Kendelse af 23-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2014

Klagen vedrører fradrag for indgående afgift (købsmoms) og refusion af elafgift.

Landsskatterettens afgørelse

Moms

SKAT har ikke godkendt

fradrag for indgående afgift med i alt: 8.787 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Elafgift

SKAT har ikke godkendt

refusion af elafgift med i alt: 9.701 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har en landbrugsejendom, hvorpå der drives virksomhed med landbrug.

Virksomheden har givet underskud siden 2006. I årene 2008 til 2011 bestod omsætningen alene af tilskud fra EU.

Virksomheden er momsregistreret, men i perioden 2008 til 2012 var alle momsangivelser nul-angivelser, dog med undtagelse af første halvår 2010.

For perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 er der angivet udgående afgift (salgsmoms) med 0 kr., indgående afgift (købsmoms) med 8.787 kr. og energiafgifter m.v. med 9.701 kr., i alt minus -18.488 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet:

(...) Det fremgår af notat, at (SKATs medarbejder) har kontaktet virksomheden telefonisk den 20/9 2010, hvor det er blevet oplyst, at virksomheden har noget skov, hvor der er fældet en del og træet er blevet kløvet og er klar til videresalg. Den store elafgift menes at stamme fra trækløveren, som er elektrisk. På dette grundlag er den negative momsangivelse godkendt på daværende tidspunkt.

Der (er) ikke indtægtsført salg af træ i 2010 og 2011. Samtidigt er det blevet oplyst, at træet ikke er på lager, men (er) anvendt i egne brændeovne. Udbetalingen af negativ moms er derfor sket på et grundlag, som ikke stemmer overens med hvad SKAT kunne have forventet ud fra de givne oplysninger. Derfor anser SKAT det for fuldt berettiget, at foretage en fornyet vurdering af grundlaget for tidligere udbetaling af negativ moms. (...)

Andetsteds i SKATs afgørelse fremgår blandt andet:

(Klageren) har sammen med (sin) ægtefælle været til møde hos SKAT den 8/8 2013. Ved mødet oplyste I, at det store elforbrug sandsynligvis skyldes, at der var elvarme i kontoret (gl. hønsehus). Det blev opvarmet for at holde det frostfrit.

Endvidere oplyste I, at SKAT havde henvendt sig telefonisk til jer i september måned 2010 i forbindelse med der var indsendt negativ momsangivelse. SKAT havde spurgt til elafgiften og efterfølgende ringet tilbage og sagt det var ok, når der blev modtaget hektarstøtte ved drift af landbrug. I var derfor uforstående over for, at vi nu ikke ville godkende refusion af moms og elafgift.

Efterfølgende har (klagerens) ægtefælle pr. tlf. den 9/8 2013 oplyst, at kontoret bestod af et stort rum og et lille toilet. I det store rum var der en køkkenvask. Det var af hensyn til vand installationerne nødvendigt, at holde bygningen frostfrit. Samtidigt blev det oplyst, at træ fældet i 2010 ikke var solgt eller i behold, men I selv havde anvendt det til brændeovne i beboelsen og kontoret. (Klagerens) ægtefælle oplyste, at I ikke mente der var anvendt så meget el til brændekløveren som tidligere antaget. (...)

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for indgående afgift (købsmoms) med i alt 8.787 kr. og refusion af elafgift med i alt 9.701 kr.

Klageren har ikke fremsendt bogføringsmateriale, som er ført i henhold til momsbekendtgørelsens kapitel 12, og som viser hvorledes de angivne moms- og elafgifter er opgjort. Ud fra de modtagne årsregnskaber kan det dog konstateres, at der ikke er foretaget korrekt periodisering.

Da der i flere år både før og efter den omhandlede afgiftsperiode ikke har været momspligtig omsætning, er det SKATs opfattelse, at der ikke har været afholdt udgifter, som kan henføres til momspligtige aktiviteter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37 og § 38.

For at få refunderet elafgift er det en betingelse, at udgifterne kan henføres til momspligtige aktiviteter. Da dette ikke anses at være tilfældet, godkendes der ikke refusion af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11.

Af SKATs udtalelse til Landsskatteretten, den 26. september 2013, fremgår blandt andet:

(...) Det bliver efter udsendelse af forslag i nærværende sag oplyst, at der har været et stort elforbrug til rumopvarmning af et kontor i stedet for, som tidligere oplyst, elforbrug til brændekløver.

De ændrede regler med mulighed for delvis refusion af elafgift ved forbrug til rumopvarmning var ikke gældende for indkomståret 2010, og har derfor ikke betydning for dette år.

Udover at være momsregistreret er det yderligere en forudsætning for at få refusion for købsmoms og elafgift, at udgifterne kan henføres til momspligtige aktiviteter, og ikke private eller momsfrie aktiviteter. (...)

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for moms og refusion af elafgift.

Fradraget og refusionen blev godkendt af SKAT i 2010, ligesom det blev godkendt, at der fortsat var drift og erhverv på ejendommen, og der er ikke fremkommet nye oplysninger siden da.

Desuden henvises der til lovgivningen omkring ændret sats for godtgørelse af elafgift ved forbrug til rumvarme for momsregistrerede virksomheder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 37 fremgår det, at virksomheder kan foretage fradrag for afgift ved indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift.

Af momslovens § 38 fremgår det, at varer og ydelser, som en virksomhed både anvender til fradragsberettigede formål, jf. § 37, og til andre formål i virksomheden, kan fradrages forholdsmæssigt.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren ikke har dokumenteret, at de afholdte udgifter er helt eller delvist anvendt til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37 og § 38. Herved er der lagt vægt på, at virksomheden ikke ses at have haft momspligtige aktiviteter i 2010, eller at udgifterne vedrører momspligtige aktiviteter i senere år.

I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, med senere ændringer, kan momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften efter loven af den af virksomheden forbrugte elektricitet. Af samme lovs § 11, stk. 16, fremgår det, at afgiften som udgangspunkt tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for elektricitet og varme.

Henset til, at virksomheden ikke er anset for at have haft momspligtige aktiviteter, og at der dermed ikke er godkendt fradrag for indgående afgift, er Landsskatteretten også enig med SKAT hvad angår spørgsmålet om refusion af elafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.