Kendelse af 18-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2014

Sagen vedrører opkrævning af ølafgift, idet de indførte mængder ikke er anset at være til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT's afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

I forbindelse med kontrol ved rastepladsen [...], d. 17. juni 2012, blev klageren standset i en Ford Transit, og udtaget til kontrol. Klageren var alene i bilen, hvor der bl.a. var medbragt 2.184 dåser blandede øl á 33 cl, svarende til 720 liter øl. Der forelå ingen bonner. Klageren oplyste, at han havde smidt dem ud, herunder bl.a. at en ramme guldøl i Tyskland kostede 70 kr.

Klageren oplyste, at han den efterfølgende lørdag skulle holde fødselsdag for sin datter, samt at der ville komme 50 gæster. Herunder oplyste han, at der også skulle være øl til sommerhuset.

Klageren havde i sin pengepung flere notater med angivelse af varer, navne på personer med telefonnr., oplysninger om drikkevarer, etc. Klageren oplyste, at han ikke kendte noget til disse notater.

I alt blev 1.848 dåser blandede øl á 33 cl. beslaglagt. Det svarer til 610 liter øl.

Klageren fik udleveret i alt 110 liter øl, samt vin, spiritus og Long Drink mv.

SKATs afgørelse

Klageren er afkrævet 2.173 kr. i ølafgift.

Klageren oplyste ved kontrollen, at varerne skulle bruges i sommerhuset samt i forbindelse med afholdelse af klagerens datters fødselsdag lørdag 22. juni 2013. Det bemærkes at der i husstanden ikke er nogen hjemmeboende børn, og at klageren døtre har fødselsdag henholdsvis i januar og september.

Det er ikke tilladt at indføre varer, som ikke er til eget brug, medmindre man er registreret som varemodtager for de enkelte afgifter, hvilket klageren ikke var

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke er afgiftspligtig af de omhandlede øl.

Der var tale om, at varerne er til eget brug, idet de skulle bruges til hustruens datters fødselsdag.

Ved forespørgsel hos SKAT bliver det oplyst, at man må importere til eget forbrug, og at mængden er vejledende. Hvordan skal man som en almindelig person forstå dette.

Udgiften fra beslaglæggelsen til [virksomhed1] er for høj. 5.805 kr. + moms, det er ca. 100 km transport, og prisen for kørt km er ca. 71 kr., det er decideret ågerpriser. Der må foreligge en offentlig aftale mellem SKAT og vognmanden, som klageren ikke har fået indsigt i.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til erhvervsmæssige formål, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter, for vin ikke mindre end 90 liter, og for spiritus ikke mindre end 10 liter, jf. artikel 32, 3. pkt.

Det fremgår af SKATs punktafgiftsvejledning for den omhandlende periode, afsnit E.A.1.4.3 bl.a., at:

"Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

· at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen

· at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

· den forretningsmæssige status hos den rejsende

· årsagerne til købet af varerne

· stedet, hvor varerne befinder sig

· den anvendte transportform

· ethvert dokument om varerne

· varernes art

· varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet (...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

110 liter

dvs. 333 fl. á 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, det vil sige. 80 fl.)

Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. á 70 cl

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(...)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr."

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at øl og mineralvand er indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede varer er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, idet indførslen af de i sagen omhandlede varer ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3. Landsskatteretten har herved henset til, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at de omhandlede varer skulle anvendes til eget forbrug. Samtidig kan det indførte kvantum på 720 liter øl ikke antages at være bestemt til privat brug, idet mængden er usædvanlig stor og ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter. Den vejledende mængde er væsentligt overskredet, og klageren har derfor bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om varer til eget brug. Dette gælder herefter for de 610 liter øl, idet SKAT bl.a. har udleveret i alt 110 liter øl til klageren.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Der er samtidig klaget over udgiften til transport af de beslaglagte varer til [virksomhed1] A/S. Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke er klageadgang til Landsskatteretten for så vidt angår dette spørgsmål.