Kendelse af 04-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 19-05-2018

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet Væksthus [...]s (herefter benævnt fonden) anmodning om tilbagebetaling af moms på 450.514 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 og 529.253 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Fonden er en erhvervsdrivende fond, som i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, er registreret under branchekoden ”702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. Fondens formål er at etablere et regionalt Væksthus i region [...], hvor særligt iværksættere og virksomheder med vækstambitioner får en indgang til internationalt førende vejledning.

Fonden blev opstartet den 19. december 2006 og er et ud af fem væksthuse etableret i Danmark. Væksthusene er stiftet af kommunen og forankret i lov om Erhvervsfremme.

Fonden yder vederlagsfri rådgivning til iværksættere, hvortil fonden modtager tilskud fra EU og de stiftende kommuner. Fonden leverer herudover betalingspligtige ydelser i form af deltagelse i EU-programmer, projekter og gå-hjem møder.

Fonden og dennes rådgiver afholdt møde med SKAT den 23. november 2012, hvor fonden modtog vejledning om momslovens regler for delvis fradragsret.

Fonden har den 11. marts 2013 efterangivet moms på 450.514 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 og 529.253 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Den 30. maj 2013 sendte SKAT forslag til afgørelse, hvoraf fremgår at SKAT ikke agter at udbetale den angivne moms.

SKATs afgørelse

SKAT har den 16. juli 2013 truffet afgørelse, hvorefter anmodningen om tilbagebetaling af samlet 979.767 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 ikke imødekommes, idet fonden skal opgøre momsfradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”(...)

Momsregistrerede virksomheder har, som det fremgår af ovenstående, delvis fradragsret for de udgifter, der relaterer sig til både momspligtige aktiviteter og ikke-momspligtige aktiviteter. Hvordan den delvise fradragsret skal opgøres afhænger af, om de ikke momspligtige-aktiviteter vedrører virksomheden eller ej.

Vedrører udgiften både virksomhedens momspligtige leverancer og virksomhedens momsfrie leverancer efter momslovens § 13, skal fradraget for moms opgøres efter en omsætningsfordeling i henhold til momslovens§ 38, stk. 1.

Vedrører udgiften derimod både virksomhedens momspligtige leverancer og virksomheden uvedkommende formål, skal fradraget for moms opgøres skønsmæssigt, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Som i SKM2010.788LSR må der i første omgang tages stilling til, om jeres aktiviteter er omfattet af momslovens anvendelsesområde eller ej, herunder om aktiviteterne leveres mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at de tilskud, I modtager, ikke er levering mod vederlag. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om generelle opgaver som kommer en bredere kreds af brngere til gode. SKAT har desuden lagt vægt på, at den pris, brugerne skal betale, ikke er afhængig af det tilskud, I modtager. Prisen er således ikke afhængig af tilskuddets størrelse.

Når der ikke sker levering mod vederlag falder disse tilskud helt uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at de aktiviteter I har, hvor der er egenbetaling, er momspligtige. Ingen af aktiviteterne er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens§ 13, stk. 1, og der sker levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at I skal beregne fradragsprocenten i henhold til momslovens § 38, stk. 2. SKAT lægger vægt på, at I alene har momspligtige aktiviteter efter momslovens §4, stk. 1, eller aktiviteter, der falder helt uden for momslovens anvendelsesområde.

Betingelsen for at kunne anvende momslovens § 38, stk. 1, når den delvise fradragsret skal beregnes, er, at udgifterne, der ønskes fradrag for, vedrører virksomhedens formål. Det vil sige, at udgifterne både vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter efter momslovens § 4, stk. l, og momsfrie aktiviteter efter momslovens § 13.

Som nævnt ovenfor er det ikke SKATs opfattelse, at I har momsfritagne aktiviteter efter momslovens§ 13. I har kun momspligtige aktiviteter efter momslovens § 4, stk. 1, eller aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Til jeres bemærkning om, at Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 10-02935, ikke kan anvendes analogt i Væksthus [...]s tilfælde, kan SKAT bemærke, at Væksthusene i Danmark bygger på den samme lovgivning og en samlet aftale mellem KL og Erhvervsministeriet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at væksthusenes organisering og opgavesammensætning er meget ens. Dette fremgår ligeledes af såvel den nationale som den lokale aftale, hvor det fremhæves, at væksthusene skal have fælles identitet, brand m.v.

De bemærkninger I har indsendt til det udsendte forslag ændrer ikke SKATs opfattelse.

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag og nægter tilbagebetaling af det momsbeløb, I anmoder om. Dette begrundes med, at det er SKATs opfattelse, at momsfradragsretten på korrekt vis er beregnet i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, har SKAT den 16. oktober 2013 blandt andet anført følgende:

”(...)

Af den indsendte klage til LSR fremgår det, at Fonden Væksthus [...] ([...]) påklager SKATs afgørelse, idet der nedlægges påstand om, at [...] kan opgøre omfanget af fradragsret for administrative omkostninger i overensstemmelse med momslovens § 37, stk. 1.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det, [...] anmodede om den 11. marts 2013, var, at [...] ønskede at opgøre den delvise fradrag efter momslovens § 38, stk. 1 og ikke § 38, stk. 2, som var den bestemmelse fradragsretten oprindelig var opgjort efter.

Den afgørelse SKAT har truffet vedrører således, denne problemstilling. Der har ikke tidligere været taget stilling til, hvorvidt [...] kan tage fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, da dette synspunkt ikke tidligere har været fremført af klageren.

Det krav om tilbagebetaling, der er taget stilling til, er, ifølge klagers egen anmodning om genoptagelse, opgjort efter principperne i momslovens § 38, stk. 1.

Det er min opfattelse, at der ikke i den indsendte klage er væsentlige nye argumenter, der ændrer SKATs vurdering af, hvorvidt der kan foretages fradrag efter momslovens § 38, stk. 1 eller momslovens § 38, stk. 2. Det er således stadig SKATs opfattelse, at der skal foretages en begrænsning af [...]'s fradragsret i henhold til momslovens§ 38, stk. 2, der henvises til SKATs begrundelse i afgørelse af den 16. juli 2013.

(...)”

Fondens opfattelse

Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at fonden er berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 for administrative omkostninger m.v.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”(...)

Vores vurdering

Det er vores opfattelse, at [...] er en fuldt momspligtig enhed, som er berettiget til fuldt fradrag for moms vedrørende afholdte administrative omkostninger m.v.

I kraft at den væsentlige momspligtige omsætning udgør [...] en afgiftspligtig person, som ikke har indtægter hidrørende fra momsfritagne aktiviteter. Dermed er man som udgangspunkt ikke omfattet af momslovens regler om delvis fradragsret.

Noget andet kan være tilfældet, hvis der modtages tilskud, som medgår til aktiviteter, som er adskilt fra [...]'s øvrige aktiviteter, og som ikke samtidig genererer nogen form for momspligtige indtægter.

I den forbindelse henvises til SKM2003.43. LSR. Af denne kendelse fremgår blandt andet: Retten bemærker, at der således ikke er grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed.

Hvis der skal ske en begrænsning i adgangen til fradragsret for moms efter momslovens § 38, stk. 2, har det som forudsætning, at der er en klar adskillelse mellem de momspligtige aktiviteter og de aktiviteter, som er momsloven uvedkommende. Det skal ganske enkelt være muligt, at lave en sekterisk opdeling af aktiviteterne, svarende til de retningslinjer, som følger af momslovens § 38, stk. 3.

En sådan adskillelse kan ikke foretages mellem den flerhed af ydelser, som [...] udbyder. Fondens ressourcer, herunder personale, IT m.v., anvendes bredt til fondens mange forskellige aktiviteter.

For så vidt angår den kendelse, som SKAT henviser til, SKM2010.788.LSR, bekræfter den netop dette synspunkt. I den pågældende sag er der tale om et gymnasium, hvis undervisning er gennemført uden deltagerbetaling. Gymnasiets momspligtige aktiviteter hidrører fra helt andre aktiviteter, herunder kantinesalg, salg af fotokopier m.v.

Eftersom modtagne taxametertilskud er givet til gennemførelse af undervisningen, kan tilskuddene henføres direkte til en aktivitet, som ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Der er en åbenlys mulighed for at lave en opdeling efter principperne for sekterisk opdeling, jf. momslovens § 38, stk. 3.

Heraf følger, at når en sådan opdeling ikke kan foretages, er der ikke grundlag for at stille krav om en begrænsning i adgangen til momsfradrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt fonden har ret til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 for administrative omkostninger m.v.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger endvidere af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og § 38, stk. 2:

”§ 37 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

EU-Domstolen har i sagen C-437/06, Securenta, bl.a. taget stilling til spørgsmålet om fradragsret for udgifter til en kapitaludvidelse i et tilfælde, hvor en afgiftspligtig person både drev økonomisk virksomhed (momspligtig såvel som momsfritaget) og ikke-økonomisk virksomhed. Af EU-Domstolens præmisser 29, 30 og 31 fremgår bl.a. følgende:

”29. I hovedsagens tilfælde kunne de udgifter, der var forbundet med ydelser, der blev leveret inden for rammerne af udstedelsen af aktier og passive kapitalandele, ikke udelukkende henføres til økonomisk virksomhed udført af Securenta i senere omsætningsled, og de var dermed ikke udelukkende en del af omkostningselementerne i prisen for de transaktioner, der indgik i denne virksomhed. (...) Det fremgår imidlertid af de sagsakter, som er fremlagt for Domstolen, at de omkostninger, som blev afholdt af Securenta i forbindelse med de i hovedsagen omhandlede finansielle transaktioner, i det mindste delvist tjente til udøvelse af ikke-økonomisk virksomhed.

30. Indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person kan imidlertid ikke give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde.

31. Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattetaf sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i dette direktivs artikel 2, nr. 1.”

I samme dom behandler EU-Domstolen bl.a. spørgsmålet om fordelingen af indgående moms mellem økonomisk virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed. Af dommens præmis 37 fremgår følgende:

”37. Følgelig skal medlemsstaterne udøve deres skønsbeføjelse på en sådan måde, at det sikres, at der kun foretages fradrag for den del af momsen, som forholdsmæssigt svarer til det beløb, der vedrører transaktioner, som giver ret til fradrag. De skal således påse, at beregningen af pro rata-satsen mellem den økonomiske virksomhed og den ikke-økonomiske virksomhed objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til hver af disse to former for virksomhed.”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er endvidere en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførbar til den momspligtige aktivitet.

Såfremt en udgift både vedrører den afgiftspligtige virksomhed, og virksomheden uvedkommende formål, skal fradragsretten opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

EF-Domstolen har endvidere fastslået i sag C-268/83, Rompelman, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Ifølge det oplyste har fonden forskellige aktiviteter, herunder lovpligtig, vederlagsfri rådgivning til iværksættervirksomheder, som der modtages tilskud for fra EU og kommunerne. Disse aktiviteter falder uden for momslovens anvendelsesområde. Herudover har fonden momspligtige indtægter i form af deltagerbetaling for deltagelse i EU-programmer og gå-hjem møder, samt momspligtige tilskud vedrørende projektdeltagelse.

Videre er det oplyst, at de administrative omkostninger vedrører fondens ressourcer, herunder personale, IT m.v., som både benyttes til den afgiftspligtige aktivitet, og til de aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Repræsentanten har endvidere oplyst over for Landsskatteretten, at det, henset til udgifternes karakter og fondens virke, ikke er muligt at opdele udgifterne.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at fonden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldte.

Der er herved henset til, at de administrative omkostninger, efter det oplyste, ikke er direkte henførbare til fondens momspligtige aktiviteter.

Idet udgiften til de administrative omkostninger både vedrører den afgiftspligtige aktivitet, samt aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, finder Landsskatteretten, at fonden har ret til fradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.