Kendelse af 02-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Faktiske oplysninger

I 2009, 2010 og 2011 drev klageren en enkeltmandsvirksomhed som revisor i virksomheden [virksomhed1]. Klageren var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark.

Ifølge virksomhedens regnskab for 2010 var omsætningen på i alt 143.623 kr. fratrukket 10.000 kr. vedrørende igangværende arbejde, som var taget med i regnskabet for 2009, dvs. en omsætning i 2010 på i alt 133.623 kr. Ifølge regnskabet var overskud af virksomhed på i alt 30.623 kr. I det opgjorte overskud indgår tab på debitorer med 29.100 kr.

Klageren har fremlagt kopi af fakturaer, udstedt af [virksomhed1] med påført CVR.nr. [...1], fra den 11. april 2010 til og med 31. december 2010, fakturanr. 12 til og med 46, som viser en samlet omsætning på i alt 127.748 kr. med tillæg af moms med i alt 31.937 kr. Derudover er der udstedt en faktura, nota nr. 23, på i alt 10.000 kr., som er tilbageført ved kreditnota, nota nr. 24.

Herudover er der udstedt en kreditnota, nota nr. 22, som tilbagefører et beløb på 10.000 kr., der er faktureret i 2009 ved faktura nr. 3.

Der er desuden udstedt en kreditnota, nota nr. 21, som tilbagefører et beløb på 7.500 kr., der er faktureret fra [virksomhed1] med påført CVR.nr. [...2], faktura nr. 2, udstedt i 2009.

Klageren har fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra 9. april 2010 til 30. december 2010. Der er blandt andet ikke fremlagt fakturaer for følgende indbetalinger:

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt i alt 102.000 kr. via giro og modtaget 1.500 kr. pr. check. Der er heller ikke fremlagt fakturaer for disse indbetalinger.

Klageren har oplyst, at indbetalingerne mærket ”giro” er indbetalinger fra egne konti og har fremlagt udskrifter fra blandt andet private kreditkort.

Ved Landsskatterettens afgørelse af d.d. i sagen om klagerens skat for indkomståret 2010, har retten stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved der er konstateret yderligere omsætning i virksomheden, samt nægtet en række fradrag og afskrivninger.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens afgiftstilsvar med yderligere 34.429 kr. i moms, jf. momslovens § 37.

Forhøjelsen er en konsekvens af SKATs afgørelse om klagerens skat, hvor der er konstateret yderligere omsætning i klagerens virksomhed, ligesom der er en række udgifter, som der ikke er godkendt fradrag og afskrivning for.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse ændres.

Der har ikke været yderligere omsætning i virksomheden, og derudover skal der godkendes fradrag for en række udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift (salgsmoms) af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 37, fremgår følgende om fradrag for indgående afgift (købsmoms):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af d.d. i sagen om klagerens skat, stadfæster Landsskatteretten også SKATs afgørelse om forhøjelse af afgiftstilsvar.