Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 81.528 kr. for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, hvoraf 18.708 kr. vedrører de påklagede ikke godkendte fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] har i perioden fra den 8. oktober 1997 til den 31. maj 2013 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1] (herefter: virksomheden), der i perioden fra den 8. oktober 1997 til den 31. december 2008 var registreret med branchekoden “747010 Almindelig rengøring“ og i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. maj 2013 var registreret med branchekoden “812100 Almindelig rengøring i bygninger“. Virksomheden var i perioden fra den 8. oktober 1997 til den 30. juni 2011 registreret med adressen [adresse1], [by1], og var i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. maj 2013 registreret med adressen c/o [person1], [adresse2] [by2].

Virksomheden har i afgiftsperioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 angivet købsmoms for udgifter til underleverandører, herunder nedenstående virksomheder:

[virksomhed2] v/ [person2], CVR-nr. [...2]

Virksomheden er registreret med startdato den 1. januar 2010, branchekoden ”812100 Alm. Rengøring i bygninger” og adressen [adresse3], [by3]. Der er ingen oplysninger om ansatte. Virksomheden er ophørt den 26. maj 2011. Ejeren er ifølge folkeregistret udrejst den 26. maj 2011.

[virksomhed3] v/ [person3], CVR-nr. [...3]

Virksomheden er registreret med startdato den 15. maj 2009 og branchekoden ”463420 Engroshandel med vin og spiritus”. Virksomheden er ikke registreret til at have haft ansatte. Virksomheden er ophørt den 28. juni 2010. Ejeren er ifølge folkeregistret udrejst den 15. december 2009.

SKAT har den 31. januar 2013 modtaget et nyt årsregnskab for indkomståret 2010, hvor virksomhedens momstilsvar er blevet forhøjet med 16.489 kr. I forbindelse med gennemgangen af årsregnskabet har SKAT bl.a. vurderet, at momstilsvaret skulle forhøjes med yderligere 46.331 kr. for ikke-medregnet omsætning, hvilken forhøjelse ikke er påklaget.

SKAT har herudover ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 18.708 kr. vedrørende følgende fakturaer:

* Nogle af fakturaerne har to bilagsnummer, hvilket hænger sammen med, at der efterfølgende er udarbejdet et nyt regnskab for 2011.

** Der er kun fremsendt en faktura nr. 203 af 15. juni 2010 på 3.200 kr. vedrørende afløsning af rengøring. Ifølge virksomhedens bogføring er der fratrukket et beløb på 3.200 kr. to gange, dels under konto 2100 ”Varekøb, rengøringsvirksomhed” som bilag 93 og under konto 2180 ”Fremmed arbejde” som bilag 54, begge med teksten [virksomhed2] 2.

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed2] v/ [person2], at virksomhedsnavnet er [virksomhed2], og at betaling skal ske kontant senest 15 dage efter fakturadato.

Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed3] v/[person3], at betaling skal ske på check til [virksomhed2].

I det korrigerede regnskab for 2010 er vareforbruget på 133.625 kr., note 3 specificeret således:

Varekøb, rengøring 36.358 kr.

Fremmed arbejde 66.034 kr.

Affaldsgebyr 1.433 kr.

Kursus 29.800 kr.

Vareforbrug i alt133.625 kr.

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde fra andre underleverandører med

55.158 kr. (66.034 – 10.876).

Virksomheden har på mødet med Skatteankestyrelsen den 22. februar 2017 oplyst, at virksomheden anvendte underleverandører til at udføre arbejdet. Kontakten til flere af underleverandørerne var formidlet af en person ved navn [person4]. Når virksomheden fik et rengøringsjob, sørgede [person4] for at skaffe en underleverandør, der kunne udføre arbejdet. Når underleverandøren havde udført arbejdet, blev fakturaen sendt direkte til virksomheden. Der blev ikke udarbejdet kontrakter eller lignende på det arbejde, som underleverandørerne skulle udføre. Oftest blev der aftalt et fast beløb for en rengøringsopgave, hvilket var forklaringen på, hvorfor fakturaerne ikke er udspecificerede på antal timer og en timesats. Omkring betaling af fakturaerne oplyste virksomheden, at det foregik som en form for afdragsordning. Hver gang virksomheden havde afbetalt en del, blev indbetalingskvitteringen fra bank vedhæftet fakturaen, så hun kunne holde styr på, hvornår hele beløbet var betalt. Virksomheden var ikke længere i besiddelse af indbetalingskvitteringerne, ligesom hun ikke havde anden form for dokumentation for, at fakturaerne var blevet betalt.

Virksomheden har to Danske Privat konti hos [finans1] henholdsvis med konto nr. [...42] og [...04].

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 81.528 kr., heraf de påklagede ikke-godkendte fradrag for købsmoms på 18.708 kr.

Som begrundelse herfor har SKAT blandt andet anført følgende (uddrag):

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter telefonisk kontakt med din revisor den 23. april 2013, er SKAT blevet enig med din revisor i, at den manglende omsætning udgør:

SKAT kan ikke godkende følgende fakturaer fratrukket:

Ifølge SKAT’s opfattelse er der så meget tvivl om fakturaernes ægthed, idet der bl.a. på fakturaen fra [virksomhed3] står [virksomhed2]’s betalingsoplysninger. Endvidere anvender begge virksomheder samme fakturaskabelon som din virksomhed. Og endelig står der under betalingsoplysningerne, at der skal betales med check eller via bankoverførsel, hvilket ikke er gjort.

Af ovenstående grunde er det SKAT’s opfattelse, at der efter de foreliggende omstændigheder, er rejst en så væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at SKAT mener, du har en skærpet bevisbyrde for, at du har købt og betalt for arbejde/udstyr/kursus som anført i fakturaerne.

Den samlede ændring af overskud af virksomhed for indkomståret 2010 udgør:

(...)

På baggrund af ændringerne i afsnit 1.4. ændrer SKAT momsen for 2010 med samme argumentation som i afsnit 1.4. til:

Salgsmomsen, købsmomsen og momstilsvaret for 2010 udgør herefter:

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Kommentarer til klager/advokatens anbringender:

1.

SKAT har ikke nægtet fradrag for de omhandlede fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed8] alene på grund af, at klager ikke kan dokumentere betalingen.

SKAT har derimod nægtet fradrag fordi de omhandlede fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed8] fordi klager ikke kan dokumentere/sandsynliggøre, at hun har købt og betalt det arbejde/udstyr/kursus som er anført i fakturaerne. Der er hverken indsendt arbejdskontrakter, arbejdssedler, kursusbeskrivelser/beviser, som kunne være med til at sandsynliggøre, at hun rent faktisk har købt de omhandlede ydelser/produkter.

2.

SKAT har i denne sag ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget (eller dele heraf), hvorfor SKAT finder, at reglerne om at klager skal indrømmes et skønsmæssigt fradrag for udgifterne, ikke relevante. Denne sag vedrører om der er realitet bag 2 underleverandørers fakturaer, herunder om der rent faktisk er leveret en arbejdsydelse. Ydelserne er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret ved arbejdskontrakter, arbejdssedler, kursusbeskrivelser m.m.

Supplerende udtalelse til LSR:

Med hensyn til fakturaerne fra ”[virksomhed9]” og ”[virksomhed10] ApS” som advokaten undrer sig over at SKAT har godkendt fradrag for, da de ikke er mere udførlige end dem fra [virksomhed2] og [virksomhed8], eneste forskel er ifølge advokaten, at betalingen er foregået elektronisk.

Det er korrekt at SKAT har indrømmet fradrag for ovenståendes virksomheders fakturaer. SKAT har vurderet, at de er mere fyldestgørende i blandt andet beskrivelsen af den købte ydelse i forhold til fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed8] som tit blot henviser til: Afløsning, vikar, hovedrengøring eller produkter.

Endnu en gang må SKAT påpege, at det åbenbart ikke er så normalt og sædvanligt med kontant betaling i rengøringsbranchen, da ikke en eneste af fakturaerne fra [virksomhed10] ApS eller [virksomhed9] er betalt kontant. I den forbindelse påpeger SKAT igen, at klager ikke har modtaget kontant betaling af en eneste af hendes fakturaer i hverken 2010 eller 2011.

På et møde i [Skattecentret] den 9. april 2013 oplyste klager, at de omhandlende fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed8] er afdraget løbende i 2011 og 2012. SKAT gjorde på mødet opmærksom på, at der ifølge det nye regnskab fra revisor [person5] ikke er opført nogen gæld til kreditorer pr. 31. december 2011. Revisor og klager lovede at vende tilbage med en opgørelse over hvorledes der er afdraget og hvad gælden udgjorde pr. 31. december 2011. Materialet er aldrig modtaget efterfølgende.

Til orientering har SKAT i forbindelse med denne her supplerende udtalelse trukket en oversigt over alle de rengøringsvirksomheder i hele landet, som har en fuldtidsansat i 2011. Oversigten viser, at disse rengøringsvirksomhederne har en omsætning på mellem 1.000.000 og 2.000.000 med et gennemsnitligt dækningsbidrag på 62,96 %. I 2011 har [virksomhed1] omsat for lige under 2.000.000 kr. og en dækningsgrad på 75,49 %. Så derfor er SKAT af den opfattelse, at [person1] skatteansættelse for 2011 ikke er åbenlys urimelig.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret nedsættes fra 81.528 kr. til 62.820 kr., svarende til at der godkendes fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til fremmed arbejde på 18.708 kr. Til støtte herfor er det i klagen overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med henvisning til momslovens§ 56 stk. 1.

Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 18. august 2016 anført følgende:

”(...)

Som begrundelse for, at der ifølge SKAT ikke er grundlag for et skattemæssigt fradrag for driftsomkostningerne i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, har SKAT ved udtalelserne af den 4. og 23. september 2013 henvist til to domme - henholdsvis Østre Landsrets dom af den 28. april 2009 offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by4] Byrets dom af den 12. marts 2012 offentliggjort i SKM2013.569.BR .

Den af Østre Landsret afsagte dom af den 28. april 2009 offentliggjort i SKM2009.325.ØLR omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, litra a at nægte appellanten fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Derudover omhandlede sagen spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til momslovens § 37 var grundlag for at nægte appellanten fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft.

I sagen gjorde appellanten gældende, at dennes skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003 skulle nedsættes med henholdsvis kr. 497.400 og kr. 1.018.420, og at hendes momstilsvar for perioderne 1. januar - 31. december 2002 og 1. januar - 31. december 2003 skulle nedsættes med kr.

323.124.

Den pågældende sag var rejst, da der ifølge SKAT kunne rejses tvivl om en række af fakturaernes realitet, hvilket tillige var baggrunden for, at SKAT havde nægtet appellanten fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a og momslovens § 37, stk. 1.

Ved den afsagte dom stadfæstede Østre Landsret den af Retten i [by5] afsagte dom af den 27. august 2008, hvorved appellanten blev nægtet fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft samt tillige blev nægtet fradrag for indgående moms vedrørende den pågældendes indkøb af fremmed arbejdskraft.

Når Østre Landsret nåede frem til det pågældende resultat, var det som følge af den omstændighed, at det nægtede fradrag i det hele relaterede sig til udgifter til fremmed hjælp svarende til en række fakturaer fra virksomheden F Byg v/C, som var udstedt i perioden fra 1. januar 2002 - 31. december 2003, og at denne virksomhed blev afmeldt fra momsregistrering allerede den 31. december 1990 - dvs. 12- 13 år før, fakturaerne blev udstedt, og der blev taget fradrag herfor ved den af appellanten drevne virksomhed i årene 2002 og 2003.

Videre tillagde Østre Landsret det betydning, at den daværende indehaver af virksomheden F Byg v/C havde nægtet ethvert kendskab til de pågældende fakturaer, som appellanten havde fradraget omkostninger til i de i sagen omhandlede indkomstår.

Østre Landsret anførte således som begrundelse og resultat følgende:

”Fakturaerne, som er omfattet af denne sag, er skrevet af VI og er påført et stempel fra F Byg ved C med angivelse af et SE-nummer. Denne virksomhed blev afmeldt fra momsregistrering den 31. december 1990, og den daværende indehaver af virksomheden har nægtet ethvert kendskab til de pågældende fakturaer.

Fakturaerne er angiveligt underskrevet af N for F Byg og er efter det oplyste betalt kontant. N har ikke afgivet forklaring for hverken byretten eller landsretten.

Det tiltrædes under disse omstændigheder, at S ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag. Det er derfor også uden betydning, at skattemyndighederne ikke har foretaget en privatforbrugsopgørelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.”

Som det fremgår af ovennævnte Østre Landsrets dom, blev der konkret lagt vægt på nogle omstændigheder, som ikke gør sig gældende i nærværende sag, hvorfor den pågældende dom offentliggjort i SKM2009.325.ØLR derfor ikke er retningsgivende for, hvorvidt [person1] i henhold til statsskattelovens § 6, litra a er berettiget til fradrag for de udgifter, som hun har afholdt ved betalingen af de i sagen omhandlede indkomstår 2010 og 2011.

De i nærværende sag omhandlende fakturaer er udstedt af henholdsvis [virksomhed2] v/[person2], CVR-nr. [...2], jf. bilag 7, [virksomhed3] v/[person3], CVR-nr. [...3], jf. bilag 8 og [virksomhed8] v/[person6], CVR-nr. [...4], jf. bilag 9.

Som det fremgår ovenfor, har SKAT udover at henvise til ovennævnte Østre Landsretsdorn endvidere henvist til [by4] Byrets dom af den 12. marts 2012 offentliggjort i SKM2013.569.BR .

Den pågældende sag omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til momslovens § 37, stk. 1 var grundlag for at nægte sagsøger fradragsret for indgående moms vedrørende en række fremlagte fakturaer, udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.

Sagen omhandlede derfor ikke spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i henhold til statsskattelovens § 6, litra a havde adgang til fradrag i sin skatteansættelse for de pågældende udgifter.

Dommen er derfor ikke relevant i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til statsskattelovens § 6, litra a har ret til et skattemæssigt fradrag for udgifterne betalt til de i nærværende sag omhandlede underleverandører, herunder [virksomhed2], CVR-nr. [...2], [virksomhed3], CVR-nr. [...3], og [virksomhed8], CVR-nr. [...4].

Uanset at den pågældende dom ikke er relevant for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til statsskattelovens § 6, litra a har ret til fradrag, skal det imidlertid fremhæves, at uanset hvorvidt der ønskes et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a eller et momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, da er der tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Til støtte herfor skal der henvises til [by4] Byrets dom af den 30. maj 2016, der er vedlagt som bilag 10.

Den pågældende sag omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at nægte sagsøgeren fradrag for købsmoms på i alt kr. 132.225 for brug af en underleverandør i perioden fra den 1. januar 2010 - 31. december 2011. I den pågældende sag havde Landsskatteretten nægtet momsfradrag med henvisning til følgende:

”Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten findes det ikke i tilstrækkeligt grad godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer, således som angivet af virksomheden, hvorfor virksomheden ikke har fradrag for købsmoms vedrørende fremmed arbejde, hvoraf virksomheden i 2010 og 2011 har fratrukket 132.225 kr. i købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at virksomheden har fratrukket købsomkostninger, uden at der foreligger fakturaer udstedt til virksomheden for leverancerne, idet der ikke foreligger købsfakturaer i et omfang som anført. Samtidig er der fremlagt købsfakturaer, hvor der ikke foreligger dokumentation for betaling af leverancer, herunder er omfanget af de leverede ydelser ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort. Endeligt er det ikke godtgjort, hvem som i givet fald reelt skulle have udført arbejdet og leveret ydelserne, herunder hvordan.

...

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.”

Under sagens behandling i [by4] Byret gjorde Skatteministeriet overordnet gældende, at virksomheden med rette var blevet nægtet fradrag for købsmoms på de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af underleverandøren, idet virksomheden efter Skatteministeriets opfattelse ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradragsretten var opfyldte.

Heroverfor gjorde sagsøgeren gældende, at virksomheden ved fremlæggelse af fakturaerne fra underleverandøren, betalinger fra avisleverandøren og en erklæring fra underleverandøren havde godtgjort, at underleverandøren havde foretaget aviskørsel for virksomheden i 2010 og 2011.

Under hovedforhandlingen havde underleverandøren endvidere forklaret, at han havde leveret de omhandlede ydelser til virksomheden, men at han havde undladt at afregne momsen herfor overfor SKAT.

På den baggrund nåede [by4] Byret - modsat Landsskatteretten - frem til, at sagsøgeren havde godtgjort, at de i sagen omhandlede ydelser var leveret af underleverandøren, og at betingelserne for fradragsretten herefter var opfyldte, idet [by4] Byret som begrundelse herfor nærmere anførte følgende:

”I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40 angivne oplysninger.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse påhviler det den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

[Sagsøgeren] har i den omhandlede periode udført transportopgaver for [virksomhed11], der løbende har betalt [sagsøgeren] for ydelserne. [Sagsøgeren] har anført, at transportopgaverne i det væsentlige er udført af [vidnet] som underleverandør, og at transportopgaverne er betalt kontant. Der er til støtte herfor fremlagt 50 fakturaer vedrørende den omhandlede periode. [Vidnet] har for 2010 og 2011 ikke angivet et momstilsvar og blev afmeldt fra momsregistrering den 2. juni 2010. Retten finder, at [sagsøgeren] under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne.

[Vidnet] har forklaret, at de i sagen omhandlede fakturaer er udskrevet af ham til [sagsøgeren]. Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at 44 af de 50 fakturaer frem­ træder som udstedt af [sagsøgeren] til [vidnet], idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte [vidnets] forklaring om, at der i disse fakturaer ved en fejl er byttet om på [vidnet] og

[sagsøgeren].

[Vidnet] har forklaret, at fakturaerne vedrører aviskørsel, herunder ekstrakørsel, mellem trykkeriet og depoter i [by6] og [by7] for en 14 dages periode, og at fakturaerne er betalt kontant af [sagsøgeren] efter hans ønske. [Vidnet] har endvidere vedgået, at han ikke overfor Skat har angivet momstilsvar af fakturaerne. [Vidnet] - der ved sin forklaring udsætter sig for strafansvar - har endvidere forklaret, at han tidligere er dømt for bl.a. momssvig ved ikke at have angivet momstilsvar af transportopgaver udført for en kunde.

På den anførte baggrund, og da retten lægger til grund. at der i den omhandlede periode er hævet kontantbeløb, der muliggør kontantbetaling af de anførte fakturaer, finder retten, at [Sagsøgeren] i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag som påstået er opfyldt.

[Sagsøgerens] påstand tages derfor til følge.”

Som det fremgår af ovennævnte dom afsagt af [by4] Byret den 30. maj 2016 beror det på en konkret vurdering, hvorvidt betingelserne for momsfradrag må anses for godtgjorte.

I den konkrete sag fandt [by4] Byret, at sagsøger havde godtgjort, at betingelserne var opfyldte med henvisning til, at der var hævet kontantbeløb, der muliggjorde kontantbetaling af de i sagen omhandlede fakturaer, og at underleverandøren ved sin forklaring for retten havde bekræftet, at denne havde udført det arbejde, som fremgik af fakturaerne.

[...]”

Virksomhedens repræsentant har ved brev af 24. april 2017 anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med et supplerende indlæg i forlængelse af det afholdte møde med Skatteankestyrelsen den 22. februar 2017.

Som oplyst af [person1] er de i sagen omhandlende fakturaer betalt kontant. Som dokumentation for at [person1] har betalt fakturaerne kontant fremlægges i sagen bankkontoudskrifter for [person1]s to konti i [finans1], jf. bilag 11 og 12.

Kontoudskrifterne fra [finans1] vedrørende kontonr. [...42] perioden 5. januar – 31. december 2010.

Kontoudskrifterne fra [finans1] vedrørende kontonr. [...04] perioden 9. februar – 19. marts 2012.

Af ovennævnte kontoudskrifter fremgår det, at [person1] har hævet ikke ubetydelige kontante beløb, som er medgået til betalingen af de i sagen omhandlende fakturaer.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 40, stk. 1, og § 58 i dagældende bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2006-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2006, fremgår følgende:

”§ 40, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

(...)

§ 58. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 18.708 kr. vedrørende underentreprenørerne [virksomhed2] v/[person2] og [virksomhed3] v/[person3].

Landsskatteretten finder i den forbindelse, at der ikke er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 40, stk. 1, i 2006-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til.

Der er for så vidt angår fakturaen fra fakturaen fra [virksomhed3] v/[person3] lagt vægt på, at fakturaen ikke angiver mængden og arten af de leverede ydelser, idet det ikke fremgår, hvor og hvornår det angivne kursus er afholdt, jf. 2006-momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5.

Der er for så vidt angår fakturaerne fra [virksomhed2] v/[person2] lagt vægt på, at navnet ikke fremgår korrekt af de angivne fakturaer, hvor navnet er angivet til at være [virksomhed2], jf. 2006-momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 4. Der er endvidere lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver mængden og arten af de leverede ydelser, idet det ikke fremgår, hvor og hvornår rengøringsarbejdet er udført for virksomheden, idet fakturabeløbet ikke er udspecificeret på opgaver, antal personer, arbejdstimer eller timesats, og idet det udlejede eller solgte udstyr ikke er tilstrækkeligt beskrevet, eksempelvis i form af et købsbevis, et garantibevis eller en fragtseddel, jf. 2006-momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder endvidere, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der – uanset den manglende overholdelse af kravene i § 40, stk. 1, og § 58 i 2006-momsbekendtgørelsen – er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til.

Der er herved – foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget – lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation for, at fakturaerne er blevet betalt, idet de indsendte kontoudskrifter, hvoraf fremgår flere hævninger på 1.000-2.000 kr., ikke kan anses som dokumentation for, at fakturaerne er betalt. Der er endvidere lagt vægt på, at der hverken vedrørende [virksomhed3] v/[person3] eller [virksomhed2] v/[person2] er fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de har udført det i fakturaerne beskrevne arbejde, ligesom flere af fakturaerne vedrører ydelser, der ikke svarer til de angivne underleverandørers registrerede branche- og bibranchekoder. Der er videre lagt vægt på, at [virksomhed3] v/[person3] og [virksomhed2] v/[person2] ikke er registreret til at skulle have haft ansatte, at indehaverne af [virksomhed3] v/[person3] og [virksomhed2] v/[person2] er registreret til at være udrejst hhv. den 15. december 2009 og den 26. maj 2011, og at virksomhederne er registreret ophørt hhv. den 28. juni 2010 og den 26. maj 2011. Der er videre lagt vægt på, at fakturaerne er lavet med samme skabelon, herunder mottoet ”den eneste vej...”, og telefonnr., og at det af fakturaen fra [virksomhed3] v/[person3] fremgår, at betaling skal ske til [virksomhed2] v/[person2].

Der er vedrørende [virksomhed2] v/[person2] endvidere lagt vægt på, at der er indsendt to fakturaer af 15. juni 2010 på 3.200 kr. ekskl. moms, der er identiske med undtagelse af det på fakturaerne anførte med håndskrift, men som er bogført på hhv. konto 2100 ”Varekøb, rengøringsvirksomhed” som bilag 93 og på konto 2180 ”Fremmed arbejde” som bilag 54. Videre er der lagt vægt på, at [virksomhed2] v/[person2] ikke er registreret med en biaktivitet såsom handel og udlejning af rengøringsprodukter og maskiner.

Der er vedrørende [virksomhed3] v/[person3] endvidere lagt vægt på, at virksomheden er registreret som engroshandel med vin og spiritus, og at det fremgår af teksten på faktura af 1. juli 2010 – som er dateret efter indehaverens udrejse af landet den 15. december 2009 og efter virksomhedens ophørsdato den 28. juni 2010 – at den vedrører ”Kemikursus 3 dage inkl. Forplejning og overnatning”.

Det forhold, at der er indsendt fakturaer fra virksomhedens kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Sammenfattende finder retten herefter, at der ikke er realiteter bag de fremlagte fakturaer vedrørende underleverandørerne. Der henvises til Retten i [by8] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.