Kendelse af 11-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

SKAT har for perioden 2006-2013 forhøjet selskabets tilsvar vedrørende afgift på lystfartøjsforsikring med i alt 473.085 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1]’ (herefter benævnt selskabet) hovedaktivitet er forsikringsagentur og hermed beslægtet virksomhed.

SKAT har den 22. november 2012 gennemført et kontrolbesøg hos selskabet og har i den forbindelse foretaget en gennemgang af selskabets kundekartotek og stikprøvevis udtaget et antal kunder til kontrol, hvor selskabet ikke har afregnet afgift af lystfartøjsforsikringerne.

SKAT har i den forbindelse anført følgende for et antal af de pågældende kunder:

”Kunder med adresse uden for Danmark uden afgift:

1. Kundenr. 157587 [person1] og [person2], [USA].

Ifølge papirer i [virksomhed1] kartotek, så køber ovennævnte personer ved faktura dateret 22/12 2006 fra [virksomhed2] en fabriksny Jeanneau 39 for 1.078.000 kr. uden moms. Det fremgår af fakturaen, at båden er momsfritaget leverance til sted uden for EU, jf. momsvejledningen § 34, stk. 1 nr. 5.

[person2] mailer til [virksomhed1] den 21/10 2006 og beder om et forsikringstilbud på båden. Han skriver, at den bliver leveret direkte fra værftet ultimo 2006, og at den har kostet ham 1.075.000 kr. Den skal bruges i europæiske farvande.

[virksomhed1] spørger på mail af 23/10 2006, om han har fast adresse i USA, og om båden er registreret i USA, for hvis den er det, så henvises han til afdeling i USA, da [virksomhed1] kun forsikrer, hvis båden er registreret i Europa.

Kunden svarer på mail af 23/10 2006, at han nu bor i USA, men at han flytter hjem til Danmark i sommeren 2007. Båden ligger fra årsskiftet i DK.

[virksomhed1] forsikrer båden fra 22/12 2006 med kaskosum på 1.078.000 kr. for sejlads i Europas sædvanlige områder indbefattet Danmark. Policen sendes til USA den 2/2 2007. Der er noteret ”momsklausul” i policen. Der er endvidere anført flag og land: De forenede stater (USA)

[virksomhed2] ([person3]) sender 22/12 2006 mail til [virksomhed1] om, at han netop har solgt en Jeanneau 39i til [person2] og [person1]. Han skriver følgende: ”De ønsker båden kaskoforsikret (bemærk uden statsafgift pga. udlandsophold og båden sejler under amerikansk flag) hos jer pr. dags dato.” Han angiver hjemsted til Europa.

SKATs indhentede oplysninger ved kunden:

Bo’s revisor har via mail af 22/10 2012 oplyst til SKAT, at han på vegne af sin klient skal bemærke, at båden er leveret i Danmark og kun er anvendt til sejlads i farvandene omkring Danmark.

SKAT har den 27/9 2012 modtaget mail fra [person2] med følgende tekst: ”Jeg har været i kontakt med mit forsikringsselskab og de har oplyst at de ikke har opkrævet statsafgift løbende ved en fejl. Jeg foreslår at du sender en opgørelse til mig. Jeg har betalt for maj til december i år – fik opkrævning fra forsikringsselskabet.”

(...)

2. Kundenr. 136358 [person4] og [person5], [adresse1], [person6], [by1], Cypern. De har en Viknes 1030 ”Loan” fra 2002 med en kaskosum på 1.200.000 kr. Forfaldsdato er 7/2.

[virksomhed1] har ved brev af 25/9 2007 skrevet følgende til dem: Jeg fremsender hermed supplement til policer sammen med kreditnota på for meget betalt statsafgift. Pga. flytning til Cypern, skal der ikke længere betales statsafgift.

Den 1/7 2011 skriver [virksomhed1] igen til dem med følgende tekst: Indtil nu har du selv været ansvarlig for, at afregne forsikringsafgiften til den respektive myndighed. Under den nuværende lovgivning er [virksomhed1] ansvarlig for, at opkræve og afregne forsikringsafgiften på dine forsikringer til dit forsikringsselskab, som så indestår for forsikringsafgiften overfor myndighederne.

Vi har ikke tidligere været teknisk i stand til at opkræve forsikringsafgift på din forsikringspolice. Det er nu teknisk muligt for os. Fra næste opkrævning 07.02.2012 vil forsikringsafgiften være påført regningen, og vi vil efter modtagelse af beløbet afregne beløbet med den pågældende skattemyndighed.

For at beregningen bliver korrekt, beder vi dig kontrollere dataene på vedlagte skrivelse. Hvis vi ikke modtager nogen ændring fra dig senest 01.11.2011, vil vi gå ud fra, at alle oplysninger er korrekte.

Oplysningerne er: Flag: Cypern. Registrering: Cypern. Bopæl: Cypern.

Afgiftssats Cypern 13,18 DKK.

[person5] har den 24/10 2011 telefonisk oplyst [virksomhed1], at der sejles med dansk flag, og der er ikke nogen registrering.

Ifølge [virksomhed1] interne registreringer så ligger båden i [by2].

[virksomhed1] har i police af 1/11 2011 anført følgende grund til ændringen: INTERNT – båden sejler med DK-flag. (der betales stadig ikke dansk afgift)

(...)

3. Kundenr. 152596 [person7], [adresse2], [by3], Polen. Dansk bopæl [adresse3], [by4].

Bådene er en Elan 45 fra 2001 kaskoforsikret for 1.800.000 kr. med forfald 28/4, og en Elan 36 fra 2002 kaskoforsikret for 900.000 kr. med forfald 17/7. Der er ikke betalt afgift.

I juni 2006 fremsendes en begæring om lystfartøjsforsikring til [virksomhed1]. Det drejede sig om en Elan 36 med navnet ”[x1]”. Den skulle forsikres for 750.000 kr. og liggeplads var [by4]. Begyndelsesdato var 17/7 2006. Den er underskrevet af [person7] i [by4] den 28/9 2006.

Ifølge mail til [person8] ([virksomhed1]) skriver kunden følgende: Hej [person8]. Ved [person9]’s fødselsdag talte vi om min Elan 36 og min polske registrering. Jeg bor [person7], [adresse2], [by3]. Ring gerne så vi lige aftaler hvad jeg gør.

Der er noteret følgende på udskriften af mailen: Forsikringssum 900.000 kr. flere forbedringer. 17-7-07. Polsk flag. Adr. ændres fra forfald. Ingen statsafgift. OK [person10] + [person8] 27/5 07.

På den ny police fra 17/7 2007 står følgende: Båden er ændret til at sejle under Polsk flag. Adresse ændret og der skal ikke betales statsafgift. Forsikringssummen er forhøjet til 900.000 kr.

Den 21/4 2009 fremsender kunden en mail til [person8] ([virksomhed1]) med følgende tekst: Perla – Elan 45. Hej [person8]. Så vender jeg tilbage med min middelhavskrydser. Jeg har fået den forsikret hos jer. Alt er Ok. Men for at gøre en lang historie kort omkring regler og bureaukrati så bliver det i denne eller næste uge en dansk båd. Jeg indfortolder den i Slovenien og betaler EU moms, så er det til en side.

Derfor vil jeg nu bede dig om at forsikre den som vi talte om fra starten, dog kan jeg nedskrive den til 2 mill inkl moms og udstyr. Jeg har 100.000 kr. i personligt udstyr. Der er hovedsageligt dykkerudstyr m.v. Jeg vedlægger den lige, hvis de samme regler gælder i DK. Jeg har også en tillægsforsikring på medsejlende gaster. Hvis det kan være til nogen hjælp så er den nu i jeres system under nummer [...]. Videre vil jeg høre om du kan sende den til mig i DK eller jeg skal komme forbi for at hente policen? Policen skal være gældende fra 28/4 2009. Min polske adresse er (se ovenstående).

Den 22/4 2009 fremsender kunden en ny forsikringsbegæring på en Elan 45, det er pointeret i mailen, at policen skal sendes til [person11], [adresse3], [by4].

Vedlagt er der en scannet begæring fra kunden. Der er anført polsk flag og hjemhavn sommer til [Kroatien]. Forsikringen skal starte den 28/4 2009. Underskrevet 22/4 2009.

Ifølge police pr. 28/4 2009 er Flag Polen. Den er også forsikret for sejlads i dansk område.

I 2009 har kunden police på begge både, men ingen afgift på nogen af dem.

(...)

5. Kundenr. 139293 [person12], [adresse4], [Holland]. Tlf. (). Båden er en Aquador 26 HT årg. 2003. Skønnet værdi ifølge internetsøgning 700.000 kr. Forfald 7/4.

[virksomhed1] har oplyst, at båden er i Holland, og der betales hollandsk afgift 673 kr. Ifølge kundens email, så arbejder han for [virksomhed3].

Der er indkaldt nærmere redegørelse fra kunden. Han har fremsendt følgende svar:

”Jeg har bopæl i Holland og arbejder der. Båden har i hele perioden ligget i [by5] havn, og den er ikke i noget register.”

Han har også forklaret, at han i forbindelse med flytningen til Holland meldte flytning til sit forsikringsselskab ([virksomhed1],) og i den forbindelse blev bådforsikring flyttet til hans nye adresse i Holland. Forsikringen bliver nu betalt med hollandsk afgift. Efter nærmere forespørgsel har han oplyst følgende: ”Med hensyn til båden, så kan jeg oplyse at overflytningen foregik i forbindelse med en telefonsamtale jeg havde med [virksomhed1]. I forbindelse med denne samtale forstod jeg på forsikringsselskabet, at jeg i min situation kunne vælge imellem at have den forsikret i Danmark eller i Holland vel vidende, at jeg skulle betale afgift i det land jeg havde forsikringen. Da jeg ikke havde andre retningslinjer at følge vedrørende denne beslutning, så faldt det mig naturligt at vælge Holland.”

(...)

Kunder med landekode GRO (Grønland) uden afgift:

7. Kundenr. 178966 [person13], c/o [virksomhed4], [person2]x 619, [Grønland].

Han har en Seariff 55 sejlbåd fra 1983 med en kaskosum på 2.000.000 kr. Der betales ikke afgift. Båden er forsikret for sejlads ved EU maks. 200 sømil fra kystlinjen. Der er ikke tegnet forsikring for sejlads ved Grønland.

På policen fra den 24/10-2008 står der: ”Fra begyndelsen betales der ikke dansk afgift.”

Forsikringen er startet 24/10 2008 og håndpanthaver er [finans1].

Skibet er registreret i Dansk Skibsregister under [...], med navnet ”[x2]” hjemmehørende i [by6].

Da [person10] ([virksomhed1]) via sit tidligere job har været med til finansieringen af båden, er han sikker på, at båden er registreret i det grønlandske skibsregister. Han har foretaget forespørgsel til det danske skibsregister, og de meddelte, at der ikke kunne ses forskel på, om en båd var optaget i det danske eller grønlandske skibsregister, da der er tale om et fælles register.

(...)

8. Kundenr. 12101 [person14], [person2]x 1043, [Grønland].

I henhold til forsikringsbegæring så er der anført [by7] som hjemhavn, og ud for flag/registreringsland er der anført Danmark. På begæringen er der håndskrevet følgende: ”Ikke registreret nogen steder = Grønland.”

Der er fundet en mail sendt fra [person15] til [person16] (begge ansat ved [virksomhed1]). I den står følgende: ”Kd. ønsker nyt tilbud med 2 mio. i sum samt selvrisiko på 25.000 og 50.000. Vil du sende det. Båden kommer til at ligge i DK med afgift pr. næste forfald 27/6 2009. (det ordner jeg) Tak.”

På udskriften er der med håndskrift skrevet følgende: ”Skal if. [person15] laves med Tysk flag og ES”

Der er i policen pr. 27/6 2008 til 27/6 2009 en kaskosum på 2 mill kr. Der er ikke betalt afgift.

Forsikringen dækker kun EU farvande og ikke Grønland.

(...)

9. Kundenr. 187218 [person17], Postboks ..., [Grønland].

Båden er en Storebro 430 fra 1998 anskaffet 22/7 2009, som er kaskoforsikret for 2,5 mio.

Den er forsikret for sejlads i EU, og ikke Grønland. Hjemmehavn = [by8]. Båden hedder [x3].

(...)

10. Kundenr. 13536 [person18], [adresse5], [by9]. Landekode GRO. Båden er en Coronet årg 1976 med en kaskosum på 450.000 kr. Forfaldsdato 7/7. Der er ikke afregnet afgift. Sejladsområde er angivet til EU (herunder også dansk område) + Sejlads i og omkring Grønland, Færøerne og Island. Det er angivet, at hjemmehavnen er [by10]. [person18] er flyttet til Danmark den 26/10 2010.

(...)

11. Kundenr. 152849 [person19], [adresse6], [by11] Landekode GRO. Båden er en Örnvik 650 årg. 2006. Betalt ca. 7.000 kr. i kaskopræmie. Forfaldsdato 12/7.

Der er tale om en knap 7 meters kabine/speedbåd med en påhængsmotor. Værdien er ca. 170.000 kr. i dag.

Oprindeligt oplyst at hjemhavn er [Grønland] og at sejladsområde er EU (herunder altså også danske farvande) + Nordsøen og kystsejlads til og fra Færøerne, Island og Grønland.

[person10] ([virksomhed1]) har oplyst, at kunden har boet på Grønland i 2009 og flyttet til Danmark 26/3 2010, men båden er nok stadig på Grønland.

Ifølge SKATs register så har hun boet i Danmark i perioden 8/9 2008 – 24/2 2012. Herefter er hun flyttet tilbage til Grønland.

(...)

12. Kundenr. 16657 [person20], [adresse7], [Grønland] (). Landekode GRO. Bådene er en LM 27 årg. 1978 til en skønnet værdi jf. internettet på 200.000 kr. og en [by8] 11 m årg. 1983 til en skønnet værdi jf. internettet på 300.000 kr. Forfaldsdato 4/2 for begge både. Han har den 7/8 2009 fået udbetalt 3 x 3.000 kr. = 9.000 kr. i statsafgift.

Ovennævnte adresse er den samme som hans selskab [virksomhed5] ApS.

Ifølge krak er der registreret dansk adresse med telefonnumrene () og ().

Det er ikke oplyst, at bådene kun er forsikret for sejlads ved Grønland.

(...)”.

Der er over for Landsskatteretten fremlagt følgende nye dokumentation vedrørende de enkelte kunder:

Kundenr. 152596 [person7]:

Der er fremlagt en e-mail af 10. november 2013 fra kunden til selskabet, hvori kunden oplyser, at han er udvandret fra Danmark pr. 1. januar 2013, og at han siden 2004 har været bosiddende i Polen og tilmeldt det polske folkeregister siden 29. december 2005.

Kundenr. 178988 [person13]:

Der er fremlagt et bevis af 5. marts 2014 for, at det pågældende skib med kendingsbogstaverne ”[...]” er optaget i Dansk Skibsregister. Der er med beviset fremlagt en e-mail fra Søfartsstyrelsen, hvori det bekræftes, at skibet er afgiftsfrit efter sølovens § 15a, stk. 7, da den registerede ejer har bopæl på Grønland, og skibet nu er hjemmehørende i Grønland.

Kundenr. 13536 [person18]:

Der er fremlagt en police vedrørende en kaskoforsikring, hvoraf det under sejladsområde er anført følgende:

”Europæiske floder og indlandsfarvande. Nordsøen. Sejlads til og omkring Færøerne og Island – ikke over 300 nm fra kysten. Sejlads til og omkring Grønland: Østkysten til for [by12]. Vestkysten ikke vestligere end 58 grader V og ikke nordligere end 75 grader N. Kystsejlads langs Grønland maksimalt 6 nm fra Kysten.”

Derudover er der fremlagt en e-mail af 26. september fra direktøren i ”[virksomhed6] ApS” til selskabet, hvoraf det fremgår, at kunden havde solgt den pågældende båd til deres selskab ved en købsaftale af 24. maj 2012, og at den pågældende båd var blevet landsat og placeret hos dem i Grønland i forbindelse med kundens sygdom i august 2010.

Selskabet har på et kontormøde forklaret over for Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at forsikringen til sejlads i det danske farvand skyldtes et IT-problem, hvor forsikringen kun skulle have dækket sejlads i det grønlandske farvand, men at forsikringen af IT-mæssige årsager også dækkede sejlads i europæiske farvande, og dermed også de danske farvande. Denne fejl blev ifølge selskabet efterfølgende rettet, men det blev bekræftet, at de pågældende forsikringer i den periode, der er omfattet af SKATs afgørelse, dermed også omfattede de danske farvande.

Der er i den forbindelse fremlagt en police vedrørende en kaskoforsikring af 19. juli 2006, hvori sejladsområdet er angivet som ”Europæiske floder og indlandsfarvande. Nordsøen. Kystsejlads samt sejlads til og fra Færøerne, Island og Grønland dog ikke vest for 58^o og ikke nord for 75^o”.

Selskabet har for den pågældende kunde efterfølgende udstedt en ny police af 13. december 2012, hvori sejladsområdet nu angivet som ”Grønlandske kystfarvande op til 20 sømil fra kysten. Ikke nordligere end [by12] på østkysten og ikke nordligere end [by13] på vestkysten”.

SKAT har den 5. marts 2013 udsendt et forslag til afgørelse om forhøjelse af selskabets tilsvar lystfartøjsforsikringer og har den 30. maj 2013 udsendt den endelige afgørelse om forhøjelse af afgiftstilsvaret.

SKATs afgørelse

SKAT har for årene 2006-2013 truffet afgørelse om, at selskabets tilsvar vedrørende lystfartøjsforsikringer skal forhøjes med i alt 473.085 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”I LYSTFAL § 1 står der: “Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder farttøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt”.

I henhold til den danske ordbog betyder “hjemmehørende” følgende:
“som har sin oprindelse, sit naturlige opholds- eller værested el. er registreret et bestemt sted.

I sølovens § 1 fremgår: “For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk.
Stk. 2. Som dansk ejer anses
a) danske statsborgere”.

Af sølovens § 2 fremgår: “For skibe, der ikke kan anses for danske, jf. § 1, men som tilhører personer, selskaber eller lignende, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om betingelserne for registrering som dansk skib, herunder krav om, at skibet skal administreres, kontrolleres og dirigeres fra Danmark
Stk. 2. Skibe optaget i skibsregistret eller i medfør af stk. 1 sidestilles i enhver henseende med danske skibe og er berettigede til at føre dansk flag.”

Af sølovens § 5 fremgår: “Danske skibe skal have hjemsted i riget. For fiskerskibe skal hjemstedet være en havn, for andre skibe kan hjemstedet være enten en havn eller en by.
Stk. 4. Navn og hjemsted skal angives på skibet.

I Justitsministeriets orientering vedrørende flagning på fartøjer står der følgende:
“For så vidt angår flagning på skibe, må danske skibe, herunder lystfartøjer, som nationalitetsmærke alene føre det almindelige danske handelsflag. Der kan dog ved kongelig resolution meddeles tilladelse til, at skibe, der går i fart på oversøiske havne, som nationalitetsmærke fører danske splitflag med et foreskrevet særligt mærke.

Herudover må dæksbåde (halvdæksbåde,), som udelukkende er bestemt til lysfart, føre såkaldt yachtflag, som består af det danske orlogsflag med bogstaverne Y. F. i gult i den øverste firkant nærmest stangen.”

Som selskabet har anført, så står der følgende i den juridiske vejledning E.A.6.2.2:

”Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Ovenstående punkter i den juridiske vejledning skal ikke anses for udtømmende, således at fartøjer, som ikke falder ind under et af disse punkter, dermed ikke er omfattet af pligten til at svare afgift af deres kaskoforsikring.

Samtidigt er det SKATs opfattelse, at hele den juridiske vejledning vedrørende lystfartøjsforsikringer skal tages i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af, om et fartøj er omfattet af afgiften. I den forbindelse tænkes bl.a. på punktet under afgiftsfrie forsikringer: “Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet”.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt lystfartøjet har hjemsted i en dansk havn, så er det en betingelse for afgiftsfritagelse, at man som dansk statsborger bor i udlandet, og at fartøjet er registreret i et udenlandsk skibsregister.

I henhold til søloven, flagningsregler, den juridiske vejledning og den almindelige sproglige forståelse, anser SKAT lystfartøjer for hjemmehørende i Danmark, når de har fast hjemsted i en dansk havn, og ejeren enten er dansk statsborger eller en herboende person, som ikke falder ind under LYSTFAL § 2 stk. 2.

Kunder med adresse uden for Danmark uden afgift:
1. Kundenr. 157587 [person1] og [person2]. Lystfartøjet en Jeannean 39.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at der ved kundens korrespondance med selskabet ved forsikringens start og den efterfølgende korrespondance med SKAT er givet udtryk for, at lystfartøjet siden købet i slutningen af 2006 har været hjemmehørende i Danmark.

Lystfartøjet har i hele perioden været forsikret for sejlads i EU farvande herunder også dansk toldområde.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selv om selskabet af kunden er gjort opmærksomme på, at lystfartøjet er beliggende i Danmark, og at kunden flytter hjem til Danmark kort tid efter anskaffelsen, så har selskabet angivet flag og land til USA og på den måde sløret, at båden reelt er hjemmehørende i Danmark.

SKAT opfatter forholdet som groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvorfor vi går ud over den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

Det er SKATs opfattelse, at kunden er omfattet af afgiftspligten fra købstidspunktet den 22/12 2006, da lystfartøjet på det tidspunkt blev leveret til Danmark og fik hjemsted i dansk havn, samtidigt med at ejeren er dansk statsborger og båden ikke er registreret i et udenlandsk skibsregister.

Det er også SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har udvist grov uagtsomhed ved at anføre hjemsted og flag til Forenede Stater i policen, således der ikke blev opkrævet afgift, når selskabet i deres korrespondance med kunden har fået oplyst, at båden ligger i Danmark, og at kunden ville flytte til Danmark den 1. juli 2007.

Det skal også bemærkes, at i henhold til [virksomhed1] eget kundekartotek fra 2009, så er kundens adresse ændret til den danske adresse, uden at selskabet har opkrævet afgift.

Det er samtidigt SKATs opfattelse, at kunden også har udvist grov uagtsomhed ved ikke at reagere på, at der ikke blev opkrævet afgift af kaskoforsikringen.

Lystfartøjet er derfor omfattet af afgiftspligten for hele perioden, og der skal i henhold til ovenstående indbetales 68.273 kr. i afgift.

2. Kundenr. 136358 [person4] og [person5]. Lystfartøjet er en Viknes 1030.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at der ved kundens korrespondance med [virksomhed1] ved forsikringens start og ved den efterfølgende korrespondance vedrørende registrering og flag er givet udtryk for, at båden er hjemmehørende i Danmark,

Båden har i hele perioden været forsikret for sejlads i EU farvande herunder også dansk toldområde.

I henhold til den juridiske vejledning E.A.6.2.2 står der følgende forsikringer er fritaget for afgift:

13. Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

I henhold til SKATs tidligere svar til [person21] ved [virksomhed1] på en forespørgsel, står der følgende:

Der skal ikke betales afgift af lystfartøjsforsikring for et lystfartøj, der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning af at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende og har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Ovennævnte kunde har over for [virksomhed1] netop oplyst, at båden er beliggende i [by2] havn, den sejler med dansk flag, og den er ikke registreret i noget skibsregister.

Selv om de ved telefonsamtale med kunden den 24/10 2011 blev gjort opmærksom på, at der sejles med dansk flag, og der er ikke nogen registrering, så er forsikringen fortsat uden betaling af statsafgift.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført, at de er enige i oplysningerne om at fartøjet har hjemsted i [by2], at der sejles med dansk flag og at den ikke er registreret i noget skibsregister.

Men det er deres opfattelse, at kaskoforsikringen ikke er omfattet af afgiften, da fartøjet ikke falder ind under et af de fire nedenstående punkter, der er nævnt i den juridiske vejledning.

”Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Ovenstående punkter i den juridiske vejledning skal ikke anses for udtømmende, således at fartøjer, som ikke falder ind under et af disse punkter, dermed ikke er omfattet af pligten til at svare afgift af deres kaskoforsikring.

I LYSTFAL § 1 står der: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I henhold til den danske ordbog betyder ”hjemmehørende” følgende:

”som har sin oprindelse, sit naturlige opholds- eller værested el. er registreret et bestemt sted.

Samtidigt er det SKATs opfattelse, at hele den juridiske vejledning vedrørende lystfartøjsforsikringer skal tages i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af, om et fartøj er omfattet af afgiften.

Der er bl.a. i vejledningens punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer beskrevet i hvilke situationer man kan undgå betaling af afgift.

Punkt 13 indeholder følgende tekst: ”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister er afgiftsfrie, selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Det er SKATs opfattelse, at såfremt lystfartøjet har fast hjemsted i en dansk havn, så er den hjemmehørende i Danmark. Da lystfartøjet ikke er registreret i noget udenlandsk skibsregister, kan den ikke være omfattet af nogen af fritagelsesbestemmelserne.

Lystfartøjet ligger faktuelt fast i dansk havn, og tilhører en dansk statsborger.

Lystfartøjet anses for omfattet af afgiftspligten, og der skal i henhold til ovenstående indbetales 40.080 kr. i afgift.

3. Kundenr. 152596 [person7]. Lystfartøjerne er Elan 45 og en Elan 36.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøjer er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at der ved kundens korrespondance med [virksomhed1] ved forsikringernes start og den efterfølgende korrespondance er givet udtryk for, at bådene siden købet i 2006 og 2009 har været hjemmehørende i Danmark,

Bådene har i hele perioden været forsikret for sejlads i EU farvande herunder også dansk toldområde. Samtidigt har ovennævnte kunde i hele forsikringsperioden haft bopæl i Danmark.

Dvs. at bådene tilhører en herboende person, og de er forsikret for sejlads i dansk toldområde. Samtidigt fremgår det af korrespondancen, at begge både ligger i dansk område.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

Vedrørende Elan 36:

17/7 2010: 900.000 kr. x 1 % = 9.000 kr.

17/7 2011: 900.000 kr. x 1 % = 9.000 kr.

17/7 2012: 900.000 kr. x 1 % = 9.000 kr.27.000 kr.

Vedrørende Elan 45:

28/4 2010: 1.800.000 kr. x 1 % = 18.000 kr.

28/4 2011: 1.800.000 kr. x 1 % = 18.000 kr.

28/4 2012: 1.800.000 kr. x 1 % = 18.000 kr. 54.000 kr.

I alt81.000 kr.

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført, at det er helt uklart og fremgår ikke af afgørelsen, hvilke af de faktiske oplysninger, som SKAT har tillagt vægt ud fra kundens korrespondance med [virksomhed1] vedrørende bådene skulle være hjemmehørende i Danmark.

Det anføres samtidigt, at de er i tvivl om SKAT mener, at [person22] er kunden, eller det er [person7].

Endeligt er det anført, at [person7] har oplyst, at han bor på den nævnte adresse i Polen, og at han har arbejdet permanent i sit firma siden 2002.

Ud fra disse oplysninger og forslagets oplysninger kan det ikke statueres, at [person7] er bosiddende i Danmark og at bådene dermed skulle være hjemmehørende i Danmark og forsikringerne afgiftspligtige.

Det præciseres hermed, at følgende oplysninger er tillagt vægt med hensyn til at bådene er hjemmehørende i Danmark:

Som det fremgår af ovennævnte korrespondance, så har den første båd liggeplads i [by4], og den anden båd gøres til en dansk båd omkring 21/4 2009.

Det præciseres samtidigt, at vi anser [person7] som kunden og [person22] for hans ægtefælle.

Det skal også præciseres, at jeres kunde [person7] i perioden 1/8 2006 – 11/2 2013 har haft fast bopæl på [adresse3] i [by4].

Da der stadig er tale om en dansk statsborger, endda med dansk bopæl i den omhandlende periode, med to lystfartøjer med hjemsted i en dansk havn, fastholdes forhøjelsen, og der opkræves 81.000 kr. i afgift.

5. Kundenr. 139293 [person12]. Lystfartøjet er en Aquador 26 HT.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden i hele perioden har ligget i [by5] havn, og den er forsikret for sejlads i dansk toldområde.

I henhold til den juridiske vejledning E.A.6.2.2 står der følgende forsikringer er fritaget for afgift:

13. Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

I henhold til SKATs svar til [person21] ved [virksomhed1] på en forespørgsel, står der følgende:

Der skal ikke betales afgift af lystfartøjsforsikring for et lystfartøj der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning af at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende og har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Denne båd er ejet af en dansker, der godt nok har en adresse i Holland, men båden ligger i dansk havn, og den er ikke registreret i noget skibsregister.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført, at det er deres opfattelse, at kaskoforsikringen ikke er omfattet af afgiften, da fartøjet ikke falder ind under et af de fire nedenstående punkter, der er nævnt i den juridiske vejledning.

”Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Ovenstående punkter i den juridiske vejledning skal ikke anses for udtømmende, således at fartøjer, som ikke falder ind under et af disse punkter, dermed ikke er omfattet af pligten til at svare afgift af deres kaskoforsikring.

I LYSTFAL § 1 står der: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I henhold til den danske ordbog betyder ”hjemmehørende” følgende:

”som har sin oprindelse, sit naturlige opholds- eller værested el. er registreret et bestemt sted.

Samtidigt er det SKATs opfattelse, at hele den juridiske vejledning vedrørende lystfartøjsforsikringer skal tages i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af, om et fartøj er omfattet af afgiften.

Der er bl.a. i vejledningens punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer beskrevet i hvilke situationer man kan undgå betaling af afgift.

Punkt 13 indeholder følgende tekst: ”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister er afgiftsfrie, selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Det er SKATs opfattelse, at såfremt lystfartøjet har fast hjemsted i en dansk havn, så er den hjemmehørende i Danmark. Da lystfartøjet ikke er registreret i noget udenlandsk skibsregister, kan den ikke være omfattet af nogen af fritagelsesbestemmelserne.

Lystfartøjet ligger faktuelt fast i dansk havn, og tilhører en dansk statsborger.

Lystfartøjet er derfor omfattet af afgiftspligten, og der skal i henhold til ovenstående indbetales 21.000 kr. i afgift.

Kunder med landekode GRO (Grønland) uden afgift:

7. Kundenr. 178966 [person13]. Lystfartøjet er en Seariff 55.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden i hele perioden har ligget i [by6] havn. Den er forsikret for sejlads i dansk toldområde og ikke ved Grønland. Håndpanthaver er [finans1], og båden er registreret i Dansk Skibsregister under [...], med navnet ”[x2]” hjemmehørende i [by6].

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger fortsat henvist til, at da [person13] bor på Grønland, skal båden registreres i det grønlandske register og ikke i dansk register. At det så er et fælles register gør principielt ingen forskel. Uanset vejledningens indhold kan båden ikke anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til § 1 i Lystfal.

Det er SKATs opfattelse, at fartøjet er registreret i det danske skibsregister, da registreret hjemsted i skibsregistret er [by6] ved [by14]. I henhold til bl.a. tinglysningsafgiftsvejledningen E.3 om skibe hjemmehørende i Grønland er der anført, at et skib anses som hjemmehørende i Grønland, hvis skibet er registreret med hjemsted i Grønland. Dette er ikke tilfældet i denne sag, så skibet anses for hjemmehørende i Danmark.

Der vil derfor blive opkrævet 60.000 kr. i afgift.

8. Kundenr. 12101 [person14]. Lystfartøjet er en [virksomhed7] 321.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden i hele perioden har ligget i [by7] havn. Den er forsikret for sejlads i dansk toldområde og ikke ved Grønland.

I henhold til den juridiske vejledning E.A.6.2.2 står der følgende forsikringer er fritaget for afgift:

13. Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

I henhold til SKATs svar til [person21] ved [virksomhed1] på en forespørgsel, står der følgende:

Der skal ikke betales afgift af lystfartøjsforsikring for et lystfartøj der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning af at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende og har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Denne båd er ejet af en dansker, der bor i Grønland, som hører under det danske rige. Båden ligger i dansk havn, og den er ikke registreret i noget skibsregister.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført, at det er deres opfattelse, at kaskoforsikringen ikke er omfattet af afgiften, da fartøjet ikke falder ind under et af de fire nedenstående punkter, der er nævnt i den juridiske vejledning.

”Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Det bemærkes også af selskabet, at kunden bor i Grønland og ikke i dansk toldområde. Afgiftsloven gælder ikke for Grønland. Endvidere anser SKAT i sine vejledninger ikke Grønland for en del ”af det danske rige” men Grønland betragtes som udland. Vi henviser i den sammenhæng bl.a. til SKATs vejledninger om skattenedsættelse efter ligningslovens § 33 ”Hvis du har betalt skat i udlandet, herunder i Grønland og på Færøerne...”. SKATs henvisning til bopæl i Grønland som en del af det danske rige er derfor forkert.

Forsikringen er derfor ikke afgiftspligtig.

Ovenstående punkter i den juridiske vejledning skal ikke anses for udtømmende, således at fartøjer, som ikke falder ind under et af disse punkter, dermed ikke er omfattet af pligten til at svare afgift af deres kaskoforsikring.

I LYSTFAL § 1 står der: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I henhold til den danske ordbog betyder ”hjemmehørende” følgende:

”som har sin oprindelse, sit naturlige opholds- eller værested el. er registreret et bestemt sted.

Samtidigt er det SKATs opfattelse, at hele den juridiske vejledning vedrørende lystfartøjsforsikringer skal tages i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af, om et fartøj er omfattet af afgiften.

Der er bl.a. i vejledningens punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer beskrevet i hvilke situationer man kan undgå betaling af afgift.

Punkt 13 indeholder følgende tekst: ”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister er afgiftsfrie, selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Det er SKATs opfattelse, at såfremt lystfartøjet har fast hjemsted i en dansk havn, så er den hjemmehørende i Danmark. Da lystfartøjet ikke er registreret i noget udenlandsk skibsregister, kan den ikke være omfattet af nogen af fritagelsesbestemmelserne.

Lystfartøjet ligger faktuelt fast i dansk havn, og tilhører en dansk statsborger.

Da lystfartøjet ikke er registreret i et udenlandsk skibsregister, er den omfattet af afgiftspligten som hjemmehørende i Danmark, og der skal i henhold til ovenstående indbetales 60.000 kr. i afgift.

9. Kundenr. 187218 [person17]. Lystfartøjet er en Storebro 430.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden i hele perioden har ligget i [by8] havn. Den er forsikret for sejlads i dansk toldområde og ikke ved Grønland.

I henhold til den juridiske vejledning E.A.6.2.2 står der følgende forsikringer er fritaget for afgift:

13. Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

I henhold til SKATs svar til [person21] ved [virksomhed1] på en forespørgsel, står der følgende:

Der skal ikke betales afgift af lystfartøjsforsikring for et lystfartøj der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning af at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende og har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Denne båd er ejet af en dansker, der har adresse i Grønland, som hører under det danske rige. Båden ligger i dansk havn, og den er ikke registreret i noget skibsregister.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført, at det er deres opfattelse, at kaskoforsikringen ikke er omfattet af afgiften, da fartøjet ikke falder ind under et af de fire nedenstående punkter, der er nævnt i den juridiske vejledning.

”Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

Ovenstående punkter i den juridiske vejledning skal ikke anses for udtømmende, således at fartøjer, som ikke falder ind under et af disse punkter, dermed ikke er omfattet af pligten til at svare afgift af deres kaskoforsikring.

I LYSTFAL § 1 står der: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I henhold til den danske ordbog betyder ”hjemmehørende” følgende:

”som har sin oprindelse, sit naturlige opholds- eller værested el. er registreret et bestemt sted.

Samtidigt er det SKATs opfattelse, at hele den juridiske vejledning vedrørende lystfartøjsforsikringer skal tages i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af, om et fartøj er omfattet af afgiften.

Der er bl.a. i vejledningens punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer beskrevet i hvilke situationer man kan undgå betaling af afgift.

Punkt 13 indeholder følgende tekst: ”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister er afgiftsfrie, selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Det er SKATs opfattelse, at såfremt lystfartøjet har fast hjemsted i en dansk havn, så er den hjemmehørende i Danmark. Da lystfartøjet ikke er registreret i noget udenlandsk skibsregister, kan den ikke være omfattet af nogen af fritagelsesbestemmelserne.

Lystfartøjet ligger faktuelt fast i dansk havn, og tilhører en dansk statsborger.

Da lystfartøjet ikke er registreret i et udenlandsk skibsregister, er den omfattet af afgiftspligten som hjemmehørende i Danmark, og der skal i henhold til ovenstående indbetales 75.000 kr. i afgift.

10. Kundenr. 13536 [person18]. Lystfartøjet er en Coronet.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden er forsikret for sejlads i dansk toldområde, og at [person18] siden 26/10 2010 har haft fast bopæl i Danmark.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført følgende: ”Det er nyt for [virksomhed1], at kunden er flyttet til Danmark, men en søgning i CPR. Reg. viser at dette er rigtigt. Det bemærkes, at forsikringen af båden er opsagt pr. 7/7 – 2012, hvorfor der ikke skal beregnes statsafgift efter denne periode.

Af SKATs vejledning om afgift fremgår ganske vist, at et lystfartøj anses for hjemmehørende i Danmark hvis:

”Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.”

Efter ordlyden i vejledningen kan båden anses for hjemmehørende i Danmark fra [person18] den 26/10-2010 flytter til Danmark og til han sælger båden pr. 7/7 2012. Imidlertid gælder vejledningen kun indenfor lovens anvendelsesområde. Kriteriet for om forsikringen af et lystfartøj er afgiftspligtig er i loven defineret til at gælde lystfartøjer hjemmehørende i Danmark jf. Lystfal § 1, men loven gælder ikke for Grønland.

§ 1 ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer”.

I loven er det ikke defineret hvornår fartøjet anses for hjemmehørende i Danmark.

[person18] har til [virksomhed1] oplyst:

-at han købte båden, mens han boede på Grønland

- mens han har ejet den, har den ligget på Grønland

- han har aldrig sejlet i dansk farvand i båden

- da han 26/10 -2010 flyttede til Danmark, blev båden på Grønland

- han solgte båden, mens den stadig lå på Grønland og uden at den har været i dansk farvand

- at forsikringen blev opsagt pr. 7/7 2012, da båden var solgt pr. denne dato.

Lystfal § 1 definerer ikke hvornår en båd er hjemmehørende i Danmark, men da den ikke gælder for Grønland, hvor båden lå, vil domstolene ikke kunne anse den for hjemmehørende i Danmark. Det eneste som relaterer båden til Danmark er, at ejer flyttede til Danmark inden han fik båden solgt.”

SKAT er enig med selskabet i, at der under ingen omstændigheder skal betales afgift længere tid end båden er kaskoforsikret. Hvis forsikringen er opsat og afsluttet pr. 7/7 2012, så ophører afgiften naturligvis samtidigt.

Som selskabet pointerer, så anses et lystfartøj for hjemmehørende i Danmark i henhold til den juridiske vejlednings anden punkt, hvis båden ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.

I punkt 9 under afgiftsfrie forsikringer i den juridiske vejledning står der følgende: ”Forsikringer for lystfartøjer, der udelukkende er forsikret for og benyttes til sejlads uden for dansk toldområde. Fritagelsen er dog betinget af, at fartøjet ikke er optaget i Skibsregisteret. Det er dog uden betydning for afgiftspligten, om fartøjet tilhører herboende personer”

I sølovens §1 står der, at et skib anses for dansk, hvis den ejes af en dansk statsborger.

Da der ikke er fremlagt nogen redegørelse om, hvorfor lystfartøjet er forsikret for sejlads i danske farvande, når den ifølge forklaringen aldrig har sejlet i danske farvande, og der ikke er fremlagt nogen former for dokumentation for, at båden ikke er medtaget til Danmark, fastholdes forhøjelsen dog kun indtil 7/7 2012. Forhøjelsen er herefter på 7.637 kr.

11. Kundenr. 152849 [person19]. Lystfartøjet er en Örnvik 650. Skønnet værdi 170.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøj er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at båden er forsikret for sejlads i dansk toldområde, og at [person19] i perioden 8/9 2008 til 24/2 2012 har haft fast bopæl i Danmark.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkning anført følgende: ”Der er ingen oplysninger om hvor båden er, bortset fra at hjemhavn er [Grønland]. Den har på Grønland været anvendt af ejer bosiddende i Grønland og ikke i Dansk toldområde.

Grundet transportomkostninger anses det for usandsynligt, at ejer har medbragt båden til Danmark, da hun i en periode boede i Danmark, og at hun mens hun boede i Danmark skulle have valgt at betale merpræmie for, at båden fortsat skulle være forsikret også i Grønlandsk farvand.

Som sagen er oplyst, kan det lægges til grund, at båden i hele den foreslåede afgiftsperiode har ligget på Grønland med [Grønland] som hjemhavn. Der er ingen oplysninger om, at andet skulle være tilfældet. Og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer gælder ikke for Grønland.

Forsikringen er derfor er vores vurdering afgiftsfri.”

Et lystfartøj anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til den juridiske vejlednings anden punkt, hvis båden ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.

I punkt 9 under afgiftsfrie forsikringer i den juridiske vejledning står der følgende: ”Forsikringer for lystfartøjer, der udelukkende er forsikret for og benyttes til sejlads uden for dansk toldområde. Fritagelsen er dog betinget af, at fartøjet ikke er optaget i Skibsregisteret. Det er dog uden betydning for afgiftspligten, om fartøjet tilhører herboende personer”

I sølovens §1 står der, at et skib anses for dansk, hvis den ejes af en dansk statsborger.

Da der ikke er fremlagt nogen redegørelse om, hvorfor lystfartøjet er forsikret for sejlads i danske farvande, når den ifølge forklaringen aldrig har sejlet i danske farvande, og der ikke er fremlagt nogen former for dokumentation for, at båden ikke er medtaget til Danmark, fastholdes forhøjelsen 2.748 kr.

12. Kundenr. 16657 [person20]. Lystfartøjerne er en LM 27 og en [by8] 11 m. De udgør en skønnet værdi jf. internettet på henholdsvis 200.000 kr. og 300.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte lystfartøjer er omfattet af afgiftspligten, jf. lov om afgift på lystfartøjsforsikringer § 1.

Det begrundes med, at bådene er forsikret for sejlads i dansk toldområde.

Da SKAT vurderer, at forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, holdes ændringen indenfor den normale 3 års frist.

Der opkræves derfor følgende beløb i afgift ved [virksomhed1]:

[virksomhed1] har i deres bemærkninger anført følgende: ”Begrundelsen er ikke holdbar, idet det ikke er tilstrækkeligt at båden er forsikret i dansk toldområde, og det forhold, at der også skulle være registreret en dansk adresse er ikke ensbetydende med at kriteriet for at være bosiddende i Danmark er opfyldt. Efter SKATS praksis er det at have en bolig til rådighed ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere bopæl i Danmark.

[person20] oplyser, at [adresse7] ganske rigtigt er hans firmaadresse, at han siden 1968 har haft bopæl i Grønland, aldrig har betalt dansk skat, samt at hans private adresse og bopæl er [adresse8], [Grønland]. [...] er telefonnummeret på hans danske sommerhus og [...] er telefonnummeret på hans kones danske adresse. Sidstnævnte oplysning bekræftes også ved en søgning på KRAK, hvor alene ægtefælle og datter er opført under dette nummer. [person20] er ved KRAK ikke tilknyttet dette nummer, og han oplyser i øvrigt at datteren ikke har boet på adressen i 20 år.

Konklusionen er, at forsikringen af båden er afgiftsfri, da [person20] er bosiddende på Grønland og ikke i dansk toldområde.”

[virksomhed1] har ikke i deres bemærkninger imødegået SKATs opfattelse af, at begge lystfartøjer er beliggende i danske havne og er forsikret for sejlads i dansk toldområde.

Det er herefter stadig SKATs opfattelse, at lystfartøjerne er beliggende i dansk havn (hjemmehørende), at de er forsikret for sejlads i danske farvande, at de tilhører en dansk statsborger og derfor er omfattet af afgiftspligten.

Forhøjelsen på 15.000 kr. fastholdes.”

SKAT har i brev af 4. oktober 2013 afgivet følgende udtalelse til klagen:

”1. kunde nr. 157587 [person1] og [person2].

[virksomhed1] udtrykker enighed om, at der skal betales afgift af kaskoforsikringen. Ligeledes er det årlige beløb ikke anfægtet. Uenigheden består herefter i, om [virksomhed1] har udvist grov uagtsom, således at opkrævningsperioden går ud over de normale 3 år.

SKAT mener, at [virksomhed1] har vist grov uagtsomhed ved ikke at opkræve og indbetale forsikringsafgift vedrørende ovennævnte kunde. Det begrundes med følgende:

Forhøjelsen på 68.273 kr. bør derfor fastholdes i fuldt omfang.

Der vedlægges diverse bilag, som har dannet grundlag for vores afgørelse. Benævnt bilag 2.

2. Kunde nr. 136358 [person4] og [person5].

Vi er enige med [virksomhed1] om de faktiske forhold. Uenigheden drejer sig om fortolkning af lovens udtryk ”hjemmehørende”.

Det er SKATs opfattelse, at den juridiske vejlednings fire punkter i E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, ikke er udtømmende, således at et lystfartøj skal falde ind under et af de fire punkter for at være hjemmehørende i Danmark i afgiftsmæssig forstand.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringsafgift § 1 står følgende: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I samme lovs § 2 er der følgende undtagelser:

§ 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at et lystfartøj med en fast havneplads i en dansk havn, som udgangspunkt skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.

Der er i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 indført nogle undtagelser, bl.a. følgende:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Denne undtagelse må formodes indsat som modsvar til, at et dansk ejet lystfartøj, som er registreret i det danske skibsregister, anses for hjemmehørende i Danmark, selv om den har fast bådplads i en udenlandsk havn.

Såfremt de 4 punkter i den juridiske vejledning E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, skal anses for at være udtømmende, er der ingen grund til at indsætte ovennævnte undtagelse fra hjemmehørende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den juridiske vejledning skal læses som en helhed, og den ikke skal opfattes som udtømmende.

Forhøjelsen på 40.080 kr. bør derfor fastholdes.

Der vedlægges diverse bilag, som har dannet grundlag for vores afgørelse. Benævnt bilag 3.

3. Kunde nr. 152596 [person7].

[virksomhed1] anfører i klagen, at SKAT i forslaget har anset [person7]s ægtefælle for at være kunden.

SKAT har på intet tidspunkt, hverken i vores forslag eller afgørelse, anført nogen steder, at kunden skulle være [person7]s ægtefælle [person11]. Det eneste sted vi har nævnt [person7]s ægtefælle er, hvor vi referer til en mail sendt fra [person7] til [virksomhed1], hvori det er pointeret, at policen skal sendes til [person11], [adresse3], [by4], men det gør hende ikke til kunde i vores optik.

[virksomhed1] anfører også i klagen, at SKAT ikke har oplyst hvilke faktiske og juridiske omstændigheder, der begrunder afgørelsen.

Der er i vores begrundelse i afgørelsen anført, at bådene tilhører en herboende person, at bådene er forsikret for sejlads i dansk område, og at bådene er beliggende i dansk havn. Vi har derfor anset bådene for omfattet af lov om afgift for lystfartøjsforsikringer § 1.

[virksomhed1] anfører endvidere i klagen, at SKAT alene har anført, at [person7] hele tiden har haft bopæl i Danmark uden at oplyse om hvilke faktuelle forhold, der er lagt til grund for dette, og hvilken vurdering af disse SKAT har, når SKAT vurdere, at han har bopæl i Danmark.

Når vi skriver, at [person7] har haft bopæl i Danmark i hele perioden, er det fordi, det er et faktum. Da [virksomhed1] tidligere i klagen har anført, at de også har adgang til CPR, så vil et opslag heri vise, at [person7] i perioden 1/8 2006 – 11/2 2013 har været tilmeldt det danske folkeregister med bopæl på [adresse3], [by4].

Vi er derfor noget uforstående overfor hvilke faktuelle forhold og hvilke vurderinger, som [virksomhed1] mener, vi skulle have fremlagt, og hvordan det kan gøre afgørelsen ugyldig.

Forhøjelsen på 81.000 kr. bør derfor fastholdes.

Der vedlægges diverse bilag, som har dannet grundlag for vores afgørelse. Benævnt bilag 4.

5. Kunde nr. 139293 [person12].

[virksomhed1] er i klagen ikke enig i SKAT fortolkning af lovens udtryk ”hjemmehørende”, og vores brug af den juridiske vejledning.

Kunden har på vores forespørgsel oplyst følgende:

Det er SKATs opfattelse, at den juridiske vejlednings fire punkter i E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, ikke er udtømmende, således at et lystfartøj skal falde ind under et af de fire punkter for at være hjemmehørende i Danmark i afgiftsmæssig forstand.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringsafgift § 1 står følgende: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I samme lovs § 2 er der følgende undtagelser:

§ 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at et lystfartøj med en fast havneplads i en dansk havn, som udgangspunkt skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.

Der er i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 indført nogle undtagelser bl.a. følgende:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Denne undtagelse må formodes indsat, som modsvar til at et dansk ejet lystfartøj, som er registreret i det danske skibsregister, anses for hjemmehørende i Danmark, selv om den har fast bådplads i en udenlandsk havn.

Såfremt de 4 punkter i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 som [virksomhed1] henviser til skal være udtømmende, er der ingen grund til at indsætte ovennævnte undtagelse fra hjemmehørende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den juridiske vejledning skal læses som en helhed, og den ikke skal opfattes som udtømmende.

Forhøjelsen på 21.000 kr. bør derfor fastholdes.

7. Kunde nr. 178088 [person13].

[virksomhed1] har i klage anført, at SKAT begrunder afgiftspligten med, at båden er registreret i dansk skibsregister, og at der indtil videre klages over afgiftsforhøjelsen, da [virksomhed1] mener, at båden kun er optaget i det grønlandske skibsregister. Hvilket de vil undersøge nærmere.

[virksomhed1] anfører endvidere, at båden ejes af en canadisk statsborger.

Vi har slået [person13] op i Cpr. og ifølge disse oplysninger er han indvandret til Danmark i 1973 fra Irland. Han har boet i Danmark indtil 1988, hvor han haft bopæl registreret i Grønland siden. Han er registreret som dansk statsborger.

SKAT har som begrundelse for forhøjelse anført følgende i afgørelsen:

Båden har i hele perioden ligget i [by6] havn i Danmark.

Båden er forsikret for sejlads i dansk område og ikke i grønlandsk farvande.

Båden er registreret i det danske skibsregister med [finans1] som panthaver.

Endvidere fremgår følgende af det materiale som SKAT har fundet i [virksomhed1] arkiv:

Da der indtil videre ikke er noget der tyder på, at båden kun er registreret i det grønlandske skibsregister, er det vores opfattelse, at forhøjelse på 60.000 kr. bør fastholdes.

Der vedlægges diverse bilag, som har dannet grundlag for vores afgørelse. Benævnt bilag 5.

8. Kunde nr. 12101 [person14].

[virksomhed1] er i klagen ikke enig i SKAT fortolkning af lovens udtryk ”hjemmehørende”, og vores brug af den juridiske vejledning.

Det er SKATs opfattelse, at den juridiske vejlednings fire punkter i E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, ikke er udtømmende, således at et lystfartøj skal falde ind under et af de fire punkter for at være hjemmehørende i Danmark i afgiftsmæssig forstand.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringsafgift § 1 står følgende: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I samme lovs § 2 er der følgende undtagelser:

§ 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at et lystfartøj med en fast havneplads i en dansk havn, som udgangspunkt skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.

Der er i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 indført nogle undtagelser bl.a. følgende:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Denne undtagelse må formodes indsat, som modsvar til at et dansk ejet lystfartøj, som er registreret i det danske skibsregister, anses for hjemmehørende i Danmark, selv om den har fast bådplads i en udenlandsk havn.

Såfremt de 4 punkter i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 som [virksomhed1] henviser til skal være udtømmende, er der ingen grund til at indsætte ovennævnte undtagelse fra hjemmehørende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den juridiske vejledning skal læses som en helhed, og den ikke skal opfattes som udtømmende.

Forhøjelsen på 60.000 kr. bør derfor fastholdes.

9. Kunde nr. 18218 [person17]. Grønland/[by8].

[virksomhed1] er i klagen ikke enig i SKAT fortolkning af lovens udtryk ”hjemmehørende”, og vores brug af den juridiske vejledning.

Det er SKATs opfattelse, at den juridiske vejlednings fire punkter i E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, ikke er udtømmende, således at et lystfartøj skal falde ind under et af de fire punkter for at være hjemmehørende i Danmark i afgiftsmæssig forstand.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringsafgift § 1 står følgende: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I samme lovs § 2 er der følgende undtagelser:

§ 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at et lystfartøj med en fast havneplads i en dansk havn, som udgangspunkt skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.

Der er i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 indført nogle undtagelser bl.a. følgende:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Denne undtagelse må formodes indsat, som modsvar til at et dansk ejet lystfartøj, som er registreret i det danske skibsregister, anses for hjemmehørende i Danmark, selv om den har fast bådplads i en udenlandsk havn.

Såfremt de 4 punkter i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 som [virksomhed1] henviser til skal være udtømmende, er der ingen grund til at indsætte ovennævnte undtagelse fra hjemmehørende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den juridiske vejledning skal læses som en helhed, og den ikke skal opfattes som udtømmende.

Forhøjelsen på 75.000 kr. bør derfor fastholdes.

10. Kunde nr. 13536 [person18].

[virksomhed1] har i klagen anført, at der ikke skal betales afgift af båden, fordi den aldrig har sejlet i dansk farvand.

[virksomhed1] er enig i, at der i den juridiske vejledning står, at såfremt et lystfartøj ejes af en person bosiddende i dansk toldområde, og den er forsikret for sejlads inden for dette område, anses båden for hjemmehørende i Danmark.

Men [virksomhed1] mener, at vejledningen kun gælder inden for lovens anvendelsesområde og at loven ikke gælder for Grønland.

Vi forstår ikke helt, hvad [virksomhed1] mener med ovennævnte, men det er SKATs opfattelse, at loven og vejledningen gælder for personer bosiddende i Danmark, selv om båden skulle befinde sig i Grønland.

[virksomhed1] anfører også i klagen, at der ikke findes noget sejladsområde, som kun dækker Grønland, så derfor er det normalt, at der i policen er anført europæiske farvande + Grønland som sejladsområder.

Det er efter SKATs opfattelse ikke korrekt. Vi stødte ved vores kontrol ved [virksomhed1] på nogle policer, hvor der kun er anført Grønland som sejladsområde. Det drejer sig især om kunder, som har dansk adresse, men hvor bådene befinder sig fast i Grønland. Der kan henvises til kundenr. 11946, 21235, 143193, 162706 og 172296, hvor kun grønlandsk farvand er dækket jf. policen.

Endvidere har vi set, at [virksomhed1] i flere policer har indsat en særlig klausul i policen om, at forsikringen ikke dækker sejlads i dansk toldområde, selv om der i policens sejladsområde er anført Europæiske floder og indlandsfarvande, samt europæiske kystfarvande indtil 200 sm fra kystlinjen.

Disse særlige klausuler ses bl.a. i de policer, hvor kunderne midlertidigt sejler ud af dansk toldområder, og de underskriver en ”tro og love erklæring” for at undgå forsikringsafgiften.

Da det er uomtvisteligt, at [person18] har haft bopæl i Danmark siden 26/10 2010, og at båden i henhold til policen har været forsikret for sejlads i det danske toldområde i den periode, er det stadig SKATs opfattelse, at der skulle have været opkrævet afgift af forsikringen.

Forhøjelsen på 7.637 kr. bør derfor fastholdes.

11. Kunde nr. 122849 [person19].

[virksomhed1] har i klagen anført, at der ikke skal betales afgift af båden, fordi den aldrig har været i dansk område.

[virksomhed1] anfører også i klagen, at der ikke findes noget sejladsområde, som kun dækker Grønland, så derfor er det normalt, at der i policen er anført europæiske farvande + Grønland som sejladsområde.

Det er efter SKATs opfattelse ikke korrekt. Vi stødte ved vores kontrol ved [virksomhed1] på policer, hvor der kun er anført Grønland som sejladsområde. Det drejer sig især om kunder, som har dansk adresse, men hvor bådene befinder sig fast i Grønland. Der kan henvises til kundenr. 11946, 21235, 143193, 162706 og 172296, hvor kun grønlandsk farvand er dækket jf. policen.

Endvidere har vi set, at [virksomhed1] i flere policer har indsat en særlig klausul i policen om, at forsikringen ikke dækker sejlads i dansk toldområde, selv om der i policens sejladsområde er anført Europæiske floder og indlandsfarvande, samt europæiske kystfarvande indtil 200 sm fra kystlinjen.. Disse særlige klausuler ses bl.a. i de policer, hvor kunden midlertidigt sejler ud af dansk toldområder, og underskriver en ”tro og love erklæring” for at undgå forsikringsafgiften.

Da det er uomtvisteligt, at [person19] har haft bopæl i Danmark i perioden 8/9 2008 til 24/2 2012, og at båden i henhold til policen har været forsikret for sejlads i det danske toldområde i den periode, er det stadig SKATs opfattelse, at der skulle have været opkrævet afgift af forsikringen, jf. den juridiske vejledning E.A.6.2.2 om at et lystfartøj anses for hjemmehørende i Danmark hvis: ”Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område”

Forhøjelsen på 2.748 kr. bør derfor fastholdes.

12. Kunde nr. 16657 [person20].

[virksomhed1] er i klagen ikke enig i SKAT fortolkning af lovens udtryk ”hjemmehørende”, og vores brug af den juridiske vejledning.

Det er SKATs opfattelse, at den juridiske vejlednings fire punkter i E.A.6.2.2, som [virksomhed1] henviser til, ikke er udtømmende, således at et lystfartøj skal falde ind under et af de fire punkter for at være hjemmehørende i Danmark i afgiftsmæssig forstand.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringsafgift § 1 står følgende: ”Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.”

I samme lovs § 2 er der følgende undtagelser:

§ 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at et lystfartøj med en fast havneplads i en dansk havn, som udgangspunkt skal betragtes som hjemmehørende i Danmark.

Der er i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 indført nogle undtagelser bl.a. følgende:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.”

Denne undtagelse må formodes indsat, som modsvar til at et dansk ejet lystfartøj, som er registreret i det danske skibsregister, anses for hjemmehørende i Danmark, selv om den har fast bådplads i en udenlandsk havn.

Såfremt de 4 punkter i den juridiske vejledning E.A.6.2.2 som [virksomhed1] henviser til skal være udtømmende, er der ingen grund til at indsætte ovennævnte undtagelse fra hjemmehørende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den juridiske vejledning skal læses som en helhed, og den ikke skal opfattes som udtømmende.

Forhøjelsen på 15.000 kr. bør derfor fastholdes.”

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar for perioden 2006-2013 på i alt 473.085 kr. skal nedsættes til 25.153 kr.

Der er til støtte herfor anført følgende:

”(...)

Efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer skal der betales afgift af forsikringer (kaskoforsikring) for her i landet hjemmehørende lystfartøjer. Afgiften var i SKATS kontrolperiode 1 % årligt af forsikringssummen for lystfartøjer (Afgiften er efter SKATS kontrol dog forhøjet til 1,34 %).

Afgiften indbetales til SKAT af de forsikringsselskaber, som tegner de afgiftspligtige forsikringer og selskaberne opkræver afgiften hos kunder samtidig med opkrævningen af præmien. Udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er etableret i Danmark, skal over for SKAT udpege en herboende repræsentant.

Størrelsen af forsikringssummerne at de afgiftspligtige forsikringer skal fremgå at selskabernes og repræsentanternes regnskaber.

(...)

SKAT oplyser i afgørelsen, at have gennemgået selskabets ([virksomhed1]) kundekartotek og at man stikprøvevis har udtaget 19 kunder (19 kunder i afgørelsen angivet som punkt 1-19 og med [virksomhed1]’ kundenr.)

SKATS sagsfremstilling er ikke dækkende i forhold til den kontrol SKAT har gennemført og SKAT har haft udtaget et langt større antal sager til kontrol.

Jfr. bilag 2 startede SKATs i 2010 hvor SKAT til [virksomhed8] varslede kontrolbesøg den 17. november 2010 (dog ændret til den 22. november 2010) for at kontrollere selskabets afregning af statsafgift.

Under første kontrolbesøg orienterede [virksomhed1] om, at aktiviteterne var overført til [virksomhed1]. SKAT foreslog ikke at sende nyt varsel til rette juridiske person og [virksomhed1] krævede ikke, at der skulle varsles kontrolbesøg i forhold til [virksomhed1], da vi alene anså dette for en formsag og kontrolbesøget blev gennemført.

Under første kontrolbesøg blev SKAT orienteret om [virksomhed1]’ aktiviteter og forretningsgange.

SKAT anmodede om, at få en række oplysninger og udtræk om [virksomhed1] A/S’ (i det følgende alene benævnt [virksomhed1]) omsætning og lignende tilsendt, idet SKAT bl.a. forventede at kunne vurdere størrelsen af den pligtige afgift ud fra selskabets omsætningstal svarende til den metode som anvendes ved kontrol af virksomheders afregning af punktafgift. [virksomhed1] gjorde opmærksom på, at afgiften ikke alene kunne beregnes ud fra udtræk, bl.a. fordi der ikke var den nødvendige korrelation mellem omsætningen og statsafgiften, men SKAT ønskede fortsat oplysningerne tilsendt og det blev de.

SKAT krævede af flere omgange i 2011 og 2012 nye oplysninger tilsendt og stillede i den anledning en række spørgsmål, som blev besvaret. [virksomhed1] opfordrede SKAT til at gennemgå kundekartoteket,

idet afgiftspligten var afhængig at om lystbådene var hjemmehørende i Danmark og forsikret mod sejlads i Danmark og idet [virksomhed1] havde forsikret mange udenlandske både, som ikke var omfattet af afgiftspligten. Endvidere er alle nødvendige oplysninger for, at vurdere afgiftspligten af de enkelte kaskoforsikringer ikke tilgængelige i selskabets IT system, mens det er nødvendigt at vurdere oplysninger og dokumenter i de enkelte kundemapper for at se hvilke oplysninger, der ligger grund for om et lystfartøj i IT systemet er registreret så det er afgiftspligtigt eller ikke.

Dialogen blev efterhånden anstrengt idet [virksomhed1] ikke følte, at SKAT ved kontrolbesøget og ved afkrævning af oplysninger altid forholdt sig til afgiftsgrundlaget (lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og SKATS egen vejledning) og dermed krævede udleveret oplysninger som ikke kunne anvendes til kontrolformålet. De krævede oplysninger blev dog altid udleveret.

Som eksempel henvises til SKATS bemærkninger om “Sejlads uden for dansk toldområde (tro og love erklæring” i afgørelsens side 2 og 3. Kontrollanten fra SKAT, som selv var lystsejler og under en længere varende ferietur på de europæiske kanaler selv af et andet forsikringsselskab var blevet opkrævet og havde betalt statsafgift af sin egen kaskoforsikring under udlandsturen, tilkendegav langt hen i forløbet, at han fandt [virksomhed1]’ praksis med ikke at opkræve statsafgift af uregistrerede lystfartøjer, som ikke var forsikret i dansk farvand, for ulovlig. Begrundelsen var bl.a. at det var ikke den praksis som et større (navngivent) dansk forsikringsselskab havde.

Side 2 og 3 i afgørelsen har SKAT senere måttet erkende, at [virksomhed1]’ praksis er i overensstemmelse med SKATS vejledning, hvor undtagelsen er direkte beskrevet som et selvstændigt punkt.

På et tidspunkt rettede [virksomhed1] henvendelse til en medarbejder i SKAT, (), som tidligere havde besvaret henvendelser om afgiftsspørgsmålet, idet [virksomhed1] på flere punkter undrede sig over SKATs tilgang til kontrollen.

Der blev herefter, den 28. november 2011 afholdt et møde hos [virksomhed1], hvor der udover den medarbejder, som hidtil havde foretaget kontrollen også deltog en anden medarbejder. [virksomhed1] redegjorde igen for forretningsgange og den manglende korrelation mellem selskabets omsætning og den pligtige afgift samt at SKAT var nødt til at gennemgå de enkelte kunders fysiske kundemappe for at vurdere om afgiften af de enkelte forsikringer var beregnet rigtigt.

Efter mødet konkluderede og oplyste SKAT, at man ville gennemgå kundemapperne. SKAT fik bl. a. udleveret lister over kunder som alene havde tegnet ansvarsforsikringer og lister over kunder som ikke betalte statsafgift.

Om denne del af hændelsesforløbet henvises til bilag 3 mails fra 22/11-2011 til 17. januar 2012.

Listen over kunder, om alene havde tegnet ansvarsforsikring igennem [virksomhed1] blev senere af SKAT brugt til, at kontrollere om disse kunder havde tegnet afgiftspligtig kaskoforsikring andet sted.

SKAT foretog herefter den 31/1 og den 1/2 2012 gennemgang at kundemapper og fik udleveret/tog kopi af de sagsakter man ønskede. Om denne del at dette hændelsesforløbet henvises til vedlagte bilag 4, mails fra 22/11-2011 til 17. januar 2012.

Jfr. bilag 4 varslede SKAT den 6. marts 2013 en forhøjelse af afgiften med kr. 612.945 for årene 2006-2013

Jfr. bilag 5 afgav [virksomhed1] høringssvar.

SKAT indarbejdede høringssvaret i afgørelsen, bilag 1 og fastholdt forhøjelsen alene med den ændring at forhøjelsen blev nedsat med kr. 4.500 idet en af forsikringerne var ophørt.

(...)

Generelt om afgift på bådforsikringer.
Ved forsikring af lystbådene opkræves og afregnes afgift til de respektive stater, hvis forsikringen er afgiftsbelagt. Det er forskelligt fra stat til stat hvilke lystbådsforsikringer, der er afgiftspligtige og hvordan afgiften beregnes. I nogle lande er der ingen afgift på bådforsikringer, i andre beregnes en afgift som en procentsats af præmien (og ikke forsikringssummen som i Danmark) og i nogle en stempelafgift.

Om de enkelte punkter, som der klages over.
Til støtte for klagen fremføres de samme fakta og argumenter som i høringssvaret samt argumenterne i denne klage.

Side 3 og 4 har under overskriften “Andre punkter som SKAT har nogle bemærkninger” nogle bemærkninger om opkrævning af statsafgift af både ved forhandlerne. SKAT har ikke kommenteret [virksomhed1]’s bemærkninger til forslaget på dette punkt.

Da bemærkningerne alene har karakter af en vejledende udtalelse og ikke en afgørelse forventer [virksomhed1] ikke at Landsskatteretten træffer afgørelse om dette punkt. I modsat fald henholder [virksomhed1] sig til bemærkningerne i høringssvaret.

1. Kunde nr. 157587 [person1] og [person2], USA senere flyttet til Danmark

Af de grunde, som er nævnt i høringssvaret fastholdes, at der kun kan opkræves statsafgift for en treårig periode og at der ikke er udvist grov uagtsomhed.

Afgift kan ikke opkræves fra den 22/12 2006, hvor forsikringen tegnes, men forsikringen bliver tidligst afgiftspligtig fra det tidspunkt hvor kunden flytter til Danmark.

SKAT begrunder opkrævningsperiode udover de 3 år med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2 nr. 3 om grov uagtsomhed og fortsæt. SKAT begrunder i sin afgørelse side 27 at der skulle foreligge grov uagtsomhed, ved at [virksomhed1] ikke har reageret på kundens oplysning om, at han ville flytte til Danmark den 1/7 2007.

Endvidere begrunder endvidere afgørelsen om grov uagtsomhed med, at i henhold til [virksomhed1]’ kundekartotek fra 2009, er kundens adresse ændret til den danske adresse uden, at der er opkrævet afgift.

[virksomhed1] bemærker hertil, at der ikke i kundekartoteket i 2009 er nogen ændring af kundens adresse til en dansk adresse. I forbindelse med SKATS kontrol foretog [virksomhed1] et søg i CPR registret og der ligger på sagen et udtræk dateret den 24/9-2012 fra CPR. registret hvor det er oplyst, at kunden rent faktisk var flyttet til Danmark den 1/7-2007.

Der er på sagen en fra kunden dateret den 23/10-2006, hvor han oplyser at han bor i USA, men flytter til “Danmark her til sommer 2007. Båden ligger fra årskiftet i DK”

Manglende reaktion på kundens oplysning om, at båden ligger i Danmark fra årsskiftet 2006/2007 kan ikke begrunde grov uagtsomhed eller fortsæt allerede fordi forsikringen ikke af den grund bliver afgiftspligtig. Og kunden orienterede aldrig om, at han rent faktisk flytter. Det afgørende i forhold til at kunne anvende § 32, stk. 1, nr. 3 er, hvorvidt den afgiftspligtige person på en groft uagtsom måde har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Grov uagtsomhed Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er en videreførelse af den tidligere gældende § 35 C, stk. 1, nr. 3 i skattestyrelsesloven. I forarbejderne til skattestyrelsesloven fremgår følgende af bemærkningerne til § 35 C, stk. 1, nr. 3:

“Vurderingen af, om der foreligger en grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven”.

Reglerne vedrørende grov uagtsomhedsnormen følger af skattekontrollovens afsnit Ill, § 13, stk. 2, og denne bestemmelse er indsat ved lov nr. 539 af 17. december 1971. Det fremgår dog ikke af forarbejderne til bestemmelsen hvilke forhold, der skal lægges vægt på ved vurderingen at om der er handlet groft uagtsomt.

Vedrørende sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed fremgår følgende af bemærkningerne til en senere lovændring (jf. Folketingstidende 1981-82 tillæg A sp. 3228):

“...Denne sondring indenfor uagtsomhedsbegrebet kan ikke knyttes til noget præcist kriterium men grov uagtsomhed kan kort karakteriseres som en høj grad af uagtsomhed, en særlig klar eller forkastelig afvigelse fra en tænkt standard for pligtmæssig optræden.”

Det følger således af ovenstående, at der skal være tale om meget klar tilsidesættelse af standarden for kontrol af, at en afgift angives korrekt, for at der kan være tale om grov uagtsomhed.

For at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan anvendes som grundlag for ekstraordinær genoptagelse, skal der altså foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den afgiftspligtige som forsætligt eller groft uagtsom. Ved en positiv fejl skal forstås de tilfælde, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger.

Det er vores vurdering, at [virksomhed1] ikke i forbindelse med den afgiftsmæssige håndtering af denne kundes forsikring opfylder ovenstående kriterier for, at der skulle være tale om en groft uagtsom handling. Det er således vores opfattelse, at en manglende reaktion på, at kunden skulle være flyttet til Danmark, ikke på nogen måde kan betegnes som værende en så klar eller forkastelig afvigelse fra en tænkt standard for pligtmæssig optræden, som der skal være tale om for, at det kan karakteriseres som grov uagtsomhed. Dermed mener vi ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, og derfor kan der alene opkræves afgift 3 år bagud.

SKAT har i afgørelsen opkrævet afgift med kr. 10.780 for hvert år i årene 2006 til 2011 og for 4 måneder eller kr. 3.593 for 2012.

[virksomhed1] påstår således at afgiften kun kan opkræves med kr. 10.780 for årene 2010 og 2011 og kr. 3.593 for 2012, da der ikke foreligger grov uagtsomhed.

2. Kunde nr. 136358 [person4] og [person5], Cypern, båd i [by2].

Af de grunde, som er nævnt i høringssvaret fastholdes, at forsikringen ikke er afgiftspligtig. Det fastholdes således som anført i høringsvaret at SKAT ikke ses, at have forholdt sig til om
afgiftsgrundlaget som defineret i lov om afgifter og SKAT juridiske vejledning er opfyldt.

SKAT argumenterer nu i afgørelsen for at for hele den juridiske vejledning, skal tages i betragtning og at denne ikke er udtømmende og argumenterer nu ud fra en modsætningsslutning af undtagelsen i punkt 13 i vejledningen for, at båden er afgiftspligtig da, den ikke er i et udenlandsk register.

Lovgrundlaget og SKATS vejledning siger:
Lystfal § 1: “Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer”.

SKAT har i sin offentliggjorte juridiske vejledning 2012 E.A.6.2.2 defineret 4 punkter, hvoraf et skal være opfyldt, for at et lystfartøj i forhold til afgiftspligten af SKAT anses for hjemmehørende i Danmark:

“Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et at nedenstående punkt er opfyldt:
• Lystfartøjet er optaget i det danske skibsregister, selv om lysttartøjet udelukkende benyttes til sejlads uden tor dansk toldområde
• Lystfartøjet ejes at en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område
• Lystfartøjet ejes at en person bosiddende uden for toldområdet, men hvor reglerne for told- og afgiftsfri indførsel ikke længere er opfyldt
• Lystfartøjet leases at en person bosiddende i toldområdet og er forsikret tor sejlads inden for dette område.”

SKAT er ved afgørelser om afgiftspligt bundet at denne vejledning. Ved vurdering at om en torsikring at et lystfartøj er afgiftspligtig, skal det derfor vurderes, om et af de 4 punkter er opfyldt. Er ingen at punkterne opfyldt, er forsikringen ikke afgiftspligtig.

SKAT har netop ikke i forbindelse med disse kriterier anført, at det er eksempler eller taget forbehold om andre forhold, som kunne begrunde afgiftspligt. Eventuelle uklarheder i SKATS vejledning er til ugunst for SKAT.

Der er enighed om, at båden er ligger i dansk havn, er forsikret mod sejlads også i Danmark, at ejerne, der er danske statsborgere, bor på Cypern. Men kriterierne for afgiftspligt er ikke opfyldt som SKAT har defineret dette kriteriet i sin vejledning for, hvornår et lystfartøj anses tor hjemmehørende i Danmark.

I høringsvarets side 3 og 4 der er gengivet i afgørelsens side 12 og 13 står:

“I forslagets afsnit om retsregler og retspraksis er side 13 citeret et svar af 1. november 2010 fra () fra SKAT:

“Der skal ikke betales afgift at lystfartøjsforsikring for et lystfartøj der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning al at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende ag har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Det er derfor der er givet en særlig hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed far forsikringer af fartøjer, der tilhører fremmed staters herværende diplomatiske udsendinge, jf. lovens § 2. Da disse ja normalt er bosiddende i Danmark og derfor vil være omfattet af afgiftspligten for evt. lystfartøjsforsikringer.”

Det første afsnit i dette svar er i forslaget brugt som begrundelse i forhold til flere kunder, de foreslåede ændringer nævnt som punkt 2, 5, 8,9 i oversigten på side 2, for at forsikringen skulle være afgiftspligtig, idet SKAT har tillagt betydning for afgiften, at båden ikke er registreret i noget register.

Og dette er sket uden, at SKAT i forslaget om ændring af afgiften har forholdt sig til om kriterierne for afgiftspligt i LYSFAL § 1 og vejledningen er opfyldt.

Svaret fra () skal ses i sammenhæng med det stillede spørgsmål, som gik på den situation, at et lystfartøj, der jf. vejledningens § 1 måtte anses for hjemmehørende i Danmark (og dermed afgiftspligtigt) alligevel jf. vejledningens undtagelse 13 ville være fritaget for afgift på grund af udenlandsk ejerskab.

Uddrag af spørgsmålet: “Hej ()
Jeg er blevet henvist til dig om dette spørgsmål.
Efter vejledningens § 1 anses også et lystfartøj for hjemmehørende i landet hvis det ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads indenfor dette.

Efter § 2 undtages dog jf. pkt. 13 “forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet anses de ikke for hjemmehørende her i landet”

Hvordan defineres “udenlansk ejet”?

Spørgsmålet og dermed svaret gik således på rækkevidden at undtagelsessituationerne i de tilfælde, hvor forsikringen ville være afgiftspligtig, da fartøjet efter vejledningens kriterier var hjemmehørende i landet.

Derfor kan der ikke, som sket i SKATs forslag til afgørelse konkluderes, at hvis forudsætningerne for afgiftsfritagelse i svaret fra () ikke er opfyldt, er der afgiftspligt. Svaret og spørgsmålet forudsatte netop, at fartøjet var hjemmehørende i landet i henhold til vejledningens kriterier og at forsikringen dermed var afgiftspligtig.”

Undtagelsen i vejledningens punkt 13 relaterede sig jf. SKATS svar således til bl.a. herboende udenlandske diplomater, som netop efter afgiftsloven og definitionen ellers ville være afgiftspligtige, da de er bosiddende i Danmark og båden forsikret mod sejlads i dansk farvand.l

Her er der under punkt 2 tale om kunder bosiddende på Cypern og en båd som ikke er registreret i dansk skibsregister. Båden er efter SKATS vejledning ikke hjemmehørende i Danmark

Afgiftsforhøjelsen på kr. 40.080 kan derfor ikke accepteres.

3. Kunde nr. 152596 [person7], Polen, båd i [by4]

I forslaget anså SKAT også [person7]s ægtefælle, havde bopæl i Danmark, for at være kunde. Dette er frafaldet, men skattepligten fastholdes i det SKAT nu anfører at [person7] hele tiden har haft bopæl i Danmark. SKAT har i sin afgørelse ikke kommenteret oplysningerne i høringssvaret om [person7]s bopæl, men alene anført at [person7] hele tiden har haft bopæl i Danmark.

Jfr. forvaltningsloven skal en forvaltningsmyndighed i sin afgørelse oplyse, hvilke faktiske og juridiske omstændigheder, begrunder afgørelsen.

Dette er ikke sket idet SKAT alene har anført at [person7] hele tiden har haft bopæl i Danmark uden at oplyse om hvilke faktuelle forhold, der er lagt til grund for dette og hvilken vurderingen af disse SKAT har, når SKAT vurderer, at han har bopæl i Danmark.

Jfr. skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2 og forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse udover henvisning til retsreglerne idet gang den hviler på et skøn, angive hovedhensynene for dette skøn. Dette er ikke sket og retsvirkningen af den mangelfulde afgørelse kan efter omstændighederne være ugyldighed af afgørelsen.

Endvidere er det uklart og i SKATS juridiske vejledning ikke oplyst hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en person er bosiddende i Danmark. Der kan derfor ikke træffes afgørelse om, at der med tilbagevirkende kraft skal opkræves afgift.
Afgiftsforhøjelsen på kr. 81.000 kan derfor ikke accepteres.

5. Kunde nr. 139293 [person12], Holland, båd i [by16]

I afgørelsen fastholder SKAT afgiftspligten nu med den begrundelse, at den juridiske vejledning skal læses i sin helhed, at denne ikke er udtømmende og henviser til, at da båden ikke er i et udenlandsk skibsregister kan den ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen nr. 13. i vejledningen.

[virksomhed1] fastholder, at forsikringen ikke er afgiftspligtig og at SKAT ikke kan slutte modsætningsvis fra en undtagelse og dermed konkludere skattepligt. SKATS juridiske vejledning angiver netop ikke om den er udtømmende eller ej.

Men som vejledningen er formuleret, har SKAT i sin vejledning udtømmende opremset de forhold, hvoraf et der skal være opfyldt for, at et lystfartøj er hjemmehørende og forsikringen dermed afgiftspligtig:

“Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkt er opfyldt:

SKAT har netop ikke i forbindelse med disse kriterier anført, at det er eksempler eller taget forbehold om andre forhold, som kunne begrunde afgiftspligt. Eventuelle uklarheder i SKATS vejledning er til ugunst for SKAT.

Endvidere henvises til argumenterne under punkt 2 kunde136358 ovenfor om hvorfor SKAT ikke kan slutte modsætningvis fra undtagelsen i vejledningens punkt 13 og statuere afgiftspligt. Samt at vejledningen udtømmende har opregnet, hvornår en båd efter SKATS opfattelse er hjemmehørende i Danmark.

Der er tale om en kunde som bor i Holland, båden er ikke registreret i noget register, og den er ikke defineret som hjemmehørende i Danmark efter SKATS vejledning.

Afgiftsforhøjelsen på dette punkt med kr. 21.000 kan derfor ikke accepteres.

[virksomhed1] indhenter dog også nu yderligere oplysninger fra kunden.

7. Kunde nr. 178988 [person13]
SKAT begrunder afgiftspligten med at båden er registreret i dansk skibsregister.

Båden er ejet af en canadisk statsborger og er registreret i det fælles danske og grønlandske skibsregister.

Ifølge registret kan der kun sondres mellem dansk og grønlandsk registrerede både ved at se på om der er betalt afgift til registreringen, idet grønlandske registrerede både er registreres afgiftsfrit. Ved en fejl er der tilsyneladende betalt afgift ved registreringen af båden, hvilket ikke skulle være sket.

Indtil videre klages der over afgiftsforhøjelsen, og [virksomhed1] er ved at indhente yderligere oplysninger om registreringen.

8. Kunde nr. 12101 [person14], [virksomhed7] i [by7] Havn
Der er enighed om, at kunden bor på Grønland, båden ligger i dansk havn og den er ikke registreret i noget dansk eller udenlandsk skibsregister, den e r forsikret mod sejlads i bl.a. danske farvende.

SKAT begrunder i afgørelsen afgiftspligten med henvisning til betydningen af hjemmehørende i en dansk ordbog og en modsætningsslutning fra undtagelsen i vejledningens punkt 13.

Afgiftsforhøjelsen kan ikke godkendes af de grunde, som er anført i høringssvaret, idet kriterierne for at båden efter SKATS vejledning skulle være hjemmehørende i Danmark ikke er opfyldt. Ejer bor ikke i dansk toldområde og båden er ikke registreret i dansk skibsregister.

Endvidere henvises til, at som nævnt under punkt 2 kundel36358 kan der ikke sluttes modsætningsvis fra undtagelsen, men og at SKATs vejledning udtømmende har opregnet, hvornår en kan anses for hjemmehørende i Danmark.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 60.000 kan derfor ikke godkendes.

9. Kunde nr. 18218 [person23].Grønland Storebro [by8]

Der er enighed om, at kunden bor på Grønland, båden ligger i dansk havn og den er ikke registreret i noget dansk eller udenlandsk skibsregister, den e r forsikret mod sejlads i bl.a. danske farvende.

SKAT begrunder i afgørelsen afgiftspligten med henvisning til betydningen af hjemmehørende i en dansk ordbog og en modsætningsslutning fra undtagelsen i vejledningens punkt 13, idet båden ikke er registreret i noget udenlandsk register.

Afgiftsforhøjelsen kan ikke godkendes af de grunde, som er anført i høringssvaret.

Endvidere henvises til, at som nævnt under punkt 2 kundel3G35S kan der ikke sluttes modsætningsvis fra undtagelsen, men og at SKATs vejledning udtømmende har opregnet, hvornår en kan anses for hjemmehørende i Danmark. Ingen af disse 4 kriterier er opfyldt.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 71.000 kan derfor ikke godkendes.

10. Kunde nr. 13536 [person18]. Coronet på Grønland

I høringsvaret anførte [virksomhed1]: Af SKATs vejledning om afgift fremgår ganske vist, at et lystfartøj anses for hjemmehørende i Danmark hvis:
“Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.”

Efter ordlyden i vejledningen kan båden anses for hjemmehørende i Danmark fra [person18] den 26/10-2010 flytter til Danmark og til han sælger båden pr. 7/7 2012. Imidlertid gælder vejledningen kun indenfor lovens anvendelsesområde. Kriteriet for om forsikringen af et lystfartøj er afgiftspligtig er i loven defineret til at gælde lystfartøjer hjemmehørende i Danmark jf. Lystfal § 1, men loven gælder ikke for Grønland.

§ 1 “Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer”.

I loven er det ikke defineret hvornår fartøjet anses for hjemmehørende i Danmark.
[person18] har til [virksomhed1] oplyst:
- at han købte båden, mens han boede på Grønland
- mens han har ejet den, har den ligget på Grønland
- han har aldrig sejlet i dansk farvand i båden
- da han 26/10 -2010 flyttede til Danmark, blev båden på Grønland
- han solgte båden, mens den stadig lå på Grønland og uden at den har været i dansk farvand
- at forsikringen blev opsagt pr. 7/7 2012, da båden var solgt pr. denne dato.

Lystfal § i definerer ikke hvornår en båd er hjemmehørende i Danmark, men da den ikke gælder for Grønland, hvor båden lå, vil domstolene ikke kunne anse den for hjemmehørende i Danmark. Det eneste som relaterer båden til Danmark er, at ejer flyttede til Danmark inden han fik båden solgt.

SKAT fastholder afgiftsforhøjelsen med den begrundelse, at [person18] siden 26/10 2010 har haft fast bopæl i Danmark.

Endvidere er sølovens definition i § i af hvornår et skib er dansk, som nu påberåbes af SKAT uden betydning for sagen, idet kriteriet efter lov om afgift af lystfartøjer er, at skibet skal være hjemmehørende i Danmark. SKAT har i afgørelsen ikke argumenteret for eller dokumenteret, at dette kriterie skulle være opfyldt.

[virksomhed1] har i høringssvaret ikke kommenteret oplysningerne i forslaget om, at båden var forsikret også mod sejlads i dansk farvand, da oplysningen ansås for irrelevant i forhold til afgiftspligten.

Båden er jf. SKATS egen sagsfremstilling, afgørelsen side 9 ikke kun forsikret mod sejlads i dansk
område, idet SKAT jf. side 9 anfører at sejladsområdet er EU (herunder også Dansk område +
sejlads til og fra Grønland)

Begrundelsen er at kunderne tildeles et sejladsområde, som dækker deres behov. Sejladsområderne diktere en præmie som afhænger af risikoen ved sejladsområdet.

Som bilag 6 vedlægges kopi af policen med sejladsområde.

Sejladsområdet som inkluderer Grønland udløser en højere kaskopræmie end et europæisk sejladsområde, som ikke dækker Grønland. Nogle, især norske kunder foretager sommersejlads til Grønland og nogle større lystbåde sejler på egen køl til og fra Grønland, når de indføres på Grønland eller udføres fra Grønland.

Det er en del af [virksomhed1]’ koncept at kunderne ikke behøver, at ændre sejladsområde igen og igen for hele tiden at være dækket. Kunder med både på Grønland tildeles der dette sejladsområde. [virksomhed1] forsikrer lystbåde world wide og administrerer over 50 sejladsområder. Der findes ikke noget sejladsområde, som kun dækker Grønland.

SKAT har ikke efterspurgt dokumentation for oplysninger i høringssvaret om båden og dens anvendelse, men truffet afgørelse begrundet i, at disse oplysninger ikke er dokumenterede.

Selv om det som udgangspunkt er SKAT, som skal dokumentere de faktiske forhold, som begrunder afgiftspligt, er [virksomhed1] ved at indhente yderligere oplysninger fra kunden.

11. Kunde nr. 122849 [person19]

Afgiftsforhøjelsen kan ikke godkendes af de grunde, som er anført i høringssvaret, da det ud fra de oplysninger som er i sagen må lægges til grund, at båden i hele den foreslåede afgiftsperiode har ligget på Grønland med [Grønland] som hjemhavn og at lov om afgift af lystfartøjsforsikringer ikke gælder for Grønland.

SKAT fastholder, at afgiftspligten med den begrundelse, at efter sølovens § 1 anses et skib for dansk, hvis det ejes af en dansk statsborger og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for at båden ikke er medtaget på Grønland.

[virksomhed1] skal bemærke, at båden grunden til, at båden er forsikret for sejlads også danske farvande henvises til punkt 10 ovenfor om sejladsområder, det der ikke findes et sejladsområde, som alene dækker Grønland. At båden jf. sølovens § 1 evt. skulle kunne anses for dansk begrunder ikke afgiftspligt, da kriteriet er, at båden skal være hjemmehørende i Danmark.

Selv om det som udgangspunkt er SKAT, som skal dokumentere de faktiske forhold, som begrunder afgiftspligt, er [virksomhed1] ved at indhente yderligere oplysninger fra kunden.

12. Kunde nr. 16657 [person20], Grønland og LM 27 og [by8] 11 M.

SKAT fastholder afgørelsen men nu alene med den begrundelse, at bådene ligger i dansk havn, er forsikret modsejlads i dansk toldområde og tilhører en dansk statsborger.

SKAT har således uden kommentarer anerkendt, at der ikke som anført i SKATS forslag har været belæg for, at han kunden skulle have bopæl i Danmark.

Kriteriet i SKATS egen vejledning (ejet af en herboende person og forsikret mod sejlads inden for dette) er ikke opfyldt. Efter udtalelsen fra SKATS (), som SKAT selv påberåber sig i anden sammehæng, er “ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende”. Se denne udtalelse side 9 i denne klage eller afgørelsens side 13. I.

Afgiftsforhøjelsen kan ikke godkendes af de grunde, som er anført i høringssvaret idet båden jf. afgiftsbekendtgørelsen eller SKATS egen vejledning ikke kan defineres som hjemmehørende i Danmark, da ingen af de 4 kriterier i vejledningen er opfyldt. Som nævnt under punkt 2 kundel3G358 må SKAT5 vejledning udtømmende anses for at have opregnet de 4 kriterier for hvornår et lystfartøj kan anses for hjemmehørende i Danmark.

Selskabet har i brev af 11. november 2013 desuden anført følgende:

” (...)

Konklusion vedr. søloven.

Sølovens bestemmelser (§ 1 og § 2) definerer således kun, hvornår et skib anses for at være dansk og derfor må sejle med dansk flag. jf. § 1 stk. 2 er dette tilfældet hvis skibet er dansk ejet.

Jfr. § 10 skal skibe under 20 brt. ikke registreres skibsregistret, skibe mellem 5 og 20 brt. kan registreres i skibsregistret. Skibe under 20 brt skal anmeldes til fartøsfortegnelsen, men dette gælder jf. § 12 stk. 2 ikke lystbåde.

Det er derfor kun store lystbåde over 5 BRT, som registreres i Skibsregistret og hvis ejer har pantsat båden.

Jfr. § 5 skal danske skibe have hjemsted her riget, for fiskeskibe skal det være en havn, for alle andre skibe (herunder lystbåde) kan det være en havn eller en by.

Der er således intet krav om, at en lystbåd har hjemsted i den havn den ligger. Det kan lige så godt være en by. Søloven siger intet om hvor en båd er hjemmehørende, men kun om den er dansk, at den så må føre dansk flag (når den er dansk ejet) og hvornår båden kan der skal registreres i skibsregistret.

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringer er kriteriet for afgift jf. § 1 at lystfartøjet skal være hjemmehørende her i landet.

Hvis kriteriet i loven med hjemmehørende skufle være, at lystfartøjet var dansk og havde dansk hjemsted ville der i afgiftsbekendtgørelsen have været en henvisning til sølovens bestemmelser herom.

SKATS afgiftsvejledning

SKATS juridiske vejledning E.A.6.2 der er citeret i forslagets side 12 og i afgørelsen var ikke gældende i afgiftsperioden. Som klagers bilag 13 vedlægges kopi af Punktafgiftsvejledningen fra 2009.

Punktafgiftsvejledningen 2009-2 indhold er den samme som senere punktafgiftsvejledningen 2010-4.

Den væsentligste forskel er, at punktafgiftsvejledningen ikke som den senere juridiske vejledning indeholder bestemmelsen “afgørelsen af om en forsikring er afgiftspligtig, sker efter en konkret vurdering i det enke[te tilfælde”.

Denne ses kun i den juridiske vejledning i afsnittet “Følgende forsikringer er omfattet af afgiften”.

De fire kriterier for hvornår et lystfartøj er hjemmehørende og dermed afgiftspligtig er ens i de to vejledninger.

“Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkt er opfyldt:

Det fastholdes at SKATS vejledninger udtømmende har opregnet de 4 kriterier, som kan begrunde afgiftspligt. Der er ikke vejledningerne anført, at det er eksempler eller at de 4 punkter er nogle af flere vurderingskriterier, som kan medføre afgiftspligt. SKAT er bundet at de vejledninger, som SKAT har offentliggjort og vejledningerne er den eneste vejledning som forsikringsselskaberne har fra SKAT ved håndteringen at afgiften.

SKATS modsætningsslutning.

SKAT har i en række tilfælde begrundet afgiftspligten med en modsætningsslutning fra en af undtagelserne i afgiftsvejledningen.

“Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet”

SKAT begrunder dette med, at hvis de 4 punkter i vejledningen, som definerer hvornår et lystfartøj er hjemmehørende, skulle være udtømmende, var der ikke nogen grund til at have denne undtagelse.

Dette er forkert jf. spørgsmål fra [virksomhed1] til SKAT og SKATS tidligere svar på dette, som her citeres igen:

Uddrag af spørgsmålet:
“Hej ()

Jeg er blevet henvist til dig om dette spørgsmål.

Efter vejledningens § 1 anses også et lystfartøj for hjemmehørende i landet, hvis det ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads indenfor dette.

Efter § 2 undtages dog jf. pkt. 13 ‘forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optoget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet anses de ikke for hjemmehørende her i landet

Hvordan defineres “udenlansk ejet”?

Svar af 1. november 2010 fra () fra SKAT:

“Der skal ikke betales afgift at lystfartøjsforsikring for et lystfartøj der anvendes eller har bådplads inden for det danske toldområde under forudsætning af at båden er optaget i et udenlandsk skibsregister, og ejerne er bosiddende og har sædvanligt opholdssted i udlandet. Ejerens statsborgerskab er afgiftspligten uvedkommende.

Det er derfor der er givet en særlig hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer af fartøjer, der tilhører fremmed staters herværende diplomatiske udsendinge, jf. lovens § 2. Da disse jo normalt er bosiddende i Danmark og derfor vil være omfattet af afgiftspligten far evt. lystfartøjsforsikringer.”

Spørgsmålet og svaret gik netop på den situation, at fartøjet efter SKATS vejledning var hjemmehørende i Danmark og undtagelsen går netop på den situation, at man vil fritage udenlandske diplomater, som netop bor i Danmark og derfor ville være afgiftspligtige.

Derfor kan SKAT ikke slutte modsætningsvis fra denne undtagelse og statuere afgift; når en dansker bor i udlandet men har sin båd i dansk havn, bare fordi den ikke er i et udenlandsk skibsregister.

SKAT er nødt til at forholde sig til om et af de 4 kriterier i afgiftsvejledningen for at båden er
hemmehørende i Danmark er opfyldt.

1. Kunde nr. 157587 [person1] og [person2], USA senere flyttet til Danmark

Der er enighed om at kunden bor i USA da båden købes og forsikres fra 22/12 06. Og at han den 1/7 2007 flytter til Danmark. Efter de 4 kriterier for afgiftspligt i SKATS vejledninger bliver båden først afgiftspligtig, da kunden pr. 1/7 2007 flytter til Danmark. Som bilag 14 vedlægges kopi at CPR søg af 22/9 2012, som [virksomhed1] foretager i forbindelse med SKATS kontrol.

Der er på sagen en mail fra kunden dateret den 23/10- 2006, hvor han oplyser, at han bor USA, men flytter til “Danmark her til sommer 2007. Båden ligger fra årsskiftet i DK”

Manglende reaktion på kundens oplysning om, at båden ligger i Danmark fra årsskiftet 2006/2007 kan ikke begrunde grov uagtsomhed eller fortsæt allerede fordi forsikringen ikke af den grund bliver afgiftspligtig. Og kunden orienterede aldrig om, at han rent faktisk flytter. Det afgørende i forhold til at kunne anvende § 32, stk. 1, nr. 3 er, hvorvidt den afgiftspligtige person på en groft uagtsom måde har bevirket at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der henvises til nedenstående om grov uagtsomhed:

“Grov uagtsomhed
Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er en videreførelse of den tidligere gældende § 35 Ç
stk. 1, nr. 3 i skottestyrelsesloven. I forarbejderne til skattestyrelsesloven fremgår følgende af
bemærkningerne til § 35
C, stk. 1, nr. 3:

“Vurderingen of om der foreligger en grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven”

Reglerne vedrørende grov uagtsomhedsnormen følger af skattekontrollovens afsnit 114 5 13, stk.
2, og denne bestemmelse er indsat ved lov nr. 539 af 17, december 1971. Det fremgår dog ikke af forarbejderne til bestemmelsen hvilke forhold, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt

Vedrørende sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed fremgår følgende af bemærkningerne til en senere lovændring af Folketingstidende 1981”82 tillæg A sp. 3228):

“...Denne sondring indenfor uagtsomhedsbegrebet kan ikke knyttes til noget præcist kriterium men grov uagtsomhed kan kort karakteriseres som en høj grad of uagtsomhed,
en særlig klar eller forkastelig afvigelse fra en tænkt standard for pligtmæssig optræden.”

Det følger således af ovenstående, at der skal være tale om meget klar tilsidesættelse af standarden for kontrol af, at en afgift angives korrekt for at der kan være tale om grov uagtsomhed.

For at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan anvendes som grundlag for ekstraordinær genoptagelse, skal der altså foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den afgiftspligtige som forsætligt eller groft uagtsom. Ved en positiv fejl skal Forstås de tilfælde, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger.

Det er vores vurdering, at [virksomhed1] ikke forbindelse med den afgiftsmæssige håndtering at denne kundes forsikring opfylder ovenstående kriterier for, at der skulle være tale om en groft uagtsom handling. Det er således vores opfattelse, at en manglende reaktion på, at kunden skulle være flyttet til Danmark, ikke på nogen måde kan betegnes som værende en så klar eller forkastelig afvigelse fra en tænkt standard for pligtmæssig optræden, som der skal være tale om for, at det kan karakteriseres som grov uagtsomhed. Dermed mener vi ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, og derfor kan der alene opkræves afgift 3 år bagud.

SKAT har afgørelsen opkrævet afgift med kr. 10.780 for hvert år i årene 2006 til 2011 og for 4 måneder eller kr. 1593 for 2012.

[virksomhed1] påstår således at afgiften kun kan opkræves med kr. 10380 for årene 2010 og 2011 og kr. 3.593 for 2012, da der ikke foreligger grov uagtsomhed.

2. Kunde nr. 136358 t.one [person24] og [person5], Cypern, båd i [by2].

Der er enighed om, at kunderne bor på Cypern og båden ligger Danmark. Og der er enighed om, at ingen at de 4 kriterier, hvor SKATS vejledninger definerer hvornår en båd er hjemmehørende i Danmark, er opfyldt. Uenigheden går alene på fortolkningen af SKATS vejledning.

Som redegjort for ovenfor om SKATS vejledning og modsætningsslutning kan man ikke slutte modsætningsvis fra en undtagelse. SKAT er nødt til, at læse vejledningen i sin helhed og forholde sig til om kriterierne for afgiftspligt er opfyldt.

Forhøjelsen på kr. 40.080 kan derfor ikke godkendes.

3. Kunde nr. 152596 [person7], Polen, båd i [by4]

SKAT begrunder afgiftspligten med at [person7] hele tiden ifølge CPR, som [virksomhed1] også har adgang til, har haft bopæl i Danmark.

[virksomhed1] henviser til at kriteriet i SKATs vejledninger ikke er, om man har bopæl men om man er bosiddende i toldområdet. Der henvises til nedenstående uddrag af vejledning om folkeregistret, Vi kender ikke til de oplysninger, som ligger til grund for [person7]s registrering i CPR med dansk adresse. Endvidere fremgår det at vejledningen, at de i en række byområder, herunder skatteområdet skal foretages en vurdering at bopælsspørgsmålet uafhængig af CVR registreringen.

Som bilag 15 vedlægges kopi at mail fra [person7] med bilag, hvoraf fremgår:

Det fastholdes derfor, at Skat ikke har foretaget en konkret vurdering, som kan begrunde afgiften. Endvidere gøres det gældende, at kriterier er så uklare, at man ikke med tilbagevirkende kraft kan opkræve afgift.

Principalt påstås det derfor af forsikringerne ikke er afgiftspligtige o afgiftsforhøjelsen påkr. 81.000 kan derfor ikke accepteres.

Subsidiært gøres det gældende, at bådene ikke afgiftspligtige i hele perioden.

SKATS afgiftskrav på kr. 81.000vedrører 2 både.

Vedr. Elan 45, Perla har SKAT opkrævet afgift kr. 54.000 idet der er opkrævet kr. 18.000 ved forsikringernes årlige forfald i 3 år pr. 28/4 2010, 2011 og 2012. Den sidste opkrævning vedr. således tiden frem til 28/4 2013.

Som bilag 15 B. af ved lægges mail af 10. november 2013 fra [person7] med turberetning, police og cpr. Søg.

SKAT begrunder afgiften med, at han hele perioden har haft bopæl ifølge CPR i Danmark, bådene er hjemmehørende i Danmark og forsikret imod sejlads i EU herunder Danmark. Jfr. bilag 15 a kommer Perla først til Danmark 1/8 -2011 og har indtil da ligget i Middelhavet, Båden kan derfor jf. en konkret bedømmelse efter afgiftsbekendtgørelsen (for her landet hjemmehørende både) ikke anses for hjemmehørende i Danmark før 1/8 2011, hvis man ellers lægger til grund, at [person7] har bopæl i Danmark.

Det påstås derfor, at der først skal beregnes afgift af forsikringen af denne båd fra 1/8 -2011.

Under alle omstændigheder kan der ikke beregnes afgift for perioden fra 11/2 -2013 og frem til den 28/4 2013, da [person7] jf. Cpr søg flyttede til Polen den 11/2-2013.

Vedr. Elan 36 er der opkrævet afgift kr. 27.000 med kr. 9.000 ved det årlige hovedforfald 1/7 i 2010, 2011 og 2013. Den sidste afgiftsperiode løber derfor frem til 1/7-2013. Selv om man ellers skulle finde forsikringen afgiftspligtig, skal der ikke beregnes afgift for perioden 11/2 -2013 og til den 1/7- 2013, da [person25] ifølge cpr. flytter til Polen den 1/7-2013.

(...)

5. Kunde nr. 139293 [person12], Holland, båd i [by16]
Der er enighed om, at kunden bor i Holland og båden ligger i Danmark. Og der er enighed om, at ingen af de 4 kriterier, hvor SKATS vejledning definerer hvornår en båd er hjemmehørende i dansk toldområde, er opfyldt.

Som redegjort for ovenfor om SKATS vejledning og modsætningsslutning, kan man ikke slutte modsætningsvis fra en undtagelse og da SKAT er nødt til, at læse vejledningen i sin helhed forholde sig til om kriterierne for afgiftspligt er opfyldt.

SKAT er bundet af sin vejledning og båden kan ikke defineres som hjemmehørende efter denne da ingen at de 6 kriterier er opfyldt.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 21.000 kan derfor ikke godkendes.

(Det bemærkes, at SKAT i sit forslag fra marts 2013 til afgiftsforhøjelse, klagens bilag 4 side 7 har henvist til at [person12] ifølge sin mail (mailadresse) skulle arbejde for [virksomhed3] og side 16 anfører, at “Denne båd er ejet af en dansker, der godt nok har en adresse Holland, men båden ligger dansk havn” Dette kan læses som om SKAT betvivler oplysningerne om bopæl. Men som bilag 16 vedlægges kopi af SKATs tidligere korrespondance fra juni 2012 med [person12] hvor SKAT har accepteret bopælen i Holland og skrevet med [person12] på dennes arbejdsmailadresse hos ESA det europæiske rumagentur.)

7. Kunde nr. 178988 [person13]

Der er enighed om, at kunden bor på Grønland, er dansk statsborger, og at båden ligger i Danmark og er forsikret i dansk område.

Det danske og det grønlandske skibsregister er et fælles register. Den eneste forskel er, at der ikke betales afgift at registreringen, hvis båden registreres som grønlandsk med et grønlandsk hjemsted. Det er en simpel ekspeditionsfejl, at der ved registreringen er betalt afgift af registreringen, idet båden ligeså så godt kunne være registreret med hjemsted i Grønland, selv om den ligger i dansk havn og dermed var blevet registreret som Grønlands og afgiftsfri.

I punktafgiftsvejledningen er opregnet de forsikringer, som i vejledningen defineres som afgiftspligtige, bl.a.: “forsikring på et lystfartøj, der er optaget i det danske skibsregister, hvor ejeren er dansk statsborger, men bosiddende i udlandet”

Båden er i dansk register, ejer er dansk statsborger og bor på Grønand, der i denne sammenhæng må anses som udland, idet lov om afgift jf. dennes § 18 netop ikke gælder for Grønland, Forsikringen af båden er derfor ikke omfattet af de forsikringer, som SKAT sin vejledning har defineret som afgiftspligtige.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 60.000 kan derfor ikke godkendes.

8. Kunde nr. 12101 [person14], [virksomhed7] i [by7] Havn

Der er enighed om, at kunden bor på Grønland og båden ligger i Danmark. Og der er enighed om, at ingen af de 4 kriterier, hvor SKATS vejledning definerer hvornår en båd er hjemmehørende i dansk toldområde, er opfyldt.

Som redegjort for ovenfor om SKATS vejledning og modsætningsslutning kan man ikke slutte modsætningsvis fra en undtagelse. SKAT er nødt til, at læse vejledningen i sin helhed og forholde sig til om kriterierne for afgiftspligt er opfyldt.

SKAT er bundet af sin vejledning og båden kan ikke defineres som hjemmehørende efter denne, da ingen af de 4 kriterier er opfyldt.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 60000 kan derfor ikke godkendes.

9. Kunde nr. 18218 [person23]. Grønland Storebro 430 i [by8]

Der er enighed om, at kunden bor på Grønland og båden ligger i Danmark. Og der er enighed om, at ingen af de 4 kriterier, hvor SKATS vejledning definerer hvornår en båd er hjemmehørende i dansk toldområde er opfyldt.

Som redegjort for ovenfor om SKATS vejledning og modsætningsslutning kan man ikke slutte modsætningsvis fra en undtagelse; SKAT er nødt til, at læse vejledningen i sin helhed forholde sig til om kriterierne for afgiftspligt er opfyldt.

SKAT er bundet af sin vejledning og båden kan ikke defineres som hjemmehørende efter denne, da ingen af de 4 kriterier er opfyldt.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 75.000 kan derfor ikke godkendes.

10. Kunde nr. 13536 [person18]. [...] på Grønland

Der er enighed om, at forsikringen at båden efter ordlyden i SKATs vejledning er afgiftspligtig efter, at kunden pr. 26/10 2010 flyttede til Danmark og til han solgte båden pr. 7/7 2010, da den også er forsikret mod sejlads ikke kun i grønlandsk område, men også i dansk område.

[virksomhed1] mener dog ikke, at båden jf. afgiftsbekendtgørelsen kan anses for hjemmehørende i Danmark, da den aldrig har været i Danmark i denne periode; Og SKAT ses også i afgørelsen kun at have fastholdt afgiftskravet, da der ikke er fremlagt nogen redegørelse for hvorfor båden er forsikret mod sejlads i dansk område og der ikke er fremlagt nogen dokumentation for at båden ikke er medtaget til Danmark.

Som bilag 17 vedlægges mail fra firmaet [virksomhed6] i [by10] på Grønland, der bekræfter at ved [person18] sygdom i august 2010 (alvorlig hjerneblødning, som medførte at [person18] måtte afvikle sin forretning og rejse hjem til Danmark blev båden landsat og sat på pladsen ved [virksomhed6], som senere 2012 køber båden for kr, 50.000, mens den stadig står på pladsen ved køber.

Det er hermed dokumenteret, at båden ikke har været i Danmark i den periode, hvor der opkræves afgift.

SKAT har helt ret i, når SKAT skriver, at [virksomhed1] har et sejladsområde, som kun dækker Grønland. Det er dette sejladsområde, som alle grønlandske kunder nu tildeles. Det er en fejl, når der i klagen står, “at der findes ikke noget sejladsområde, som kun dækker Grønland” Der skulle have stået “der fandtes pådette tidpunkt ikke noget sejladsområde, som kun dækker Grønland”.

Forholdet er det at da [person18] tegnede forsikringen af båden på Grønland, var [virksomhed1] overgået fra et system med sejladsområder til et andet system, hvor deri en periode ikke var noget sejladsområde, som kun dækker Grønland.

[person18] blev derfor tildelt det eneste sejladsområde, som på det tidspunkt også omfattede Grønland (men også europæiske floder og indlandsfarvande herunder Danmark).

Båden har således aldrig været i Danmark afgiftsperioden. Og det skyldes alene, at [virksomhed1]’ system på et tidspunkt manglede et sejladsområde, at kunden blev tildelt et sejladsområde, der udover Grønland også omfattede europæiske farvande, herunder Danmark.

Da båden, som aldrig har været i Danmark, ikke har ligget i dansk havn men har ligget på Grønland i afgiftsperioden, kan den ikke med rimelighed defineres som hjemmehørende i Danmark.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 12437 kan derfor ikke godkendes.

11, Kunde nr. 122849 [person19]

Forsikringen blev afgiftspligtig efter vejledningen, idet kunden i en perioden flyttede til Danmark, og at båden også var forsikret mod sejlads i dansk område.

Årsagen hertil var, som nævnt under kunde nr. 13536, at da forsikringen blev tegnet, manglede [virksomhed1] et sejladsområde, som udelukkende dækkede Grønland. [virksomhed1] anser det for usandsynligt at [person19] henset til transport omkostningerne havde medtaget båden til Danmark under sit ophold i Danmark. Men har dog ikke modtaget dokumentation for dette fra hende.

Efter SKATS kontrol har [virksomhed1] skrevet til alle Grønlandske kunder som også havde et sejladsområde udover Grønland også dækkede Danmark og ændret dette til et rent Grønlandsk sejladsområde.

Som bilag 18 vedlægges kopi af brev af 13. december 2012 til [person19] og kopi af ny og tidligere police. Det bemærkes, at SKAT har opkrævet afgift ud fra en skønnet værdi på kr. 170.000. SKAT har ikke hjemmel til at skønne værdien af båden ved afgiftsberegningen, idet afgiften jfr bekendtgørelsen beregnes som 1 % af forsikringssummen. Forsikringssummen er rettelig kr. 285.000 uden personlige effekter jf. Policen.

Vi mener ikke, at afgiftsforhøjelsen på kr. 2.728 bør godkendes, da det alene var mangel på et sejladsområde, som dækkede Grønland og ikke Danmark, som gør at forsikringen bliver afgiftspligtig efter SKATs vejledning. Og idet båden sandsynligvis ikke har været i Danmark i afgiftsperioden. Som udgangspunkt er det SKAT, som påstår afgiftspligt, der skal sandsynliggøre, at båden har været i Danmark.

12. Kunde nr. 16657 [person20], Grønland og IM 27 og [by8] 11 M.

Der er enighed om, at kunden bor på Grønland og bådene ligger i Danmark. Og der er enighed om, at ingen af de 4 kriterier, hvor SKATs vejledning definerer hvornår en båd er hjemmehørende i Danmark, er opfyldt.

Som redegjort for ovenfor om SKATS vejledning og modsætningsslutning kan man ikke slutte modsætningsvis fra en undtagelse. SKAT er nødt til, at læse vejledningen i sin helhed og forholde sig til om kriterierne for afgiftspligt er opfyldt.

SKAT er bundet af sin vejledning og båden kan ikke defineres som hjemmehørende efter denne da ingen af de 4 kriterier er opfyldt.

Afgiftsforhøjelsen på kr. 15.000 kan derfor ikke godkendes.”

Landsskatterettens afgørelse

Regler og praksis vedrørende afgift af lystfartøjsforsikringer:

Det fremgår af § 1 i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lovbekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005 med senere ændringer), at efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at:

”Ved lovforslaget er det foreslået at lægge en afgift på forsikringer for lystfartøjer.

Afgiften skal efter forslaget udgøre 50 pct. af præmien for de pågældende forsikringer. Afgiften opkræves af forsikringsselskaberne hos forsikringstagerne sammen med præmieopkrævningen og indbetales af selskaberne til statskassen efter de samme regler, som er fastsat i loven om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

Der er efter den gældende lovgivning ingen pligt til at tegne forsikringer for lystfartøjer, og lovforslaget pålægger heller ikke bådejerne nogen forsikringspligt. Imidlertid regner man med, at næsten alle større lystfartøjer er forsikrede, mens der sjældent tegnes særskilt forsikring for mindre både som robåde, kanoer, kajakker og små sejljoller. I praksis vil lovforslagets gennemførelse således virke som en afgift på lystfartøjer med fritagelse for mindre både.

Forsikringspræmierne for kaskoforsikring af lystfartøjer er bl.a. bestemt af forsikringssummen og selvrisikoens størrelse. Afgiften vil dermed i særlig grad ramme de dyre både, men vil samtidig tilskynde til underforsikring og til, at forsikringstageren påtager sig en større selvrisiko, hvorved både præmien og afgiften nedsættes.

Provenuet af den foreslåede afgift kan anslås til 15 mio. kr. årlig under forudsætning af, at afgiftens indførelse ikke vil reducere selskabernes præmieindtægter. For indeværende finansår anslås provenuet af afgiften til 2 mio. kr., idet man regner med, at en væsentlig del af præmieopkrævningerne udsendes af selskaberne i forårsmånederne.

Lovforslaget vil medføre visse éngangsudgifter til toldvæsenets administration (annoncering m.m.) som skønsmæssigt anslås til 35.000 kr.”

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at:

”Det foreslås, at afgiften omfatter forsikringer af enhver art for lystfartøjer. Forsikringer for lystfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. lystfartøjer, der udlejes, omfattes også af afgiftspligten.”

Det fremgår hertil af SKM2013.364.SR, under forarbejder, at:

”I det oprindelige lovforslag, L 207 fremsat den 17. august 1976 fremgår det ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket "hjemmehørende".

Skatteministeren har under behandlingen af lovforslag L 81 af 16. november 2012 om ændring af bl.a. lov om afgift af lystfartøjsforsikringer afgivet flere svar til Folketingets Skatteudvalg. Af svaret på spørgsmål 16 vedrørende lovforslaget er det anført, at et lystfartøj bl.a. anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det ejes af en person bosiddende i det danske toldområde og er forsikret for sejlads indenfor dette område. På spørgsmål 24 vedrørende lovforslaget, som omhandlede afgift ved udflagning af lystfartøjer har ministeren svaret, at der med udflagning normalt forstås at lade et skib registrere i et andet land og sejle under dets flag pga. lempeligere bemandingsregler og skatteregler i det pågældende land. Der er videre henvist til svaret på spørgsmål 16, og svaret, at det fremgår, at der skal betales afgift af forsikringer vedrørende lystfartøjer hjemmehørende her i landet, og at lystfartøjet anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det ejes af en person bosiddende i det danske toldområde og er forsikret for sejlads inden for dette område.”

Det fremgår af afsnit H.2.1.1. i SKATs Punktafgiftsvejledning for 2004 om afgiftspligtens omfang, at:

“Et lystfartøj regnes for hjemmehørende her i landet, når

Det pågældende afsnit blev ændret pr. 15. januar 2009, hvorefter afsnittet er sålydende:

“Et lystfartøj regnes for hjemmehørende her i landet, når

Denne formulering er stadig gældende i SKATs Juridiske Vejledning 2014-2 under afsnit E.A.6.2.2.

Det fremgår desuden af lovens § 2, stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Hertil fremgår det af punkt 13 i det pågældende afsnit i de nævnte udgaver af SKATs vejledning, at bl.a. følgende er fritaget for afgift:

”Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selvom sådanne har fast bådplads her i landet, anses de ikke for hjemmehørende her i landet”.

Regler om ændring af afgiftstilsvar:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3), at et afgiftstilsvar uanset fristerne i § 31 kan fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og at en ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Det skal vedrørende kunderne 2-9+12 lægges til grund, at de pågældende fartøjer i kontrolperioden ikke var optaget i noget skibsregister, og at fartøjerne havde fast bådplads i Danmark.

Landsskatteretten finder, at der ved tilblivelsen af lystfartøjsafgiftsloven ikke er anført retningslinjer for omkring rækkevidden af begrebet ”hjemmehørende”, og at rækkevidden af begrebet efterfølgende er blevet fastsat gennem administrativ praksis hos SKAT gennem oplistningen i det pågældende afsnit i den dagældende Punktafgiftsvejledning og senere Den Juridiske Vejledning af de tilfælde, hvor et fartøj kan anses for hjemmehørende i Danmark.

Denne oplistning er formuleret på en sådan måde, at den giver udtryk for at være en udtømmende liste over de situationer, hvor et fartøj efter SKATs opfattelse kan anses for hjemmehørende i Danmark i forhold til lystfartøjsafgiftslovens § 1, og ingen af de nævnte situationer tillægger det betydning, hvorvidt fartøjet har fast bådplads i Danmark.

Retten finder videre, at selvom punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer indeholder en formulering omkring hjemmehørende, er den umiddelbart udtryk for en udmøntning af lovens § 2, stk. 2 vedrørende lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl., og at dermed ikke er tilstrækkelige holdepunkter til at slutte modsætningsvis herfra, således at begrebet ”hjemmehørende” også omfatter den situation, hvor fartøjet har fast bådplads i Danmark og ikke er registreret i noget skibsregister.

Det er derfor ikke er berettiget, at SKAT for de pågældende punkter har opkrævet afgift af lystfartøjsforsikringerne efter lystfartøjsforsikringslovens § 1, og SKATs opkrævning af afgift for disse kunder på i alt 419.580 nedsættes derfor til 0 kr.

Det skal vedrørende kunderne 10 og 11 lægges til grund, at selskabets policer også omfattede sejlads i de danske farvande, og at selskabet ikke har bestridt, at de pågældende fartøjer som udgangspunkt skal anses for hjemmehørende i Danmark, og forsikringen dermed er afgiftspligtig lystfartøjsafgiftslovens § 1.

Landsskatteretten finder, at der ved vurderingen af, hvorvidt et fartøj kan anses for hjemmehørende i Danmark i forhold til lystfartøjsforsikringslovens § 1 skal inddrages de faktiske forhold, der var gældende i den periode den pågældende forsikring var gyldig, og at det i den forbindelse dermed ikke kan tillægges betydning, hvorvidt det beroede på en fejl i selskabets IT-system eller andre årsager, at de pågældende policer også omfattede sejlads i de danske farvande.

Det er derfor berettiget, at SKAT har opkrævet afgift for de pågældende punkter efter lystfartøjsforsikringslovens § 1, og SKATs afgørelse om opkrævning af afgift for disse kunder på i alt 10.385 kr. stadfæstes derfor.

Det skal vedrørende kunde 1 lægges til grund, at kunden i forbindelse med tegningen af forsikringen i december måned 2006 har oplyst, at han flytter til Danmark i sommeren 2007, og at det af selskabets kundekartotek fra 2009/2010 fremgår, at kunden har adresse i Danmark

Landsskatteretten finder, at den manglende afregning af afgift for 2006-2009 skyldes, at selskabet ikke havde fulgt op på kundens oplysning om, at vedkommende ville flytte til Danmark i sommeren 2007, og at denne manglende opfølgning og undersøgelse af kundens bopæl skal anses for grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3).

Tilregnelsen skal dog først anses for at være opstået og afgiften først anses for skyldig fra 1. juli 2007, hvor kunden flyttede til Danmark og ikke på tidspunktet for tegningen af forsikringen.

Den opkrævede afgift for perioden 22. december 2006 – 22. december 2007 skal derfor forholdsmæssigt nedsættes fra 10.780 kr. til 5.390 kr., svarende til afgiften for 6 måneder.

Derfor nedsættes SKATs afgørelse om opkrævning af afgift for den pågældende kunde for perioden 2006-2009 fra 43.120 kr. til 37.730 kr.

SKATs afgørelse om opkrævning af 473.085 kr. nedsættes derfor med 424.970 kr. til 48.115 kr.