Kendelse af 24-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

Klagen skyldes, at SKAT, i brev af 28. juni 2013, benævnt afgørelse, har anset dekorfondant og sugarpaste, 3 forskellige varianter, for afgiftspligtige i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviser klagen.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret for moms, A-skat og som varemodtager for chokolade- og sukkervareafgift.

Virksomheden har en webshop med salg af alt inden for tilbehør og råvarer til kager, desserter samt chokolade og en butik i [by1] med direkte salg. Endvidere udbyder virksomheden diverse kurser inden for pyntning og bagning af kager m.v.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at virksomheden, den 6. januar 2010, kontaktede SKAT med henblik på afholdelse af et møde, idet virksomheden ønskede, at SKAT skulle tage afgiftsmæssig stilling til de produkter, som virksomheden importerer. Der blev afholdt møde den 14. januar 2010.

I forbindelse med mødet blev der udleveret forskellige produkter. Det blev aftalt, at SKAT skulle undersøge, om produkterne var afgiftspligtige, og at disse skulle sendes til [virksomhed1] for nærmere undersøgelse.

Den 4. marts 2010 modtog SKAT rapporten fra [virksomhed1], som konkluderede, at alle produkterne kan fortæres.

Den 26. april 2010 sendte SKAT en konkret skriftlig vejledning til virksomheden, som fastslog, at SKAT anså de udleverede og analyserede produkter som værende afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven.

Den 28. maj 2010 modtog SKAT en mail fra virksomheden indeholdende bl.a. en kopi af et brev til Konkurrencestyrelsen, hvori virksomheden anførte, at afgiften var konkurrenceforvridende. Samme mail indeholdt en kopi af et brev til Skatteministeriet, hvoraf det fremgår, at virksomheden henstiller til, at virksomhedens produkter sidestilles med glasur, som er afgiftsfrit, og at virksomhedens konkurrenter ikke betaler afgift, og at der sker en konkurrenceforvridning i branchen.

Den 29. maj 2010 sendte virksomheden en anmodning til SKAT om tilbagebetaling af afgiften for april måned. I samme anledning anmodede virksomheden om en positiv tilbagemelding på, at virksomhedens produkter ikke er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven.

I svar fra SKAT af 31. maj 2010 henviste SKAT til, at virksomheden kunne anmode om et bindende svar og i den forbindelse ville have mulighed for at klage over SKATs svar til Landsskatteretten.

Der blev afholdt møde igen den 10. august 2010, hvor virksomheden fastholdt, at virksomhedens produkter, dekorfondant og sugarpaste, er afgiftsfrie.

I et brev af 28. september 2010 fra Skatteministeriets daværende departementschef blev virksomheden informeret om, at virksomhedens sag ville blive taget op på ny, at der ville ske en revurdering af SKATs udtalelse, og at virksomheden ville modtage en endelig afklaring fra SKAT.

SKAT informererede den 10. november 2010 virksomheden om, at den ville modtage et svar, og at der ville blive sendt et servicebrev til branchen vedrørende afgiftsforholdet inden jul.

Den 7. februar 2011 oplyste SKAT virksomheden om, at denne ville modtage forslag til afgørelse, og at den tidligere vejledning, som virksomheden havde modtaget, ville blive trukket tilbage.

Den 27. maj 2012 oplyste SKAT virksomhedens repræsentant om, at det kunne forventes, at der ville blive fremsendt forslag til afgørelse inden udgangen af juni måned, og at afgørelsen ville være fremadrettet.

SKAT har den 28. juni 2013 fremsendt brev til virksomheden og dennes repræsentant benævnt afgørelse. Af brevet fremgår, at en eventuel klage skal sendes til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har ved brev af 28. juni 2013 skrevet følgende til virksomheden:

”Afgørelse

Virksomheden [virksomhed2] har på møde i [Skattecentret] 14. januar 2010 repræsenteret ved [person1] og SKAT v/[person2] og [person3] anmodet om en vejledning af, om der er chokoladeafgift af den sukkerpaste og fondant, som [virksomhed2] sælger. I den forbindelse blev der afleveret 5vareprøver:

Sukkersirup, 500 g

Dekorfondant, 500 g

Sugarpaste rød, 250 g

Sugarpaste blå, 250 g

Sugarpaste sort, 250 g

Ovenstående 5 produkter er afgiftspligtige jf. Lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 med senere ændringer (chokoladeafgiftsloven) § 1, stk. 1, nr. 4.

Begrundelsen for forslaget er følgende:

Produkterne dekorfondant og sugarpaste er afgiftspligtige jf. Lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 (chokoladeafgiftsloven) § 1, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at der skal betales afgift af konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign, tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.

(...)”

Af sagsfremstillingen fremgår bl.a., at det er told- og skatteforvaltningen, som er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse i sagen.

SKAT opfatter virksomhedens produkter som fondant og ikke som glasur og dermed afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvoraf det direkte fremgår af lovteksten, at der skal svares afgift af fondant.

SKAT har endvidere modtaget en rapport fra [virksomhed1], der har analyseret virksomhedens produkter og konkluderet, at alle produkterne kan fortæres.

Produkter, som i sig selv ikke er ”spiselige” i den forstand, at man spiser dem ”rene”, er ikke til hinder for, at produkterne er omfattet af chokoladeafgiftsloven. Det fremgår af SKM2004.202.VLR, at afgiftspligten også omfatter varer, som sælges som eksempelvis dyrefoder, medmindre det kan godtgøres, at varerne er uegnet til menneskeføde.

SKAT anser herefter virksomhedens produkter dekorfondant og sugarpaste som værende afgiftspligtige, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at dekorfondant, sugarpaste rød, blå og sort ikke er afgiftspligtige produkter.

Virksomhedens produkter, dekorfondant og sugarpaste, anvendes til dekoration af kager. De er velegnede til kagedekoration, fordi de ved indtørring opnår en stivhed, der giver en høj grad af fasthed og holdbarhed. Dette sker ved at tilsætte en vegetabilsk fortykker E466, tylose, som betyder, at dekorationerne bliver stenhårde og i praksis uspiselige.

Dekorfondant består af 80 % sukker og 7 % glucose. Herudover indeholder produktet vegetabilsk fedt og vand. Dekorfondant anvendes fordi det i kraft af tilsat flormelis er hvidt, og dermed egnet til at blive anvendt til indfarvning. Hvis der er tale om blomsterdekorationer og lignende, bygges dekorationerne ofte op på et metalskelet, som skal sikre at dekorationen ikke knækker. Dette metalskelet kan ikke tages ud af massen.

Sugarpaste-produkterne består af 76 % sukker og 11 % glucose. Herudover indeholder produkterne vegetabilsk fedt og vand.

Begge produkter kan i udseende minde om marcipanmasse, hvilket har dekorativ betydning. Men smagsmæssigt og anvendelsesmæssigt har de intet til fælles med marcipan. Frem for alt har ingen af produkterne indhold af mandler. Herudover er marcipan tilsat et fugtighedsbevarende enzym, som benævnes INVERTASE, hvilket betyder, at marcipan holder sig fugtigt og dermed spiseligt. Dette er ikke relevant for dekorfondant og sugarpaste-produkterne.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 4, fastlægger afgiftspligt for:

”Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign, tilsat essenser eller farve, samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.”

I Juridisk Vejledning er der kun en ganske sporadisk omtale af afgiftspligten for denne varegruppe. Af relevans for nærværende sag fremgår følgende:

”Konfekt, bolsjer m.m.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lignende tilsat essenser eller farve, og i øvrigt sukkervarer af enhver art, som er egnet til menneskeføde.

Eksempler: Konfekt, bolsjer, dragévarer m.m.

Udgangspunktet for afgiftspligt er, at der skal være tale om produkter, som hovedsageligt, men ikke udelukkende, er egnede til fortæring, og som har karakter af slikvarer, hvilket bekræftes af omtalen ovenfor.

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort afgørelse fra 1998 taget stilling til afgiftspligten for glasur, jf. kendelse af 10. december 1998, journal nr. 661-1606-0001.

I kendelsen er glasur beskrevet som:

”En masse, der har en creme/hvid farve og består af sukker, hydrogeniseret vegetabilsk olie, glukose sirup, vand samt salt, skummetmælkspulver, farve m.v. Sælges i pakninger af 12,5 kg og anvendes som glasur på kager”

Landsskatteretten traf afgørelse om, at glasuren, der blev anvendt til dekoration af kager og bagværk, ikke var omfattet af afgiftspligt.

Der er væsentlig forskel på fondant, som er omfattet af afgiftspligt efter bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 4, og den dekorfondant, som forhandles af virksomheden. Den traditionelle fondant er blandt andet beskrevet i Dansk Husmoder Leksikon, bind 1, fra 1948:

”Fondant (i afsnittet under KONFEKT side 685): ”Fondant, raa. 1 æggehvide æltes med så meget sigtet flormelis, at den danner en smidig, dejagtig temmelig fast masse. Der tilsættes enten nogle draaber Pebermynteolie eller skaarne eller hakkede mandler, valnødder, kandiserede kirsebær, sukat, orangeskal og lign. samt evt. lidt essens efter smag. Frugtfarve anvendes ikke da den vil farve mandlerne. Massen bearbejdes til den er smidig og trilles til kugler, der vendes i kokosmel, eller udrulles og udskæres i firkanter, som kan overtrækkes med chokolade eller anvendes uden overtræk.”

Det antages, at det er denne form for fondant, som lovgiver har ønsket afgiftsbelagt ved udformning af bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 4. Her er der tale om et produkt, som har en del til fælles med marcipanmasse, og som kan indtages som et færdigt produkt.

Dette bekræftes også i forelæggelsen for departementschefen - kopi heraf er fremsendt til Skatteankestyrelsen sammen med klagen, hvoraf direkte fremgår, at man er enig i, at dekorfondant ikke svarer til betegnelsen fondant i chokoladeafgiftsloven.

Der er tale om sukkerbaserede produkter, som i anvendelse og sammensætning har karakter af glasur. Til forskel for glasur er produktet stort set uspiseligt, når det har opnået den fornødne stivhed. Dette bekræftes da også af rapporten fra [virksomhed1], hvoraf for 3 af produkterne fremgår, at de har en lugt af eddike, ligesom et af produkterne har en bismag af eddike.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår, at Landsskatteretten som udgangspunkt afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Af skatteforvaltningslovens § 23 fremgår, at der ved anmodninger om bindende svar skal betales et gebyr. I skatteforvaltningslovens §§ 24 og 25 er fastsat nærmere krav til anmodninger om bindende svar og nærmere regler om bindende svar.

Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en bruger, hvad der er gældende ret. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit A.A.2.2. (www.skat.dk). Endvidere har Folketingets Ombudsmand i FOB 2012-12 udtalt blandt andet følgende om afgørelsesprincippet:

”Efter forvaltningsloven er det således kendetegnede for en afgørelse, at den fastlægger, hvad der er eller skal være gældende ret i et foreliggende tilfælde. Det indebære blandt andet, at meddelelser, som ikke endeligt fastlægger retsvirkninger, men som for eksempel udelukkende er vejledende eller foreløbige, i almindelighed ikke kan anses for afgørelse i lovens forstand. (...)”

Landsskatteretten bemærker, at SKATs brev af 28. juni 2013 ikke vedrører fastsættelse af afgiftstilsvar for en konkret periode eller er et svar på en anmodning om et bindende svar. Hertil bemærkes, at skatteforvaltningslovens §§ 21-25 indeholder særlige regler om mulighed for at opnå bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, hvilke regler i nærværende tilfælde ikke er fulgt.

Landsskatteretten finder herefter, at klagen skal afvises, idet der ikke foreligger en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Virksomhedens henvendelse til SKAT må anses for en forespørgsel vedrørende virksomhedens produkter, og SKATs svar må efter en konkret vurdering anses for en vejledende udtalelse, der ikke har bindende virkning.

Landsskatteretten afviser derfor klagen.