Kendelse af 20-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. september 2004.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren tidligere har drevet virksomheden [virksomhed1] beliggende i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren overdrog virksomheden med virkning fra den 31. marts 2003 til en ny ejer med eget CVR-nr., og at klageren herefter har været ansat som lønmodtager.

Det fremgår, at klagerens repræsentant ved brev af 20. februar 2013 anmodede om ændring af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. september 2004 svarende til en nedsættelse på i alt 55.518 kr. hidrørende fra foreløbige fastsættelser af momstilsvaret for perioden.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse bl.a. oplyst, at klageren ikke har modtaget oplysninger om de foreløbige momsansættelser, og at klageren for år tilbage fik oplyst af en pantefoged, at der ingen gæld var til det offentlige.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Der er herved bl.a. henvist til, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter tre år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var den 10. november 2004, og da SKAT først har modtaget efterangivelsen senere end tre år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

SKAT kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af SKAT senest seks måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes klageren eller dennes rådgiver, og det er klageren, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Det forhold, at klageren eller dennes revisor har glemt et fradrag eller misforstået reglerne, er ikke særlige omstændigheder, der kan give adgang til genoptagelse efter tre års fristens udløb.

Det forhold, at klageren ikke mener at være gjort bekendt med de foreløbige fastsættelser udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter tre års fristens udløb. I oktober 2004 er der blevet foretaget udlæg til dækning af de foreløbige fastsættelser, hvilket klageren er blevet informeret om. I brev af 12. juli 2012 er klageren blevet informeret om, at restancen er retskraftig. I forbindelse med udsendelsen af ovennævnte brev er restancen blevet undersøgt til bunds, og der ses intet sted at være lavet et notat om, at de foreløbige fastsættelser skulle nulstilles.

Klageren har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af tre års fristen. Betingelserne for at tillade genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse skal imødekommes, og at klagerens momstilsvar for perioden skal nedsættes til 0 kr.

Det er herved bl.a. anført, at klageren ophørte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med virkning fra den 31. marts 2003, idet virksomheden blev overdraget til en ny ejer med eget CVR-nr. Herefter har klageren været ansat som lønmodtager. Klageren har endvidere ikke modtaget meddelelserne om foreløbige fastsættelser, ligesom han på et møde med en pantefoged fik oplyst, at der ikke var nogen gæld til det offentlige. Klagerens momsgæld er ifølge en foged dom endvidere 0 kr.

Den store forvirring omkring ansættelserne og underretningen herom kan formentlig skyldes, at klageren er dobbelt registreret med to CVR-numre, ligesom den nye ejer pr. 31. marts 2003 fik eget CVR-nr., hvorfor der på samme virksomhed har været tre numre.

Det er bl.a. videre anført, at der på grund af sagens forløb og under henvisning til den manglende dokumentation fra SKATs side af, på hvilket CVR-nr., der er sket foreløbige fastsættelser og til hvem disse er fremsendt, bør tillades genoptagelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår videre, at fremlæggelsen skal ske senest tre år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan der i visse tilfælde ske ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at told- og skattemyndighederne kan give tilladelse til ændring af et afgiftstilsvar efter anmodning fra den afgiftspligtige som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det dog en betingelse, at anmodningen er fremsat senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, - som svarer til § 32, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår skatteansættelser - fremgår det bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Endvidere fremgår det, at genoptagelse vil kunne ske i de tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Hertil kommer tilfælde, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det fremgår, at anmodningen om genoptagelse blev modtaget af SKAT den 26. februar 2013. Da dette tidspunkt ligger mere end tre år efter de respektive angivelsesfristers udløb, er fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, overskredet. Der er derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse af de omhandlede afgiftstilsvar.

Retten finder det ikke med det af repræsentanten anførte i tilstrækkelig grad godtgjort eller dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at momstilsvarene for den omhandlede periode er urigtig, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren har været forhindret i at anmode om genoptagelse af afgiftstilsvarene for perioden inden for de ordinære frister.

Retten henser herved særligt til, at der i oktober 2004 er forsøgt foretaget udlæg til dækning af afgiftstilsvarene, og til, at klageren derfor i hvert fald siden oktober 2004 må have været bekendt med de foreløbige fastsættelser af afgiftstilsvaret.

Fra domspraksis vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret i SKM 2013.739 ØLR.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.