Kendelse af 30-08-2017 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2017

Klagen skyldes, at SKAT alene har udbetalt 71.721 kr. ifølge negativ efterangivelse af 13. december 2011 på i alt 864.538 kr. Efterangivelsen vedrører fradrag for tab på debitorer, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S under konkurs (herefter benævnt selskabet) udførte konsulentopgaver vedrørende facility management inden for IT-rådgivning samt servicevirksomhed inden for hardwareservice på computere og printere.

Selskabet var i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret med startdato den 8. februar 2005. Selskabet trådte i likvidation den 2. januar 2009 og konkursdekret blev afsagt den 21. august 2009.

Selskabet havde et søsterselskab, [virksomhed2] A/S under konkurs (herefter benævnt søsterselskabet), som trådte i likvidation den 3. januar 2009 og blev taget under konkursbehandling den 6. april 2009. Boet blev afsluttet den 1. februar 2011. Begge selskaber var ejet af [virksomhed3] A/S under konkurs, som var ejet af [virksomhed4] A/S. Alle 3 selskaber har haft den samme bestyrelse. Søsterselskabets aktivitet var den samme som selskabets.

Selskabet havde ved konkursdekretets afsigelse den 21. august 2009 en række udeståender herunder flere fordringer mod søsterselskabet.

Der foreligger ikke oplysninger om selskabets rykkerprocedure før konkursen.

Under konkursbehandlingen har selskabets kurator ifølge det oplyste sendt en betalingspåmindelse til samtlige af selskabets registrerede debitorer.

Selskabets repræsentant har fremlagt et eksempel på en af betalingspåmindelserne. Betalingspåmindelsen er dateret 21. december 2009. Følgende fremgår blandt andet heraf:

”Ifølge de foreliggende oplysninger skulle selskabet have et tilgodehavende hos Dem på kr. 62.218,88, jf. vedlagte kontoudskrift/rykkermeddelelse af 4. februar 2004. ... Det skyldige beløb på 62.218,88 bedes indbetalt inden 14 dage...”

Selskabets repræsentant har ikke fremlagt den kontoudskrift/rykkermeddelelse, som er omtalt i betalingspåmindelsen.

Selskabets kurator har til SKAT oplyst, at nogle af selskabets debitorer kom med indsigelser efter udsendelsen af betalingspåmindelserne. Nogle debitorer reagerede ikke på betalingspåmindelserne. På baggrund af dette udstedte kurator den 30. september 2011 305 kreditnotaer for perioden 2006-2008. Kurator inddelte årsagerne til udstedelsen af kreditnotaerne i 7 forskellige forhold:

1. indsigelse fra debitor, om at ydelsen ikke var leveret

2. indsigelse fra debitor, om at leverancen var mangelfuld

3. indsigelse fra debitor, om at leverancen var omfattet af anden leveringsaftale

4. indsigelse fra debitor, om at leverancen var omfattet af garanti eller lignende

5. debitor ikke reagerede

6. debitor var insolvent

7. fordringer under 3.000 kr. blev afskrevet uden nærmere prøvning.

Der er løbende under sagens behandling både hos SKAT og i Landsskatteretten blevet refereret til de 7 forhold. Dette er hovedsageligt sket ved henvisning til ’forhold 1-4’ og ’forhold 5-7’.

Selskabets kurator har i brev til SKAT af 3. januar 2013 uddybet følgende (uddrag):

”1.5 Forhold 5. omhandler debitorer, der ikke har reageret på gentagne henvendelser. Det er med baggrund i kravets forholdsvis beskedne størrelse fundet for omkostningsfuldt for boet at forfølge kravet ved retslige instanser.

1.6 Forhold 6. omhandler debitorer, der er konstateret insolvente, og derfor ikke har mulighed for at betale. Kravet er afskrevet ud fra kurators oplysninger om, at der ikke ville fremkomme dividende.

1.7 Forhold 7. vedrører debitorer som kurator har tilsendt mindst to rykkerskrivelser om betaling. Debitorerne har ikke reageret, og da det ikke har kunnet konstateres at debitorerne var gået konkurs eller lignende er det skønnet, at yderligere restforfølgning ville være formålsløst, da omkostningerne herved ville overstige kravet.

...

3. Ad kreditnotaer

3.1 Kurator har i det omfang der er modtaget indsigelser mod den foretagne fakturering, vurderet indsigelsen og i de tilfælde, hvor indsigelsen har kunnet anerkendes, foranlediget kreditnota udskrevet. Denne vurdering er oftest sket i samråd med den tidligere regnskabschef.

3.2 Kurator har i de tilfælde, hvor en debitor er gået konkurs eller lignende anmeldt kravet overfor kurator eller tilsyn. Jf. ovenfor, er der løbende sket afskrivninger i det omfang kurator har modtaget oplysninger om dividende.

3.3 I de tilfælde, hvor kurator i øvrigt har foretaget afskrivninger af tilgodehavender som følge af debitors ”forhold”, er der alene af rent interne regnskabsmæssige årsager udskrevet kreditnotaer med henblik på aflæggelse af retvisende årsrapporter for de resterende selskaber i [virksomhed4]-koncernen.

Disse kreditnotaer er ikke udsendt til debitorerne og er således ikke et udtryk for, at kravet er frafaldet.”

Repræsentanten har oplyst, at selskabet ikke har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabene. Repræsentanten har videre oplyst, at fordringerne mod søsterselskabet, blev anmeldt til konkursboet.

Kurator anmodede den 11. december 2011 SKAT om momsrefusion for 864.583 kr. Anmodningen var vedlagt fakturaer, kreditnotaer samt en efterangivelse dateret den 13. december 2011. Det var ikke specificeret i anmodningen, hvilke fordringer, kurator mente, vedrørte forhold 1-4 og hvilke vedrørte forhold 5-7. Repræsentanten har med klagen til Landsskatteretten fremlagt en liste over debitorer og krediterede beløb, dateret 28. februar 2009. Til hver af debitorerne er knyttet en kommentar. Alene én debitor på listen er angivet som gået konkurs. De resterede debitorer er enten tilknyttet en kommentar om, at ’kravet er bestridt af kunden og er efterfølgende frafaldet’ eller ’saldo er under bagatelgrænse og forfølges ikke’.

Landsskatteretten har under sagens behandling efterspurgt yderligere specifikation af beløb, fakturaer, aftaler, dokumentation for, at kravene er forsøgt inddrevet, samt at krav mod [virksomhed2] A/S under konkurs blev anmeldt til konkursboet. Selskabets repræsentant har i den forbindelse oplyst følgende (uddrag):

”Skatteankestyrelsen har herudover efterspurgt dokumentation for anmeldelse af fakturakravene, herunder bekræftelse fra konkursboet efter [virksomhed2] A/S om, at fakturakravene er anmeldt. Endvidere er aftaler om viderefaktureringer til [virksomhed2] A/S blevet efterspurgt samt dokumentation for, at kravene er forsøgt inddrevet.

[virksomhed1] A/S er ikke i stand til at levere yderligere af den efterspurgte dokumentation. Skatteankestyrelsen efterspørger dokumentation fra 2008 og 2009, dvs. dokumentation, der er 7-8 år gammel. [virksomhed1] A/S trådte i likvidation den 2. januar 2009, og blev taget under konkursbehandling den 21. august 2009. Væsentlige dele af selskabets virksomhed blev i efteråret 2008 overdraget, og i forbindelse med selskabets likvidation, blev den tilbageværende virksomhed overdraget til [virksomhed5] A/S. I den forbindelse overtog [virksomhed5] A/S de data, som hørte til den virksomhed, som [virksomhed1] A/S havde drevet. [virksomhed1] A/S har derfor ikke længere adgang til korrespondance m.v., som ligger forud for overdragelsen d. 26. februar 2009, og [virksomhed5] A/S er heller ikke længere i besiddelse af korrespondance m.v. fra 2008-2009.

Vedr. momskravet på 214.163 kr. for tab på uerholdelige fordringer som følge af forældelse, har Skatteankestyrelsen efterspurgt specifikation af beløb, herunder fakturaer, aftaler m.v., samt dokumentation for, at beløbene er forsøgt inddrevet.

Af samme årsager som de ovenfor beskrevne, kan selskabet ikke fremskaffe den efterspurgte dokumentation.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse den 12. juni 2013, hvorefter selskabets anmodning om momsrefusion med i alt 864.538 kr. ifølge efterangivelse af 13. december 2011 alene er godkendt udbetalt med 71.721 kr.

SKATs afgørelse er vedlagt en liste over fakturaer og debitorer.

SKATs afgørelse er begrundet således:

”SKATs begrundelse

...

3. Genoptagelse for perioden før 1. november 2008

SKAT afviser at tilbagebetale 228.765 kr. for perioden 1. maj 2008 – 31. december 2009, da genoptagelse jf. SFL § 31, stk. 2 ikke er muligt.

Det er SKAT opfattelse, at forhold 1-4 er omfattet af momslovens regler i § 27, stk. 4 om prisafslag, samt § 52, stk. 5. Videre er det SKATs opfattelse, at forhold 5-7 er omfattet af reglerne om tab på debitorer, jf. § 27, stk. 6.

Det er SKATs opfattelse, at reglerne i Skatteforvaltningslovens § 31 finder anvendelse mht. forhold 1-4, hvilket vil sige, at det alene er muligt at genoptage momstilsvaret 3 år tilbage fra det tidspunkt hvor kravet blev fremsat om genoptagelse. Dette er efter SKAT opfattelse sket den 19. december 2011 ved indsendelse af efterangivelsen. Efter SKATs opfattelse betyder det, at momsen på de fakturaer, der er dateret før 1. november 2008 ikke kan reguleres ved de udstedte kreditnotaer i relation til forhold 1-4. Se bilag 1.

...

For tab på debitorer kan man først regulere salgsmomsen når det er konstateret efter prøvning af fordringen, hvilket ikke er tilfældes her. Se under de faktiske forhold.

4. Saldoafskrivning eller forlig– nægter tilbagebetaling

SKAT nægter at tilbagebetale moms med i 578.654 kr. for perioden 1. maj 2006 – 21. august 2009, da betingelserne i momslovens § 27, stk. 4-6 ikke er opfyldt. Efter SKATs opfattelse er der indgået aftale med de pågældende debitorer om deres tilgodehavende gæld med selskabet, jf. teksten på kreditnotaerne, hvorved der er tale om saldoafskrivninger eller forlig. Efter SKATs opfattelse er betingelserne for frivilligt forlig, jf. § 27 ikke er opfyldt. Der er heller ikke tale om betingede rabatter, returnering af varer eller konstaterede tab, jf. § 27, stk. 4-6.

Ifølge § 27, stk. 6 og Den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.6.4.4 om Frivillig akkord fremgår det, at et tab er konstateret, når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav.

Et tab anses for konstateret, når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer, hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende. Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, om:

• akkordforslaget er fremsat af en advokat eller en brancheforening

• det regnskabsmateriale, der er fremlagt til brug ved akkorden, er udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor

• mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer, beregnet efter beløbsstørrelser, har tiltrådt ak-korden

• akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved gennemførelse af konkurs

• akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler

• kreditor ikke er skyldnerens nærtstående, jf. konkurslovens § 2.

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og for akkorddividendens størrelse, f.eks. i form af en særlig erklæring fra en advokat eller brancheforening.

Det er en forudsætning for at foretage momsfradrag i momsgrundlaget, at det af det foreliggende regnskabsmateriale m.v. fremgår, hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en måde, så det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.

Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er opfyldt, skal der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.

Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold, f.eks. om akkordforslaget er fremsat af en advokat eller brancheforening. Der stilles dog ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne omstændigheder, at den på alle punkter er i nøje overensstemmelse med de beskrevne omstændigheder.

Ifølge AFG1977, 505DEP er saldokvittering ikke tilstrækkelig.

Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der altså kun ske regulering for momsen af tabet, hvis de betingelser, der er fastsat for frivillige akkorder, er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er dette ikke tilfældet her. Efter SKATs opfattelse er

SKAT nægter derfor at tilbagebetale moms med i 578.654 kr. for perioden 1. maj 2006 – 21. august 2009, da betingelserne i momslovens § 27, stk. 4-6 ikke er opfyldt, da der er tale om saldoafskrivninger eller forlig, jf. teksten på kreditnotaerne.

...

SKATs bemærkninger og endelig afgørelse

...

3. Genoptagelse for perioden før 1. november 2008

SKAT fastholder at nægte at tilbagebetale moms med i alt 214.163 kr. for perioden 1. maj 2006 – 31. oktober 2008, da genoptagelse af momstilsvaret ikke er muligt, jf. Skatteforvaltningslovens (SFL) § 31, stk. 2.

SKAT modtog først den 11. december 2011 anmodning om ændring af momstilsvaret. SKAT har ikke tidligere modtaget oplysninger af faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde genoptagelse.

SKAT fastholder at kreditnotaer omfattet af punkt 1-4 er omfattet af de almindelige periodiseringsregler, jf. § 23 og dermed genoptagelsesreglerne i SFL § 31

SKAT fastholder at momslovens almindelige regler omkring bl.a. opgørelse af den momspligtige omsætning, herunder periodisering skal overholdes ved et selskabs konkurs. Indtræden af sælgers konkurs, herunder reglerne om modregningsret i konkurs, medfører som hovedregel ikke nogen ændring i anvendelsen af momslovens periodeafgrænsning. Se UfR1986, 718ØLD.

Momslovens periodiseringsregler findes i ML § 23 om leveringstidspunktet og faktureringstidspunktet, ML § 27, stk. 4 om betingede rabatter, ML § 27, stk. 5 om returvarer og ML § 27, stk. 6 om konstaterede tab

Ved leverancer betyder det at momspligten indtræder på leveringstidspunktet, medmindre der er et eventuelt tidligere fakturerings- eller betalingstidspunkt, jf. ML § 23.

For prisafslag kan disse først fradrages i momsgrundlaget, når rabatten bliver effektiv, jf. ML § 27, stk. 4, 1. pkt. Tilsvarende gælder for andre prisafslag, jf. ML § 27, stk. 4, 3. pkt.

Det præciseres ved indsættelse af ML § 27, stk. 4, 3. pkt., ved lov nr. 1361 af 8. december 2010, at adgangen til at nedbringe momsgrundlaget ved betingede rabatter, også gælder andre former for prisafslag, herunder eksempelvis bod og nedsættelser i den aftalte pris, som sælger må tåle, fordi det leverede ikke har været i bestillingssvarende stand. Samtidig anføres, at den generelle adgang til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede rabatter, har fremgået af fast administrativ praksis, samt forudsætningsvis af ML § 52, stk. 5, om pligt til at udstede kreditnota ved prisafslag.

For tab på debitorer kan disse først fradrages i momsgrundlaget på det tidspunkt hvor tabet er konstateret.

SKAT fastholder også at når konkursbo yder prisafslag for fejl og mangler ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet for den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at grundlaget for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet, dvs. før konkursen. Se AFG1988, 1050DEP og TfS1994, 398VLD.

SKAT er ikke enig i at ”forældelsesfristen” (SFL § 31) først løber fra boets afslutning. Fradragsretten og momspligten for et bo knytter sig dog op på den (tidligere) igangværende virksomhed.

”Oprydning” ved lukning – i ophørsfasen – af en virksomhed uanset om det sker som solvens likvidering, konkurs eller lignende behandles alle ens og efter momslovens regler.. Se f.eks. EU-domstolens afgørelse i sag C-32/03 I/S Fini H.

Dermed knytter de afsluttende handlinger (salg af aktiver, afsluttende revision, betaling af kreditorer m.v.) sig op på perioden før konkursen og har intet med bobehandlingesperioden at gøre. Arbejdet i denne periode er i princippet almindelig oprydningsarbejde, når en virksomhed lukker

SKAT er naturligvis enig i, at der kan fratrækkes et tab når det er konstateret jf. § 27, stk. 6, men at det er en betingelse, at tabet efter momslovens bestemmelser er konstateret. Tabet er netop ikke konstateret, når konkursboet ikke har taget indenretslige skrift, jf. brev fra 18. juni 2013, s. 4 afsnit 3, 2. punktum.

For fordringer under 3.000 kr. er SKAT enig med konkursboet. Vi har derfor godkendt yderligere 14.602 kr. til udbetaling.

For øvrige del af det afviste krav fastholder SKAT at konkursboet ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation for at tabet er konstateret. Efter SKATs opfattelse er det boet der skal dokumenterer at betingelserne for at et tab kan reguleres i tilsvaret er opfyldt. Boet har således ikke i tilstrækkelig grad indsendt dokumentation for eller redegjort hvor hvilke af de omhandlende konkrete reguleringer/kreditnotaer, hvor debitor konkret er gået konkurs.

...

4. Saldoafskrivning eller forlig – nægter tilbagebetaling

SKAT nægter at tilbagebetale moms med i 578.654 kr. for perioden 1. maj 2006 – 21. august 2009, da betingelserne i momslovens § 27, stk. 4-6 ikke er opfyldt. Der er tale om saldoafskrivninger eller forlig, jf. teksten på kreditnotaerne, hvor ved betingelserne for frivilligt forlig, jf. § 27 ikke er opfyldt. Der er heller ikke tale om betingede rabatter, returnering af varer eller konstaterede tab, jf. § 27, stk. 4-6.

...”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT ved brev af 23. oktober 2013 udtalt følgende (uddrag):

”...

Det er SKATs opfattelse, at selskabet påklager SKATs afslag på tilbagebetaling vedr. 214.163 kr., jf. SKATs afgørelse punkt 3.

Videre er det SKATs opfattelse, at der alene er påklaget SKATs afslag på tilbagebetaling med 270.299 kr. vedr. kreditnotater udstedt til [virksomhed2], jf., SKATs afgørelse punkt 4, hvor SKAT i alt nægter tilbagebetaling af 578.654 kr., jf. § 27, stk. 4-6.

Således er det SKATs opfattelse, at den øvrige del af SKATs afslag på tilbagebetaling vedr. punkt 4. i alt 308.354 kr. ikke er påklaget af selskabet.

Krav vedr. [virksomhed2] A/S

Vedr. [virksomhed2] har selskabet nu fremsat påstand om, at der er tale om tab på debitorer, jf. § 27, stk. 6 med i alt 270.299 kr., idet [virksomhed2] A/S er taget under konkursbehandling, jf. det af selskabet oplyste.

SKAT har under sagsbehandlingen ikke blevet mødt med denne oplysning før. Som det klart fremgår af SKATs sagsfremstilling, har SKAT lagt til grund at der er indgået forlig med selskabet, som ikke opfylder betingelserne for frivilligt forlig. Således er betingelserne for at regulere salgsmomsen ikke opfyldt, jf. § 27, stk. 6 og Den Juridiske Vejledning afsnit d.A.8.1.1.6.

[virksomhed2] A/S under konkurs er søsterselskab til selskabet og begge har været ejet af [virksomhed3] A/S under konkurs, sidstnævnte selskab er ejet af [virksomhed4] A/S. Alle 3 selskabet har haft den samme bestyrelse, herunder [person1], som også har været involveret i [virksomhed4] A/S.

Som det fremgår af oplysningerne, er fakturaerne udstedt i perioden 27. maj 2008 til 12. januar 2009, og kreditnotaen er udstedt pr. 30. september 2011. [virksomhed2] A/S er taget under konkursbehandling den 1. september 2009 og boet afsluttet den 1. februar 2011.

Således har selskabet været vidende om på krediteringstidspunktet eller på tidspunktet for tilbagebetalingsanmodningen den 19. december 2011, at fordringen må anses for tab og betingelserne i § 27, stk. 6 opfyldt.

Uagtet dette har selskabet ikke tidligere oplyst dette til SKAT.

Hvis SKAT havde været bekendt med disse oplysninger tidligere i forbindelse med sagsbehandlingen, ville SKAT nok have godkendt denne del af kravet. Dog uden anvendelse af kreditnotaer, som ikke er tilladt anvendt ved tab på debitorer. Kravet består jo uagtet konkursbehandlingen.

SKAT skal derfor indstille imødekommelse med i alt kr. 270.299 kr., idet tabet formodentlig må anses for tab, jf. § 27, stk. 6. SKAT skal dog gøre opmærksom på, at Landsskatteretten inden evt. imødekommelse bør vurdere hvorvidt der har fundet en reel levering sted, og hvorvidt fakturaerne ligger til grund for levering mod vederlag og ikke låne/gave-forhold.

For bemærkninger til øvrige dele af klagen henvises til SKATs sagsfremstilling og bemærkninger i afgørelsen fra 12. juli 2013.

Påstand om forældede krav

SKAT har forstået punkt 2.1 i klagen således, at selskabet har fremsat påstand om, at kravet på en given debitor under alle omstændigheder er forældet efter forældelseslovens regler, hvorefter at tabet må anset for konstateret tilsvarende efter momslovens § 27, stk. 6.

Dette er SKAT ikke enige i. Efter selskabets opfattelse kan man bare lade en fordring ligge i vindueskammen uden at gøre kravet gældende mod debitor. Efter 3 år, når der er indtrådt formueretlig forældelse, må tabet så være konstateret, og salgsmomsen kan reguleres.

Dette er ikke korrekt. Fordi man har ladet et krav formueretligt forælde, er tabet jo netop ikke konstateret. For at et tab er konstateret kræves det jo netop at der er taget indenretlige skridt, jf. § 27, stk. 6 og DJV afsnit d.a.8.1.1.6.4.

For nærmere omkring samspillet mellem forældelseslovens regler og skatteforvaltningslovens fristregler henvises i øvrigt til SFL § 34a og til DJV afsnit A.A.9.7 Særligt om skattekrav - afgrænsning og samspil med fristreglerne

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på, at kurator i høringsvaret fra 18. maj 2013 anmodet om ekstra ordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4.

SKAT afviste den 14. oktober 2013 at genoptage tilsvaret ekstra ordinært for perioden 1. maj 2006 – 21. august 2009. Heller ikke i forbindelse med kurators høringssvar den 12. september 2013 oplystes noget om [virksomhed2]s konkurs, (...)”.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT ved mail af 23. maj 2016 blandt andet kommet med følgende bemærkninger (uddrag):

”SKAT skrev i vores brev fra 23. oktober 2013, at vi evt. ville godkendte klagers påstand om tab på debitorer, men bad samtidig Skatteankestyrelsen vurdere hvorvidt betingelserne i momslovens § 27, stk. 6 var opfyldt. Det skyldes at der er tale om fakturaer mellem interesseforbinde parter, at der er gået 2 år mellem faktureringen og konkursen, og at der ikke ses at være sket iværksat rykkerprocedurer m.v. Vi henviser til den juridiske vejledning afsnit, D.A.8.1.1.6.3, Tabet skal vedrøre leverede varer og ydelser og bl.a. SKM2005.484.LSR.

SKAT kan derfor på det foreliggende grundlag ikke imødekomme klagers påstand, om at tabet om anses som konstateret. SKAT afviser derfor på det foreliggende grundlag at genoptage sagen.

Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen, og afvise klagers påstand.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at SKAT godkender tab på debitorer med yderligere 484.462,16 kr., jf. SKATs punkt 3 (214.163 kr.) og SKATs punkt 4 (270.299 kr.).

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende (uddrag):

”SKAT har afvist at udbetale moms angiveligt fordelt med henholdsvis 578.654 kr. vedr. forhold 1-4 og 214.163 kr. vedr. forhold 5-7. Som det fremgår nedenfor er opdelingen dog fejlbehæftet.

...

[virksomhed2] gør gældende, at det er med urette, at SKAT har nægtet fradrag for kr. 270.299,16, der vedrører kreditnota nr. 212 for tilgodehavendet hos [virksomhed2] A/S, idet [virksomhed2] A/S er gået konkurs, og idet der alene blev en dividende til anmeldt og anerkendt gæld i henhold til konkurslovens § 95. Der foreligger således tilstrækkelig dokumentation for, at dette krav var uerholdeligt.

Herudover gør [virksomhed2] gældende, at alle øvrige krav, hvor der var tvivl om debitors solvens

(forhold 5-7) nu under alle omstændigheder er forældede, jf. forældelseslovens § 3, og at uerholdeligheden således nu er dokumenteret ved den omstændighed, at forældelsen helt åbenbart er indtrådt. Tilbagebetalingskravet vedrørende disse krav udgør 214.163 kr.

Momslovens § 27, stk. 6, har følgende ordlyd:

”I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens§ 96.”

Udgangspunktet er, at konstatering af tab forudsætter, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet, jf. SKM 2010.393 SKAT. Konkursboet har for ingen af fakturaernes vedkommende foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet, da man har vurderet, at omkostningerne ved at foretage inddrivelsen ikke ville stå mål med udbyttet. Det er imidlertid også efter praksis muligt at dokumentere insolvens på anden måde.

Momsfradrag på grund af uerholdelighed må periodiseres til den momsperiode, hvor uerholdeligheden konstateres, jf. U1986.718 Ø. Det vil sige, at fradraget henhører til boets momsperiode, som tidligst begyndte at løbe ved konkursens indtræden d. 21. august 2009.

Om debitorer, der går konkurs, gælder som udgangspunkt, at tabet i relation til momslovens § 27, stk. 6, anses for konstateret, når det ved afslutningen af debitors konkursbo ligger fast, at der ikke opnås fuld dækning for det anmeldte krav.

Som nævnt gøres det gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at kravet mod [virksomhed2] A/S var uerholdeligt. I klagerens oversigt af 28. januar 2009 med kommentarer til afskrivningsgrunden (vedlagt som bilag 4), s. 3, er det ganske vist ved en fejl anført, at kravet mod [virksomhed2] A/S er ”bestridt af kunden og er efterfølgende frafaldet af kunden”. Den egentlige årsag til, at beløbet ikke blev betalt, var at [virksomhed2] A/S gik konkurs. Så vidt vides, har der ikke været tvist om leverancerne, hvad der også ville være usædvanligt, i betragtning af, at [virksomhed2] var en del af samme koncern som [virksomhed2] (klageren i denne sag).

SKAT har således i bilag 1 (vedlagt som bilag 5) til SKATs afgørelse af 12. juli 2013 anført ”Saldoafskrivning” under fakturadatoen for fordringen på [virksomhed2], hvorved fordringen på [virksomhed2] A/S er kommet med i gruppen ”vedr. forlig og saldoafskrivning”. Det ser således ud til, at også SKAT fejlagtigt er gået ud fra, at der var tale om et tilfælde, hvor der har været tvist om købesummens størrelse, hvorefter sagen er blevet forligt, således at den oprindelige købesum er blevet nedsat. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Det fremgår således, at det den 26. november 2010 er kundgjort i Statstidende (vedlagt som bilag 6), at boet efter [virksomhed2] ville blive afsluttet den 1. februar 2011 med en forventet dividende på 64,13369 % til anmeldt og anerkendt gæld i henhold til konkurslovens § 95. Herudover vedlægges kurators meddelelse af 19. november 2010 til [virksomhed2] A/S’ kreditorer om den forventede dividende som bilag 7, hvoraf det ligeledes fremgår, at kreditorer med usikrede krav efter konkurslovens § 97 ikke ville modtage dækning.

[virksomhed2]s tilgodehavende hos [virksomhed2] A/S beløber sig til i alt 1.366.175,25 kr.,

hvoraf momsen udgør i alt 270.299,16 kr.

Tilgodehavendet er fordelt på følgende 9 fakturaer, der er vedlagt som bilag 8-16:

Herudover foreligger der en kreditnota af 23. september 2008 på i alt 166,00 kr., hvoraf momsen udgør 33,20 kr. (bilag 17).

[virksomhed2]s krav var anmeldt i konkursboet som et almindeligt krav efter konkurslovens § 97.

Herved foreligger der den fornødne dokumentation for fradrag ved insolvens for så vidt angår dette tilfælde.

2.1 Forældede krav

For så vidt angår de øvrige fordringer, gøres det gældende, at alle krav nu under alle omstændigheder er forældede, jf. forældelseslovens § 3, og at uerholdeligheden således nu er dokumenteret ved den omstændighed, at forældelse helt åbenbart er indtrådt.

”Uerholdelig” betyder rent sprogligt, at noget er uopnåeligt. I inddrivelsesmæssig sammenhæng forstås, at kravet ikke kan inddrives. Et krav kan selvsagt ikke inddrives, hvis forældelsen er indtruffet. Da forældelsen kan konstateres objektivt, er der ikke behov for en indenretlig konstatering af, at kravet er forældet. Ud fra en sproglig forståelse af bestemmelsen må forældelsen derfor medføre, at kravet er uerholdeligt. Dette må også gælde, selvom forældelsen er indtrådt som følge af en bevidst undladelse af at inddrive kravet - i hvert fald når undladelsen er baseret på en forretningsmæssig antagelse om, at inddrivelsesomkostningerne ikke vil stå mål med udbyttet.

Momslovens§ 27, stk. 6, gælder således også for fordringer, som konstateres uerholdelige på grund af forældelse.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at den almindelige forældelsesfrist på fordringer og andre ydelser er 3 år. Samtlige øvrige fordringer under tilfældegruppe 5-7 er simple fordringer omfattet af forældelseslovens almindelige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1. [virksomhed2] blev som nævnt taget under konkurs den 21. august 2009, og alle fakturaer vedrørende de øvrige fordringer er udstedt før denne dato, hvorfor alle de øvrige fordringer er mere end 3 år gamle og dermed forældet efter forældelseslovens § 3.

...”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten ved brev af 7. november 2013 som bemærkninger til SKATs udtalelse af 23. oktober 2013 blandt andet anført følgende (uddrag):

”...

Krav vedr. fakturaer udstedt til [virksomhed2] A/S

Jeg noterer, at SKAT er enig i, at betingelserne i momslovens§ 27, stk. 6, er opfyldt for så vidt angår tilgodehavendet hos [virksomhed2] A/S, idet tilgodehavendet var uerholdeligt som følge af, at [virksomhed2] A/S den 1. september 2009 blev taget under konkurs, og at Landsskatteretten derfor bør imødekomme min påstand om, at SKAT skal tilbagebetale moms med yderligere 270.299 kr. for så vidt angår tilgodehavendet hos [virksomhed2] A/S.

Det skal i øvrigt bemærkes, at kreditnota nr. 212, der er vedlagt som bilag 2 til klagen til Landsskatteretten, alene er blevet udarbejdet til intern regnskabsmæssig brug i [virksomhed2], og den er således ikke blevet sendt til [virksomhed2].

Forældede krav

SKAT anfører, at et tab ikke er konstateret ved, at man formueretligt har ladet kravet forælde, men at det, jf. momslovens § 27, stk. 6, er et krav, at der er foretaget indenretlige skridt for, at et tab er konstateret.

Bestemmelsen er tilladt efter art. 90 i Rådets direktiv 2006/112EF (momsdirektivet), hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan vælge at nedsætte afgiftsgrundlaget ved ”ikke-betaling” i forbindelse med levering af goder eller tjenesteydelser. Medlemsstaterne fastsætter selv betingelserne for fradrag på uerholdelige fordringer. Det er utvivlsomt, at ordlyden ”ikkebetaling” også dækker den situation, hvor en fordring ophører som følge af forældelse.

Det følger af ordlyden af momslovens § 27, stk. 6, at der kan ske fradrag i afgiftsgrundlaget ”af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser”.

Som anført i klagen er det utvivlsomt, at fordringer, som er ophørt ved forældelse, også dækkes af ordet ”uerholdelige”.

Momslovens § 27, stk. 6, er en videreførelse af § 13, stk. 6, i den oprindelige momslov Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætning). I det oprindelige lovforslag til denne lov fremsat den 12. oktober 1966, Folketingstidende, tillæg A, folketingsåret 1966-67, 1. samling, s.675 ff, var der lagt op til, at virksomhederne ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget kunne vælge mellem to metoder, nemlig betalingsmetoden og leverancemetoden, jf. § 13 i det oprindelige lovforslag.

Efter betalingsmetoden skulle virksomhederne opgøre den afgiftspligtige omsætning for en afgiftsperiode på grundlag af de indbetalinger, som virksomheden havde modtaget i afgiftsperioden for leverede varer og afgiftspligtige ydelser, uanset på hvilket tidspunkt leveringen havde fundet sted, jf. § 14 i det oprindelige lovforslag. Det er således klart, at efter betalingsmetoden, skulle en virksomhed ikke henregne en forældet fordring til afgiftsgrundlaget, eftersom fordringen aldrig ville blive betalt, og det efter denne metode var betalingen, som var afgiftspligtig.

Leverancemetoden er den metode, som er gældende i dag, hvor virksomhederne opgør den afgiftspligtige omsætning på grundlag af de i afgiftsperioden leverede varer og ydelser, og altså som udgangspunkt uanset om betalingen for de leverede varer og ydelser indgår, jf. § 15 i det oprindelige lovforslag.

Den bestemmelse, som senere blev til momslovens § 27, stk. 6, findes i lovforslagets § 15, stk. 4, Folketingstidende, tillæg A, folketingsåret 1966-67, 1. samling, s. 682 ff. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:

”Denne bestemmelse medfører, at virksomheder, der har valgt faktureringsmetoden, ligestilles med virksomheder, der har valgt betalingsmetoden. Efter sidstnævnte metode erlægges ingen afgift, når sælgeren ikke modtager betaling fra køberen.”

Formålet med bestemmelsen var således at ligestille virksomheder, der havde valgt leverancemetoden, med virksomheder, der havde valgt betalingsmetoden, for så vidt angår den situation, hvor køberen ikke betaler. Som nævnt er det klart, at betalingsmetoden ikke ville føre til afgift i den situation, hvor en fordring blev uerholdelig som følge af fordringens forældelse, eftersom selve afgiftspligten var bundet til betalingen (som ved forældelse selvsagt ikke ville finde sted). Derfor har det ganske klart været meningen med bestemmelsen, at heller ikke virksomheder, som anvendte leverancemetoden skulle momsbelastes, når en fordring blev uerholdelig som følge af forældelse, eftersom leverancemetoden og betalingsmetoden skulle ligestilles i denne situation.

Under behandlingen af lovforslaget fjernede man muligheden for at beregne afgiften efter betalingsmetoden, idet leverancemetoden forventedes at give de bedste muligheder for at sammenholde merværdiafgiftsregnskabet med skatteregnskabet, og leverancemetoden stemte bedst med reglerne om udgifter og indtægter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. betænkning over forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, afgivet den 13. marts 1967, ændringsforslag nr. 7 og 8, Folketingstidende, tillæg B, folketingsåret 1966-1967, 2. samling, s. 239 ff. Lovforslagets § 15, stk. 4, blev dog videreført uændret nu som § 13, stk. 6, idet § 13 om valgfriheden og § 14 om betalingsmetoden udgik af den endelige merværdiafgiftslov af 1967, og bestemmelsen er siden blevet videreført uændret som momslovens § 27, stk. 6. Den oprindelige momslov af 1967 er senere blevet ændret og afløst af lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven), hvor § 13, stk. 6, blev videreført direkte i § 27, stk. 6, uden indholdsmæssige ændringer, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, lovforslag nr. 124 af 8. december 1993 om merværdiafgift (momsloven).

Formålet med bestemmelsen i (nu) momslovens § 27, stk. 6, var således at sikre, at en leverandør af ydelser og varer ikke var forpligtet til at afregne afgift over for staten, når han rent faktisk ikke havde modtaget betaling fra køberen. Der er intet grundlag for at indskrænke bestemmelsen til kun at angå den situation, hvor den manglende betaling skyldes køberens insolvens. Bestemmelsens oprindelige sammenhæng med den foreslåede, men ikke vedtagne betalingsmetode viser, at formålet med bestemmelsen var at korrigere for enhver form for manglende betaling, uanset årsagen hertil. En virksomhed, der havde valgt betalingsmetoden (hvis metoden var blevet indført), skulle således ikke have betalt afgift i den situation, hvor en fordring blev uerholdelig som følge af forældelse, uden hensyn til om virksomheden havde foretaget indenretlige eller andre skridt til inddrivelse af fordringen. Som nævnt fremgår det direkte af forarbejderne til§ 15, stk. 4 (nu§ 27, stk. 6), at hensigten var, at betalingsmetoden og leverancemetoden skulle føre til samme resultat, når en fordring blev uerholdelig.

Yderligere kan nævnes, at lovforslagets§ 14, stk. 10, indeholdt en værnsregel, hvis sigte bl.a. var at modvirke afgiftsforvridning som følge af unormale kredittider i koncernforhold, når en virksomhed anvendte betalingsmetoden. Dette taler også for, at man ikke udenfor koncernforhold kan nægte fradrag i afgiftsgrundlaget på grund af manglende betaling, selvom SKAT måtte indtage det standpunkt, at kreditor burde have indledt retsforfølgning i stedet for at lade fordringen forælde. I den forbindelse bemærkes, at der i den foreliggende sag ikke kan være tvivl om, at forældelsens indtræden skyldes forretningsmæssige overvejelser, nemlig at inddrivelsesomkostningerne efter virksomhedens og kurators vurdering ikke ville stå mål med udbyttet ved at forsøge at tvangsinddrive tilgodehavenderne.

Momslovens § 27, stk. 6, indeholder rigtig nok et krav om, at uerholdeligheden skal være ”konstateret”, men dette krav er også fuldt ud opfyldt i denne sag, idet det alene ud fra fordringernes alder på objektivt grundlag kan konstateres, at fordringerne nu er forældede. Det kan ikke kræves, at [virksomhed2] tager retslige skridt alene for at få en retslig bekræftelse på det åbenbare forhold, at fordringerne er forældede. Af bilag 1 (vedlagt som bilag s i klagen til Landsskatteretten) til SKATs afgørelse af 12. juli 2013 fremgår det, at samtlige fakturaer er udstedt i perioden 6. maj 2006 - 26. februar 2009, og samtlige fordringer er således forældet.

Det følger af fast højesteretspraksis, at en skatte- eller afgiftsregel ikke kan fortolkes indskrænkende til ulempe for den skatte-/afgiftspligtige, hvis der ikke er støtte for den indskrænkende fortolkning i bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Her kan særligt henvises til UfR 1998.1116 H, hvor Højesteret afviste en fortolkning af aktieavancebeskatningsloven, hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, idet fortolkningen hverken havde støtte i bestemmelsens ordlyd, i andre bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven eller i lovens forarbejder.

En fortolkning af momslovens§ 27, stk. 6, hvorefter uerholdeligheden ikke må skyldes forældelse ligger ganske klart udover, hvad ordlyden og bestemmelsens forarbejder giver grundlag for. For så vidt angår SKATs praksis, hvorefter konstatering af tab som udgangspunkt forudsætter, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet, fremgår det af SKATs styresignal, SKM2010.393, at en kreditor kan foretage fradrag i momsgrundlaget, uanset at tabet ikke er konstateret ved indenretlige skridt i forbindelse med, at de enkelte fordringer overføres til overvågningsbehandling hos inkassovirksomhed, hvis der er foretaget en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne. Herudover er det en forudsætning, at fordringen er uomtvistet, samt at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen af fordringen. Styresignalet illustrerer, at SKATs praksis alene angår hvornår et tab kan konstateres som følge af debitors manglende betalingsevner. Styresignalet - og så vidt ses - praksis i øvrigt tager ganske enkelt ikke stilling til den situation, at en fordring konstateres uerholdelig som følge af forældelse.

Det fastholdes således, at [virksomhed2] har krav på at få tilbagebetalt moms af fordringer, som i dag er ophørt ved forældelse.

...”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten ved brev af 27. maj 2016 blandt andet kommet med følgende yderligere bemærkninger (uddrag):

”...

[virksomhed2] A/S trådte i likvidation den 9. januar 2009 og blev taget under konkursbehandling den 6. april 2009. Momskravet på de 270.299 kr. vedrører fakturaer udstedt i perioden maj 2008 - januar 2009. Det vil sige, at den ældste faktura, som momskravet vedrører, blev udstedt 8 måneder før [virksomhed2] A/S trådte i likvidation. I alt er der udstedt 10 fakturaer i perioden, og halvdelen af disse er udstedt efter 22. oktober 2008. Dvs. under 3 måneder før selskabet trådte i likvidation.

Idet der således alene er gået 8 måneder fra udstedelsen af den første faktura i maj 2008, og til [virksomhed2] A/S trådte i likvidation i januar 2009, og idet halvdelen af de udstedte fakturaer er udstedt mindre end 3 måneder før selskabet trådte i likvidation, er der ikke tale om en passivitet, der evt. kan medføre at fakturakravene overgår til at blive koncerninterne lån. Fakturakravene blev anmeldt som krav i konkursboet, og derefter kunne man ikke gøre mere i forsøget på at inddrive kravene.

Fakturaerne er sendt som bilag sammen med [virksomhed1] A/S’

klage til Skatteankestyrelsen, men vedlægges for overblikkets skyld ligeledes nærværende brev.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet at udbetale momsrefusion ifølge negativ efterangivelse af 13. december 2011 for i alt 484.462 kr.

Der skal derfor nærmere tages stilling til, om beløbet kan godkendes som tab på debitorer, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Af momslovens § 27, stk. 6 fremgår følgende:

”I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres, jf. dog § 66 g, stk. 3. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted, jf. dog § 66 g, stk. 3.”

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 90, hvoraf fremgår:

”Stk. 1. I tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne.

Stk. 2. For så vidt angår ikke-betaling eller kun delvis betaling kan medlemsstaterne dog fravige stk. 1.”

Repræsentanten har gjort gældende, at de fordringer, der er omfattet af SKATs afgørelses punkt 3 vedrører uerholdelige fordringer, hvor der er tvivl om debitors solvens. Repræsentanten har videre gjort gældende, at fordringerne omfattet af SKATs afgørelses punkt 3 nu alle er forældede, og at de dermed opfylder betingelserne i momslovens § 27, stk. 6.

Landskatteretten bemærker, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om debitorer, der er erklæret konkurs, at der er afsagt tvangsakkord eller frivillig akkord, eller at der har været gennemført forgæves fogedforretning hos debitorer omfattet af SKATs afgørelses punkt 3. Der skal derfor tages stilling til, om fordringerne kan anses for uerholdelige, og om de efter en konkret vurdering skønnes at være tabt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at kurator har rykket debitorerne flere gange for betaling af fordringerne. Der foreligger imidlertid ingen dokumentation herfor. Der foreligger endvidere ingen konkrete oplysninger om forhold hos debitorerne, herunder debitorernes betalingsevne, der taler for at anse yderligere inddrivelse for nytteløs. Landsskatteretten bemærker derimod, at debitorerne i SKATs punkt 3 blandt andet omfatter en række offentlige institutioner. Landsskatteretten bemærker videre, at det ikke er belyst, om og hvorfor kravenes størrelse ikke står i rimeligt forhold til eventuelle omkostninger ved yderligere forfølgning af kravene.

På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at det i tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at fordringerne er uerholdelige, og at de ud fra en konkret vurdering kan anses for konstateret tabt.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at fordringers forældelse giver ret til fradrag efter momslovens § 27, stk. 6. Momslovens § 27, stk. 6, giver ret til fradrag af konstaterede tab på uerholdelige fordringer. Det er Landsskatterettens opfattelse, at begrebet uerholdelige fordringer må indebære, at kreditor har en fordring, der kan gøres gældende mod debitor. Dette er ikke tilfældet, hvor fordringen er forældet, idet fordringen ophører ved forældelse.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at betingelserne for at opnå fradrag efter momslovens § 27, stk. 6, er opfyldt for momsbeløbet på 214.163 kr. i SKATs afgørelse, jf. punkt 3.

For så vidt angår selskabets fordring mod søsterselskabet, finder Landsskatteretten ud fra de foreliggende oplysninger, at der er ydet en kredit, der ligger ud over det sædvanlige, hvorved tabet på konstateringstidspunktet ikke kan anses at relatere sig til momspligtige ydelser. Retten har herved blandt andet henset til, at der er tale om 8 fakturaer, der er faktureret i en periode, der spænder sig over mere end et år. Der er tale om et mellemværende på 1.366.175 kr. Der foreligger ikke oplysninger om, at der er rykket for betaling, og det ses ikke, at der er taget initiativer til ophør af samarbejdet, idet faktureringerne fortsætter, helt frem til begge selskaber trådte i likvidation. Landsskatteretten finder det usandsynligt, at selskabet ville have indgået tilsvarende aftaler med et ikke interesseforbundet selskab.

Landsskatteretten finder herefter heller ikke, at der er grundlag for fradrag efter momslovens § 27, stk. 6 for momsbeløbet på 270.299 kr. i mellemværendet mellem selskabet og søsterselskabet.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.