Kendelse af 13-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Emne

Klagen skyldes et bindende svar, hvor der bl.a. var stillet SKAT følgende spørgsmål:

”Vil [...]s ydelser overfor familier med egenbetaling være momsfritaget?

SKAT har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKAT's bindende svar.

Faktiske oplysninger

Af punktet ”Faktiske forhold” i det bindende svar fremgår det, at virksomheden er et opholdstilbud for familier, hvor et eller flere af familiemedlemmerne er diagnosticeret med ADHD. Under opholdet tilbydes hele familien supervision og undervisning i de problemer, der i hverdagen er forbundet med ADHD, f.eks. søskendeproblematikker og konflikthåndtering m.v. Tanken er, at kommunerne skal bevillige ophold og supervision.

Virksomheden har indrettet en separat lejlighed, som via branddøre er forbundet med den private bolig. Hele lejligheden er specialindrettet til målgruppen ADHD, og indrettet med ekstra lydisolerende i vægge og gulve, således at der i spise-, sove- og legesituationer er mulighed for at afskærme den der har ADHD. I alt er der indrettet 3 værelser, køkken og bad samt fællesrum, som også benyttes til kursus- og undervisningslokale. Fællesrummet er opbygget som et almindeligt hjem, så opholdet vil kunne føles som en ferie for alle og ikke som endnu et institutionsophold, hvorved opholdet vil være mere virksomt. Målet er samtidig, at der også efter opholdet er kontakt til familierne. Endelig er omgivelserne opbygget med separate terrasser, legeplads osv., så familierne kan få ro, hvis der er behov for det.

Der er i forbindelse med opholdet også mulighed for at afprøve hjælpemidler såsom kugledyner, -veste og -stole m.v.

Det er oplyst, at der er en risiko for, at mange ikke vil kunne få bevilget ophold på grund af besparelser i kommunerne, hvorfor familierne selv skal betale for opholdet. Mange af dem som kontakter virksomheden har søgt kurser, familierådgivning og hjælp via kommunerne men fået afslag. De er derfor overladt til sig selv, med risiko for, at familien går i stykker eller lign. Opholdet skal gøre, at børnene fanges i så god tid, at de ikke ender i kriminalitet, sådan som undersøgelser og erfaringer viser.

Det er oplyst, at der skal være 5 personer tilknyttet tilbuddet, alle med deres specifikke kompetencer og opgaver. Ejer, [person1], er uddannet sygeplejerske med speciale i pædiatri (børn), samt uddannet forældretræner af ADHD foreningen, i hvilket regi hun superviserer og guider forældre og pårørende til børn med ADHD. [person1] er ligeledes uddannet til at varetage problematikker i forbindelse med seksuelle krænkede. [person1] arbejder som rådgiver i forhold til ansøgninger, klager og sagsbehandling generelt.

[person2] er som ulønnet frivillig tilknyttet virksomheden og er en stor del af tilbuddet, da han har speciale i parforholdsbehandling og -forståelse. Han har desuden praktiske opgaver som pedel m.v.

[person3] og [person4] er begge frivillige ulønnede med hovedområdet søskendeproblematikker, hvad og hvordan ”overlever” man at bo i familier hvor en bror eller søster har ADHD, samt som aflønnede i forhold til børnepasning hvis/når forældrene skal have tid uden børn, f.eks. i undervisningssituationer samt parforholdsøvelser.

[person5] er tilknyttet som ”tilkaldevagt” ved problematikker, der kræver uddannet terapeut/psykolog. Dette aflønnes på timebasis.

Klageren har herudover oplyst, at der skal være et samarbejde med ADHD foreningen.

Det er oplyst, at der er undervisnings- og tilbudsmateriale undervejs både til kommuner og private, men der mangles afklaring af moms- og skatteforholdene, før dette kan færdiggøres.

Det er oplyst, at hvis kommunen bevilger et familieophold, vil denne bevilling ske i henhold til servicelovens § 141 som en merudgift til et kursus. Der er endnu ikke er booket nogle familier til stedet (på tidspunkt for SKAT's behandling af bindende svar) og der kan ikke oplyses, hvor stor en andel af familierne som vil få opholdet bevilliget af kommunen, og hvor stor en andel, der skal betale selv.

Virksomheden har samtidig anført følgende i anmodningen om bindende svar:

”Jeg ser vores supervisions firma som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 idet jeg ser der er tale om ”social forsorg og bistand”.

Vi vil fokusere på, at blive ”ansat” af kommunerne til at ivaretage en opgave med, at få en familie klædt helt på, og efterfølgende evt. være deres livline og rådgiver. Dette også gerne igennem kommunen, men ellers af familien privat (hvorfor moms har stor betydning for om man har råd).

Der står i D.A.5.2.2.3 Ydelser i form af social forsorg og bistand: Formålet med momsfritagelsen af social forsorg og bistand er at nedbringe udgifterne til visse ydelser af almen interesse, der foretages inden for den sociale sektor og gøre dem mere tilgængelige for de borgere, der vil kunne modtage dem. En virksomheds kommercielle karakter udelukker således ikke, at den har karakter af en virksomhed af almen interesse.

Vi vil som i afgørelsen TfS.2000,905.LSR være at betragte som selvstændig rådgiver/konsulent for kommunerne, men også for familierne. Vi vil have et kursus og foredragsvirksomhed ligesom i den pågældende afgørelse.

Det samme gør sig gældende i afgørelsen: SKM.2001.235 hvor det fastsættes, at

”De mange ydelser, som er reguleret i lov om social service, vil således kunne være omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres enten som behandling eller som social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af.

Vi ser os også kunne ligestilles med afgørelsen i TfS1996, 230MN.

”En selvejende institutions levering af ydelser i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse er fritaget for afgift som ydelser med nær tilknytning til social forsorg og bistand.” ADHD er en psykiatrisk lidelse som er gennemgribende for hele familien og ikke kun den ramte. Familierne overlades oftest til sig selv (læs: Der gives afslag under henvisning til økonomien i kommunen), hvorfor de selv må finde hjælpen.

Vi oplever vores tiltag som værende ”i nær tilknytning til”. Og henviser til EU-domstolens dom i sagen C-287/00, Kommissionen mod Tyskland. Begrebet "i nær tilknytning til" skal imidlertid ikke fortolkes særligt indskrænkende, da momsfritagelsen af tjenesteydelser med nær tilknytning til social forsorg og bistand skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til social forsorg og bistand på grund af fordyrelsen ved, at selve den sociale forsorg og bistand eller tjenesteydelser og goder med nær tilknytning hertil pålægges moms.

Videre har virksomheden anført følgende, i forbindelse med høring af udkast til bindende svar:

”Jeg fastholder, at jeg mener at [...]s ydelser bør være fritaget for momsafregning da jeg mener at [...]s ydelser kan betragtes som et offentligretligt organ. Jeg vil mene, det ikke er udelukket, at vores virksomhed kan betragtes som et organ af almennyttig karakter, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.2.2.2 (http://www.tax.dk/jv/da/D_A_5_2_2_2.htm). Ligesom det betragtes som et sådant organ hvis det er kommunen som er betaler. Der er ikke forskel i ydelsen overhovedet ud over prisen.

Vi har allerede på nuværende tidspunkt fået afmelding fra 3 familier pga fordyrelsen med moms oveni kostprisen. Vi har ikke haft familier hvor det er lykkedes for dem, at få bevilliget et ophold. Ikke pga at tiltaget er forkert, men med begrundelsen at kommunen ikke giver kurser udenfor eget regi qua kommunens økonomi. Vi ser derfor det som værende en hæmsko, at vi ikke er momsfritaget fra private, da den øgede udgift ikke anses som noget man får ”noget for”, og giver en fordyrelse som familierne ikke har råd til. Skal vi være et rentabelt firma, kan vi ikke nedsætte prisen for private. Det vil ikke løbe rundt, og vi vil derfor ikke kunne opfylde de kriterier som er, for at være regnet for et firma i SKATs øjne. Ligeledes anser vi at det heller ikke vil være rimeligt for kommunerne, at de skal betale en dyrere pris fordi de er momsfritaget.

At ”[...] anses for et offentligretligt organ i momslovens forstand ” jvf svar 1, og derved opfylder alle kriterier for momsfritagelse når det er kommunen som betaler, modsat når private (af nød og tvang) er nødt til at betale selv, IKKE regnes for et sådant organ, virker på os uforståeligt. Tilbuddet har nøjagtigt samme indhold, ydes af nøjagtigt det samme personale og i samme rammer. Programmet har ikke andre forskelle end de 25 % oveni, som private må betale, fordi erfaringen er, at kommunerne ikke længere yder tilskud/bevilliger kurser udenfor eget regi, qua stramninger i kommunernes økonomi. Prisen gør, at man ikke har muligheden.

(...)

Vi oplever som firma, at SKAT vælger at tolke meget snævert. Vi har erfaret, at der ikke findes et lignende tiltag i Danmark med vores indhold, og anser det derfor som værende pga der ikke er et direkte sammenligningsgrundlag.

Det virker uforståeligt for os, at familier som ved, at det har betydning for HELE familiens fortsatte eksistens, at de får viden og redskaber om og til hverdagen ift Adhd, at disse straffes ved at skulle betale yderligere merpris som de intet får for. Ved ikke at få muligheden for indsigt, så risikerer mange, at familierne gør i opløsning, hvilket i sidste ende kan give yderligere økonomisk belastning på kommunerne, ved evt anbringelser eller familier i så dyb krise, at der skal hjælp til. Vi VED at vi kan hjælpe mange af disse familier – bare de får mulighed for at komme hos os. Det viser erfaringen fra de familier vi har haft igennem i prøveperioden. Mange af de familier som har behov/ønsker at komme her/ har de menneskelige ressourcer til at søge kommunerne og får afslag, de hører ofte til i den laveste sociale gruppe hvad angår indtægt. Mange er en eller begge forældre førtidspensionister. Derfor vil de ikke have muligheden for at betale selv. Og et ophold i [...] vil derfor ikke kunne lade sig gøre.

Der er fuld forståelse fra os i [...], at der vil være urimeligt at påføre kommunerne en merudgift/arbejde ift moms. Men at det ikke gælder private som INGEN andre muligheder har for at blive hjulpet ud over at betale selv, det virker ulogisk.”

SKAT har svaret ”ja” til, at virksomhedens ydelser overfor kommunen er momsfritaget, jf. svaret på spørgsmål 1 i det bindende svar, og har bl.a. begrundet det således, med henvisning til en afgørelse fra Landsskatteretten:

”Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der ydede rådgivning efter lov om social service. Rådgivningen rettede sig primært mod unge og familier med særlige behov, og rådgivningen skulle ske i tæt kontakt med den unge og fungere som forvaltningens forlængede arm. Ydelserne blev anset for at være omfattet af momsfritagelsen.

Landsskatteretten lagde i sagen vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2001.213.LSR.

Skatterådet har i et bindende svar anset en selvstændig socialrådgivers forskellige ydelser i henhold til lov om social service, afsnit IV, kap. 11(særlig støtte til børn og unge) som værende social forsorg og bistand. Se SKM2008.1031.SR. Der var tale om ydelser i form af sagsbehandling i forhold til børn, unge og familier, udarbejdelse af undersøgelser efter lovens § 50, kontaktpersonordningen for unge efter lovens § 52, stk. 3 nr. 7, samt funktionen som støtteperson efter lovens § 54 og relationsarbejde. Der blev lagt vægt på, at ydelserne blev udliciteret til spørger og betalt af en kommune på baggrund af lov om social service og, at ydelserne vedrørte foranstaltninger, der var af væsentlig betydning for den unges og eventuelt dennes families særlige behov for støtte.

Det er SKATs opfattelse, at [...]s ydelser i form af rådgivning til børn og familier med ADHD er momsfritaget som social forsorg og bistand, når rådgivningen er bestilt og betalt af kommunen efter lov om social service, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT lægger ved besvarelsen vægt på, at levering af rådgivning til børn og familier med ADHD er momsfritaget, hvis den leveres af et offentligretligt organ, og den er bestilt og betalt af en kommune i henhold til lov om social service.

Det er SKATs opfattelse, at [...] anses for et offentligretligt organ i momslovens forstand, når den leverer ydelser, som er reguleret i lov om social service. Endvidere er det SKATs opfattelse, at rådgivning til børn og familier med ADHD anses for social forsorg og bistand, når den er visiteret og betalt af en kommune.”

Virksomheden har siden d. 1. maj 2012 været momsregistreret med halvåret som afregningsperiode.

Det er oplyst, at virksomheden for hele perioden har indberettet nulangivelser vedrørende momsen, selvom der har været store udgifter til opbygning af lejligheden. Denne fremgangsmåde er anvendt efter anbefaling fra virksomhedens revisor. Der foreligger revideret regnskab for 2010 og 2011. Virksomheden startede i februar 2010, hvorfor der ønskes momsfritagelse gældende fra dette tidspunkt.

SKATs afgørelse

SKAT har svaret nej til, at virksomhedens ydelser overfor familier med egenbetaling vil være momsfritaget.

Virksomhedens ydelser i form af familierådgivning, vejledning m.v. til private er momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som udgangspunkt betales der moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er lagt vægt på, at virksomhedens ydelser leveret til private ikke er omfattet af nogle af fritagelses-bestemmelserne i momslovens § 13, og derfor er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1.

Virksomhedens ydelser, der leveres til private, er ikke omfattet af lov om social service og ydelserne er ikke visiteret eller betalt af kommunen, hvorfor virksomheden ved levering af sådanne ydelser ikke kan anses for at være et offentligretligt organ. Betingelserne, jf. ovenfor, for at blive omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 er derfor ikke opfyldt.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at spørgsmål 2 i det påklagede svar besvares med et ”ja”.

Feriestedet [...] er et tilbud til familier, i hvilke ét eller flere familiemedlemmer har ADHD. Familierne får mulighed for i en periode få supervision af specialuddannet personale, mens de bor i deres egen lejlighed på feriestedet.

Lejligheden er hjemligt indrettet, så opholdet ikke opfattes som en institutionsanbringelse, men kan betragtes som at være på “ferie”. Lejligheden er bygget i tilknytning til [person1]s private bolig, og består af tre værelser, stort køkken, bad samt fællesrum/kursuslokale.

Under opholdet i lejligheden vil familien modtage vejledning i, hvordan hverdagens situationer kan håndteres, når ét eller flere familiemedlemmer har ADHD. I forbindelse med opholdet i lejligheden vil familien desuden skulle deltage i et kursusforløb. Ansvarlig for forløbet er [person1], der er uddannet sygeplejerske og specialuddannet af ADHD-foreningen til at supervisere, guide og undervise forældre og pårørende til børn med ADHD. [person1] er tillige uddannet til at håndtere problematikker i forbindelse med seksuelt krænkede og seksuelt krænkende adfærd. [person1] er tilknyttet ADHD-foreningen som kursusleder og arbejder desuden som rådgiver for foreningen. [person1]s indsats er bl.a. omtalt i ADHD-bladet nr. 3, 2013, s. 6-7.

Klagerens ydelser er fritaget for afgift i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorved der specielt må henses til, at når klagerens ydelse kan betragtes som værende fritaget for afgift, når en kommune vælger at betale for ydelsen, kan den samme ydelse ikke betragtes som værende afgiftspligtig i tilfælde, hvor en kommune ikke vil betale for ydelsen, men overlader det til en privat selv at betale. Når en ydelse én gang er anset for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, vil den altid være omfattet af denne bestemmelse, uanset hvem der betaler for ydelsen.

Klageren ønsker, at EU-domstolen stilles følgende præjudicielle spørgsmål:

”Vil et organ, der af en national myndighed er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, jf. direktiv 112/2006 artikel 132, stk. 1, litra g, idet den nationale myndighed har lagt vægt på, at det offentlige i visse tilfælde betaler for organets ydelser, ikke længere kunne anses for anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, når de samme ydelser betales af den direkte modtager af ydelsen, med den virkning, at ydelserne i sidstnævnte tilfælde ikke er fritaget for moms.”

Som kommentarer til SKAT's udtalelse under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, er det anført, at skatterådet i SKM 2014.454 udtaler, at det afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en ydelse er omfattet af momsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er karakteren af ydelsen, og ikke hvorvidt en offentlig myndighed har betalt for ydelsen, da momsfritagelsen også gælder de tillægstimer, som kommune ikke dækker.

Der er vedlagt kopi af bevilling fra [by1] Kommune, hvoraf det fremgår, at der er bevilliget et ophold, jf. serviceloven:

”Vedr. aflastnings ophold på det sted du havde fundet til dig og [person6] / ADHS [...] – kan dette bevilliges jf. 52,3,1 i den ønskede uge...”

SKATs indstilling

SKAT har indstillet følgende til Skatteankestyrelsen:

”SKAT skal henvise til SKM2014.454.SR, offentliggjort den 25. juni 2014 (altså efter SKATs bindende svar af 18. april 2013), hvor Skatterådet kunne bekræfte, at levering af ledsageydelse i form af de første 15 timer, jf. servicelovens § 45 og § 97 er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 2. Ligeledes kunne rådet bekræfte, at Spørger ikke skal opkræve moms af efterfølgende ledsageydelser, når betalingen opkræves hos den enkelte borger.

Det blev lagt afgørende vægt på at ledsageydelserne med egenbetaling efter deres art er identiske med de første 15 timer, som er omfattet af lov om social servide § 45 og § 97. Ydelserne blev derfor samlet anset for social forsorg og bistand uanset, der også var tale om egen betaling.

Det er derfor SKATs opfattelse, at i tilfælde af at et ophold på feriestedet [...] har det formål at levere social forsorg og bistand med særlige ydelser overfor familier, hvor plejen skyldes en person i familien er diagnosticeret med ADHD, og hvor opholdet på feriested [...] er omfattet af lov om social service, så vil en egen betaling for de identiske ydelser også være momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at et ophold på [...] er omfattet af lov om social service § 41. Umiddelbart ses et ophold for en familie på [...] ikke for at være en dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet.

For at kunne fritage et ophold for moms på egenbetalingen, må det være en forudsætning, at det dokumenteres, at ydelserne i sig selv er omfattet af lov om social service. Så en kommune dermed her en pligt til at betale hele eller dele af opholdet. I sådanne tilfælde vil en evt. supplerende egenbetaling ligeledes blive momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1. nr. 2.

Dette ses ikke dokumenteret, hvorfor SKAT må anse et ophold for momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, som levering af en ydelse, der ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens jf. § 13, stk. 1, nr. 8, idet opholdet har karakter af ophold i hoteller m.v.

SKAT skal derfor indstille, at der svares nej på det rejste spørgsmål om momsfritagelse med den nu anførte begrundelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende varer og ydelser er i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift:

"Social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."

Bestemmelsen implementerer 6. momsdirektivs artikel 13, nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1. I punkt 1 er indeholdt en række fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen karakter. Af bestemmelsens litra g og h fremgår nærmere:

”g) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter,

h) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.”

Spørgsmål er, om klagerens ydelser leveret til familier med egenbetaling er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

På baggrund af spørgsmål 1 i anmodningen om bindende svar lægges til grund, at der er tale om de samme ydelser, som dette spørgsmål vedrører, nemlig rådgivning.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler herefter:

Ifølge praksis lægges der ved vurdering af momspligt i medfør af nævnte bestemmelse afgørende vægt på, om den pågældende ydelse er bevilget af en offentlig myndighed, jf. SKM 2007.192.LSR. Da dette ikke er tilfældet for de omhandlede ydelser, finder Landsskatteretten, at ydelserne er momspligtige.

Særligt hvad angår henvisningen til Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM 2014.454.SR bemærkes, at det i nærværende sag ud fra de oplysninger, der ligger til grund for SKATs besvarelse, ikke kan lægges til grund, at de pågældende ydelser leveres til personer, der er berettiget til betaling eller dækning af sådanne ydelser af det offentlige. Allerede derfor er der ikke med henvisning til SKM 2014.454 SR grundlag for at ændre SKATs besvarelse.

Til det af repræsentanten anførte om forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen bemærkes, at Landsskatteretten skønner, at en afgørelse fra EU-domstolen af dette spørgsmål ikke er nødvendig, inden der træffes afgørelse i sagen, jf. artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der ses herved ikke at være tilstrækkelig tvivl om fortolkning af EU-retten, og der er derfor ikke grundlag for at forelægge sagen for EU-domstolen.

Et retsmedlem finder, at de samme ydelser momsmæssigt må behandles ens, uanset om ydelserne er bevilliget af en offentlig myndighed eller ej, og at det stillede spørgsmål besvares med et ”ja”.

Der træffes herefter afgørelse efter stemmeflertallet således, at det stillede spørgsmål besvares med et ”nej”, og den påklagede afgørelse stadfæstes.