Kendelse af 06-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagens emne

Klagen skyldes, at SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har imødekommet ansøgning om at fritage [virksomhed1] for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af busser til afdelingerne Døgn Voksne, Døgn Børn, Dagtilbud og Aflastning Børn. SKAT har afslået en ansøgning om at fritage samme institution for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af busser til afdelingerne [virksomhed2], [virksomhed3] og STU.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og imødekommer anmodningen om afgiftsfritagelse for institutionen som helhed, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Sagens oplysninger

[virksomhed1] (herefter [virksomhed1]) er en offentlig virksomhed, der er totalleverandør inden for autismespektret i Danmark. [virksomhed1] tilbyder børn og voksne med autisme og beslægtede problematikker tilbud i form af forskellige boformer, undervisning, fritidstilbud, ungdomsuddannelse, aflastning, familierådgivning, søskendegrupper samt eksterne projekt- og rådgivningsopgaver. Tilbuddene er beliggende på forskellige adresser i [by1]. [virksomhed1] er en del af [by1] Kommune. [virksomhed1] har et P-nr., der dækker alle tilbuddene.

[virksomhed1] er organiseret i 33 teams, som omfatter følgende tilbud:

• Døgntilbud med 17 børn/unge jf. servicelovens § 67, stk. 2

• Døgntilbud med 30 voksne jf. servicelovens § 108

• Dagtilbud med 36 pladser efter servicelovens § 104

• Skole med 82 elever, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2

• Fritidstilbud med 47 unge, jf. servicelovens § 36

• Aflastning med 30 børn/unge j f. servicelovens § 67, stk. 2

• Ungdomsuddannelse (STU) for 40 unge efter lov nr. 564 af 6. juni 2007

• STU kollegium med 18 unge, jf. servicelovens § 107

• Efterskole med 12 unge, jf. folkeskolelovens § 20 stk. 2

• Efterskole kollegium med 12 unge, jf. servicelovens § 67

• Lejligheder med 33 voksne, jf. almenboliglovens § 105

• Ekstern rådgivning

• Eksterne projektopgaver

Målgruppen er børn og voksne med autisme. Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som medfører at mennesker med autisme på flere områder er hæmmet i deres udvikling i forhold til normaludviklingen. De vigtigste og karakteristiske symptomer på autisme er:

• Mangelfuld udvikling af normalt socialt sammenspil

• Forstyrret og ofte forsinket sprog

• Ritualpræget, tvangspræget (afvigende) adfærd

Der er mange forskellige klassificeringer af de forskellige diagnosegrene indenfor autisme. Der er blandt andet infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme.

Der er i alt 229 børn, unge og voksne fordelt på i alt 357 tilbudspladser på [virksomhed1]. Af hjemmesiden www.[virksomhed1].dk fremgår at [virksomhed1] tilbyder elever og beboere mange forskellige aktiviteter. Aktiviteterne tilrettelægges individuelt som understøttelse af den pædagogiske praksis. Der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer. En del af disse aktiviteter bliver tilbudt internt på [virksomhed1]. De interne tilbud kan benyttes af alle, der går i skole eller bor på [virksomhed1].

Af tilbudsportalen.dk fremgår, at [virksomhed1] har følgende indberettede ydelser:

• Socialpædagogisk støtte (2.616,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (3.868,00 kr. pr. døgn)

• Oplevelsesaktivitet (565,00 kr. pr. døgn)

• Oplevelsesaktivitet (636,00 kr. pr. døgn)

• Aflastning (2.915,00 kr. pr. døgn)

• Aflastning (3.574,00 kr. pr. døgn)

• Kompenserende specialundervisning (631,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (3.040,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (1.584,00 kr. pr. døgn)

• Kompenserende specialundervisning (846,00 kr. pr. døgn)

• Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (727,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (1.127,00 kr. pr. døgn)

• Intern skole 8.-9. klasse (598,00 kr. pr. døgn)

• Intern skole 10. klasse (598,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (1.486,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (1.582,00 kr. pr. døgn)

• Oplevelsesaktivitet (504,00 kr. pr. døgn)

• Kompenserende specialundervisning (846,00 kr. pr. døgn)

• Aflastning (2.256,00 kr. pr. døgn)

• Job på særlige vilkår (316,00 kr. pr. døgn)

• Job på særlige vilkår (402,00 kr. pr. døgn)

• Job på særlige vilkår (582,00 kr. pr. døgn)

• Kompenserende specialundervisning (kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (3.697,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (4.558,00 kr. pr. døgn)

• Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (866,00 kr. pr. døgn)

• Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (983,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (2.398,00 kr. pr. døgn)

• Socialpædagogisk støtte (3.225,00 kr. pr. døgn)

Tilbuddene omfatter:

Døgn voksne

Døgntilbud til voksne. Aktiviteterne er forskellige. Det er forskellige former for motion i det tempo som er tilpasset til hver enkelt. F.eks. gåture, svømning, cykelture og løbeture. Derudover de forskellige huslige gøremål i dagligdagen. Nogle af beboerne deltager i aktiviteter, som ligger tæt på, hvor de bor. Beboerne benytter desuden [virksomhed1]’ fællesfaciliteter; herunder gokart banen, boblebade, busser og hobbyrum.

I løbet af året har der været planlagt arrangementer både ude og inde for [virksomhed1], såvel individuelt, men også fællesarrangementer så alle har haft, og får mulighed for at styrke de sociale relationer.

Dagtilbud

Det er et aktivitets- og samværstilbud til voksne mennesker, som i daglig tale benævnes ulønnede medarbejdere. Der tages udgangspunkt i de enkelte ulønnede medarbejders formåen og i deres forskellighed.

Døgn børn

Døgntilbud til børn. Børnene bliver tilbudt forskellige aktiviteter.

Aflastning børn

Aflastnings tilbud med aktiviteter og oplevelser.

[virksomhed2]/fritidstilbud

[virksomhed2] er en intern skole, som er skole-, fritids- og botilbud for børn, unge og voksne. [virksomhed2] tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6-18 år. Skolen har pt. 82 elever, både eksterne og interne. Eleverne har mellem 20-23 timer pr. uge. Hjemmeboende børn kan bruge skolens fritidstilbud både før og efter skoletid kl. 8-16 alle dage. Skolen og fritidstilbuddet følger [by1] kommunes ferieplan, hvor der er lukket, men fritidstilbuddet har åbent tre uger i sommerferien.

[virksomhed3]

Efterskolen tilbyder undervisning tilrettet børn og unge på 9.-10. klassetrin. Unge på 8. klassetrin kan efter en konkret vurdering optages. Børnene og de unge skal være forholdsvis selvhjulpne. Undervisninger følger folkeskoleloven dvs., målet er, at eleverne går op til prøve efter 9. eller 10. klasse. Men det er ikke et krav.

STU-Kollegie

STU-Kollegie 1, STU-Kollegie 2 og STU 3

Undervisningen omfatter:

• Bo-undervisning

• Kultur, samfund og arbejdsmarkedskendskab

• Socialfag

• Praktik

• Krop & sundhed

Desuden er der en ugentlig dag med linjevalg med udgangspunkt i interesser: IT, musik, kreativ samt bevægelse & friluftsliv. Samt valgfag, hvor man skal vælge mellem dansk, matematik, engelsk og historie. STU starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Til uddannelse er tilknyttet et kollegium, hvor de studerende møder det samme personale, som på uddannelsen.

For at blive optaget på ungdomsuddannelsen skal den studerende være mellem 16 og 25 år, have gennemført 10 års skolegang, samt være diagnosticeret indenfor Autismespektret.

Service

Det er serviceteam, der fortrinsvis består af rengørings-kostassistenter og pedeller.

Yderligere

Administrationen, Rådgivningen og Centerledelsen. Rådgivningen er et tværfagligt team, der består af socialrådgiver, psykologer, tale-hørekonsulent (audiologpædagog), pædagog, udviklingskonsulent og teamleder. Rådgivningens primære formål er at yde intern rådgivning og støtte i forhold til den pædagogiske virksomhed. Rådgivningen videregiver viden, der er understøttende i forhold til de andre teams. Afdelingen arbejder med rådgivning, vidensdeling, samtaler og visitation.

Værdigrundlaget for [virksomhed1] er beskrevet på tilbudsportalen:

“Rummelighed der rammer Grundpælene er de fire værdier: Vi er faglige kompetente - bevidsthed og handling i overensstemmelse med vore målsætninger gør kvaliteten. Vi flytter grænser - vi løber gerne en velovervej et risiko. Vi arbejder i teams - vi tager ansvar og er bevidste om troværdig forskelligheder fordrer personlig udvikling, energi, positivitet og humor. Vi er velorganiserede - vi er kendetegnet ved orden, synlighed og brugervenlighed, for at give plads til kreativitet.”

Af [virksomhed1]’ hjemmeside www.[virksomhed1].dk fremgår, at aktiviteterne omfatter:

Værksted

Værkstedet byder på store muligheder for kreative oplevelser. Med udgangspunkt i den enkelte beboers niveau, er det kun fantasien, der sætter grænsen for udfoldelse af beboernes kreativitet. Der er mulighed for at beboerne kan afprøve sig selv ud i billedkunsten f.eks. male akvarel billeder - fingermaling, silkemaling og stoftryk.

Rejseaktivitet

På [virksomhed1] ønsker man samvær og nærvær frem for egentlige læringsprocesser. Beboernes muligheder for at udvikle sig er større i et miljø, hvor nøgleordene er nærvær og samvær. De to begreber danner grundlag for et tredje, nemlig tryghed. Tryghed er vigtigt og grundlæggende for at beboerne kan udvikle sig i positiv retning. For at opnå dette er oplevelser en vigtig faktor. [virksomhed1] tilbyder beboerne en række ferie- og oplevelsestilbud:

• Deltagelse i musikfestivaler

• Bondegårdsferier

• Ødegårdsferier og ferier i prærievogne

• Ferie i campingvogne / sommerhuse

• Charterferier

• Badelandsferier

• Bådeferier og kanoture

• Cykelferier

• Skiferier

• Trekking ture

• “Hjemrejser”

Afspænding

Et af kendetegnene ved autisme er angst/ubehag ved berøring samt ofte manglende evne til at percipere sanseindtryk. På loftet er indrettet et sanserum med boblebad, massagebriks, stereoanlæg med afslappende musik, behagelig belysning, lækre lænestole, grønne planter samt olier til boblebad og til massage. I sanserummet skabes en naturlig accept af berøring, der udmønter sig i øget kropsbevidsthed, da det er en del af en aktivitet - og mennesker med autisme har som bekendt svært ved at afvige fra strukturen og det vante.

Gokart

Et andet tilbud er gokart projektet, som fra starten har været et tilbud til beboerne. Nye muligheder for sanseindtryk og dermed mulighed for at udvikle nye og individuelle kompetencer. At den enkelte beboer kan få nogle gode oplevelser og opbygge et endnu stærkere fundament for individuelle livsudfoldelser. Det er efterhånden en del år siden, [virksomhed1] startede på gokart projektet, og for flere af beboerne er det blevet en fast aktivitet i deres hverdag.

Motionsrum

I motionsrummet er der mange forskellige redskaber, som kan give beboerne øget livskvalitet og velvære.

Bibliotek

[virksomhed1] råder over sit eget bibliotek, hvor personalet kan finde relevant og spændende litteratur døgnet rundt. Biblioteket er et sted, hvor de ansatte kan fordybe sig og søge information.

Alle børn, unge og voksne er visiteret til tilbuddene på [virksomhed1], hvor de typisk er tilknyttet over en årrække.

Støttebehovet til både børn, unge og voksne med autisme på [virksomhed1] er inddelt efter hhv. lille, mellem og stort støttebehov. Ca. 25 % har lille støttebehov, mens 30 % og 45 % har hhv. mellem og stort støttebehov. Med baggrund i borgernes funktionsnedsættelser er det ofte en pædagogisk opgave at vejlede i almindelig hygiejne og pleje hos borgerne. Det pædagogiske personale varetager en række opgaver relateret til borgernes hverdag og trivsel, herunder også støtte til indkøb og støtte til socialt samvær.

Det ansatte personale omfatter 153 pædagoger, 54 pædagogmedhjælpere, 35 lærere, 34 teamledere, 20 rengørings — og kostmedarbejdere, 4 psykologer, 3 SOSU’er, 4 pedeller, 1 socialrådgiver og tale-hørekonsulent. Hertil kommer ledelse og administrativt personale, der omfatter 1 centerleder, 1 vicecenterleder, 1 udviklingskonsulent, 10 administrative medarbejdere samt 2 værkstedsassistenter samt et stort antal vikarer m.fl.. Der er desuden 13 fastansatte tilkaldevikarer samt 77 andre vikarer og 32 studerende på [virksomhed1].

[virksomhed1] modtager ca. 18 pædagogstuderende pr. praktikperiode. Derudover har centrets interne skole studerende fra såvel [by2] som [by3] lærerseminarium.

Af tilbudsportalen fremgår, at der er 394 ansatte, der er fordelt sådan:

• Ledelse: 2 (i alt 74 timer pr. uge)

• Almindeligt sekretærarbejde: 11 (i alt 383 timer pr. uge)

• Almindeligt- og speciallægearbejde: 1 (i alt 2 timer pr. uge)

• Arbejde inden for psykologi: 4 (i alt 126 timer pr. uge)

• Undervisning og specialpædagogisk arbejde: 38 (i alt 1390 timer pr. uge)

• Socialrådgivningsarbejde: 1 (i alt 35 timer pr. uge)

• Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 187 (i alt 6436 timer pr. uge)

• Pædagogisk medhjælp: 120 (i alt 2400 timer pr. uge)

• Assistent: 3 (i alt 107 timer pr. uge)

• Kost- og ernæringsarbejde, specialfunktioner: 2 (i alt 72 timer pr. uge)

• Rengøring, afrydning, medhjælp i køkken m.v.: 19 (i alt 681 timer pr. uge)

• Ejendomsinspektør- og pedel arbejde: 4 (i alt 148 timer pr. uge)

• Udviklingskonsulent, tale-høre konsulent: 2 (i alt 68 timer pr. uge)

Der er fremlagt oversigt over kombinationsmulighederne af de enkelte tilbud på [virksomhed1], en beskrivelse af [virksomhed1]’ interne bus booking system, eksempel på kompetencebevis for elev på STU, ugeskema for uge 16, 2013 for elev på STU, oversigt over medarbejdere beskæftiget med egentlig pleje på [virksomhed1], samt de tilknyttede plejeopgaver, fordelingen af støttebehovet blandt beboerne på [virksomhed1] og SKATs afgørelse om tilladelse til afgiftsfritagelse for [virksomhed1] ved køb at busser af 10. august 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har imødekommet ansøgning om at fritage [virksomhed1] for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af busser til afdelingerne Døgn Voksne, Døgn Børn, Dagtilbud og Aflastning Børn. SKAT har afslået en ansøgning om at fritage samme institution for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af busser til afdelingerne [virksomhed2], [virksomhed3] og STU.

Ved vurderingen af om en konkret institution kan blive anset for en “lignende institution”, bliver der taget hensyn til om:

Afdelingerne [virksomhed2], [virksomhed3] og STU på [virksomhed1] tilbyder undervisning og [virksomhed2] tilbyder specialundervisning. [virksomhed3] tilbyder (8.), 9. og 10 klassetrin. STU tilbyder den særligt tilrettelagte 3-årige uddannelse. Der er således tale om undervisning i forskellige former. Endvidere er der tilknyttet et kollegium, hvor de unge modtager socialpædagogisk støtte.

Ud fra en konkret vurdering anses børnene og de unge i de nævnte afdelinger for at modtage støtte for at kunne deltage i undervisningen. Der er også set på oplysningerne, om [virksomhed1] og børnene og de unge i de nævnte afdelinger. Børnene og de unge anses ikke for at have behov for intensiv og konstant pleje i lovens forstand.

Den støtte og pleje som børnene og de unge modtager i de nævnte afdelinger kan ikke sammenlignes med den intensive og konstante pleje og behandling, som borgere på plejehjem og ældre- centre modtager.

Endvidere er der også set på personalets sammensætning, hvor der kun i begrænset omfang er ansat / tilknyttet særligt plejepersonale.

[virksomhed1] har en række forskellige tilbud, som er beliggende på forskellige adresser. Det er også motorcentrets opfattelse, at der er en opdeling på de enkelte tilbud.

[virksomhed2] bliver drevet efter folkeskolelovens § 20 stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er således kommunalbestyrelsens pligt at sørge for (vidtgående) special- undervisning til børnene. Det er motorcentrets opfattelse, at [virksomhed2] er en specialskole for elever med behov for støtte og pleje. Det er oplyst, at omkring 1/4 af børnene på [virksomhed2] er interne beboere på [virksomhed1], mens de resterende 3/4 af børnene enten er tilknyttet en tilsvarende institution som beboer, eller bliver plejet hos egne forældre. Da 3/4 af eleverne på skolen ikke bor på [virksomhed1] kan [virksomhed2] ikke kan anses for at være en intern skole i forhold til [virksomhed1].

[virksomhed3] bliver drevet efter folkeskolelovens § 20 stk. 2. Også i dette tilbud er der tale om, at det er kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for (vidtgående) specialundervisning til børnene. Efter det oplyste er der rent faktisk tale om 12 unge, der ikke tidligere har haft nogen tilknytning til [virksomhed1]. At der er tale om døgnpladser efter servicelovens § 67, stk. 2, medfører efter motorcentrets opfattelse ikke, at skolen kan få afgiftsfritagelse. Ud fra en konkret vurdering anses de unge for at være visiteret til undervisning efter folkeskolelovens § 20 stk. 2. De unge er primært tilknyttet efterskolen for at modtage undervisning.

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - bliver drevet efter Lov om unge med særlige behov. Det er en ungdomsuddannelse, som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har retskrav på at få. Bo-afdelingerne i tilknytning til STU bliver kaldt kollegier. Af de tilsendte oplysninger fremgår, at beboernes pleje- og støttebehov svarer til niveauet i servicelovens § 108 (ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis). Af oplysningerne i ansøgningen fremgår imidlertid, at grundlaget for STU Kollegiet er servicelovens § 107 (midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det).

De unge i bo-afdelingerne (kollegium), er tilknyttet disse, for at de unge kan deltage i den særligt tilrettelagte undervisning i form af STU. Med baggrund i en konkret vurdering af [virksomhed2], [virksomhed3] og STU, anses de unge mennesker overordnet set for at være tilknyttet disse tilbud på [virksomhed1] for at modtage undervisning. At de unge også har behov for og modtager støtte for at kunne modtage undervisning, ændrer ikke ved, at det er undervisning, der er det primære i de unges tilknytning til [virksomhed1].

Der gives afslag på ansøgningen om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser til [virksomhed1], afdelingerne [virksomhed2], [virksomhed3] og STU. Afdelingerne anses for at være “lignende institutioner” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 7 litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der gives tilladelse til afgiftsfritagelse for hele institutionen.

[virksomhed1] ([virksomhed1]) er et kommunalt specialcenter under [by1] kommune for børn unge og voksne med diagnoser indenfor autismespekteret. [virksomhed1] er totalleverandør indenfor autismespektret og arbejder med at give børn og voksne med autisme og beslægtede problematikker en bred vifte af tilbud form af forskellige boformer. [virksomhed1] adskiller sig særligt ved, at det grundet Centerets størrelse, er muligt at designe et hellivsforløb på centeret for den enkelte beboer.

Idet folk med autisme ofte har behov for faste rammer og struktur i hverdagen, er det nødvendigt, at personalet opererer i mindre grupper, ligesom [virksomhed1]’ beboere har utrolig svært ved at kapere de mange nye sanseindtryk og komplicerede sociale relationer, som typisk følger med større grupper. Centerets størrelse taget i betragtning, har det derfor været nødvendigt at opdele [virksomhed1] i 7 mindre afdelinger.

De 7 afdelinger ligger spredt i og omkring [by1], hvorfor den interne logistik er af stor betydning for at få dagligdagen til at fungere på [virksomhed1].

[virksomhed1] har 229 beboere, fordelt på 357 pladser, spredt ud på de forskellige 7 afdelinger. En stor del af [virksomhed1]’ beboere benytter samtidig flere af Centerets tilbud på samme tid. Eksempelvis kan en person på samme tid både være bruger af [virksomhed2] og være indskrevet som beboer på Døgn Børn eller Aflastning Børn tilbuddene. Det samme er tilfældet for voksne som kan være beboere på Døgn Voksne og samtidig benytte sig af tilbuddene på enten STU eller Dagtilbud afdelingerne. For en samlet oversigt over mulighederne for at kombinere de enkelte tilbud på [virksomhed1], henvises til vedlagte oversigt.

I forhold til hvorvidt [virksomhed1], med samtlige tilhørende tilbud, bør blive anset for en “lignende institution”, skal der tages hensyn til, at opholdet ikke er af midlertidig karakter. Langt de fleste brugere af [virksomhed1] tilknyttes for en længere årrække og normalt for en periode på minimum 5 år. Mange brugere ender endda med at have en livsvarig tilknytning til [virksomhed1]. Dette hænger sammen med at [virksomhed1] er bygget op således, at brugerne kan blive i de vante rammer i en lang årrække og dermed opnå den forudsigelighed og struktur i hverdagen, som er så vigtig for beboernes udvikling.

Kendetegnende for samtlige beboere på [virksomhed1] er, at disse er diagnosticeret med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), som er en gruppe af gennemgribende udviklingsforstyrrelser i hjernen. Udviklingsforstyrrelserne er biologisk betinget og skyldes en afvigende udvikling i hjernen forhold til den normale udvikling.

En udviklingsforstyrrelse er medfødt, enten på grund af arvlige forhold efter komplikationer under graviditeten eller fødslen. De arvelige årsager ligger i et samspil mellem flere gener.

ASF er et livslangt handicap og kan ikke helbredes eller kureres, men gennem pleje, omsorg og daglig hjælp til udvikling, kan det sikres, at personen kan få en god livskvalitet.

ASF er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for autismespektret. Mennesker med ASF har ikke altid et synligt handicap. Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne, hvilket kan hænge sammen med deres nedsatte forståelse for andres tanker og følelser, ligesom mange med ASF har svært ved at opfatte mennesker som hele tænkende væsener.

Udover ASF har beboerne på [virksomhed1] desuden en række tillægsdiagnoser, så som eksempelvis mental retardering, epilepsi, sanse- og hørehandicap, DAMP/ADHD/ADD, social fobi samt psykiatriske overbygninger så som skizofreni, paranoide personlighedsforstyrrelser samt depression.

ASF er ofte kendetegnet ved adfærdsmønstre hvor børn eksempelvis knytter sig til specielle genstande, f.eks. et stykke almindeligt legetøj eller en snor hvilket giver dem tryghed. Mennesker diagnosticeret med ASF er samtidig ofte kendetegnet ved en aggressiv og undertiden selvskadende adfærd. Dette skyldes ofte angst og kan i særlig grad forstærkes, hvis de daglige rutiner bliver ændret. Ændringerne er sjældent synlige eller forståelige for andre, men er væsentlige for personen selv.

Forestillingsevnen er endvidere begrænset, og ting opfattes meget bogstaveligt. De har vanskeligt ved at tolke andres adfærd og ved at deltage i almindelig social omgang. Ofte reagerer de ikke over for lyde og andres meddelelser, eller deres reaktion herpå er afvigende.

Mennesker med ASF har ofte usædvanlige sanseinteresser i forhold til syn, berøring, lyd, smag eller duft af ting, ligesom de kan være meget lyd- og berøringsfølsomme. En lyd eller berøring kan ofte udløse fysisk smerte for den pågældende.

Deres verden er oftest sort eller hvid, ligesom de eksempelvis fremtræder yderst reserverede eller ekstremt ukritiske over for andre mennesker. Der er således aldrig nogen gylden mellemvej.

I deres relation til andre mennesker vil de ofte enten afvise eller forlange kropskontakt. Når kontakten afvises drejer det sig om, at de føler smerte/ubehag ved berøring, mens det ofte handler om manglende forståelse af almindelig social omgang, når de forlanger kropskontakten.

Mennesker med ASF undgår endvidere ofte øjenkontakt, fordi de kan have svært ved at bruge blikkontakt eller mimik i forbindelse med social samspil. De kan på samme måde have svært ved at sortere mængden af indtryk, ligesom de ikke forstår omgivelsernes signaler og krav, hvilket blot bidrager med at øge deres usikkerhed.

En del af [virksomhed1]’ beboere er desuden uden sprog, hvorfor de kommunikerer deres behov og ønsker ud ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller udvise en voldsom aggressiv adfærd over for andre beboere eller plejepersonale.

Som et eksempel på en beboer på [virksomhed1], er der en dreng som er elev på STU afdelingen og som har en adfærd, der kræver, at han konstant er under overvågning og har såkaldt “1:1” støtte, da hans adfærd gør, at han er meget udad reagerende. På hans værelse er alt inventar derfor boltet fast og værelset er meget spartansk indrettet, idet han grundet indre kaos kan rasere et værelse meget hurtigt. Ud over dette er han i høj grad selvskadende, hvilket betyder, at det ofte er nødvendigt at fastholde ham for, at han ikke gør unødig skade på sig selv.

Når personalet eksempelvis vil forsøge at udvide drengens horisont mod omverdenen, er det derfor vigtigt, at det sker under forhold, som drengen føler tryghed ved og derved ikke udsætter ham for situationer, hvor han ikke kan kapere ændringen i omgivelserne. Da en af parametrene i ASF er udfordringer med at sortere mange indtryk, lyde og forstå de sociale spilleregler, bliver eksempelvis det at køre med offentlige transportmidler, tage på museumsbesøg eller købe ind en stor udfordring for beboeren. Drengen udviser i disse situationer ofte en meget aggressiv og derved uhensigtsmæssig adfærd.

For denne drengs udvikling, er det derfor af afgørende betydning, at [virksomhed1] har muligheden for i genkendelige rammer, at transportere ham frem og tilbage i egne busser som, efter lang tids tilvænning, for ham er kendetegnet på tryghed. Når personalet er af sted i egne busser med denne beboer, kan de også let ændre i planerne, hvis de mærker, at beboeren udviser en adfærd som gør, at turen ikke kan gennemføres.

I SKATs afgørelse af 14. marts 2013, imødekommer SKAT [virksomhed1]’ ansøgning om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, ved anskaffelse af busser til de 4 afdelinger Døgn Voksne, Døgn Børn, Dagtilbud samt Aflastning Børn, idet SKAT anser disse tilbud for at være “lignende institutioner” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

For så vidt angår de resterende 3 afdelinger [virksomhed2], [virksomhed3] samt STU, giver SKAT derimod [virksomhed1] afslag på afgiftsfritagelse, idet disse tilbud ikke anses for at være “lignende institutioner” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Det er repræsentantens opfattelse, at samtlige afdelinger i [virksomhed1], samt [virksomhed1] i sin helhed, må anses for at være en ”lignende institution” og derfor er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Der er et større personsammenfald mellem brugerne af de enkelte tilbud/afdelinger på [virksomhed1], idet en stor del af [virksomhed1]’ beboere ofte vil være indskrevet på flere af [virksomhed1]’ tilbud ad gangen og disse tilbud er således ikke egnede til at kunne stå alene, men skal nødvendigvis benyttes i kombination, for at skabe et godt liv for den enkelte beboer.

[virksomhed1] anser derfor ikke blot SKATs afgørelse for at være forkert, men også praktisk uhåndterlig for [virksomhed1], idet [virksomhed1] ikke kan foretage en skarp opdeling mellem de enkelte afdelinger i hverdagen. Afgørelsen vil derfor medføre, at eksempelvis børn på afdelingen Døgn Børn, og dermed boende på [virksomhed1]’ område, stadig vil kunne fragtes rundt i [virksomhed1]’ afgiftsfrie busser uden for skoletid, men såfremt den pågældende beboer får behov for lægebesøg eller skal på udflugt eller lignende i skoletiden kan beboeren ikke længere benytte [virksomhed1]’ afgiftsfrie busser, men vil være tvunget til i stedet at benytte offentlig transport.

Da [virksomhed1] tilstræber at tilrettelægge de enkelte beboeres hverdag således, at beboernes behov for struktur og faste rammer imødeses, er der ofte en glidende overgang mellem beboernes brug af de enkelte afdelinger i løbet af dagen, ligesom persongruppen omkring beboerne som udgangspunkt vil være den samme igennem hele dagen, uanset at de fysiske rammer omkring beboerne kan skille i løbet af dagen, alt afhængig af om beboerne som eksempel, “tilfældigvis” befinder sig på afdelingen Døgn Børn eller afdelingen [virksomhed2].

Med afgørelsen er [virksomhed1] imidlertid nu stillet i en situation hvor [virksomhed1] konstant skal holde opsyn med, hvorvidt brugerne af busserne på det pågældende tidspunkt er omfattet af en afdeling, som har fået tilladelse til at benytte [virksomhed1]’ busser. Dette vil følgelig være særdeles ressourcekrævende for [virksomhed1], ligesom en unødig “kassetænkning” hvor beboernes hverdag skarpt opdeles i blokke alene af hensyn til at efterkomme en afgørelse fra SKAT ikke vil være i beboernes interesse, men et udtryk for en klar tilsidesættelse at beboernes behov.

Flere af [virksomhed1]’ beboere lider desuden at fysiske handicaps, som umuliggør transport med eksempelvis offentlig transport midler. Eksempelvis er en af beboerne på [virksomhed1]’ Døgn Børn afdeling og elev på afdeling [virksomhed2], en dreng som udover ASF lider af et fysisk handicap som gør, at han er bundet til en elektrisk kørestol. Beboerens fysiske handicap medfører desuden, at han skal have iltapparat et par gange om dagen, hvilket umuligt vil kunne medbringes såfremt drengen skulle transporteres med eksempelvis almindelig bybus.

Endvidere er det anført, at beboerne, som nævnt ovenfor, ikke kan håndtere ændringer i deres hverdag eller daglige rutiner. Sådanne ændringer medfører angst og udad-reagerende eller selvskadende adfærd, hvorfor det er vigtigt, at eventuelle ændringer sker gradvist og kontrollerede.

Når [virksomhed1]’ beboere eksempelvis er af sted på udflugter, ferier, transporteres til svømning, frisør, lægebesøg, tandlæge, familiebesøg eller deltager på indkøb af mad, tøj eller andre personlige ting, m.v., er det af afgørende betydning for beboeren, at turen finder sted i en af [virksomhed1]’ røde busser, som alle er malet i samme røde farve, er af samme mærke og dermed stort set identiske.

Dette medfører, at beboeren under eksempelvis en ferietur eller indkøbstur, finder tryghed i den velkendte bus og derfor kun skal forholde sig til nye oplevelser og indtryk på destinationen og altid kan placeres i bussen i en kortvarig periode, såfremt beboeren måtte få behov for at opholde sig i mere vante omgivelser.

Skulle beboerne derfor transporteres med eksempelvis offentlig transport ville den store mængde nye indtryk en sådan tur ville medføre, med eksempelvis nye mennesker og forskellige transport midler, være uoverskueligt for [virksomhed1]’ beboere. Ligesom beboerne ville mangle muligheden for i en kortvarig periode, at kunne blive placeret i bussen, hvis beboeren skulle få behov for at opholde sig i mere vante omgivelser. Når [virksomhed1] er af sted i egne busser, tillader dette også personalet i højere grad at ændre turen af hensyn til beboerne. Som eksempel kan det endvidere nævnes, at enkelte af [virksomhed1]’ beboere allerede nu ser en stor udfordring i, at samtlige [virksomhed1]’ nuværende busser er udstyret med forskellige nummerplader.

Desuagtet at [virksomhed1] er opdelt i de mindre afdelinger med en fælles administration, må [virksomhed1] stadig anses som en helhed i relation til kravet i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7. litra a, om at være en “lignende institution”.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.3, at såfremt blot mere end halvdelen af en institutions børn opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, må køretøjet i givet fald anvendes til transport at alle børn i institutionen. [virksomhed1] er som helhed er omfattet at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

[virksomhed1] har for nuværende 19 afgiftsfrie busser, der alle er placeret rundt på [virksomhed1]’ forskellige afdelinger og busserne kan i dag bookes på tværs at samtlige afdelinger. De busser der i dag eksempelvis er placeret ved [virksomhed3], kan således stadig væk benyttes af [virksomhed1]’ andre afdelinger, gennem [virksomhed1]’ interne bookingsystem.

Det fremgår af afgørelsen fra SKAT, at: “det er motorcenterets opfattelse, at [virksomhed2] er en specialskole for elever med behov for støtte og pleje”. Dette synspunkt underbygges endvidere af, at skolen er opbygget med ganske få elever i hver klasse, således fremgår det eksempelvis af skolens seneste kvalitetsrapport fra 2010-2011, som kan findes på [virksomhed1]’ hjemmeside, at skolens gennemsnitlige klassekvotient var 3,8, mens elev-lærer ratioen i de enkelte klasser var 1,45. [virksomhed1] var endvidere undtaget fra at lockoute de ansatte lærere under forårets skolekonflikt, da lærerne på [virksomhed1] udfører særlige opgaver af pædagogiske, omsorgsgivende og plejende karakter.

Det er endvidere oplyst i sagen, at ca. 14 af eleverne på [virksomhed2] samtidig er beboere på [virksomhed1]’ tilbud, Døgn Børn, at en mindre del af eleverne er tilknyttet [virksomhed1] gennem Aflastning Børn afdelingen, mens de resterende elever er beboere på lignende institutioner i området eller passes i eget hjem af den pågældendes forældre oftest med ekstern hjælp. Der er dog generelt ikke forskel på plejeniveauet for de interne og eksterne elever. Det fremgår samtidig af SKATs afgørelse, at afslaget på ansøgningen om fritagelse for registreringsafgift ved køb af busser for så vidt angår [virksomhed2], begrundes med, at SKAT ikke anser [virksomhed2] for at være en intern skole. SKATs afgørelse er dermed forkert, idet det ikke ses at fremgå af hverken lovtekst, retspraksis eller af SKATs juridiske vejledning for 2013, at alene en intern skole kan opnå afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Det fremgår derimod af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, at køretøjer der ”...anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen...” er afgiftsfritaget. De hjemmeboende børn med autisme som er visiteret til [virksomhed2], må således, efter en formålsfortolkning af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, anses for at være omfattet af lovteksten. Det fremgår desuden af SKATs juridiske vejledning, at “en lille Kost- og Dagskole” blev anset som en lignende institution, desuagtet en stor del af skolens elever var dagselever. En selvejende institution under Spastikerforeningen blev ligeledes anset for en lignende institution, i en afgørelse gennemgået i SKATs juridiske vejledning. Det fremgår endvidere heraf, at børnene her bor hjemme, men at de om formiddagen modtager undervisning og behandling på en nærliggende skole.

Der henvises beklageligvis ikke til j.nr. eller lignende, i afgørelserne refereret i SKATs juridiske vejledning, hvorfor afgørelserne her ikke er nærmere identificeret. SKAT henviser i afgørelsen fejlagtigt til en afgørelse fra Østre Landsret af den 25. april 2005 og gengivet i SKM.2005.181.ØLR. Det fremgår af denne, at en institution med sorgkriseramte børn ikke blev anset for at være en lignende institution. Beboerne havde på denne institution psykiske problemer, men led ikke som beboerne på [virksomhed1] af mentale og fysiske handicap som konstant kræver pleje og omsorg. På samme vis modtog 2/3 af beboerne på denne institution daglig undervisning i det almindelige kommunale skolesystem. Afgørelsen kan derfor ikke påberåbes som begrundelse for afslag i denne sag.

Det faktum at [virksomhed1] har indrettet sig med egen intern skole, som grundet skolens ekspertise på området også benyttes af børn med autisme fra de omkringliggende autismeinstitutioner, kan ikke føre til andet resultat, end at [virksomhed2], ligesom det resterende [virksomhed1], er en ”lignende institution” i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

[virksomhed1]’ tilbud om efterskole til unge med autisme, er et forholdsvist nyt tilbud affødt af et stort ønske hos mange pårørende og af de unge med autisme. Der er ikke væsentlig forskel på at være elev på [virksomhed1]’ efterskole eller være beboer i afdelingen Døgn Børn og samtidig elev på [virksomhed2]. Både pladserne på [virksomhed3] og pladserne på Døgn Børn/[virksomhed2] er oprettet efter servicelovens § 67, stk. 2. Efterskolen henvender sig mest til børn/unge med autisme som ikke tidligere har været tilknyttet [virksomhed1]. Det toårige efterskoleophold på [virksomhed3], er således for de flestes vedkommende, et indkøringsforløb på [virksomhed1]. Det er meget vigtigt for personer med autisme, at de føler sig ”normale”, idet en stor del af disse personer godt kan opfatte, at de afviger fra det normale. [virksomhed3] har således fået en tilladelse, fra de relevante myndigheder til at benytte titlen “efterskole” desuagtet institutionen ikke opfylder kravene for en efterskole af den simple grund, at unge med autisme ofte har et ønske om at gå på efterskole ligesom deres jævnaldrende.

Elevernes faglige niveau på [virksomhed3] er meget forskelligt. Kendetegnende for personer med ASF er ofte, at deres intelligens er meget koncentreret inden for få områder. En stor del af eleverne på [virksomhed3] følger derfor kun enkelte udvalgte fag, ligesom niveauforskellen i de enkelte klasser ofte er meget stor. Det faglige niveau på [virksomhed3] er dog på tilsvarende niveau som [virksomhed2], med den bemærkning at [virksomhed3], som nævnt er en mindre skole med kun 12 elever, således at rammerne for de nye omgivelser hurtigere frem står trygge for eleverne.

For så vidt angår den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) anføres det i afgørelsen, at alene fordi SKAT mener, at de unge mennesker på [virksomhed1]’ STU tilbud, er tilknyttet dette tilbud med det primære formål at modtage undervisning, kan der ikke meddeles afgiftsfritagelse for busser til STU.

Denne del af afgørelsen er forkert, allerede fordi det ikke synes at fremgå af hverken lovgivning eller retspraksis, at der skulle være en sammenhæng mellem mængden af undervisning på en “lignende institution” og muligheden for afgiftsfritagelse, ligesom egentlig undervisning ikke er det vigtigste formål på [virksomhed1]’ STU tilbud. Målet er således ikke at klargøre eleverne til et senere job eller anden uddannelse.

Det skal indledningsvis bemærkes, at STU er en samlebetegnelse for en individuel ungdomsuddannelse som gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. § 1 i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. STU uddannelsen kan således tilrettelægges inden for meget vide rammer, idet der ikke er fastsat krav til uddannelsens faglige indhold, men det alene fremgår, at formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse, jf. § 1, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Kendetegnende for STU uddannelser er endvidere, at uddannelsen ikke afsluttes med hverken test, prøve, eksamen eller anden vurdering af eleven. I henhold til §§ 15 og 16 i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fremgår det derimod, at eleverne efter at have gennemført uddannelsen helt eller delvist, modtager et kompetencebevis med beskrivelse af deres opnåede kompetencer. Et eksempel på et kompetencebevis for en elev, der i perioden 1. august 2010 til 28; juni 2013 har gennemført [virksomhed1]’ STU uddannelse er vedlagt.

For så vidt angår STU uddannelsen på [virksomhed1], lægges der her meget vægt på, at eleverne gennem STU uddannelsen opnår kompetencerne til at sidde ved et bord sammen med andre mennesker og deltage i en social relation.

I relation til STU uddannelsen på [virksomhed1], er endvidere oprettet en række Døgnpladser, disse er, som øvrige pladser på [virksomhed1]’ Døgn Voksen afdeling, oprettet med hjemmel i servicelovens § 108. Døgnpladserne på STU-uddannelsen er af hensyn til beboerne og disses pårørende, benævnt kollegier, idet [virksomhed1]’ beboere, som tidligere nævnt, gerne vil føle sig normale.

Som det fremgår af et ugeskema for en tilfældig uge i klasse A på STU i foråret 2013, er indholdet af egentlig faglig undervisning yderst begrænset. I løbet af den i bilaget viste uge, modtager eleverne således alene undervisning i dansk og matematik i samlet 1 time og 45 min. Det fremgår endvidere af vedlagte skema, at STU-uddannelsen snarere har karakter af et aktivitetstilbud end en egentlig uddannelse.

De af eleverne på [virksomhed1]’ STU-tilbud, som lider af Aspergers Syndrom indenfor autismespektret, har ofte evnerne til at samle en stor mængde – oftest ubrugelig – viden om eksempelvis bus- og togplaner, telefonbøger eller lignende, men er ikke i stand til at optage almindelig relevant viden.

Langt størstedelen af eleverne har desuden været tilknyttet [virksomhed1] gennem en længere periode som elev på [virksomhed2] og ofte også været beboer på Døgn Børn afdelingen. [virksomhed1]’ STU-uddannelse skal således ses som bindeleddet mellem børnenes ophold på Døgn Børn med en hverdag på [virksomhed2] og afdelingen Døgn Voksne i kombination med afdelingen Dagtilbud. En del af STU-uddannelsen på [virksomhed1], indebærer således, at eleverne er i praktik på [virksomhed1]’ Dagtilbud afdeling, hvor de er med til at prøve at samle brænde, hjælpe med ved havearbejde og lignende.

Beboerne på [virksomhed1] er inddelt i 3 kategorier for så vidt angår deres støttebehov, lille støttebehov, mellem støttebehov og stort støttebehov. Kendetegnende for de forskellige plejebehov er, at beboerne med stort støttebehov ikke selv er i stand til at sørge for den daglige personlige hygiejne, ligesom de højest kan være til stede til, men ikke har mulighed for at deltage i, opgaver som tøjvask, rengøring, madlavning og indkøb.

Beboerne med lille støttebehov, har derimod i højere grad mulighed for, under kyndig vejledning af [virksomhed1]’ plejepersonale, at deltage i ovennævnte aktiviteter. Disse beboere er desuden i højere grad selv i stand til at sørge for den daglige personlige hygiejne. Det kan dog ofte være nødvendigt med verbale instrukser eller konkret hjælp fra [virksomhed1]’ plejepersonale.

For en oversigt over de forskellige plejeopgaver, herunder personlig hygiejne, som udføres for [virksomhed1]’ beboere henvises til vedlagte bilag. Som det fremgår af vedlagte oversigt over udvikling i støttebehov, er fordelingen af støttebehovet blandt [virksomhed1]’ beboere stigende, idet kommunerne i dag i langt højere grad hjemtager beboere med et lille støttebehov. Det fremgår endvidere af oversigten, at beboere med et lille støttebehov udgør 20 % af de samlede beboere på [virksomhed1], mens hele 45 % af samtlige beboere på [virksomhed1]’ afdelinger har et stort af støttebehov. Det ses endvidere af oversigten, at andelen af beboere med stort eller mellem støttebehov, er vokset med 8 procentpoint fra samlet 72 % til nu 80 %, siden 2011, hvor den seneste tilladelse til afgiftsfritagelse af busser blev meddelt [virksomhed1]. Pleje og omsorgsbehovet for beboerne på [virksomhed1] er konstant hele døgnet, idet det er nødvendigt for beboerne, at modtage pleje og hjælp til langt de fleste af deres handlinger. Der er således ikke forskel på den støtte beboerne modtager på døgnafdelingerne eller i løbet af dagen i skole/dagtilbuddet.

I forhold til ansættelsesgrupperne på [virksomhed1], er der ligeledes ikke foretaget en funktionsopdeling mellem de enkelte faggrupper på [virksomhed1], idet såvel lærernes, pædagogernes og teamledernes opgaver i forhold til at yde pleje, omsorg og støtte til [virksomhed1] beboer er identiske. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de pædagogiske medhjælpere SSH/SOSU’er samt de tilknyttede studerende og vikarer. Som det også fremgår af vedlagte oversigt over personalefordeling, er hele 402 medarbejdere, ud af [virksomhed1]’ samlede 448 medarbejdere, eller samlet 90 % af samtlige medarbejdere, omfattet at dén gruppe at fagpersonale, som beskrevet ovenfor, som alle dagligt er involveret i at give beboerne den nødvendige pleje, omsorg og støtte.

Det er fastslået i retspraksis at, såfremt ca. 83 % at de ansatte er beskæftiget med plejeopgaver, er dette tilstrækkeligt for at en institution kan betegnes som en ”lignende institution”, jf. sagen 08-02907 af 23/12-08, hvori Landsskatteretten anerkendte, at en institution var en lignende institution” i relation til registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 7, litra a, idet der her særligt blev lagt vægt på, at ca. 25 af institutionens 30 ansatte, eller ca. 83 %, var beskæftiget med egentlig plejebehandling.

Det fremgår, som beskrevet ovenfor, af vedlagte oversigt over personalefordeling, at der på [virksomhed1] er ansat pleje personale et omfang, der betyder, at ca. 90 % af de ansatte på [virksomhed1] er beskæftiget med egentlige plejeopgaver i forhold til [virksomhed1]’ beboere. Normeringen af plejepersonale på [virksomhed1] overstiger dermed kravet fra retspraksis.

Det skal samtidigt bemærkes, at samtlige af [virksomhed1]’ beboere er visiteret til [virksomhed1]. Størstedelen af de voksne beboere er endda visiteret efter servicelovens § 108, mens samtlige børn og unge beboere på [virksomhed1] er visiteret efter den tilsvarende bestemmelse for unge under 18, jf. servicelovens § 67, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til retspraksis, jf. Landsskatterettens dom af 8/4-09, nr. 09-00458, hvori der blev givet afgiftsfritagelse for en institution, da der her blev lagt særligt vægt på, at institutionen var kendt efter servicelovens § 108. I forhold til kendelsen afsagt af Landsskatteretten d. 13. september 2007, til hvilken der henvises til i afgørelsen af 14. marts 2013 fra SKAT, skal det bemærkes, at der i Landsskatterettens afgørelse er tale om et tilbud med fokus på erhvervsafklaring, erhvervstræning samt udslusning til arbejdsmarkedet. Som det følger af bemærkningerne ovenfor, har [virksomhed1] ikke tilbud med tilsvarende fokus på udslusning. Beboerne er ikke visiteret til [virksomhed1] med det formål at klargøre dem til senere selvstændigt at kunne gennemføre en almindelig hverdag, men derimod med henblik på at vedligeholde deres fysiske og psykiske formåen, samt modtage træning i motoriske og mentale færdigheder.

I forhold til afgørelsen fra Østre Landsret af 25. april 2005, (stadfæstet af Højesteret d. 4. september 2006) som SKAT henviser til i afgørelsen af 14. marts 2013, var der her tale om en institution hvis målgruppe er sorgkriseramte børn og unge, elever fra hjem med narko- og alkoholmisbrugende forældre samt tvangsfjernede børn og unge, hvorfor disses plejebehov på ingen måde er sammenlignelige med beboernes på [virksomhed1].

Ingen af de to sager er på nogen måde sammenlignelige med nærværende sag. Det fremgår eksempelvis af afgørelsen fra Landsskatteretten af 13. september 2007, at den pågældende institution havde til formål at formidle job til beboerne uden for institutionens egne rammer. Af afgørelsen fra Østre Landsret af 25. april 2005, fremgår det desuden, at hovedparten af institutionens beboere ikke var handicappede eller syge på en måde, der medførte, at de havde behov for konstant pleje.

I forhold til beboerne på [virksomhed1] skal det tilføjes, at deres pleje- og behandlingsbehov i det store og hele kan sammenlignes med beboernes behov på almindelige pleje- og ældrecentre. Dertil kommer, at [virksomhed1] ikke har til formål at formidle jobs til beboerne uden for institutionens rammer, idet beboerne på [virksomhed1] generelt anses for at have et støttebehov af en sådan karakter, at dette ikke er muligt.

Som del bl.a. fremgår af den seneste meddelte tilladelse om afgiftsfritagelse fra SKAT af 10. august 2011, har [virksomhed1] tidligere fået fuldt medhold i ansøgninger om afgiftsfritagelse ved køb af busser.

Det fremgår således af afgørelsen, at SKAT senest anså [virksomhed1] for at være en ”lignende institution” i relation til daværende fritagelsesbestemmelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 6, litra a, ved meddelelsen af den seneste tilladelse, den 10. august 2011, ligesom SKAT her lagde afgørende vægt på, at hovedparten af beboerne på [virksomhed1] er plejekrævende, og at der bliver givet egentlig pleje.

Det skal endvidere bemærkes, at [virksomhed1] på baggrund af tidligere tilladelser pt. er i besiddelse af 19 afgiftsfrie busser, mens en ny allerede er indkøbt og afventer tilladelse til afgiftsfritagelse inden ibrugtagning.

Siden SKATs seneste meddelelse om afgiftsfritagelse, har beboernes støttebehov ændret sig, som anført ovenfor, således at hele 80 % af beboerne på [virksomhed1] nu har et stort eller mellem støttebehov.

Desuden er der i mellemtiden sket en navneændring af tilbuddene på [virksomhed1], således at disse nu er opkaldt efter navnene på mere almindelige institutioner, som f.eks. efterskole, kollegium etc., sådan at det er nemmere for forældre, pårørende og andre udenforstående at identificere sig med de forskellige tilbud. Eksempelvis er det tidligere Team 6 nu omdøbt til Døgn børn 1. Derved fremgår det mere klart, hvilken gruppe brugere der nu er tilknyttet teamet. Navneændringerne har derimod hverken medført organisatoriske eller praktiske ændringer i de enkelte teams, eller på [virksomhed1] generelt.

Der er for [virksomhed1]’ beboere et udtalt behov for at kunne blive transporteret i egne busser, og busserne anvendes bl.a. til transport til og fra skadestue, sygehus, frisør, læge, tandlæge, fodpleje, udflugter, svømning, koloni, indkøb med beboere af tøj, mad, møbler og andre personlige ting, - transport til besøg hos familie og fra ferier, - afhentning og returkørsel af aflastningsbørn samt rådighedsvagt ved akut behov for transport af udad-reagerende beboere. Det er desuden vigtigt for beboerne på [virksomhed1], at disse fortsat kan færdes i vante rammer, da de sjældent tåler forandringer. På samme vis er det de færreste af [virksomhed1]’ beboere, der vil kunne benytte offentlige transportmidler.

Som gennemgået ovenfor er [virksomhed1] en ‘lignende institution” i registreringsafgiftslovens forstand, og derfor skal institutionen (fortsat) fuldt ud fritages for registreringsafgift, jf. lovens § 2, stk. 1 nr. 7, litra a.

SKATs udtalelse

Til det beskrevne sygdomsforløb for en af beboerne [virksomhed1] er dette forløb kun er kendetegnede for en mindre del af beboerne på [virksomhed1].

Det bemærkes, at [virksomhed1] består af syv afdelinger. Der er tale om afdelinger, der er beliggende på forskellige adresser i og omkring [by1]. Derfor er de tre afdelinger [virksomhed2], [virksomhed3] og STU særskilte afdelinger beliggende på forskellige adresser.

[virksomhed2] er et tilbud om undervisning efter folkeskolelovens § 20 stk. 2 (kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for specielundervisning og anden socialpædagogisk bistand). Af eleverne bor kun omkring ¼ af dem på [virksomhed1]. De resterende ¾ af eleverne bor på andre institutioner eller hos deres forældre.

[virksomhed3] er ligeledes et tilbud om undervisning efter folkeskolelovens § 20 stk. 2 (kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for specielundervisning og anden specialpædagogisk bistand). Der er 12 elever, der ikke tidligere har haft tilknytning til [virksomhed1].

STU er et tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er et tilbud som de unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på at modtage.

Fælles for de tre afdelinger [virksomhed2], [virksomhed3] og STU er, at eleverne er visiteret til undervisning. Dels undervisning efter folkeskolelovens bestemmelser for [virksomhed2] og [virksomhed3]s vedkommende, og dels efter STU-loven for STU’ vedkommende. Der er således tale om, at eleverne er visiteret til skolerne for at modtage undervisning/specialundervisning med pædagogisk støtte/bistand og ikke til pleje og behandling. Eleverne er ikke visiteret til skolerne ud fra deres individuelle behov for pleje og behandling. Det forhold, at skolerne - for at kunne gennemføre undervisning - yder støtte og bistand til den enkelte elev, medfører ikke, at eleverne er visiteret til skolerne for at modtage pleje og behandling.

Til det anførte om Landsskatterettens kendelse fra september 2007 skal det bemærkes, at Landskatteretten ikke har anset brugerne for at have behov for intensiv og konstant pleje i lovens forstand. Endvidere har Landsskatteretten ikke anset de arbejdsopgaver, som varetages af institutionen for at være af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foregår på plejehjem og ældrecentre.

Til det anførte om dommen fra Østre Landsret fra april 2005 (som er stadfæstet af Højesteret i september 2006) bemærkes, at dommen giver et billede af, hvad der skal til for at en institution kan opnå afgiftsfritagelse af busser. Der indgår et pleje og behandlingskriterium.

De to sager giver et billede af retspraksis på området. Der skal være tale om, at de unge mennesker skal være visiteret til pleje og behandling og ikke til undervisning. Det at eleverne er visiteret til undervisning, medfører ikke, at de kan sidestilles med beboere/brugere på plejehjem og ældrecentre. Beboerne / brugerne her er visiteret til pleje og behandling med henblik på at få vedligeholdt deres fysiske og psykiske færdigheder.

Klagerens repræsentants bemærkninger til SKATs udtalelse

Det fremgår af motorcenterets udtalelse, at det beskrevne “sygdomsforløb” for en at

beboerne klagen af 13. juni 2013, efter motorcenterets opfattelse, kun er kendetegnende for en mindre del at beboerne på [virksomhed1].

Denne opfattelse må bero på en misforståelse, idet der kan henvises til bemærkninger i klagen omkring støttebehovet på [virksomhed1] ([virksomhed1]) samt klagens bilag vedrørende udvikling i støttebehov, hvoraf det fremgår, at hele 80 % af [virksomhed1]’ beboere/elever her behov for højeste eller mellemste støtteniveau, og det fremgår endvidere, at hele 45 % af [virksomhed1]’ beboere/elever har behov for det højeste støtte behov, svarende til det beskrevne sygdomsforløb for beboeren på [virksomhed1].

Det er således ikke korrekt, når motorcenteret påstår, at det beskrevne “sygdomsforløb”

alene skulle være kendetegnede for en mindre del af [virksomhed1]’ beboere /elever. Det er et faktum, at [virksomhed1] drives som et samlet center med en fælles administration og et fælles samlet regnskab. [virksomhed1] benytter sig desuden af et samlet bus booking system for alle centerets busser, Der kan således ikke være tvivl om, at [virksomhed1] fungerer og drives under et, og at [virksomhed1] i relation til ansøgningen om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, derfor også skal vurderes som en samlet enhed. Motorcenterets opfattelse af, at de forskellige tilbud skal vurderes individuelt, er derfor forkert.

Som det fremgår af klagen, er de af beboerne/eleverne på [virksomhed1], der kan gøre brug af [virksomhed1]’ forskellige skoletilbud, [virksomhed2], [virksomhed3] samt STU, ikke placeret på [virksomhed1] med det formål at modtage undervisning, men derimod med det overordnede formål at modtage pleje og behandling. Der henvises desuden til klagens afsnit angående mulighederne for at kombinere de enkelte tilbud på [virksomhed1].

Det faktum at [virksomhed1], grundet centerets størrelse, synes at fremstå mere opdelt end lignende, men mindre centre, kan ikke føre til et andet resultat end, at [virksomhed1] også er en lignende institution i registreringsafgiftslovens forstand.

For så vidt angår motorcenterets opfattelse af tilbuddene [virksomhed2] og [virksomhed3], er det korrekt, at tilbuddene er oprettet efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, det skal dog bemærkes, at bestemmelsen omfatter specialundervisning som gives til “Barn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte”, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, jf., § 20, stk. 2.

Angående motorcenterets bemærkninger omkring fordelingen af interne og eksterne elever på [virksomhed2], henvises til bemærkninger herom i klagen. Samtidig bemærkes, at det ikke ses at fremgå af hverken lovtekst, retspraksis eller af SKATs juridiske vejledning for 2013, at alene en intern skole kan opnå afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Endeligt fastholdes det, at motorcenteret ikke har ret i sin fortolkning af den relevante retspraksis. Der skal også i den forbindelse henvises bemærkninger herom i klagen. Det skal hertil bemærkes, at motorcenteret ikke synes at have forholdt sig til kritikken af dens fortolkning og henvisning til retspraksis.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Køretøjer som det her omhandlede kan efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, fritages for afgift, når køretøjet ”af et plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.”

Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgning om afgiftsfritagelse er indgivet af [virksomhed1], der i henhold til det oplyste, er én institution, der er organiseret i flere enheder.

Der er ikke grundlag for at anse de enkelte enheder i institutionen som selvstændige institutioner i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Afgørende for, om ansøgningen om afgiftsfritagelse kan imødekommes er herefter, om [virksomhed1] i sin helhed opfylder forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen.

Det anses på baggrund af det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehovet hos brugerne, der er visiteret til de enkelte enheder, den samlede personalenormering og den bistand, der ydes af det samlede personale i [virksomhed1] for tilstrækkelig dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen kan anses for opfyldt.

Anmodningen om fritagelse for registreringsafgift af bus til transport af institutionens beboere imødekommes derfor.

Den påklagede afgørelse ændres dermed i overensstemmelse med den nedlagte påstand.