Kendelse af 02-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Afgiftsperiode 1. juli 2012 – 30. september 2012

SKAT har nedsat selskabets købsmoms med 147.962 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om ændring af momstilsvar på baggrund af fakturaer, som enten ikke er udstedt til selskabet, eller som er udstedt af uregistrerede virksomheder.

[person1] blev den 1. april 2011 momsregistreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som udelukkende har indsendt 0-angivelser.

Han blev den 20. maj 2011 endvidere momsregistreret for [virksomhed2], CVR-nr. [...2], som er et I/S.

[person2] og [person1] stiftede den 1. marts 2012 selskabet [virksomhed3] ApS, som samme dato stiftede [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3]. Begge personer var direktører i selskaberne, men [person2] udtrådte af direktionen i [virksomhed1] ApS den 18. april 2012.

SKAT har modtaget momsangivelse for juli kvartal for [virksomhed1] ApS, som har angivet moms således:

SKAT har anset, at momstilsvaret reelt skulle opgøres således:

SKAT har herefter ændret momstilsvaret således:

Samtidig med nærværende sag har Landsskatteretten afsagt kendelse vedrørende momstilsvaret for selskabet for perioden 1. april 2012 – 30. juni 2012, hvortil henvises. Selskabets repræsentant har i denne afgørelse anset, at et fradrag i moms-tilsvaret skal overflyttes fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2012 med 65.695 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 147.962 kr. Den overvejende del af bilagene opfylder ikke betingelserne for fradrag af købsmoms.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af fakturaer fra [virksomhed4] v/[person3]. SKAT har for april kvartal 2012 heller ikke godkendt fradrag for købsmoms af ydelser fra samme virksomhed.

Selskabet har i perioden 30. juli 2012 til 28. september 2012 købt ydelser for i alt 665.944,36 kr. af firmaet [virksomhed4] v/[person3]. Ingen af fakturaerne ses betalt.

Det pågældende enkeltmandsfirma er momsregistreret pr. 13. juni 2012 af [person3], som er indrejst til Danmark fra Rumænien den 2. maj 2012 og udvandret til Sverige den 20. juli 2012. Indehaveren har aldrig boet på virksomhedens adresse, hvor der derimod bor en anden kvinde. Virksomheden [virksomhed4] har den 1. september 2012 skiftet adresse fra [adresse1] i [by1], til [adresse2], [by2]

Selskabet har indsendt en kontrakt indgået med [virksomhed4]. Kontrakten er underskrevet den 20. juni 2012 af selskabets direktør og en person ved navn [person4] med et ikke læseligt efternavn.

Selskabets kontakt til [virksomhed4] er ifølge selskabets direktør sket til to personer ved navn [person4] og [person5]. Direktøren ved ikke, hvad de mere hedder eller hvor de bor.

Der ses ikke at være nogen ansatte i virksomheden [virksomhed4] ved navn [person4] eller [person5].

Efter den 1. juni 2012 er der udelukkende ansat rumænere i virksomheden, og af disse har 4 ikke bopæl i Danmark, én er indrejst i september 2012, én er indrejst i oktober 2012, 3 er indrejst i november 2012, én er indrejst i december 2012 og 2 er indrejst i januar 2013. Der er herudover ikke registreret yderligere ansatte, og der er ikke registreret danske ansatte.

Der er udstedt følgende fakturaer:

Faktura nr. 1601 og 1605 indeholder ikke oplysninger om ydelsens art. Faktura nr. 1614 og 1615 indeholder ikke oplysninger om ydelsens art og virksomhedens adresse er ikke korrekt, da den tidligere adresse er anført på fakturaerne. De øvrige fakturaer og kreditnota indeholder heller ikke virksomhedens korrekte adresse.

SKAT har anmodet om at få forelagt al korrespondance mellem selskabet og [virksomhed4] Dette materiale er endnu ikke modtaget.

Det er SKATs opfattelse, at det er atypisk, at der indgås en samarbejdsaftale med en person, som man kun kender ved fornavn [person4]. Normalt vil en sådan aftale blive indgået med virksomhedens indehaver.

Selskabets direktør er end ikke bekendt med, hvem han har indgået samarbejdsaftalen med, da han ikke kan identificere de pågældende personer. SKAT finder, at direktøren vidste eller burde vide, at den pågældende virksomhed ikke havde reelle hensigter.

Da samtlige fakturakrav i momsbekendtgørelsens § 40 ikke er opfyldt, kan der ikke gives fradrag for købsmomsen. Den pågældende faktura ses heller ikke betalt. Der er sket en skærpelse af momslovens § 67 gældende fra den 1. januar 2012, hvorefter en virksomhed allerede inden lovens frist for indsendelse af momsangivelsen skal have dokumenteret grundlaget for købsmomsen, og altså ikke først efterfølgende.

Det er SKATs subsidiære påstand, at der er begået svig over for SKAT, og selskabet har ikke været i god tro.

Selskabets købsmoms er derfor reduceret med 133.189 kr. vedrørende virksomheden [virksomhed4]

Der er beregnet købsmoms af faktura nr. 14527 fra [virksomhed5]. SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms med 8.400 kr. vedrørende bilag 33, som omhandler udgifter til annoncer og reklame for 33.600 kr. ekskl. moms. Den pågældende faktura er ikke forsynet med CVR-nr., og virksomheden er afmeldt fra momsregistrering den 31. august 2010, og desuden fraflyttede virksomheden den på fakturaen anførte ufuldstændige adresse den 6. juni 2004.

SKAT har adgang til at efterse virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Begrebet korrespondance m.v. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Det er SKATs opfattelse, at selskabet/revisor bevidst tilbageholder oplysninger, som kan have betydning for sagen, idet SKAT ikke har modtaget korrespondance mellem selskabet og [virksomhed4]

SKAT henvendte sig den 10. december 2012 til [virksomhed4]s pengeinstitut angående blandt andet betaling af faktura 1573 med 328.475 kr., som er betalt den 17. august 2012 ifølge selskabets egen kontoudskrift fra [finans1]. Den 21. august 2012 blev der vedrørende den pågældende faktura overført henholdsvis 200.000 kr. og 120.000 kr. til en anden konto tilhørende en pengeoverførselsvirksomhed. Denne pengeoverførselsvirksomhed har ikke kunnet dokumentere, til hvem de pågældende beløb er udbetalt.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms vedrørende virksomheden [virksomhed4] med 133.189 kr. og fradrag vedrørende købsmoms vedrørende arbejdstøj med 8.400 kr. Der skal desuden godkendes yderligere købsmoms vedrørende indbetaling til [virksomhed4] jævnfør faktura 1573 med 65.695 kr., som ikke er godkendt fratrukket i 2. kvartal 2012, og derfor skal fratrækkes i 3. kvartal 2012.

Betalingsbetingelserne på regningerne fra [virksomhed4] er alle anført med løbende måned 30 dage. Selskabet havde ikke kendskab til, at [virksomhed4] var et enkeltmandsfirma, der ikke var ejet af de folk, som selskabet havde indgået aftale med.

Selskabet har ikke opnået nogen momsfordel, der ikke tilkom det. Der er købt en ydelse med moms af en virksomhed, der har udført arbejdet.

Fakturaerne fra [virksomhed4] mangler i væsentlighed angivelse af et korrekt navn på fakturaerne, idet der kun er henvist til ”[virksomhed1]” og ikke ”[virksomhed1] ApS”. Det er dog den korrekte adresse og CVR-nr., der er angivet.

SKAT har anført, at der ikke kan godkendes fradrag for fakturaer fra [virksomhed4], da virksomheden er momsregistreret den 13. juni 2012. Ifølge VIES har [virksomhed4] et gyldigt momsregistreringsnummer, og ifølge CVR.dk er virksomhedens startdato den 13. juni 2012.

Selskabets bogholder har ikke i forbindelse med bogføringen undersøgt virksomheden nærmere, da [virksomhed4] udførte de pålagte opgaver tilfredsstillende.

SKAT har kendskab til, at indehaveren af [virksomhed4] er en kvinde, som er indrejst til Danmark fra Rumænien den 2. maj 2012 samt udrejst til Sverige den 20. juli 2012. Disse forhold kunne selskabet umuligt have kendskab til, da oplysningerne ikke er tilgængelige.

SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed4] har udstedt mange fakturaer, hvilket heller ikke har givet selskabet anledning til at undre sig, idet selskabet ikke har kendskab til antallet af udstedte fakturaer fra [virksomhed4] i perioden.

Selskabet har ikke handlet svigagtigt eller deltaget i transaktioner, som de var vidende om, skulle være en del af momssvindel.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit D.A.11.5.2 Svig, at:

SKAT kan efter EU-domstolens praksis nægte en afgiftspligtig person fradragsret, hvis den pågældende har deltaget i en leveringskæde, og et andet led i leveringskæden har begået momssvig i forbindelse med en transaktion i kæden. Det er en betingelse for, at SKAT kan nægte fradrag, at SKAT på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig begået af en virksomhed i et andet led i leveringskæden.

Det er for det første en betingelse for at nægte fradragsret, at SKAT har påvist, at selskabets transaktion med virksomheden [virksomhed4] var led i momssvig. For det andet er det en betingelse, at SKAT på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionen med [virksomhed4] var led i momssvig.

SKAT har i det foreliggende tilfælde ikke i tilstrækkelig grad kunnet løfte bevisbyrden for disse to forhold, og de generelle betingelser for momsfradrag finder derfor anvendelse.

SKAT har nægtet fradrag for fakturaer fra [virksomhed4] med henvisning til, at de ikke indeholder oplysninger om ydelsens art samt at virksomhedens adresse ikke er korrekt angivet, da den tidligere adresse er angivet.

SKAT mener således, at momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4 og 5 ikke er tilstrækkeligt angivet.

Som for tidligere kvartal, hvor SKAT også kritiserede fakturaerne fra [virksomhed4] udstedte [virksomhed4] kreditnotaer og nye fakturaer for at imødegå SKATs krav for at godkende momsfradrag. Disse nye fakturaer blev udstedt med dato i dette kvartal for ikke at skulle tilbagedatere kreditnotaerne eller fakturaerne.

Da fakturaerne reelt vedrører 2. kvartal er selskabets adresse på daværende tidspunkt anvendt. Dette er ikke en tilstrækkelig uoverensstemmelse til at nægte momsfradrag.

[virksomhed4] har angivet leveringens art og ydelse, og betingelsen er opfyldt.

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] har aldrig haft aktivitet, hvilket også fremgår af de indberettede 0-angivelser. Adressen på fakturaen er den korrekte, og CVR-nr. er det korrekte.

Der kan ikke nægtes fradrag for købsmoms med henvisning til, at sælgeren ikke har afregnet sin moms, og at sælgeren ikke har været korrekt momsregistreret samt at fakturaerne ikke opfylder betingelserne, når selskabet har været uvidende om dette, og har handlet i god tro.

Selskabet havde på et tidspunkt en tømreropgave, som de søgte en vikar til. Selskabets direktør kom i kontakt med nogle folk, der repræsenterede virksomheden [virksomhed4], som påtog sig opgaven, der varede ca. 3 uger, og som krævede en tømrer på fuld tid.

Slutkunden var meget tilfreds med vikaren og arbejdets udførelse, og selskabet besluttede derfor at fortsætte samarbejdet med [virksomhed4] Der blev derfor indgået en samarbejdsaftale.

Ved mødet med Landsskatterettens sagsbehandler er selskabet fremkommet med yderligere bemærkninger, jf. det efterfølgende.

Selskabet erfarede via SKAT, at der var nogle problemer med virksomheden [virksomhed4], og da selskabet erfarede dette, tilbageholdt de pengene til virksomheden, idet der ikke ville blive indrømmet fradrag for momsen. Selskabet ville ikke miste både pengene og fradragsretten.

I starten af selskabets levetid blev der foretaget kontant betaling af underleverandører, men dette holdt hurtigt op, og der er da også betalt via bank den 17. august 2012, hvor der til [virksomhed4] er oversendt 328.475 kr.

Samarbejdet med [virksomhed4] startede ved et besøg fra [person4] og [person5], som fremlagde et tilbud til selskabet. I samme periode gik indehaverens samarbejdspartner [person2] ned med stress og trak sig ud af selskabet, som brugte [virksomhed4] til nogle tømreropgaver. Der var et godt samarbejde mellem selskabet og [virksomhed4] indtil SKAT oplyste om problemerne i [virksomhed4] Da selskabet forelagde dette for [virksomhed4] blev tonen skarp mellem parterne.

Selskabets repræsentant har fremlagt en balance for selskabet for perioden 1. maj 2012 – 31. august 2013, hvoraf fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 5.772.186 kr. og et resultat på 1.369.811 kr., hvilket må anses for tilfredsstillende for en nystartet virksomhed.

Der er endvidere fremlagt betalingskvittering fra [virksomhed4] for modtagelse af betaling for faktura 1482, 1532, 1505 og 1506.

Endelig har selskabets repræsentant udarbejdet et timeregnskab, hvoraf det fremgår, at der er købt 6.160,75 timer, solgt 6.839,50 timer og der er dermed en difference på 678,75 timer, som vedrører arbejde udført af selskabets indehaver.

Selskabet har ikke handlet svigagtigt eller deltaget i transaktioner, som de var vidende om, skulle være en del af momssvindel.

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Virksomheder registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. lovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven, nr. 663 af 16.06.2006, § 58.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 5.

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i momsbekendtgørelsens kapitel 11 skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. bekendtgørelsens § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

For 3. kvartal har virksomheden [virksomhed4] udskrevet fakturaerne i selskabets navn og ikke i hovedanpartshaverens private virksomheds navn, som i 2. kvartal.

Faktura nr. 1605 og 1614 indeholder ikke oplysninger om ydelsernes art, ligesom [virksomhed4]s adresse på fakturaerne med nr. 1615, 1621, 1624, 1627, 1628, 1629 og 1646 ikke er korrekt. [virksomhed4] flyttede således pr. 1. september 2012 til [adresse2], men fakturaerne er udskrevet efter denne dato og påført adressen [adresse1] i [by1].

Selskabets hovedanpartshaver har ikke kunnet identificere samarbejdspartneren [virksomhed4] nærmere, idet han kun kender fornavnet ”[person4]” på vedkommende.

Virksomheden [virksomhed4] har ifølge de indsendte fakturaer udstedt vikartimer til selskabet med 2.216,50 timer for august måned 2012, som er fordelt på fakturaer således:

Antallet af timer i august måned svarer til mere end et årsværk. Fakturaerne er efter det oplyste betalt kontant, men der er ikke dokumenteret pengestrømme i den anledning.

Selskabet er stiftet den 1. marts 2012, og faktura 1635 vedrører ifølge teksten på fakturaen fra [virksomhed4] ”tømreropgaver udført for [person6], [virksomhed6] i uge 3, 4 og 5”. Der er faktureret 119 faglærte timer a 255 kr., i alt 30.345 kr. ekskl. moms til selskabet, som ikke var registreret på dagældende tidspunkt.

Sammenfattende anses der at være en sådan tvivl om realiteten af fakturaerne fra [virksomhed4], at disse ikke kan lægges til grund for opgørelsen af selskabets momstilsvar, idet der samtidig henvises til SKM2009.325.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse fakturaer.

Selskabet har anmodet om, at fradrag for købsmoms vedrørende faktura 1573 flyttes fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2012, idet fakturaen er udstedt den 4. juli 2012, og derfor vedrører 3. kvartal. Købsmomsen udgør 65.695 kr.

Faktura 1573 fra [virksomhed4] er udstedt til ”[virksomhed1]”, og er betalt den 17. august 2012 ifølge en kopi af selskabets bankkontoudskrift fra [finans1].

Udgiften omhandler en timeopgørelse fra [virksomhed4] for juni måned 2012, hvor der er faktureret 1.410,25 timers arbejde for 262.780 kr. + moms 65.695 kr., i alt 328.475 kr. Antallet af fakturerede timer for juni måned svarer dermed til næsten et årsværk.

Det er ikke på fakturaen beskrevet, hvilke opgaver, [virksomhed4] har udført for selskabet, eller hvor det udførte arbejde er foretaget. Fakturaen er desuden ikke påført selskabets fulde navn, men derimod navnet på klagerens personligt drevne virksomhed. Fakturaen opfylder dermed ikke fuldt ud betingelserne i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Sammenfattende anses selskabet herefter ikke at have dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at det er berettiget til momsfradrag vedrørende faktura 1573, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette bilag.