Kendelse af 21-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

Sagen drejer sig om, at SKAT har opkrævet af told efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 2 og importmoms efter momslovens § 12, stk. 1, af et vareparti, der var henført under proceduren for toldoplag, og som ikke befandt sig på den oplyste adresse, der fremgik af en forudanmeldelse til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse i forbindelse med en transport af varepartiet til en varemodtager i Norge.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har bevilling til at anvende proceduren for offentligt toldoplag, herunder overførselsproceduren i Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 511-512, og som godkendt afsender til at forsende varer efter proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

Det fremgår af selskabets bevilling til offentligt toldoplag, at selskabet bl.a. har et oplag på adresserne [adresse1], Hal B, C og D i [by1] og [adresse2] i [by2].

Selskabet har den 23. maj 213, kl. 11.59, fremsendt en forudanmeldelse pr. e-mail om indladning/lastning samme dag kl. 13.45 med afgang kl. 14.00 fra selskabets adresse i [by2]. Det fremgår af forudanmeldelsen, at der er tale om 26 paller sko med Norge som destinationsland.

SKAT har samme dag kl. 13.05 udtaget angivelsen til fysisk kontrol. Da SKAT ankom til den pågældende adresse, blev det konstateret, at hverken den oplyste lastbil eller varepartiet befandt sig på den oplyste adresse.

Der er fremlagt følgende e-mail af 26. juni 2013 fra en medarbejder i selskabet omkring hændelsesforløbet:

”Bilen skulle læsses i [by1], men jeg fik det først at vide ca. 1 time inden at den kom. Jeg anmeldte derfor bilen til ankomst [by2], for at undgå den skulle holde stille for længe i [by1], og da den alligevel skulle til [by2] og hente et par ekstra paller, så var det jo oplagt. Da Tolderne kommer til [by3] holder bilen stadig i [by1] og er ved at blive læsset”.

SKATs afgørelse

Der er opkrævet told og importmoms med henholdsvis 104.990,20 kr. og 181.558,50 kr., i alt 286.548,70 kr.

Selskabet har den 23. maj 2013 opstartet forsendelsesangivelsen MRN [...], og angivelsen blev udtaget til kontrol samme dag.

Ved toldkontrollens ankomst til den forudanmeldte adresse – [adresse2] i [by2] – blev det konstateret, at hverken varepartiet eller køretøjet var til stede på adressen. En medarbejder fra selskabet har i den forbindelse bekræftet, at både varepartiet og køretøjet stadig befandt sig i [by1].

Det pågældende vareparti må herefter anses for at være unddraget toldtilsyn, og der er dermed opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1.

Der skal desuden betales moms efter momslovens § 12, stk. 1, og der er ikke fradragsret herfor efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 3, jf. § 37, stk. 1.

Der opkræves herefter told og importmoms med i alt 286.548,70 kr.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse om opkrævning af told og importmoms med i alt 286.548,70 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Det er hertil anført, at der er tale om et vareparti, der var angivet til proceduren for toldoplag, og som skulle videre til en varemodtager i Norge.

Det pågældende vareparti blev i forbindelse med transporten til varemodtageren i Norge forudanmeldt til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse i henhold til selskabets bevilling som Godkendt Afsender, og angivelsen blev udtaget til kontrol af SKAT. Da SKAT ankom til den adresse, hvor varepartiet ifølge forudanmeldelsen skulle befinde sig, befandt varepartiet sig stadig på adressen for toldoplaget, idet varepartiet endnu ikke var blevet læsset på lastbilen.

Det pågældende vareparti var således på tidspunktet for SKATs kontrol hverken flyttet fra de godkendte lokaler til toldoplaget eller frigivet til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

Derfor er varepartiet ikke blevet unddraget toldstilsyn, og der er dermed ikke opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har i brev af 9. oktober 2014 udtalt følgende:

”Vi er enige i, at varepartiet på tidspunktet for SKATs kontrol ikke kan anses for at være frigivet til forsendelsesproceduren, og at varerne derfor fortsat må anses for at være henført under toldoplagsproceduren.

Varepartiet kan derfor ikke anses for at være unddraget toldtilsynet i forbindelse med forsendelsesproceduren, og virksomheden kan derfor ikke anses som debitor i deres egenskab af hovedforpligtet.

Vi er ligeledes enige i, at varepartiet ikke kan anses for at være unddraget toldtilsynet i forhold til toldoplagsproceduren, i det omfang varerne på kontroltidspunktet befandt sig på toldoplagsadressen i [by1], og denne placering samtidig fremgik af virksomhedens toldoplagsregnskab.

Det skal dog bemærkes, at dette forhold ikke ses dokumenteret i det modtagne materiale. Det fremgår, at virksomheden og virksomhedens repræsentant overfor Skatteankestyrelsen har oplyst, at varepartiet befandt sig på toldoplaget, og at dokumentation herfor ville blive tilsendt Skatteankestyrelsen. Denne dokumentation ses dog ikke fremlagt.”

Landsskatterettens afgørelse

Regler om angivelse til en anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 48, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for sådanne ikke-fælleskabsvarer.

Hertil fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 15), at der ved toldmæssige bestemmelse eller anvendelse forstås:

a) henførsel af varen under en toldprocedure

b) dens indførsel i frizone eller frilager

c) dens genudførsel fra Fællesskabets toldområde

d) dens tilintetgørelse

e) dens afståelse til statskassen

Det fremgår hertil af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 16), at der med toldprocedure forstås:

a) overgang til fri omsætning

b) forsendelse

c) toldoplag

d) aktiv forædling

e) forarbejdning under toldkontrol

f) midlertidig indførsel

g) passiv forædling

h) udførsel

Regler om toldtilsyn og toldoplag:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 13), at der ved toldmyndighedernes tilsyn forstås enhver handling, myndighederne generelt udfører for at sikre overholdelsen af toldforskrifterne og, i givet fald, af de øvrige bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 37, stk. 1, at varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, straks ved indførslen er undergivet toldtilsyn, og at ikke-fællesskabsvarer forbliver under toldtilsyn indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres.

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 84, stk. 2, at der med henblik på artikel 85 til 90 ved toldprocedure af økonomisk betydning bl.a. er tale om toldoplag.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 89, stk. 1, afsluttes en toldprocedure af økonomisk betydning, når de under proceduren henførte varer angives til en anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 98, at:

”1. Ved toldoplagsproceduren gives der mulighed for opbevaring på toldoplag af:

a) ikke-fællesskabsvarer, uden at de pålægges importafgifter eller undergives handelspolitiske foranstaltninger

b) fællesskabsvarer, for hvilke det efter særlige fællesskabsforskrifter er fastsat, at de som følge af deres oplæggelse på toldoplag er omfattet af foranstaltninger, der i princippet er forbundet med varernes udførsel.

2. Ved toldoplag forstås ethvert område, der er godkendt af toldmyndighederne og underlagt deres kontrol, og hvor varer kan opbevares på de fastsatte betingelser.

3. De tilfælde, hvor de i stk. 1 omhandlede varer kan henføres under toldoplagsproceduren, uden at de opbevares på et toldoplag, fastlægges efter udvalgsproceduren.”

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel artikel 511 og 512, at

”Artikel 511

Af bevillingen skal det fremgå, om og under hvilke forudsætninger varer eller produkter, der er henført under en suspensionsordning, kan forsendes mellem forskellige steder eller til en anden bevillingshavers lokaler, uden at proceduren afsluttes (overførsel), hvorved der i så fald bortset fra ved midlertidig indførsel skal føres regnskab.

Overførsel er ikke mulig, når afgangs- eller ankomststed er et oplag af type B.

Artikel 512

1. Overførsel mellem forskellige steder, der er angivet i samme bevilling, kan foregå uden toldformaliteter.

2. Overførsel fra henførselstoldstedet til bevillingshaverens eller den erhvervsdrivendes virksomhed eller til anvendelsesstedet kan gennemføres på grundlag af angivelsen til henførsel under proceduren.

3. Overførsel til udpassagetoldstedet med henblik på genudførsel er mulig på grundlag af proceduren. I så fald er proceduren først afsluttet, når de til genudførsel angivne varer virkelig har forladt Fællesskabets toldområde”.

Regler om Godkendt Afsender og forudanmeldelse

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a) og stk. 2, litra a), at proceduren for ekstern forsendelse giver mulighed for forsendelse fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde af ikke-fællesskabsvarer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 398, at enhver, som ønsker at foretage fællesskabsforsendelsestransaktioner uden at frembyde de pågældende varer og fremlægge den dertil hørende forsendelsesangivelse på afgangsstedet, kan opnå status som godkendt afsender.

Efter Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 399 kan det i tilladelsen bl.a. fastlægges:

”a) hvilket eller hvilke afgangssteder der er kompetente til at behandle de pågældende fællesskabsforsendelser

b) hvilken frist og hvilke nærmere bestemmelser, som gælder for den godkendte afsenders meddelelse til afgangsstedet om kommende fællesskabsforsendelser, således at afgangsstedet eventuelt kan foretage kontrol før varernes afsendelse

c) de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre identifikation. Toldmyndighederne kan bestemme, at transportmidlerne eller de enkelte kolli af den godkendte afsender skal forsynes med en særlig forsegling, der er godkendt af toldmyndighederne som værende i overensstemmelse med bilag 46a

d) hvilke varekategorier eller -bevægelser der er udelukket.”

Det følger af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 404, at:

”1. Når forsendelsesangivelsen indgives til et afgangssted, som anvender bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, kan en person opnå status som godkendt afsender, hvis vedkommende opfylder betingelserne i artikel 373 og 398, fremlægger sin forsendelsesangivelse samt kommunikerer med toldmyndighederne via edb.

2. Den godkendte afsender indgiver en forsendelsesangivelse til afgangsstedet inden frigivelse af varerne.

3. Det fastsættes navnlig i tilladelsen, inden for hvilken frist den godkendte afsender skal indgive en forsendelsesangivelse, for at toldmyndighederne eventuelt kan føre kontrol inden frigivelse af varerne.”

Regler om toldskyld:

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 203, at:

”1. Toldskyld ved indførsel opstår, når:

— en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

2. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet.

3. Debitorer er:

— den person, der har unddraget varen toldtilsyn

de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn

— de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn

— samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.”

EU-domstolen har ved dom af 1. februar 2001 i sag C-66/99 (D. Wandel) fastslået, at unddragelsesbegrebet i EF-Toldkodeksens artikel 203 omfatter:

”enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37.”

Det fremgår desuden af dommens præmis 48, at:

”Det skal tilføjes, at der ikke kræves forsæt til at unddrage en vare toldtilsyn i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, men alene, at visse objektive betingelser er opfyldt, såsom navnlig at varen ikke fysisk befinder sig på det godkendte opbevaringssted på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne vil foretage en undersøgelse heraf”.

EU-domstolen har ved dom af 27. juni 2012 i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV) fastslået, at:

”Artikel 50, 67 og 73 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at ikke-fællesskabsvarer, der har været genstand for en toldangivelse, der er blevet antaget af toldmyndighederne med henblik på varernes henførsel under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, og som har status af varer under midlertidig opbevaring, henføres under denne procedure og opnår således en toldmæssig bestemmelse på tidspunktet for varernes frigivelse”.

Regler om importmoms, betalingspligtig person og fradrag:

Det følger af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU. Efter bestemmelsens stk. 2 indtræder afgiftspligten for en vare, der ved indførslen bl.a. oplægges på toldoplag, først når varen ikke længere er omfattet af denne ordning.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3) udgør den fradragsberettigede afgift den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 4, at betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.

Det lægges til grund, at selskabet under sin tilladelse som Godkendt Afsender har forudanmeldt forsendelse af et vareparti, der var angivet til oplæggelse på selskabets offentlige toldoplag i [by1], og som skulle transporteres til en varemodtager i Norge, og at det fremgår af forudanmeldelsen, at varepartiet befandt sig på adressen for selskabets offentlige toldoplag i [by2].

Det lægges videre til grund, at varepartiet på tidspunkt for SKATs kontrol af forudanmeldelsen stadig befandt sig ved selskabets adresse i [by1] og var ved at blive læsset på en lastbil, der skulle transportere varepartiet til [by2], samt at transporten af varepartiet må anses for at skulle være sket i henhold til selskabets bevilling til at anvende overførselsproceduren efter Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 511 i forbindelse med transporten af varepartiet fra [by1] til [by2].

Retten finder indledningsvis, at da det pågældende vareparti på tidspunktet for SKATs kontrol endnu ikke var frigivet til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, skal varepartiet anses for fortsat at være henført under proceduren for offentligt toldoplag, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sag C-542/11.

Retten finder videre, at den omstændighed, at varepartiet på tidspunktet for SKATs kontrol var ved at blive læsset på en lastbil ved selskabets adresse for et offentlig toldoplag i [by1], ikke kan medføre, at varepartiet derved endeligt var blevet flyttet fra det offentlige toldoplag, og at SKAT derved ikke reelt er blevet frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med varepartiet i forhold til dets status som varer henført under proceduren for offentligt toldoplag.

Det er således ikke godtgjort, at det pågældende vareparti er blevet unddraget toldtilsyn, og der er følgelig ikke opstået told- og momsskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1.

Den påklagede opkrævning af told og importmoms på i alt 286.548,70 kr. nedsættes derfor til 0 kr.