Kendelse af 08-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Sagens emne

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om forlængelse af fristen for fremsættelse af en anmodning om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2, 2. afsnit.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt virksomheden) har siden 2005 indført spabade fra tredjelande og har i forbindelse indfortoldningen hovedsageligt angivet disse under KN-kode 3922 med en tilhørende toldsats på 6,5 %. Fra 2008 har virksomheden udelukkende angivet de pågældende varer under KN-kode 3922.

SKAT har i e-mail af 27. april 2012 som opfølgning på en kontrol af en fortoldningsangivelse meddelt virksomheden, at det er blevet konstateret, at varerne omfattet af den pågældende fortoldning skal flyttes til varekode KN 9019.10.90.00, og at der skal laves en rettelsesangivelse til fortoldningen. Det er desuden meddelt virksomheden, at der for tidligere fortoldninger kan snakkes med en anden medarbejder i SKAT.

Virksomheden har herefter i juni måned 2012 fremsat en anmodning om toldgodtgørelse for perioden 2005-2012, og SKAT har efterfølgende indrømmet toldgodtgørelse for indførsler foretaget i perioden juni 2009 – juni 2012.

[virksomhed2] ApS (herefter benævnt selskabet) har på vegne af virksomheden i e-mail af 2. juli 2012 anmodet SKAT om toldgodtgørelse for perioden 2005-2009 efter EF-Toldkodeksens artikel 236, og SKAT har samme dag meddelt afslag på anmodningen.

Landsskatteretten har i kendelse af 28. november – under j. nr. [...] – anset SKATs afgørelse for ugyldig og annulleret denne, idet SKAT forud for afgørelsen ikke havde udsendt en sagsfremstilling efter daværende skatteforvaltningslovs § 19, stk. 3.

Der er fremlagt en oversigt over fortoldninger for 2005-2008, hvor selskabet efterfølgende har anmodet om rettelse af den angivne toldtarifkode i fortoldningsangivelserne til KN 9019.10.90.00. Der er i den forbindelse fremlagt følgende redegørelse af 20. januar 2014 for de anvendte toldtarifkoder:

”Forudsætning:

Der har hvert år fundet et antal toldkontrol besøg på firmaadressen. Her har de fremmødte toldkontrolanter alt efter deres egen overbevisning, bedt os rette ind efter Deres anvisning, indtil en ny havde en anden mening.

2005

12 fortolding under varekode 3922100000

Under indførsel af de første varer, har vi toldbesøg som bekræfter at vi skal bruge toldkode 392210000

2006

24 fortoldningeer under varekode 3922100000

7 fortoldninger under varekode 7324290000

I 2006 får vi varierende informationer om, hvilken kode der skal benyttes under toldbesøgende. At der blivrer brugt 2 forskellige koder kan tillæges 2 ting. For det første har det været varierende personer ved [virksomhed3] i [by1] der har foretaget fortoldningere, hvilket kan tillæges mangel på 100 % konsekvens. For det andet bliver vi bedt om at rette ind toldkontrolanternes anvisning. I slutningen af året benyttes hovedsagelig 732490000. Det skal bemærkes at tolderne mener, at der også skal skædnes mellem typen af spabede, hvilket kan give udsalg i bruge af flere varekoder.

2007

7 fortoldninger under varekode 3922100000

40 fortoldninger under varekode 7324290000

15 fortoldninger under varekode 7007192090

I 2007 fortsætter vi med at rette ind efter anmodning ultimo 2006 om hovedsagelig at benytte 7324290000

2008

43 fortoldnigner under varekode 3922100000

3 fortoldninger udner varekode 7007192090

i 2008 bliver vi bedt om kun at bruge 392210000 med undtagelse af nogle enkelte containeree hvor der bruges en helt anden kode, da der er tale om nogle kombinationskabiner mellem spa og brugekabiner.

2009

3 fortoldninger før juni under varekode 3922100000

I 2009 fortsætter vi med at bruge 392210000. Dette fortsætter vi med indtil 2012, hvor vi får at vide at både vores brusekabiner og spa er massageapparater. Vi får told tilbage til og med det meste af 2009, men bliver nægtet tilbagebetaling af for meget indbetalt før denne dato.

Dette anslås at der ca. har været 5 besøg p.a. som omhandlede spabade og dermed kontrol af ovennævnte tarifkoder.”

Der er med redegørelsen fremlagt en oversigt over fortoldninger for 2005, hvoraf det fremgår, at den gamle og nye toldtarifkode for spabade er henholdsvis KN 3922.10.00.00 og KN 9019.10.90.00. Oversigten indeholder ikke oplysninger om, hvilken varekode spabadene oprindeligt havde været angivet under.

SKATs afgørelse

Anmodningen om forlængelse af fristen for fremsættelse af anmodning om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2 er ikke imødekommet.

Ved enhver indgivelse af en toldangivelse er det virksomhedens (klarererens) ansvar, at de afgivne oplysninger, herunder varekoden, er korrekt, jf. EF-Toldkodeksens artikel 62 og 199.

Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-533/10, at en fristforlængelse på grund af force majeure forudsætter, at der skal foreligge en usædvanlig omstændighed som virksomheden ingen indflydelse har på, og som virksomheden ikke har kunnet afværge.

Virksomheden har fra dens start anvendt KN-koderne 3922 og 7324 ved indførsler af spabade.

De forhold, at virksomheden i hele perioden frem til 2012 var af den opfattelse, at der blev anvendt de korrekte varekoder for de indførte varer, og at importøren ikke var opmærksom på muligheden for at ansøge om toldgodtgørelse, kan ikke anses for at udgøre en hændelig omstændighed eller force majeure.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumenterede oplysninger om usædvanlige omstændigheder, der har kunnet forhindre virksomheden i at søge om toldgodtgørelse.

Virksomheden har som begrundelse for den ikke rettidige fremsættelse af en anmodning om toldgodtgørelse dels henvist til, at et antal indførsler har været udtaget til kontrol uden, at SKAT har ændret den angivne varekode, dels at SKAT i 2008 skulle have givet et påbud om at anvende KN-kode 3922.

Hertil fremgår det af udsøgninger i Toldsystemet over virksomhedens fortoldningsangivelser for perioden ultimo 2007 – foråret 2012, at der har været udtaget i alt 13 indførsler til kontrol. Disse kontroller har omfattet flere varekategorier og har således ikke kun omfattet spabade.

En del af kontrollerne har alene omfattet en scanning af containeren uden yderligere kontrol af angivelsen/dokumenterne og har derfor ikke medført, at SKAT har taget stilling til varernes tarifering.

De øvrige kontroller, hvor der enten har været foretaget en fysisk varekontrol og/eller dokumentkontrol er blevet registreret i SKATs journalsystemer, og en gennemgang af disse sager viser, at ingen af de pågældende kontroller har medført et påbud fra SKAT om at anvende KN-koden 3922.

Det forhold, at SKAT i forbindelse med enkelte konkrete varekontroller enten ikke har kontrolleret den angivne tarifering af varen eller måtte have givet forkert vejledning om tarifering af den konkrete vare kan ikke anses for en usædvanlig begivenhed, der er omfattet af begrebet hændelige omstændigheder eller force majeure i EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2.

Virksomheden har i hele kontrolperioden haft mulighed for at ansøge om en Bindende Tariferingsoplysning (BTO), ligesom virksomheden ikke har været forhindret i at fremsætte en anmodning om toldgodtgørelse.

Det er således ikke godtgjort, at virksomheden har været forhindret i at fremsætte en anmodning om toldgodtgørelse på et tidligere tidspunkt end det skete, og derfor kan der ikke indrømmes fristforlængelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2, 2. afsnit.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fristforlængelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2, 2. afsnit.

Det er til støtte herfor anført, at SKAT i efteråret 2005 gav virksomheden et påbud om at anvende KN-kode 3922.10.00.00 med en toldsats på 6,5 %, som blev benyttet frem til foråret 2012, hvor SKAT gav et nyt påbud om at anvende KN-kode 9019.10.90.00 med en toldsats på 0 %.

SKAT har efterfølgende tilbagebetalt den for meget betalte told for perioden juni 2009 – foråret 2012.

SKATs påbud havde ikke noget lovgrundlag, og de opkrævede beløb var derfor ikke skyldige efter lovgivningen.

Virksomheden var selvsagt berettiget til at forvente, at SKATs kontroller, meddelelser og påbud var korrekte og overholdt lovgivningen, ligesom virksomheden ikke har begået fejl ved anvendelse af den pågældende toldtarifkode.

Det må således anses for berettiget og skal ikke komme virksomheden til skade, at virksomheden i god tro har efterkommet et påbud fra SKAT om anvendelse af en bestemt toldtarifkode.

SKAT har ved mindst 10 årlige kontrolbesøg i perioden bekræftet over for virksomheden, at den pågældende toldtarifkode skulle anvendes, og virksomheden har derfor ikke haft en rimelig anledning til at anmode SKAT om en Bindende Tariferingsoplysning (BTO).

Dertil kommer, at virksomheden ikke med rimelighed kan forventes at have opdaget SKATs fejlagtige tarifering af de indførte spabade, og det kan ikke anses for berettiget eller rimeligt at pålægge virksomheden at træffe foranstaltninger til imødegåelse af forkerte påbud eller mangelfulde kontroller fra SKAT.

SKAT har således i 2012 opdaget og meddelt virksomheden, at SKAT i flere år havde givet et forkert påbud, der har medført et for meget betalt toldbeløb for de indførte spabade.

SKAT har dermed erkendt at have afgivet et forkert påbud i 2008.

Virksomheden har således først fra SKATs underretning i 2012 om tilbagebetaling haft en reel mulighed for at anmode om toldgodtgørelse, og det kan i den forbindelse med rimelighed lægges til grund, at virksomheden indtil dette tidspunkt har været forhindret i at indgive en anmodning om toldgodtgørelse for perioden 2005 – juni 2009.

Derfor skal betingelserne for fristforlængelse for fremsættelse af en anmodning om toldgodtgørelse for perioden 2005 – juni måned 2009 efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2, 2. afsnit anses for opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 236, at:

”1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Fritagelse for import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Der indrømmes hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

2. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretning af debitor om de pågældende afgifter.

Denne frist forlænges, hvis debitor godtgør, at han har været forhindret i at indgive anmodning herom inden for den nævnte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Toldmyndighederne yder af egen drift godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for samme frist konstaterer, at der er tale om en af de i stk. 1 første og andet afsnit, beskrevne situationer.”

Det lægges til grund, at der ikke foreligger toldrapporter eller anden skriftlig dokumentation fra SKAT om anvendelse af toldtarifkoden KN 3922.10.00.00, og den fremlagte oversigt over fortoldninger for 2005 indeholder kun de fortoldninger, hvor der anmodes om ændring af toldtarifkoden fra KN 3922.10.00.00 til KN 9019.10.90.00.

Det er derfor ikke muligt at se udviklingen i de anvendte toldtarifkoder i 2005 og dermed heller ikke muligt at vurdere om en eventuel ændring i toldtarifkoder kan tilskrives en meddelelse fra SKAT om anvendelse af toldtarifkoden KN 3922.10.00.00 for spabade.

På det foreliggende grundlag, er det derfor ikke godtgjort, at SKAT i 2005 skulle have meddelt virksomheden, at der for indførte spabade skulle anvendes toldtarifkoden KN 3922.10.00.00, og betingelsen for tilbagebetaling for perioden forud for 2009 er derfor ikke opfyldt.

Der er herefter ikke grundlag for at indrømme forlængelse af fristen for indgivelse af en anmodning om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 2, 2. afsnit.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.