Kendelse af 12-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 11-07-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) har den 20. marts 2013 fremsendt efterangivelse af moms for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har den 17. juni 2013 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009 ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. november 2009, og da SKAT først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

SKAT kan efter en konkret vurdering tillade ændringer på trods af fristoverskridelser, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden /dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det forhold, at virksomheden har modtaget varer, der ikke kunne sælges, samt at indehaveren brækker sine håndled og efterfølgende rejser til Island udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. SKAT finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 er opfyldte.

Til støtte herfor har virksomheden bl.a. anført, at der foreligger særlige omstændigheder, idet der ingen aktivitet var i virksomheden i perioden, hvilket til dels skyldes en leverance af defekte varer fra Kina i slutningen af 2008, dels at virksomhedens indehaver den 14. december 2008 brækkede begge håndled og som følge heraf var uarbejdsdygtig i 21/2 måned. Virksomhedens indehaver rejste den 21. januar 2009 til Island og flyttede først tilbage til Danmark i 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning af 20. marts 2013 om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, fremgår følgende:

”§ 31.Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. (...)

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (...).

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. (...)”.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, fandtes tidligere i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse § 35, stk. 1, nr. 8. I bemærkningerne til denne bestemmelse er der bl.a. anført følgende:

”(...) Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

(...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

..."

Ifølge bemærkningerne finder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 alene anvendelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde afgiftstilsvaret.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, findes virksomheden ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Som følge heraf findes det at være med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes.