Kendelse af 14-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende et parti brillestel, da SKAT har fundet, at det ikke hverken er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden har foretaget indkøb af brillestellene fra den pågældende leverandør, eller brillestellene udelukkende skal anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatterettenstadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er indehavet af klageren og blev registreret for moms pr. 1. januar 2003.

Virksomheden er pr. 1. januar 2008 blevet registreret med branchekoden 4540000, der omfatter salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør dertil.

SKAT har den 2. november 2012 afholdt et møde med virksomhedens indehaver angående afklaring af status på årsopgørelser for 2007-2010 efter ændringer af disse, samt heraf følgende restskatter. Under mødet er indehaveren blevet orienteret om, at der er en restskat på ca. 230.000 kr., og at eventuelle aftaler omkring denne skal indgås med inddrivelsescenteret på telefon.

Virksomheden har den 22. januar 2013 for perioden 1. juli – 31. december 2012 indberettet en negativ momsangivelse på 225.000 kr. Det fremgår af angivelsen, at beløbet alene er opgjort ud fra en købsmoms på 225.000 kr.

SKAT har den 24. januar 2013 stoppet udbetalingen af den negative momsangivelse og indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale med henblik på kontrol af angivelsen.

I den forbindelse har virksomhedens indehaver den 29. januar 2013 oplyst, at alt materialet er bortkastet, men at der var tale om salg/reparation af motorcykler. Det blev videre oplyst, at han har solgt motorcyklerne, men at han ikke kunne få rede penge og i stedet fik han 1.800 stk. brillestel til en værdi af 500 kr. pr. stk. Han oplyste videre, at han forventer at kunne sælge dem til optikere til en udsalgspris på 5.000 kr. Virksomhedens indehaver har den 11. februar 2013 afleveret faktura nr. 29144 hos SKAT.

Udbetalingskontrollen har efterfølgende overdraget sagen til SKATs kontrolafdeling, der har anmodet om et møde på virksomhedens adresse med henblik på gennemgang af varelageret af brillestel og anmodet om yderligere oplysninger.

Den 18. februar 2013 har klageren kontaktet SKAT pr. telefon og oplyst, at brillestellene ikke var hos ham endnu, men at han vil rykke leverandøren, samt at brillestellene befandt sig på Sjælland.

Den 20. februar 2013 har klageren oplyst til SKAT, at brillestellene var ankommet på adressen. SKAT har derefter aflagt et besøg på virksomhedens adresse. På mødet har klageren oplyst, at han har solgt 7-9 stk. motorcykler inkl. en bil til en person i [by1] i 2010. Det er videre oplyst, at ”[person1]” stod for handlen, og at vedkommende fortsat skylder penge for handlen til ham. Det var ifølge klageren planen, at han skulle have 42.000 stk. bælter for motorcyklerne, men det var aldrig blevet til noget. Klager har desuden oplyst til SKAT, at han ikke har gjort noget for at inddrive gælden, men at det er blevet aftalt, at indehaveren skulle have 2.000 stk. brillestel i stedet for, som betaling for motorcyklerne – dette antal blev ændret til 1.800 stk., da nogle af kasserne med stel var åbnet.

Under det pågældende møde har klageren desuden oplyst, at det var ”[person1]”, som havde afleveret brillestellene hos ham den 19. februar 2012, og at fakturaen var ankommet med posten i en kuvert. Klageren har ikke opbevaret kuverten, og han vidste ikke, hvem afsenderen af brevet var, idet han hverken kendte selskabet på fakturaen eller havde haft kontakt med selskabet.

Klageren har videre oplyst på mødet, at prisen for brillestellene var fastsat, så det svarede til prisen for motorcyklerne.

SKAT har i forbindelse med mødet konstateret 7 papkasser med røde kasser indeholdende ca. 11 stk. brillestel i forskellige farver og modeller. Klageren har hertil oplyst, at brillestellene er af titanium og med klar glas.

SKAT har efterfølgende forgæves forsøgt at kontakte selskabet ”[virksomhed1] ApS” på det telefonnummer, der fremgår af fakturaen.

”[virksomhed1] ApS” er den 6. marts 2013 blevet taget under tvangsopløsning. SKAT har konstateret, at selskabet ikke har indsendt momsangivelsen for perioden 1. juli – 31. december 2012.

SKAT har i forbindelse med kontrollen af den pågældende momsangivelse foretaget en søgning på internettet på “[...] brillestel Titanium” og har herved konstateret en annonce, hvor selskabet ”[virksomhed2] ApS” har oprettet en annonce på ”[virksomhed3]”. Det fremgår af annoncen, at der er tale om salg af 2.000 stk. ”[...]” brillestel til 155 kr. pr. stk.

SKAT har konstateret, at ”[virksomhed2] ApS” ligeledes havde brillestel af mærket ”[...]” til salg på deres hjemmeside ”[virksomhed2].dk.”.

SKAT har på den baggrund aflagt etbesøg hos ”[virksomhed2] ApS” med henblik på gennemgang af selskabets lager af brillestel. Direktøren har under mødet oplyst, at brillestellene ikke var på selskabets adresse, men var opbevaret hos ”[virksomhed4]” i [by2].

Den 1. marts 2013 har SKAT kontaktet ”[virksomhed4]”, hvis indehaver har oplyst, at han ikke umiddelbart kendte til brillestellene, og at han ikke havde dem på lageret. Han vidste dog ikke om ”[virksomhed2] ApS” havde leveret dem på lageret, og om en ansat kunne have tage imod stellene uden indehaverens viden, men det troede han ikke. Indehaveren oplyste videre, at han vil tage fat i direktøren for ”[virksomhed2] ApS” med henblik på en afklaring af sagen.

Den 1. marts 2013 har direktøren for ”[virksomhed2] ApS” fremsendt 3 billeder af papkasser med brillestel.

Den 4. marts 2013 har SKAT fremsendt en anmodning til ”[virksomhed2] ApS” om at se brillestellene.

Den 5. marts 2013 har direktøren for ”[virksomhed2] ApS” meddelt, at SKAT kunne se brillestellene på adressen [adresse1], [by1] hos ”[virksomhed4]” fredag den 8. marts 2013, og oplyst, at vognmanden ville åbne for adgang til brillestellene.

Den 7. marts 2013 har direktøren for ”[virksomhed2] ApS” meddelt SKAT, at SKAT skal ringe til direktøren ved ankomst på adressen i [by2], idet direktøren har solgt varerne, der står pakket i lastbilen, som SKAT kunne se i den 8. marts 2013.

Den 8. marts 2013 har SKAT aflagt et besøg på adressen [adresse1], [by1]. Det blev i den forbindelse konstateret, at der ikke var nogen personer til stede.

SKAT har derefter kontaktet direktøren for ”[virksomhed2] ApS” på telefon. Direktøren har i den forbindelse oplyst, at SKAT bare kunne se i den lastbil, som holdt på pladsen, og at hvis SKAT havde brug for at se brillestellene enkeltvis, kunne SKAT bare sige til, for så kunne de ses hos køberen i [by3].

SKAT har derefter foretaget en gennemgang af indholdet af lastbilens trailer, hvorpå der var opbevaret en række paller med diverse papkasser. SKAT har i den forbindelse konstateret, at der i papkasserne bl.a. befandt sig sko, tøj, lamper og dvd-film, samt at papkasserne eller brillestellene på billederne modtaget fra direktøren ikke befandt sig i traileren.

Klageren har på et møde med SKAT den 2. maj 2013 forklaret, at de omtalte billeder fra ”[virksomhed3]” og ”[virksomhed2] ApS” er taget på hans bopæl, og at billederne er taget af ”[person1]” på et tidspunkt mellem SKATs første og andet besøg hos klageren. Klageren har videre forklaret, at ”[person1]” havde oplyst, at han skulle bruge billederne, fordi han havde en køber til brillestellene. I mandags havde [person2] talt med ”[person3]” fra ”[virksomhed2] ApS” og [person4], og ”[person4]” skulle have solgt brillerne til ”[person3]”. ”[person4]” har haft ringet til klageren og talt i et meget bestemt tonefald for at få ham til at udlevere brillerne. ”[person4]” har sagt, at han ejede brillestellene, men klageren har hertil svaret, at ”[person3]” fra ”[virksomhed2] ApS” havde sagt, at det var klagerens brillestel. Klageren har desuden forklaret, at han nu har fjernet brillestellene fra sin adresse.

SKATs afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for købsmoms med 225.000 kr.

Klageren har forklaret, at han har solgt motorcykler m.v. til en person i [by1] i 2010. Personen har ikke betalt for motorcyklerne, hvorfor klageren har et tilgodehavende hos køberen. Parterne var efterfølgende blevet enige om, at klageren skulle have 42.000 bælter, som betaling for motorcykler. Bælterne er dog aldrig blevet leveret til klageren.

Klageren har oplyst, at han har modtaget ca. 1.800 stk. brillestel af mærket ”[...]” og fakturaen fra ”[virksomhed1] ApS” som betaling for motorcyklerne i stedet for bælter.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale m.v. for 2010 vedrørende handel med motorcykler, herunder dokumentation for salget i form af salgsfakturaer, dokumentation for tilgodehavende hos klageren, renteberegning af et tilgodehavende eller dokumentation for inddrivelse af tilgodehavendet.

Der er desuden hverken angivet salgsmoms i 2010 eller fremlagt dokumentation for, at virksomheden har ejet/købt motorcykler m.v. Der er således ikke oplyst registreringsnummer, stelnummer eller anden identifikation på motorcyklerne.

Det er dermed hverken ikke dokumenteret, at der er sket en levering af varer mod vederlag i 2010 eller eksisterer et tilgodehavende hos den pågældende fra 2010.

Klageren har oplyst, at han har leveret motorcykler og skulle have bælter eller brillestel i bytte som betaling for leverede varer.

Det kan ikke anses for dokumenteret, at parterne har indgået en aftale om en byttehandel i sagen med udveksling af varer i 2010 på grund af:

• at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af motorcykler i 2010 til en person i [by1] eller ”[person1]”

• at det ikke er dokumenteret, at parterne i 2010 har indgået en aftale om en byttehandel ved levering af motorcykler mod betaling i form af andre varer

• at handlerne ikke er indgået mellem samme parter. Klageren har oplyst, at handlen med motorcykler er indgået med en person i [by1]/”[person1]”, mens brillestellene er ifølge fakturaen leveret af selskabet ”[virksomhed1] ApS”.

• fakturaen fra ”[virksomhed1] ApS” ikke indeholder oplysninger om bytteforholdet.

Det må samtidig vurderes, at en periode på 2 1/2 år mellem levering af motorcyklerne i 2010 og modtagelse af brillestellene i 2013 indikerer, at levering af brillestel er betaling af et tilgodehavende og ikke en udslag af en byttehandel.

Det er desuden ikke dokumenteret, at virksomheden har haft et tilgodehavende hos en person i [by1] eller ”[person1]”.

Derfor kan leveringen af brillestel til klageren ikke være betaling af et tilgodehavende.

Virksomheden har således ikke dokumenteret at have foretaget en handel med motorcykler mod betaling af et vederlag eller en byttehandel mellem parterne i 2010, jf.momslovens § 4,ligesom det ikke erdokumenteret, at virksomheden har haft et tilgodehavende hos en person i [by1] eller ”[person1]”.

Det er derfor kun dokumenteret, at virksomheden har modtaget ca. 1.800 stk. brillestel afleveret ”[person1]” i 2013 og en faktura fra ”[virksomhed1] ApS”.

Det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har foretaget indkøb af varer og ydelser, og at disse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Klageren har oplyst, at han forventede at sælge brillestellene til optikere til en udsalgspris på 5.000 kr.

Der er ikke fremlagt oplysninger om konkrete forhandlinger med forhandlere af brillestel eller anden dokumentation for forsøg på salg af brillestellene, og det til trods for, at købet af stellene allerede er indgået pr. 1. august 2012.

Brillestellene er først leveret i marts måned 2013, da SKAT har anmodet om at se varerne, hvilket ligeledes indikerer, at virksomheden ikke har haft til hensigt at sælge brillestellene.

På den baggrund kan modtagelsen af brillestellene ikke anses for at være påtænkt anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, og der er derfor ikke fradrag for angivet købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1.

Det kan vedrørende betalingen af den pågældende faktura konstateres, at fakturaen fra ”[virksomhed1] ApS” er påstemplet “Betalt”. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for betaling af fakturabeløbet på 1.125.000 kr. til ”[virksomhed1] ApS”.

Der er fremlagt et kontoudtog af en bankkonto for perioden 1. januar – 31.december 2012, men der kan ikke konstateres en hævning på bankkontoen, som indikerer betaling af fakturaen til ”[virksomhed1] ApS”.

Det er derfor ikke i tilstrækkeligt grad godtgjort, at fakturabeløbet på 1.125.000 kr. er betalt eller skal betales af virksomheden til ”[virksomhed1] ApS”.

Det er vedrørende selve fakturaen forsøgt at komme i kontakt med ledelsen i ”[virksomhed1] ApS” pr. telefon med henblik på verifikation af fakturaen. Klageren har oplyst, at han ikke kender selskabet og kunne ikke derfor fremkomme med navnet på en kontaktperson hos selskabet.

Virksomhedens indehaver har først oplyst, at han ikke kendte afsenderen af fakturaen fra ”[virksomhed1] ApS”, men har efterfølgende oplyst, at fakturaen kom fra ”[person1]”.

”[person1]” har ifølge oplysninger fra selskabsregistret og SKATs kontrolsystem ikke ledelsesmæssigt indflydelse eller anden tilknytning til ”[virksomhed1] ApS”.

Det fremgår af oplysninger fra SKATs kontrolsystem, at ”[virksomhed1] ApS” har indberettet en 0-angivelse i moms for perioden 1. april 2011 – 30. juni 2012 og ikke indberettet moms i perioden 1. juli – 31. december 2012.

Det pågældende selskab har således hverken angivet og betalt salgsmomsen af den pågældende faktura.

Det er konstateret, at selskabet ”[virksomhed2] ApS” har haft 2.000 stk. brillestel af mærket ”[...]” titanium brillestel uden glas både til salg i en annonce på ”[virksomhed3]” den 6. februar 2013 og på selskabets hjemmeside. Selskabet har fremsendt billeder af brillestel i røde kasser, og disse kasser var igen opbevaret i 7 papkasser.

SKAT har den 20. februar 2013 aflagt besøg på virksomhedens adresse i Skæring, hvor klageren har fremvist 7 papkasser indeholdende røde og 4 hvide kasser med forskellige brillestel af mærket ”[...]”.

De pågældende papkasser fremstår identiske med papkasser på fremsendte billeder fra ”[virksomhed2] ApS”. En papkasse er ikke åbnet og lågerne på en papkasser har en revne. Brillestellene er opbevaret i røde kasser, som ligeledes er identiske, ligesom de 4 hvide kasser er set hos virksomheden.

Der må således være tale om samme parti brillestel, hvilket bekræftes af, at ”[virksomhed2] ApS” ikke har været i stand til at fremvise brillestellene ved SKATs anmodninger herom henholdsvis den 1. marts og 8. marts 2013.

”[virksomhed2] ApS” har fremlagt dokumentation for købet af 2.000 stk. brillestel for SKAT. Direktøren i ”[virksomhed2] ApS” har efterfølgende oplyst, at brillestellene var videresolgt og opbevaret i en lastbil.

Der blev herefter spurgt til købers navn, men direktøren kunne ikke fremkomme med købers navn eller fremvise brillestellene.

Det må herefter vurderes, at virksomheden ikke har modtaget de pågældende varer fra ”[virksomhed1] ApS” ifølge fremlagte faktura, idet det reelt er ”[person1]”, som har leveret brillestellene, samt at ”[virksomhed2] ApS” må anses for at være den reelle indehaver af brillestellene. Det er endvidere ikke dokumenteret, at ”[virksomhed1] ApS” er den reelle leverandør af brillestel til virksomheden.

Den fremlagte faktura indeholder dermed ikke de korrekte oplysninger om den registrerede virksomheds navn og registreringsnummer, jf.momsbekendtgørelsens § 40, idet det reelt er ”[person1]”, som har leveret brillestellene og fakturaen.

Der foreligger således ikke en korrekt faktura til dokumentation af momsen, og derfor kan fradrag af købsmomsen af udgifter til brillestellene på det foreliggende grundlag ikke godkendes, jf. momsbekendtgørelsens § 58.

Den fremlagte købsfaktura må i øvrigt anset for et fiktivt dokument på grundlag af følgende forhold:

Klageren har ikke kunnet underbygge forklaringen af årsagen til angivelse af negativ moms med regnskabsmateriale eller anden dokumentation i perioden 2010-2012, og der er ikke fremlagt dokumentation for salgsaktiviteter af brillestellene.

Det er således ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden har foretaget indkøb af brillestellene fra ”[virksomhed1] ApS”, og at brillestellene udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Dertil kommer, at der ikke kan anses for at foreligge realitet bag den pågældende faktura, idet ”[virksomhed1] ApS” ikke har fortaget en levering til virksomheden mod vederlag fra virksomheden jf. momslovens § 4, og at der ikke foreligger forskriftsmæssig dokumentation for købsmomsen i form af en korrekt faktura, jf. momsbekendtgørelsens § 58.

Derfor kan den angivne købsmoms på 225.000 kr. ikke godkendes.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den angivne købsmoms på 225.000 kr. skal godkendes som angivet.

Det er til støtte herfor anført, at klageren i 2010 havde solgt et antal motorcykler til en person med navnet ”[person1]”, og at de havde aftalt, at betalingen herfor skulle ske i form af 42.000 stk. bælter.

Klageren havde dog ikke faciliteter til at opbevare en så stor mængde varer, så det blev senere aftalt, at han i stedet for skulle modtage 1.800 stk. brillestel.

De pågældende billeder af brillestellene i ”[virksomhed3]” blev taget på klagerens private bopæl af ”[person1]”, og brillestellene befinder sig stadig på klagerens private bopæl og vil først blive solgt, når der foreligger en afgørelse fra Landsskatteretten.

Endelig er det anført, at de pågældende brillestel tilhører klageren, og at ”[virksomhed2] ApS” ikke har foretaget sig noget i forhold til at få fat i brillestellene.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse af indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a), at i det omfang varer og ydelse anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, har den afgiftspligtige person ret til i den afgift at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1), er den fradragsberettigede afgift afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Regler om dokumentation for indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at den afgiftspligtige person for at kunne udøve sin fradragsret skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, 3. afdeling.

Det fremgår af § 58 i den dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven med ændringer), at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m v fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Hertil fremgår det af momsbekendtgørelsens § 40, at en faktura skal indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris. pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det lægges til grund, at der som dokumentation for den angivne købsmoms på 225.000 kr. er fremlagt en faktura udstedt af selskabet ”[virksomhed1] ApS” om levering af 1.800 stk. brillestel af mærket ”[...]” med et samlet fakturabeløb og momsbeløb på henholdsvis 1.125.000 kr. og 225.000 kr.

Det lægges videre til grund, at klageren har forklaret, at de pågældende brillestel udgør betaling for et antal motorcykler som virksomheden havde leveret til ”[person1]” tilbage i 2010, og at værdien af brillestellene er fastsat, så den svarer til værdien af motorcyklerne.

Retten finder, at da den pågældende faktura og det derpå anførte momsbeløb alene vedrører levering af varer/brillestel, som er leveret til virksomheden som betaling af tidligere leverede motorcykler, skal virksomheden hverken betale for de leverede varer eller det på fakturaen anførte momsbeløb.

Derfor er betingelserne for at opnå fradrag for købsmomsen efter jf. momslovens § 37, stk. 1 sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, ikke opfyldt. Det er således berettiget, at SKAT har nægtet at godkende fradrag for den angivne købsmoms på 225.000 kr.

Retten har herved ikke taget stilling til de af SKAT øvrigt anførte forhold omkring hvem, der kan anses for at have leveret brillestellene og hvem, der kan anses for at have ejerskabet til de pågældende brillestel.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.