Kendelse af 17-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. den dagældende registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

SKAT [Motorcentret] modtog anmodning af 25. april 2013, om fritagelse for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af en bus, der skal anvendes i forbindelse med driften af [bosted].

Af godkendelse af bostedet fremgår, at godkendelsen til opholdsstedet er givet i henhold til lov om social service § 144, jf. § 107. Botilbuddet er organiseret som en selvejende institutionen og indgår som en selvstændig enhed med egen bestyrelse i fonden [fond1]. Botilbuddet kan modtage 38 borgere og målgruppen er borgere fra 18 år og opefter med lettere nedsat psykisk funktionsevne og som kan have psykiatriske/sociale problemstillinger, samt borgere med psykiatriske og sociale problemstillinger. Botilbuddet målsætning er at fokusere på den enkelte borgers ressourcer igennem rummelighed, tolerance, accept og varme og i at støtte borgeren i at føle ansvar for eget liv samt ansvarlighed for at være en del af fællesskabet på stedet. Den pædagogiske metode tager igennem kontaktpersonsordning afsæt i, at der opbygges en relation til den enkelte borger, der bygger på tillid, tryghed og respekt. Boligen er borgernes fundament, hvor der ydes støtte, vejledning i forhold til den enkeltes ønsker og behov. Støtte, hjælp og vejledning ydes med henblik på at styrke, genfinde, vedligeholde og udvikle færdigheder i forhold til borgerens problemstilling. Borgeren tilbydes/opfordres til forskellige former for fælleskab med andre borgere på stedet ligesom de støttes i at udvikle og fastholde netværk både indenfor og udenfor botilbuddet. Botilbuddet er normeret til 29,75 stillinger inkl. leder fordelt over 101/2 pædagogisk uddannede, ¾ sygeplejerske, 5 social- og sundhedsassistenter samt 121/2 ufaglærte.

Af Tilbudsportalen — Servicestyrelsen fremgår, at tilbudstyperne for bostedet er beskyttet beskæftigelsestilbud og midlertidigt botilbud til voksne.

Jeres repræsentant har fremlagt et ikke udfyldt konceptark til vurdering af beboernes støttebehov. Der er ligeledes vedlagt en vurdering af aktuelle beboeres støttebehov, normeringsfordeling for personale pr. 29. juli 2013, interviewguide til brug for ansættelse af nye medarbejdere og anonymiseret beboerliste.

SKATs afgørelse

SKAT [Motorcentret] har givet afslag på bostedets ansøgning om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser. I er ikke anset for at være en “lignende institution” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. i nr. 7 litra a.

I området mellem [by1] og [by2] ligger [bosted] (det tidligere [...]). I er et bo- og værkstedstilbud for beboere, der har vanskeligt ved selvstændigt at klare en hverdag uden hjælp og støtte. I har 37 boliger, bestående af 1 - og 2-værelses lejligheder.

Bostedet er godkendt af [by1] Kommune i september 2007 efter lov om social service § 144, jf. § 107.

Af godkendelsen fra [by1] Kommune fremgår det videre, at “botilbuddet som sideløbende aktivitet har beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud efter § 103 & 104 i SEL”.

Af tilbudsportalen.dk. som Servicestyrelsen administrerer, fremgår at tilbudstyperne for bostedet er:

Tilbuddets juridiske grundlag er på tilbudsportalen.dk anført som servicelovens § 103 og servicelovens § 107.

Bostedet er et botilbud for 38 beboere, der har svært ved at klare en hverdag uden hjælp og støtte til bl.a. at skabe indhold og mening i livet. En hverdag med nærhed og fællesskab, hvor den enkelte beboer får mulighed for at opleve små og store succeser i forhold til at mestre eget liv.

Det fremgår af ansøgningen, at beboerne får tilbudt permanent ophold i egne boliger med egne lejekontrakter. Målgruppen er personer over 18 år med lettere nedsatte funktionsevner/udviklingshæmning, som med socialpædagogisk støtte er i stand til at bo i egen bolig / med egen lejekontrakt. Beboerne har behov for dagtilbud i form af beskyttet værksted eller et aktivitets- og samværstilbud.

Endvidere har beboerne psykiatriske og sociale problemstillinger som:

På bostedet støttes den enkelte beboer i at styrke sin personlighed og tage beslutning om sit eget liv. Der bliver udarbejdet individuelle handleplaner for at sikre, at beboerne har indflydelse på deres eget liv.

Der bliver løbende holdt beboernøder, hvor der kan drøftes og tages beslutninger om alt, der vedrører fællesskabet. Beboernes funktionsevner varierer i forhold til de psykiske funktionsnedsættelser/udviklingshæmning og den sociale og kommunikative formåen. Generelt har beboerne brug for socialpædagogisk vejledning, træning, støtte og hjælp i dagligdagen. Den socialpædagogiske vejledning, træning, støtte og hjælp får borgerne tilbudt efter bestemmelserne i servicelovens § 83 - 87 (personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter).

Beboerne er visiteret til tilbuddet af beboerenes respektive betalings-/handlingskommuner. Beboernes ophold er oftest livslangt. En gennemsnitlig anbringelse varer mere end 20 år.

Til bostedet er der tilknyttet et beskyttet værksted. I beskæftigelsestilbuddene er der forskellige jobmuligheder. Bostedet har valgt at oprette egne “skånejob”, dvs., at beboerne kan vælge job i haven., i produktionskokkenet. i produktionen på værkstedet mcd forskellige pakkeopgaver, i rengøringen eller på kontoret.

Ud over et beskyttet værksted er der også tilknyttet en række andre fællesfaciliteter som café, værested og forskellige aktivitetsrum.

Ønsker en beboer at arbejde i køkkenet skal der tages et hygiejnekursus. Derefter planlægges arbejdstiden individuelt med varierende timetal.

Der er desuden tilknyttet et værested til bostedet — [...]. Dette er et tilbud om andre mere fritidsprægede aktiviteter.

For at benytte [bostedet]s beskyttede værksted skal borgerne visiteres gennem deres kommunale sagsbehandler. Det betyder, at værkstedet bliver benyttet af såvel bostedets beboere som af borgere fra andre botilbud. Beboere fra bostedet kan også arbejde andre steder end på bostedet. 25 af beboerne er visiteret til det beskyttede værksted. 1 af beboerne er ved at blive om visiteret til aktiviteter på værestedet. Værkstedet har plads til 52 borgere. Visiterede borgere i værkstedet modtager løn i henhold til gældende regler om beskyttet beskæftigelse. Værkstedet har elevator til 1. sal, og alle rum er handicapvenlige. Værkstedet har åbent mandag til torsdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00 og om fredagen fra kl. 8.00 til kl. 13.00. Eksterne borgere far tilbudt middagsmad, som er en del af værkstedstilbuddet.

På bostedet er ansat medarbejdere, som svarer til 32,70 årsværk: 1 forstander. 1 stedfortræder, 1 pædagogisk leder, 1 økonoma, 1 sekretær (på deltid), 7 socialpædagoger. 4 sosu-hjælpere/-assistenter, 5 husassistenter, 7 omsorgsmedhjælpere. Hertil kommer 2 vikarer med i alt 56 ugentlige timer. I det beskyttede værksted er derudover ansat 1 værkstedsleder, 1 pedel og 2 socialpædagoger/værkstedsassistenter. Alle er ansat på fuld tid.

Medarbejderne er fordelt på bogrupperne med servicefunktioner (køkken, rengøring og administration) samt det beskyttede værksted. Der er personale på arbejde i alle døgnets 24 timer. Medarbejderne har forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, der alle er relevante i forhold til deres jobfunktion. Medarbejderne arbejder ud fra at opbygge en relation til beboerne, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt.

Af lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013 (registreringsafgiftsloven)§ 2 stk. 1, nr.7, litra a fremgår, at fritaget for afgift er køretøjer, som omhandlet i § 5a, stk. 1, nr. 2 (busser), der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Ved vurderingen af om en konkret institution kan blive anset for en “lignende institution”, bliver der taget hensyn til om:

Østre Landsret har den 25. april 2005 i en sag afsagt dom om, hvorvidt en døgninstitutions køb af en bus til brug for institutionens beboere er afgiftsfri efter den dagældende registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Nærmere drejede sagen sig om, hvorledes begrebet “lignende institution” i forhold til plejehjem og ældrecentre, skulle forstås, samt om den pågældende institution kunne anses for en “lignende institution”. Institutionen var en døgninstitution til børn og unge i aldersgruppen 9 - 18 år (såvel piger som drenge), der er anbragt uden for hjemmet i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42, med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Institutionen blev drevet efter lov om social service § 51, og anbringelse sker efter visitation fra kommunens socialcentre. Der var plads til 24 børn og unge i alt, som alle bor på institutionen. Ca. 1/3 heraf modtog undervisning i institutionens interne skole, mens ca. 2/3 modtog undervisning i kommunale skolevæsen. Det var videre oplyst, at institutionens målgruppe var sorgkriseramte børn og unge, elever med svage jeg-funktioner, mobningsofre, elever der havde overtaget voksenansvaret i familien, elever fra hjem med narko- og alkoholmisbrugende forældre, samt tvangsfjernede børn og unge. Den gennemsnitlige opholdstid var imellem 3 og 4 år. Behandling og pleje bestod i daglig omsorg, pleje og behandling af psykiske-, social- og adfærdsmæssige problemer på selve institutionen, mens der i konkrete tilfælde skete behandling og særlig pleje uden for institutionen af læge, psykolog, psykiater og eventuelt ergoterapeut. Institutionen havde i alt 31 ansatte, hvoraf de 24 var pleje- og pædagogisk personale. Der var således bl.a. ansat 17 socialpædagoger, 3 lærere og 1 socialrådgiver, hvortil kom et psykologteam. Landsretten fandt, at der ved fortolkningen af ”lignende institutioner” indgår et ”pleje- og behandlingskriterium”, således som det fremgår af administrativ praksis. Landsretten fandt i forhold til den pågældende institution ikke, at beboerne på institutionen havde behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen var omfattet af ‘lignende institutioner” i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Skatteministeriet frifandtes derfor.. Dommen blev den 4. september 2006 stadfæstet at Højesteret, og Højesteret har dermed truffet afgørelser, som skærper kravene til de institutioner, der kan anses som “lignende institutioner”.

Bostedet tilbyder vejledning, træning og støtte til voksne beboere med lettere nedsatte, psykiske funktionsevner og psykosociale problemer. Ud fra en konkret vurdering kan beboerne ikke sammenlignes med beboere på plejehjem og ældrecentre.

Der er lagt vægt på de aktiviteter, der foregår på bostedet. Der er tale om beboere, som for hovedpartens vedkommende også er visiteret til beskyttet beskæftigelse.

Med baggrund i disse ting er det ikke fundet, at de arbejdsopgaver, bostedet som helhed udfører, er af en karakter, der kan sidestilles med den intensive pleje og behandling, der bliver givet på plejehjem og ældrecentre.

Pædagogisk vejledning, træning og støtte — og ikke pleje og behandling – anses for at være hovedformålene med beboernes ophold på [bosted].

Af anonymiserede beboerlisten fremgår, at:

Det betyder således, at 16 af de 38 beboere på [bosted] har behov for daglig støtte og pleje. Dertil kommer et antal ældre og svækkede beboere, som i et andet omfang har behov for støtte og pleje.

Til bostedet er der også tilknyttet et beskyttet værksted med 52 pladser. Brugerne af værkstedet modtager løn i henhold til gældende regler om beskyttet beskæftigelse.

Beboerne for hovedpartens vedkommende har lettere nedsatte psykiske funktionsevner og psykosociale problemer. Hovedparten af beboerne kan endvidere klare at deltage i beskyttet beskæftigelse i dagtimerne.

Med baggrund heri anses beboerne på bostedet ikke for at have behov for pleje og behandling, der er af en sådan karakter, at den kan sammenlignes med den intensive og konstante pleje. der bliver givet til beboere på plejehjem/brugere på ældrecentre. [bosted] anses ud fra en konkret vurdering ikke for at udføre opgaver, der i karakter og omfang kan sidestilles med de opgaver, som plejehjem og ældrecentre løser.

Der gives afslag på ansøgningen om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser. Bostedet anses ikke for at være en “lignende institution” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 7, litra a.

Jeres opfattelse

Jeres repræsentant har nedlagt påstand om, at ansøgning om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser imødekommes.

Bostedet er et selvejende botilbud under Fonden [fond1]. Bostedet har tilknyttet et beskæftigelsestilbud (værksted), der også fungerer som dagtilbud.

Bostedet er normeret til 38 voksne beboere med lettere nedsat psykisk funktionsevne og/eller psykiatriske og sociale problemstillinger. Bostedets beboere er blandt andet psykisk udviklingshæmmede, beboer der lider af angstneuroser og har fysiske handicaps.

Bostedet er godkendt af [by1] Kommune i henhold til serviceloven. Den eksisterende godkendelse er fra 2007.

Visitationen til bostedets botilbud er hidtil sket i henhold til servicelovens § 107, jf. [by1] Kommunes godkendelse. Servicelovens § 107 vedrører midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Det fremgår af servicelovens § 107, stk. 2, at bestemmelsens målgruppe er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte (stk. 2, nr. 1). Målgruppen er derudover personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte (stk. 2 nr. 2).

Selvom bostedet er godkendt som et midlertidigt botilbud, er beboernes tilknytning til bostedet som udgangspunkt varig, og flere af bostedets beboere har været visiteret til bostedet i mere end 40 år. Det forventes derfor, at [by1] Kommunes godkendelse fra 2007 skal tages op til revision i løbet af efteråret 2013, således at bostedet også formelt får status som permanent botilbud, i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Visitationen til bostedets beskæftigelsestilbud (værksted) sker efter servicelovens § 103-104. Servicelovens § 103 omhandler tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Da de beboere, som generelt visiteres til bostedet har en så nedsat funktionsevne, at de kun kan deltage i beskyttet beskæftigelse med henblik på at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske funktionsniveau, forventer bostedet, at visitation fremover primært vil ske efter servicelovens § 104.

Servicelovens § 104 omhandler aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Når bostedets beboere når folkepensionsalderen, “udløber” visitationen til beskæftigelsestilbuddet

i medfør af servicelovens § 103. Herefter kan der efter aftale med beboernes hjemstedskommuner laves særordninger for de pågældende beboere, hvis beboerne stadig skal være tilknyttet værkstedet.

En særordning kan f.eks. gå ud på, at beboeren i stedet visiteres til værkstedet efter servicelovens § 104.

Bostedets 36 beboere har det til fælles, at de lider af enten medfødte eller senere opståede varige, psykiske funktionsnedsættelser. Mange af bostedets beboere er ældre borgere. I dag er 16 ud af 36 beboere således fyldt 6o år, og 8 har fået folkepensionsalderen. Gennemsnitsalderen for bostedets beboere er på nuværende tidspunkt over 55 år.

Nogle få beboere er relativt nyvisiterede, hvilket skyldes, at et antal af bostedets ældre beboere er afgået ved døden inden for det seneste kalenderår. Gennemsnitsalderen for bostedets beboere har således tidligere været højere, end det er tilfældet netop nu.

Bostedets nuværende beboere har følgende hoveddiagnoser, idet flere beboere samtidig har overbygninger af forskellig karakter:

Stort set alle bostedets beboere modtager daglig medicinsk behandling. Bostedet har derfor ansat både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til at dosere og give medicin.

Beboerne bor i egne et- eller to-eller treværelses lejligheder. Beboerne har derudover mulighed for at benytte en række fællesfaciliteter som café, værested samt forskellige aktivitetsrum og beskæftigelsestilbud. Bostedets beskæftigelsestilbud (værksted) består i, at beboerne samler lightere under tilsyn udøvet af det pædagogiske personale. Der er for nærværende 24 beboere på bostedet, som er visiteret til beskæftigelsestilbuddet. Det er dog ikke alle disse beboere, som fysisk er i stand til at samle en lighter uden hjælp.

Bostedets beboere har behov for hjælp til det meste i hverdagen. Personalenormeringen på bostedet er derfor også meget høj: 31 fuldtidsmedarbejdere til 36 beboere.

Med henblik på at klarlægge de enkelte beboeres funktionsniveau — og det deraf følgende behov for pleje og behandling m.v. — anvender bostedet et særligt koncept til brug for vurderingen af hver beboers støttebehov. Der er som vedlagt et konceptark i ikke-udfyldt stand.

Til nærmere belysning af de nuværende beboeres funktionsniveau, vedlægges en funktionsscoring af alle 36 beboere fordelt på 5 hovedkategorier: personlig hygiejne, transport, behandling, medicin og kommunikation.

Af det samlede konceptark fremgår, hvad de 5 udvalgte hovedkategorier nærmere omfatter.

Kategorien “personlig hygiejne” omfatter f.eks. bad, toiletbesøg, af- og påklædning, ble-skift m.v. Af funktionsscoringen fremgår, at 5 beboere ud af bostedets 36 beboere selv kan håndtere personlig

hygiejne, dog med bostedets opmærksomhed på vedligeholdelse af færdigheder/funktioner. Bostedets øvrige 31 beboere skal have hjælp til personlig hygiejne i forskelligt omfang.

Kategorien “transport” omfatter beboernes færden såvel på bostedet som udenfor bostedet, herunder til og fra behandling udenfor bostedet. Det fremgår tillige af funktionsscoringen, at ingen af bostedets beboere selv kan håndtere transport, idet 2/3 af bostedets beboere har behov for omfattende eller fuldstændig støtte til transport. Det bemærkes, at der ikke er nogle offentlige transportmuligheder i nærheden af bo- stedet der fører til de større nærliggende byer ([by1] og [by2]), hvorfor transporten af bostedets beboere hovedsagelig sker i bostedets egen bus. Bussen, som er af ældre dato og derfor kræver udskiftning, er oprindeligt købt registreringsafgiftsfri.

Kategorien “behandling” omfatter navnlig beboernes behov for hjælp til at søge læge- og tandlæge, samt beboernes behov for fysio- og ergoterapi, psykiater, psykolog m.v. Af funktionsscoringen fremgår, at ingen af bostedets 36 beboere kan klare opgaver indenfor dette område uden hjælp. Langt størstedelen af beboerne kræver moderat, omfattende eller fuldstændig støtte fra bostedet.

Kategorien “medicin” omfatter både bestilling af medicin og administration og indtagelse af medicin. Endvidere omfatter kategorien “medicin” beboernes evne til at registrere og formidle eventuelle bivirkninger ved medicinen. Af funktionsscoringen fremgår, at 7 beboere selv kan klare opgaver inden for disse områder med tilbuddets opmærksomhed på vedligeholdelse af færdighederne. At tallet er så forholdsvis højt skyldes blandt andet, at der er nogle få af bostedets beboere, som pt. ikke får daglig medicin. Af funktionsscoringen fremgår endvidere, at de beboere, som får medicin, for størstedelens vedkommende skal bruge omfattende eller fuldstændig støtte fra bostedets medarbejdere. 10 beboere er helt ude af stand til selv at medvirke til varetagelsen af opgaver inden for kategorien medicin.

Kategorien “kommunikation” omfatter evnen til at kommunikere skriftligt og mundtligt, herunder læse breve m.v. Det fremgår af funktionsscoringen, at 1 beboer ud af bostedets 36 beboere selv kan løse opgaver indenfor denne kategori, mens 50 % af beboerne skal have omfattende eller fuldstændig støtte til at kommunikere.

Bostedet er døgnbemandet og beskæftiger for nærværende 31 medarbejdere, svarende til 32,42 årsværk. Heraf beskæftiger medarbejdere svarende til 28,42 årsværk sig alene med bostedets botilbud, mens de øvrige årsværk anvendes i værkstedet. Udover det fastansatte personale har bostedet en høj vikarnormering.

Der er vedlagt en oversigt over normeringsfordelingen for personale pr. 29. juli 2013. Bostedets fastansatte medarbejdere har forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, der alle er relevante i forhold til den pågældende medarbejders jobfunktion. Kerneydelsen i botilbuddet leveres af hhv. 7 socialpædagoger, hvoraf 2 har plejerelaterede dobbeltuddannelser, 2 social- og sundhedshjælpere, 3 social- og sundhedsassistenter samt 7 omsorgsmedhjælpere. Bostedets forstander er på samme måde uddannet socialpædagog.

Det bemærkes, at uddannelse i hjælp/støtte til personlig pleje, er en del af uddannelsen til socialpædagog.

Der er vedlagt en interview-guide, som benyttes i forbindelse med nyansættelser til bostedet. Det fremgår af guidens pkt. 5.4, at man ved ansættelsen af personale i høj grad lægger vægt på ansøgerens kvalifikationer inden for omsorg og pleje. Der er ikke forskel på de ting, man lægger vægt på ved ansættelse af pædagogisk personale, og de ting, man lægger vægt på ved ansættelse af egentligt plejepersonale. Tværtimod er de fleste af bostedets beboere så dårlige, at selv den mindste kontakt med beboerne kræver færdigheder af pædagogisk eller behandlingspræget karakter. For eksempel kan det være vanskeligt for bostedets rengøringspersonale at få adgang til beboernes lejligheder, hvis personalet ikke har indsigt i beboernes mentale helbredstilstand og særlige behov i øvrigt.

I afgørelsen af 7. juni 2013 er SKAT [Motorcentret] nået frem til, at bostedet ikke er en “lignende institution” i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a’s forstand. SKAT har ved afgørelsen særligt henvist til SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.3, samt Østre Landsrets dom af 25. april 2005, stadfæstet af Højesteret den 4. september 2006. Af afgørelsen fremgår, at bostedets beboere ikke kan sammenlignes med beboere på plejehjem og ældrecentre. SKAT har navnlig lagt vægt på de aktiviteter, der foregår på bostedet, idet SKAT ikke er af den opfattelse, at de opgaver, som bostedet udfører, er af en karakter, der kan sidestilles med den intensive pleje og behandling, der bliver givet på pleje- og ældrecentre. SKAT har således anset pædagogisk vejledning, træning og støtte - og ikke pleje og behandling - for at være hovedformålene med beboernes ophold på bostedet.

Ved afgørelsen synes SKAT yderligere at have lagt vægt på en anonymiseret beboerliste, som bostedet har fremsendt til SKAT til dokumentation for støtte- og plejebehovet. Listen er vedlagt.

Af beboerlisten fremgår, at 2 beboere er kørestolsbrugere, at 5 beboere er gangbesværende og at 9 beboere er udviklingshæmmede. SKAT konkluderer på baggrund af beboerlisten, at det alene er 16 ud af bostedets beboere, som har behov for daglig støtte og pleje.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a fremgår, at følgende institutioner er fritaget for afgift i forbindelse med køb af busser: Plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner

Begrebet “lignende institutioner” i registreringsafgiftslovens § 2, stk. i nr. 7 litra a er ikke defineret nærmere i hverken bestemmelsen eller i forarbejderne til bestemmelsen.

Af SKATs Juridiske vejledning 2013-2, fremgår, at der ved vurderingen, af om en

konkret institution kan anses for en “lignende institution” skal tages hensyn til om

Der stilles ifølge SKATs juridiske vejledning ikke krav om, at institutionen skal være en døgninstitution.

Bostedet opfylder samtlige de oplistede kriterier, hvilket nærmere belyses i det følgende.

For så vidt angår kriteriet om, at hovedparten af beboerne skal være pleje- eller behandlingskrævende, er bostedets beboere og disses behov beskrevet ovenfor, samt funktionsscoringen.

Det fremgår heraf, at alle bostedets beboere er ude afstand til at klare sig selv, og at alle bostedets beboere har et væsentligt behov for både pleje og behandling i hverdagen herunder i form af hjælp til personlig hygiejne, kommunikation og transport.

Der er ingen af bostedets beboere, som selv er i stand til at tilberede eller planlægge et måltid, og der er således behov for et konstant tilsyn. Personalenormeringen på bostedet er derfor også høj: næsten et helt fuldtidsårsværk pr. beboer.

Stort set alle bostedets beboere modtager daglig medicinsk behandling eller behandling i form af ergo- eller fysioterapi.

Det er således ikke kun “hovedparten” af bostedets beboere som kræver pleje og behandling — det er samtlige beboere.

Af den grund er det heller ikke retvisende, når SKAT i afgørelsen af 7. juni 2013 lægger til grund, at det kun er 16 beboere som har behov for daglig støtte og pleje.

En forudsætning for, at en person kan visiteres til bostedet er i øvrigt også, at den pågældende har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte (serviceloven § 107, stk. 2 nr. 1, eller at den pågældende har behov for pleje eller behandling (servicelovens § 107, stk. 2 nr. 2).

For så vidt angår kriteriet om, at opholdet ikke overvejende må være af midlertidig karakter, opfylder bostedet også dette kriterium. Dette er tilfældet uanset af bostedets godkendelse omfatter “midlertidige” botilbud i henhold til servicelovens § 107. Det fremgår således af den anonymiserede beboerliste, at flere beboere har været visiteret til bostedet i mere end 40 år. Samtlige beboernes lidelser er permanente, og der er derfor ikke udsigt til, at nogle af beboerne på et tidspunkt vil kunne “udskrives” fra bostedet til en mere selvstændig boligform.

Også i den henseende opfylder bostedet derfor betingelserne for afgiftsfrihed.

Endelig for så vidt angår kriteriet om, at der skal være ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der skal foregå en egentlig pleje/behandling, henvises til, at bostedets fastansatte medarbejdere omfatter 7 socialpædagoger, hvoraf 2 har plejerelaterede dobbeltuddannelser, 2 social- og sundhedshjælpere, 3 social- og sundhedsassistenter samt 7 omsorgsmedhjælpere.

Det er social- og sundhedshjælperne som varetager medicineringen af beboerne. I al kontakten med beboerne er der fokus på at opretholde de pågældendes psykiske og fysiske funktionsevne. Dette gælder også i relation til bostedets beskæftigelsestilbud.

SKAT synes ved afgørelsen af 7. juni 2013 at have lagt til grund, at de opgaver, som bostedet udfører, ikke skulle have en karakter, som kan sidestilles med de opgaver, der løses på pleje- og ældrecentre. SKAT anser således pædagogisk vejledning, træning og støtte for at være hovedformålene med beboernes ophold på bostedet, mens opgaverne på plejehjem og ældrecentre i højere grad skulle have karakter af intensiv pleje og behandling.

Det må derfor være relevant at se på karakteren af de opgaver, som varetages på plejehjem og ældrecentre, herunder hvilke beboere, som visiteres til denne type institutioner.

Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og beskyttede boliger findes i servicelovens § 192, idet bestemmelsen giver socialministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om visitation m.v.

Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1385 af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger. Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om de opgaver, som et plejehjem forventes at løse, eller regler for visitation til plejehjem.

I vejledning nr. 4 til serviceloven (vejledning nr. 14 af 15. februar 2011) om botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven fremgår om målgruppen for denne type (vejledningens pkt. 52) følgende:

Plejehjem har traditionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje og omsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i eget hjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.

Denne skarpe opdeling af boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner, f.eks. således at der i forbindelse med beskyttede boliger er mulighed for at yde pleje og omsorg i samme - eller stort set samme - omfang som i traditionelle plejehjem.

Af vejledningen fremgår endvidere, at man ved vurderingen af, om en person skal visiteres til et plejehjem eller en beskyttet bolig, navnlig må lægge vægt på, om man i medfør af servicelovens øvrige tilbud om støtte m.v. i stedet kan tilbyde den ældre støtte i eget hjem.

For så vidt angår ældrecentre, er denne type tilbud ikke længere defineret i lovgivningen. Af vejledningen til den tidligere lov om social service, vejledning nr. 59 af 3. juni 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl., fremgår dog af pkt. 121-123 at et ældrecenter er et “aktivitetspræget tilbud”, hvor formålet blandt andet er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv.

Samlet set synes reglerne om plejehjem og ældrecentre at forudsætte, at ældre som visiteres til plejehjem har et plejebehov, som kræver en så konstant støtte, at den ældre ikke kan blive i eget hjem, mens ældre som visiteres til et ældrecenter på samme måde har behov for pleje, idet disse ældre dog i højere grad skal kunne klare sig selv.

Det er vanskeligt at se, hvordan de opgaver, som varetages på plejehjem og ældrecentre, adskiller sig fra de opgaver, som bostedet varetager. Det behov for pleje og behandling, som ældre mennesker modtager på henholdsvis plejehjem og ældrecentre, synes således fuldstændig at kunne sidestilles med den pleje og behandling, som bostedets beboere dagligt modtager. Hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg, indtagelse af mad og drikke, af- og påklædning m.v. er således en fast del af bostedets opgavevaretagelse. Det samme gør sig gældende i forhold til observation under sygdom samt varetagelse af let sygepleje m.v.

Dertil kommer, at bostedets beboere som udgangspunkt bliver på bostedet til deres død, på samme både som det er tilfældet for beboere på plejehjem og ældrecentre. Gennemsnitsalderen for bostedets beboere vil derfor altid være høj og mange af bostedets beboere vil med henvisning til deres fysiske helbred alene være egnede til visitation til plejehjem.

Samlet set synes aktiviteterne på bostedet således i høj grad at være sammenlignelige med aktiviteterne på et plejehjem eller et ældrecenter.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at bostedet også omfatter et beskæftigelsestilbud i form af et værksted.

For det første, så er det langt fra alle beboere, som er visiteret til værkstedet — eller som i øvrigt fysisk er i stand til at benytte værkstedsfaciliteten.

For det andet må det forhold, at der ikke er tilknyttet et beskæftigelsestilbud til et traditionelt plejehjem, have den naturlige begrundelse, at beboerne på et plejehjem typisk har nået folkepensionsalderen forud for visitationen, og således på indflytningstidspunktet har tilbragt et helt liv på arbejdsmarkedet. Hvis disse personer ikke var på plejehjem, ville de ikke være omfattet af kredsen af personer som skulle tilbydes — eller i øvrigt kunne forventes at indgå i - beskæftigelsesforanstaltninger.

I modsætning hertil er der flere af bostedets beboere, som aldrig vil få mulighed for at beskæftige sig på det ordinære arbejdsmarked. Disse beboere kan i stedet have gavn af et tilbud om beskyttet beskæftigelse i form af samling af lightere.

Denne aktivitet adskiller sig ikke fra de aktiviteter, som f.eks. foregår på ældrecentre. Det er væsentligt at understrege, at der ikke er tale om at beboerne på bostedet kan varetage et egentligt arbejde, og aktiviteterne i værkstedet skal således i høj grad ses som en del af vedligeholdelsen af beboernes generelle færdigheder.

SKAT henviser i afgørelsen af 7. juni 2013 vedrørende bostedet til en Østre Landsrets dom af 25. april 2005, som er stadfæstet af Højesteret 4. september 2006 vedrørende institutionen [...]. SKAT finder tilsyneladende, at denne dom bør være retningsgivende i forhold til bostedets status i forhold til registreringsafgiftsloven.

Højesterets dom vedrørte imidlertid et midlertidigt tilbud til svage børn og unge, idet det må antages, at disses ophold på institutionen primært skyldtes vanskeligheder i sædvanlige omgivelser. bostedets brugere er i modsætning hertil personer med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, og bostedet er således brugernes sædvanlige omgivelser.

Det er derfor min opfattelse, at den omtalte dom vedrørende [...] ikke kan begrunde, at bostedet ikke skulle være omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a’s anvendelsesområde. Ej heller kan det forhold, at 24 af bostedets beboere — udover at være visiteret efter servicelovens § 107 — også er visiteret efter servicelovens § 103-104, føre til, at bostedet ikke kan anses for at være en “lignende institution” i registreringsafgiftslovens forstand.

Landsskatteretten har den 17. september 2008 truffet afgørelse i en sag vedrørende et bosted med visitering i henhold til servicelovens § 103-104. Sagen handlede på samme måde som nærværende sag det pågældende bosteds mulighed for at få fritagelse for registreringsafgift ved køb af en bus. Det pågældende bosted beskæftigede sig med multihandicappede brugere med behov for hjælp til basale nødvendigheder samt med et stort omsorgs- og plejebehov, herunder også et stort behov for diverse hjælpemidler. Flere af brugerne havde tillægshandicap, som f.eks. høre- og synsnedsættelse og epilepsi, mens andre brugere havde specielle syndromer og/eller psykiatrisk overbygning. Bostedets personale omfattede 32 fuldtidsstillinger fordelt på i forstander, i administrativ medarbejder, 23 socialpædagoger, 5-10 omsorgsmedhjælpere (der grundet overenskomstmæssige forhold blev benævnt pædagogmedhjælpere), i ergoterapeut, 3-5 studerende og i pedel. Landsskatteretten nåede frem til, at det pågældende bosted ikke var en “lignende institution” i registreringsafgiftslovens forstand. bostedet indbragte efterfølgende Landskatterettens afgørelse for Retten i [by3] med påstand om, at bostedet skulle have tilladelse til at købe en afgiftsfri bus. Sagen endte med, at Landsskatteretten tog bekræftende til genmæle, således at bostedet blev meddelt afgiftsfrihed.

Der skal på ovennævnte baggrund anmodes om, at Landsskatteretten om at ændre SKATs afgørelse af 7. juni 2013.

SKATs udtalelse

Bostedets beboer har brug for støtte — og ikke pleje og behandling - i dagligdagen.

I klagen er det bl.a. anført, at “behandling omfatter navnlig beboernes behov for hjælp til at søge læge og tandlæge, samt beboernes behov for fysio- og ergoterapi, psykiater, psykolog m.v.” Der er tale om støtte og vejledning af beboerne.

Den støtte og vejledning, der bliver givet på bostedet som helhed, kan ikke sidestilles med den intensive og konstante pleje og behandling, som beboere på plejehjem modtager.

Til det anførte om dommen fra Østre Landsret fra april 2005 (som er stadfæstet af Højesteret 4. september 2006) skal det bemærkes, at Landsretten har fundet, at der skulle anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af ”lignende institutioner” i relation til fritagelsesbestemmelserne. Dommen giver et billede af retspraksis på området. Beboerne/brugerne skal være visiteret til pleje og behandling med henblik på at få vedligeholdt deres fysiske og psykiske færdigheder.

Jeres bemærkninger til SKATs udtalelse

SKATs udtalelse giver anledning til følgende.

SKAT forsøger sig i udtalelsen indledningsvis med en beskrivelse af bostedets beboermasse. Beskrivelsen giver imidlertid læseren det indtryk, at alene 18 beboere ud af bostedets i alt 36 beboere er behandlings- eller plejekrævende. SKAT synes således at have forstået den i klagen foretagne oplistning af beboernes hoveddiagnoser på den måde, at der skulle være tale om 18 beboere som er lettere, psykisk udviklingshæmmede, og at det er disse beboere, som samtidig har overbygninger i form af alkoholdemens, psykose, senhjerneskade etc., jf. oplistningen.

Der er af den grund behov for at præcisere, at det er samtlige bostedets beboere, som har en diagnose, der medfører et livsvarigt pleje- og behandlingsbehov.

SKAT anfører i udtalelsen herefter, at bostedets beboere alene skulle have behov for støtte — og ikke pleje og behandling — i hverdagen. Dette synspunkt synes SKAT navnlig at basere på det forhold, at bostedet i klagen af anfører følgende:

Kategorien “behandling” omfatter navnlig beboernes behov for hjælp til at søge

læge- og tandlæge, samt beboernes behov for fysio- og ergoterapi, psykiater, psykolog

mv.

Den citerede sætning understøtter ikke SKATs synspunkt om, at bostedets beboere kun skulle have behov for “støtte” i hverdagen, og således ikke for pleje og behandling. For det første, så er sætningen taget ud af en sammenhæng, idet sætningen naturligvis ikke skal forstås på den måde, at bostedet ikke tilbyder beboerne behandling. Der henvises i det hele til argumentationen i klagen. For det andet, så rummer bostedet konkret en lægeklinik, som betjenes af en praktiserende læge. Lægeklinikkens etablering beror navnlig på beboernes store plejebehov — også ved sikring af tæt lægefaglig kontrol og opfølgning på beboernes helbreds- og sundhedsmæssige tilstand, medicinering, m.v. bostedet har med samme begrundelse yderligere tilknyttet en fysioterapeut og en fodterapeut, som jævnligt besøger bostedet. For det tredje, så er det vel er de allerfærreste traditionelle plejehjem, som rummer læge- og tandlægefaciliteter.

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. i nr. 7 litra a omhandler i overensstemmelse hermed muligheden for at få afgiftsfritagelse for en bus, som anvendes til befordring af vegne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Således er ét af formålene med bestemmelsen netop at give den pågældende institution mulighed for at få afgiftsfrihed til køb af en bus, som kan bruges til at transportere beboerne hen til blandt andet de behandlingsfaciliteter, som institutionen ikke selv kan tilbyde. Det fastholdes på den baggrund, at beboerne på bostedet har samme behov for pleje og behandling som beboerne på traditionelle plejehjem.

SKAT anfører endelig, at Østre Landsrets dom fra april 2005 “giver et retvisende billede af retspraksis på området”. Hertil bemærkes, at det forhold, at Østre Landsret i den til dato eneste trykte dom

vedrørende anvendelsen af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a vurderede, at den pågældende institution ikke opfyldte betingelserne for at få afgiftsfrihed, naturligvis ikke kan føre til, at dommen kan påberåbes i samtlige sager om afgiftsfritagelse for busser. Konkret er den institution, som dommen vedrører, så forskellig fra bostedet, at dommen ikke kan tillægges nogen præjudikatmæssig værdi ved afgørelsen af nærværende klagesag.

Det kan derimod Landsskatterettens praksis i sager om institutioner af samme type som bostedet, idet det fastholdes, at Landsskatterettens praksis i sådanne sager går ud på, at de pågældende institutioner er blevet meddelt afgiftsfrihed. Der henvises i den forbindelse blandt andet til Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008, som er omtalt i klagen samt yderligere f.eks. Landsskatterettens kendelse af 13. maj 2011, j.nr. 10-02455 og Landsskatterettens kendelse af 13. juni 2013, j.nr. 12-0264237.

Afgørelsen fra 13. juni 2013 omhandler på samme måde som den aktuelle sag et socialpædagogisk opholdssted med plads til 6 voksne mellem 20-40 år, der er visiteret til et botilbud og værksted i medfør af servicelovens § 107. Det fremgår af afgørelsen, at den pågældende institutions personale yder beboerne bistand til morgenrutiner, hjælp til personlig pleje og hygiejne, hjælp til rengøring og

indkøb, vejledning i forhold til arbejde på værksteder samt hjælp med økonomi og budget m.v. Selvom der således i høj grad er tale om en institution, hvis opgave (også) er at yde støtte og vejledning til beboerne, nåede Landsskatteretten frem til, at botilbuddet var en “lignende institution” i registreringsafgiftslovens § 2, stk. i nr. 7 litra a’s forstand. Institutionen blev derfor meddelt afgiftsfrihed.

Det fastholdes derfor også, at bostedet tilsvarende bør meddeles afgiftsfrihed.

Landsskatterettens afgørelse

Køretøjer som det her omhandlede kan efter den dagældende registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, fritages for afgift, når køretøjet ”af et plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.”

Der er ikke ved det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehovet hos brugerne, den samlede personalenormering og den bistand, der ydes af det samlede personale hos bostedet, tilstrækkelig dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen kan anses for opfyldt.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgørelse om, at fritagelse for registreringsafgift ved indkøb af køretøj til institutionen er nægtet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.