Kendelse af 05-08-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anerkendt fradrag af indgående afgift i alt 31.294 kr., idet den udstedte faktura ikke er anset for at vedrøre en reel handel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er stiftet i januar 2012 af [person1] (herefter benævnt anpartshaveren). Selskabet er angivet med branchekode 475220 - byggemarkeder og værktøjsmagasiner.

SKAT har udtaget selskabet til kontrol, da det er nystartet. SKAT har den 30. november 2012 modtaget regnskabsmateriale, og den 6. februar 2013 er der afholdt møde med anpartshaveren.

Det er i den forbindelse oplyst, at anpartshaveren og [virksomhed1] arbejdede sammen og havde en fælles udstilling. Anpartshaveren solgte swimmingpools og spa og [virksomhed1] solgte klinker. Ved årsskiftet 08/09 indgiver [virksomhed1] konkursbegæring. Anpartshaveren køber lageret fra [virksomhed1]s konkursbo til en favorabel pris ca. 225.000 kr. ekskl. moms. Herefter stifter anpartshaveren selskabet.

Selskabet er sat til salg på virksomhedsbørsen til 800.000 kr. Selskabet er ordreproducerende, det vil sige, at når der optages en ordre bestilles den i Italien, når kunden har betalt.

Alle udstillingsmaterialerne overføres fra [virksomhed2] ApS – der ligeledes er ejet af anpartshaveren, til selskabet. Den indgående afgift fratrækkes i selskabet, men den udgående afgift er ikke angivet hos [virksomhed2] ApS. Anpartshaveren har oplyst, at fakturaen vedrører værdien af skydepaneler.

SKATs afgørelse

SKAT har den 23. april 2013 truffet afgørelse, hvorefter selskabets fradrag af i alt 31.294 kr. ikke imødekommes, jf. momslovens § 37.

Momslovens § 1 har følgende ordlyd:
”Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten”.

Det fremgår af momslovens § 3, at såfremt der drives selvstændig økonomisk virksomhed, er man afgiftspligtig. Afgiften betales, jf.momslovens § 4, af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her ilandet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Af momslovens § 46, stk. 1, fremgår det, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager afgiftspligtig levering af varer og ydelser her ilandet. Af momslovens § 46, stk. 5, fremgår endvidere, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår, at registrerede virksomheder ved opgørelse af købsmomsen kan fradrage moms for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Det er en forudsætning, at der er sket levering.

Momslovens § 47 fastslår, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, jf. momslovens § 55, at købsmoms skal kunne dokumenteres af virksomheden i form af fakturaer og afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden kan fratrække købsmomsen på de varer og ydelser, som virksomheden køber. Dette gælder kun for de varer og ydelser, som virksomheden bruger til leverancer, der ikke er fritaget for moms.

Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-439/04 (Axel Kittel) præmis 55 og præmis 59, hvoraf fremgår: ”55: Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort jf. bl.a. dom af 14.2.1985, sag C-268/83, Rompelman, Sml. s.655, præmis 24, og dom af 29.2.1996, sag C-1 10/94, INZO, Sml. I,s. 857, præmis 24, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H - dommen, præmis 34). (...) 59: Følgelig tilkommer det de nationale domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, hvilket gælder, uanset om den omhandlede transaktion opfylder de objektiver kriterier, som begrebet levering af et gode, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og begrebet økonomisk virksomhed, er baseret på.”

Krav til udformningen af fakturaerne fremgår af momsbekendtgørelsens §§ 40-49. Af § 40, stk. 1 fremgår:

Ved gennemgangen af regnskabsmaterialet er det konstateret, at selskabets bilag 98 vedrører køb af udstillingsvarer og opbygninger fra [virksomhed2] ApS, CVR nr. [...1]. Fakturaen er ikke specificeret, og det udstedende selskab er hjemmehørende på samme adresse som selskabet. Fakturaens samlede beløb udgør 156.470 kr., heraf moms 31.294 kr. Selskabet har taget fradrag for den indgående afgift.

[virksomhed2] ApS er også stiftet og ledet af anpartshaveren. Virksomheden drives nu i [virksomhed3] ApS. Der er ikke foretaget afregning af den tilsvarende salgsmoms i[virksomhed2] ApS, ligesom fakturaen ikke ses at være betalt. Anpartshaveren har i kraft af sin dobbeltrolle været vidende herom.

SKAT anser ikke fakturaen for at overholde kravene til udformningen af fakturaerne jf. momsbekendtgørelsens §§ 40-49.

SKAT anerkender ikke fakturaen som værende udtryk for en reel handel, da aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, som begge repræsenteres af anpartshaveren, fakturaen er ikke betalt, og det udstedende selskab har ikke angivet momsen. Transaktionen bærer præg af udnyttelse af momssystemet jf. EU-domstolens dom i sag C-439/04, præmisserne 55 og 59. Der anses ikke for at være sket levering, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og den fratrukne købsmoms kr. 31.294 er derfor ikke godkendt.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT i brev af 1. august 2013 bl.a. udtalt følgende:

”(...) I klagen oplyses det, at der betales kr. 36.484 til [virksomhed4] endvidere vedlægges kopi af et bogføringsbilag lydende på kr. 128.558,31 dateret 21. november 2012. Det samlede beløb af foranstående udgør således: 36.484 + 128.558,31 = kr.165.042,31 Det omtalte beløb på SKAT bilag nr. 1 udgør i alt kr. 156.470 heraf udgør moms kr. 31.294, hvilket er det beløb, som klagen vedrører. I forbindelse med klagen til Landsskatteretten er ikke indsendt bilag, men SKAT formoder, at beløbet kr. 36.484 til [virksomhed4] vedrørende den i kontokortene for [virksomhed1] ApS under mellemregninger konto 5200 – [virksomhed5] ApS – bilag 100, som både debiteres og krediteres. SKAT har ikke kopi af dette bilag, da dette ikke var en del af sagen. [virksomhed5] ApS er et andet af [person1]s selskaber, som ikke er momsregistreret.

Det bemærkes, at SKAT indkaldte regnskabsmateriale den 15. november 2012, og der af kontokortene kan konstateres, at købsmomsen er fratrukket af [virksomhed1] ApS i 1. halvår 2012, mens [virksomhed2] ApS ikke har angivet salgsmomsen. Ved mail af 12. april 2013 fra [person1] – se vedlagte, samt afgørelsen punkt 1.2, fremgår det, at betalingen for varerne skulle være sket den 27. november 2012 med kr. 128.538,31, og differencen skyldes en manglende kreditnota. I klagen til Landsskatteretten henvises nu til andre bilag, som samlet overstiger det påklagede beløb. SKAT gør endvidere opmærksom på, at overførsel af penge mellem selskaberne foretages efter SKAT har indkaldt materiale, og ikke med det præcise beløb. Der henvises i øvrigt til afgørelsen af 23. april 2013.

Vedrørende bemærkningen i klagen om den enkelte manglende bogføring af en faktura i [virksomhed2] ApS gør SKAT opmærksom på, at [virksomhed2] ApS er månedsafregnet, og har angivet salgsmoms med kr. 0 for hver af månederne januar til og med juni. (...)”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til det angivne fradrag på 31.294 kr.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at selskabet beviseligt har betalt og overført pengene til [virksomhed3]. Skat begrunder bl.a. afgørelsen med, at varerne ikke var til stede i butikken, hvilket er korrekt. Skat blev orienteret om, at de ville komme tirsdag, hvilket også skete.

[virksomhed3] havde i forbindelse med en anmeldt konkurs fået lukket sin konto. Det var et personale problem. Køkkencenteret ønskede selvfølgelig ikke at gå konkurs, men kunne modsat heller ikke betale sin fordring til advokat, fordi kontoen var blevet spærret. Selskabet lånte/betalte til [virksomhed4] 36.484,00 kr. indtil kontoen igen var aktiv, og det blev aftalt at lade hele den del af udstillingen, der omhandlede klinker/fliser overgå til selskabet på et senere tidspunkt efter faktura. [virksomhed3] udskriver så en sådan og restbeløbet overføres.

[virksomhed3] har en bogholder, der varetager bogholderi og anmeldelser til moms, at en enkelt faktura er glippet er selvfølgelig uheldigt og beklageligt, men jo ikke en katastrofe. Det er jo ikke svært at efterangive dette, hvilket vil ske når Landskatteretten har accepteret denne klage.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag af indgående afgift i alt 31.294 kr..

Af momslovens § 37 fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelsens § 58 fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skattestyrelsen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”.

Momsbekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at selskabet har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldt.

Der er herved særligt henset til, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt kopi af aftale mellem selskabet og [virksomhed2] ApS vedrørende overdragelsen af udstillingsmaterialerne, at selskabet ikke har fremlagt en faktura, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, ligesom selskabet heller ikke har fremlagt dokumentation for betalingen af den omhandlede faktura.

Selskabets påstand kan således ikke imødekommes.

SKATs afgørelse stadfæstes.