Kendelse af 15-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Odense den 20. marts 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen drejer sig om, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om ændring af klagerens afgiftstilsvar.

Landsskatterettenstadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 1995 drevet rådgivningsvirksomhed og har i perioden 10. juni 1995 – 23. juni 1997 været registreret for moms. Klageren har derefter fra 1. juli 1997 igen været registreret for moms, men har siden 1. januar 2008 og frem til 1. juli 2012 indsendt 0-momsangivelser.

Klageren har 19. februar 2013 indsendt en efterangivelse vedrørende perioden 1. juli – 31. december 2012, hvori der angives en negativ moms på i alt 205.924 kr.

I brev af 25. februar 2013 har klageren specificeret momsbeløbet således:

Der er for perioden 1. juli – 31. december 2012 oprindeligt angivet følgende:

Klageren har over for SKAT forklaret, at den ene del af udgifterne vedrører en sag om klagerens personlige konkurs, der blev startet tilbage i 1995. Der er i den forbindelse fremlagt en opgørelse af 20. april 2011, hvori kuratorhonorar inkl. moms er opgjort således:

Derudover er der fremlagt en tillægs-boopgørelse af 21. august 2012, hvori de endnu ikke afholdte udgifter er opgjort således:

Derudover er det forklaret, at den anden del af udgifterne vedrører en sag mellem klageren og et reassumeret konkursbo. Det fremgår af dommen herom fra Retten i [by1] den 1. maj 2009, at klageren gik konkurs i 1995, og at ”[virksomhed2]” blev taget under konkursbehandling i samme periode, og at kurator i konkursboet havde anmeldt et krav i klagerens personlige konkursbo, hvorefter klageren har sagsøgt det nu reassumerede konkursbo og dets kurator med en påstand om, at kravet var forældet. Det fremgår videre, at byretten har afvist sagen, da kompetencen til at prøve den anmeldte fordring fra klageren mod konkursboet henhører under skifteretten, og at klageren pålægges at betale sagsomkostninger på 3.000 kr.

Klageren har oplyst over for SKAT, at dommen fra byretten har været indbragt for Vestre Landsret, der i 2010 har stadfæstet dommen.

SKATs afgørelse

Anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret for perioden 1. juli – 31. december 2012 kan ikke imødekommes.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og 40, stk. 1.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

SKAT har anmodet om denne dokumentation.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne i form af fakturaer. Der er således ikke fremlagt dokumentation for at indkøbene er momsbelagt samt hvilken dato udgifterne er afholdt. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for hvilken aktivitet udgifterne vedrører. Ligeledes er der ikke fremlagt regnskab, herunder kontospecifikationer for momsperioden.

Derfor er betingelserne for momsfradrag ikke opfyldt, jf. momsbekendtgørelsens §§58og 40, stk. 1.

Der er som dokumentation fremlagt en tillægsbo-opgørelse af 21. august 2012 og et unavngivet dokument dateret 20. april 2011. Af tillægsopgørelsen fremgår hverken oplysninger om, hvilken periode udgifterne er afholdt, eller hvad udgifterne vedrører, samt om der er deklareret moms på fakturaerne.

Dertil kommer, at udgifterne - ud fra en vurdering af den fremlagte dokumentation – vedrører personens personlige konkurs; det er således oplyst, at sagen vedrører den personlige konkurs tilbage i 1995.

Det er en betingelse for momsfradrag, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der optræder i denne egenskab og at udgifterne vedrører den momspligtige virksomhed. Særligt for udgifter i forbindelse med konkurser, er det en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgiften knytter sig til afviklingen af konkursboets momspligtige aktiviteter, jf. SKM2001.458.LSR.

Den del af udgifterne, der relaterer sig til private aktiver, kan ikke anses for at være direkte forbundet med klagers virksomhed og afviklingen heraf, jf. SKM2007.927.LSR.

En boopgørelse vedrørende en personlig konkurs kan derfor ikke danne grundlag for momsfradrag.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at udgifterne vedrørende konkursen har tilknytning til den momspligtige virksomhed.

Det fremgår af de angivne momsoplysninger, at der ikke er drevet momspligtig virksomhed i en længere årrække. Udgifterne kan derfor heller ikke have tilknytning til nuværende momspligtig virksomhed.

Det fremgår også af den indsendte opgørelse, at en del af omkostningerne er pålagte sagsomkostninger. Der er ikke fradragsret for sagsomkostninger som en virksomhed bliver pålagt at betale til modparten, idet de ikke kan anses for at være leveret til virksomheden, jf. SKM2001.457.LSR.

Endelig er det en betingelse for, at SKAT kan godkende momsfradrag for en given momsperiode, at de indkøb momsfradraget vedrører, kan henføres til denne periode, dvs., at fakturaen for indkøbet er udstedt i denne periode.

I den forbindelse må udgifterne anses for at være afholdt løbende i forbindelse med behandlingen af sagen. Udgifterne kan derfor ikke vedrøre den momsperiode, hvori momsen er medtaget som købsmoms (2. halvår 2012).

Da der ikke er modtaget fakturaer, er der ikke dokumentation for, hvornår udgifterne er afholdt. Af den fremlagte boopgørelse fremgår dog eksempelvis “kuratorhonorar a conto 1999 afregnet i 2002, 187.500 kr.” og “a conto 2009, 437.500 kr.”

Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder, jf. momslovens § 56, stk. 3 og momssystemdirektivets artikel 167. Momsen skal medregnes som købsmoms på virksomhedens momsangivelse for den periode, hvor afgiftspligten er indtrådt, dvs. hvor indkøbet er foretaget.

Hvis der var momsfradragsret for de afholdte udgifter, som denne sag omhandler, skulle fradragsretten derfor være udøvet ved at angive købsmoms i den periode, hvor fakturaen på de afholdte udgifter er udstedt.

Hvis en momspligtig person har glemt at foretage momsfradrag for indkøb i tidligere momsperioder, skal personen anmode SKAT om genoptagelse afmomstilsvaret for den periode indkøbet er foretaget i, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Fradraget kan ikke godkendes, da det er usikkert, hvilken periode udgifterne vedrører, herunder om de vedrører perioder, for hvilke 3-årsfristen for genoptagelse af momstilsvar i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 var overskredet, da anmodningen om genoptagelse blev modtaget.

SKAT kan herefter ikke godkende momsfradraget for de beskrevne omkostninger i momsperioden 1. juli – 31. december 2012, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation, i form af forskriftsmæssige momsfakturaer, for
• at indkøbene er momsbelagte,
• at indkøbene er foretaget i den pågældende momsperiode,
• at indkøbene er foretaget af en momspligtig person, der optræder i denne egenskab og
• at indkøbene vedrører momspligtig virksomhed.

Klagerens opfattelse

Anmodningen om ændringen af afgiftstilsvaret skal imødekommes.

Der er hertil anført, at klageren i 1995 startede sin personlige virksomhed med rådgivning og rekonstruktioner i forbindelse med økonomiske problemer i bestående virksomheder, overdragelse af virksomheder og opstart af nye virksomheder.

I de situationer, hvor klagerens kundeemne besluttede at omdanne en virksomhed i personlig regi til et selskab, blev der købt et anpartsselskab til virksomhedsomdannelsen.

SKAT har efterfølgende pålagt klageren at betale indkomstskat af den hævede selskabskapital. Herudover skønsmæssige forhøjelser som følge af bevægelser på kapitalkontoen.

SKATs synspunkter – i ovennævnte relationer – blev ikke taget til følge under sagen, idet der skete nedsættelser og bortfald af flere krav.

Under skattesagens behandling har der været 9 indberetningsforglemmelser og indberetningsfejl hos SKAT, blandt andet forårsaget af edb nedbrud m.v. hos SKAT.

Herudover fik klageren uberettiget rentegodtgørelse i millionklassen, uanset at rentetilskrivningen var nulstillet.

Derudover var der omkonteringer på forskellige skatteår, uanset at ”øremærkede” forældelsesafbrydende skridt derved bortfaldt.

Restbeløbet bortfaldt på grund af forældelse og mange omkonteringer på alternative skatteår, hvorved ”øremærkede” forældelsesafbrydende skridt bortfaldt, og dermed også skattekravet.

Klageren er sideløbende med skattesagen blevet erklæret konkurs, da SKAT mente at have et meget stort beløb til gode. Konkursen var ukompliceret med få kreditorer, men den lange sagsbehandlingstid fik omkostningerne til at vokse til astronomiske tal.

Under retssagen har der fra klageren været påstand om, at konkursomkostninger skulle udredes af rekvirenten, SKAT, idet anmeldte krav blev nulstillet og konkursen derfor havde været uden formål med spild af penge som resultat.

Synspunktet blev ikke anerkendt af domstolene, idet der i 2012 og 2013 blev truffet afgørelser om, at udgifterne ved skattesagen skulle betales 100 % af Skat, idet der under del af sagen blev givet medhold i overvejende grad. Konkursomkostninger skulle udredes af konkursboets midler. Først derefter var konkursomkostningernes fordeling stadfæstet.

De pågældende udgifter til kuratorsalær samt honorarer til bistandsadvokater m.v., skal anses for at vedrøre afvikling af klagerens rådgivningsvirksomhed, og der skal derfor indrømmes fradrag herfor efter momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse af indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a), at i det omfang varer og ydelse anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, har den afgiftspligtige person ret til i den afgift at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1), er den fradragsberettigede afgift afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Regler om dokumentation for indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at den afgiftspligtige person for at kunne udøve sin fradragsret skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, 3. afdeling.

Det fremgår af § 58 i den dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgift, herefter benævnt momsbekendtgørelsen), at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m v fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Hertil fremgår det af momsbekendtgørelsens § 40, at en faktura skal indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris. pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Regler for tidspunktet for afgiftspligtens indtræden og opgørelse af indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 167, at fradragsretten indtræder samtidigt med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Efter momslovens § 56, stk. 3 er den indgående afgift i en afgiftsperiode den fradragsberettigede afgift i perioden.

Det lægges til grund, at der som dokumentation for den indgående afgift alene er fremlagt en tillægsboopgørelse om udgifter til beskikket advokat og en opgørelse over kuratorhonorar, og at disse udgifter er anført som værende inkl. moms, samt at de underliggende fakturaer vedrørende disse ydelser ikke er fremlagt.

Det lægges videre til grund, at disse opgørelser ikke indeholder oplysninger om sælgerens momsregistreringsnummer, afgiftsgrundlag og afgiftsbeløb.

Endelig lægges det til grund, at der ikke er fremlagt en faktura vedrørende udgiften til [virksomhed1] vedrørende pålagte sagsomkostninger.

Retten finder, at de to opgørelser ikke indeholder samtlige oplysninger, der skal fremgå af et dokument for at kunne anses for at udgøre en forskriftsmæssig faktura efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften til pålagte sagsomkostninger.

Der foreligger således ikke den forskriftsmæssige dokumentation, der skal foreligge for, at klageren kan udøve sin fradragsret for de pågældende udgifter efter momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 58, sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 178, litra a).

Retten finder videre, at de omhandlede udgifter hverken kan anses for at være anvendt til brug for eller ved afviklingen af en af klageren udøvet momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1 sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Det er derfor berettiget, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret for perioden 1. juli – 31. december 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.