoer for mødeafholdelse samt telefonisk korrespondance bør være tilgængelige for SKAT i form af interne dokumenter, idet vi forudsætter, at skattemyndigheden efter enhver henvendelse eller mødeafholdelse med en borger udarbejder et notat eller mødereferat.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Råd vedr. mulig revisor

SKAT Kundeservice Erhverv udtaler, at skattemyndigheden ikke er i en position, hvor de kan rådgive skatteydere, og at skattemyndigheden derfor ikke kan stå til ansvar. Vi er af den overbevisning, at såfremt en borger ikke kan støtte ret på skattemyndighedens rådgivning, skal den pågældende skattemedarbejder oplyse og tydeliggøre dette overfor den pågældende borger. Dette har ikke været tilfældet.

Separation og kræft

SKAT Kundeservice Erhverv udtaler, at [person1] og [person2]s separationen ikke udgør en særlig omstændighed, idet der er over et år mellem angivelsesfristen på den seneste momsperiode i 1991 og separationstidspunktet. Vi er ikke enige heri.

(...)

På baggrund af ovenstående mener vi fortsat, at [person1] og [person2]s separationen samt [person2]s kræftsygdom og efterfølgende plejeforløb udgør særlige omstændigheder der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, stk. 4.

Åbenbart urimeligt

SKAT Kundeservice Erhverv henviser i deres udtagelse til et medsendt udskrift af angivelsesoplysningerne. Udskriftet er ikke vedlagt Landsskatterettens skrivelse, hvorfor vi ikke har bemærkninger hertil.

Kontakt til Skattemyndigheden

SKAT Kundeservice Erhverv udtaler, at der ikke findes optegnelser over samtaler eller mødeafholdelse i SKATs systemer, og at dette kan skyldes, at de ligger så langt tilbage, at der ikke er noteret noget elektronisk, og at eventuelle notater på fysiske sagsdokumenter er blevet destrueret pga. alder. På baggrund af ovenstående kan skattemyndigheden således ikke dokumentere, at [person1] ikke har rettet henvendelse indenfor 6 måneders fristen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af tilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen indebærer, at ændringer afgiftstilsvaret eller godtgørelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. § 32, stk. 1, nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen. Det er den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

En ansættelse kan kun foretages efter de i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Sagen vedrører afgiftstilsvaret for indkomståret 1991. I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse efter denne bestemmelse være indgivet senest den 10. februar 1995.

Klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret blev modtaget den 1. maj 2013 og ligger således uden for den ordinære ændringsfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Herefter vil der alene kunne foretages ændringer af afgiftstilsvaret, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 1991 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret sin påstand om, at klageren på grund af sin skilsmisse i 1993 og klagerens eksmands sygdomsforløb i perioden 1993-1995, har været ude af stand til at reagere rettidigt overfor SKATs momsangivelse i 1991, herunder anmode om genoptagelse inden for den ordinære frist. Endvidere har klageren ikke dokumenteret, at klageren har haft kontakt til SKAT tidligere med henblik på at indgive en anmodning om genoptagelse før den 1. maj 2013.

Det fremgår af sagen, at klageren har været bevidst om afgiftstilsvaret siden 5. marts 1992, hvorfor reaktionsfristen på 6 måneder jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke anses for at være overholdt. Det bemærkes i den forbindelse, at der er forløbet mere end 20 år fra afgørelsen vedrørende fastsættelse af momstilsvaret til anmodningen om genoptagelse er indgivet.

Det er afslutningsvist Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, at forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar, jf. § 32, stk. 1. Det indebærer, at et afledt krav for perioden 1991 ville være forældet på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om genoptagelse i maj 2013.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse i sin helhed.