Kendelse af 09-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet [virksomhed1] v/[person1]s (herefter virksomheden) momstilsvar med 1.780.797 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, registreret under branchen ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr” og bibranchen ” Købmænd og døgnkiosker”. Det fremgår, at virksomheden oprindeligt var registreret med branchekoden ”købmænd og døgnkiosker” som hovedbranche. Pr. 20. september 2012 ændrede virksomheden denne kode til en bibranche, og fik ved samme lejlighed registreret ”engroshandel med telekommunikationsudstyr” som hovedbranche.

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden i den omhandlede periode bl.a. har angivet købsmoms for en række forskellige fakturaer vedrørende køb af mobiltelefoner. Det drejer sig om 23 fakturaer udstedt af [virksomhed2] i perioden fra den 13. november til den 29. december 2012 svarende til et samlet momsbeløb på 917.921,70 kr., og om 25 fakturaer udstedt af [virksomhed3] i perioden fra den 26. september til den 8. november 2012 svarende til et samlet momsbeløb på 598.175,98 kr.

Endvidere drejer det sig om faktura af 4. oktober 2012 udstedt af [virksomhed4] svarende til et momsbeløb på 23.324 kr. og om 9 fakturaer (inklusive to kreditnotaer) udstedt af [virksomhed5] i perioden fra den 13. til den 28. september 2012. Hertil kommer fire fakturaer udstedt af [virksomhed6] i perioden fra den 22. til den 30. august 2012 svarende til et samlet momsbeløb på 84.122 kr.

Vedrørende [virksomhed2] har SKAT oplyst følgende til sagen:

Ifølge SKATs oplysninger har klageren bl.a. oplyst følgende til SKAT om [virksomhed2] under sagens behandling:

”Indehaveren oplyser, at han har talt med en [person2]. [person2] stammede fra Rumænien og talte kun engelsk. Enkelte gange har det været en ung mand mellem 20-25 år, som kaldes for ”Baby”, som er kommet på vegne af virksomheden.

Alle varer der er købt fra denne forretning er ligeledes leveret til indehaverens forretning.”

Vedrørende [virksomhed3] har SKAT oplyst følgende til sagen:

Ifølge SKAT har klageren oplyst følgende om [virksomhed3] til SKAT under deres behandling af sagen:

”Indehaveren kan slet ikke huske, hvem han har været i kontakt med i forbindelse med denne virksomhed. De varer der er købt fra [virksomhed3] er ligeledes leveret til indehaverens forretning.”

Vedrørende [virksomhed4] har SKAT bl.a. oplyst følgende til sagen:

Vedrørende [virksomhed6] har SKAT oplyst følgende til sagen:

Ifølge SKATs oplysninger har klageren oplyst følgende om [virksomhed6] under deres behandling af sagen:

”En rumænsk pige, der er kommet forbi indehaverens butik sammen med 3-4 andre personer. De 3-4 andre personer, har både været mænd og kvinder. Indehaveren ved ikke hvem, de andre personer er.

Alle de varer der er købt fra [virksomhed6], er blevet leveret til indehaverens forretning...”

Vedrørende [virksomhed5] har SKAT bl.a. oplyst følgende til sagen:

Ifølge SKAT har klageren bl.a. oplyst følgende om [virksomhed5] under SKATs behandling af sagen:

”[person4] er en pige fra Algeriet, med rumænsk pas. Hun har også været en af dem, der er kommet forbi indehavers forretning. Enkelte gange har en mand omkring 30 år som hedder [person5], været forbi indehavers forretning, med tilbud på mobiltelefoner.

Alle de varer der er købt fra denne virksomhed, er leveret til indehaverens forretning.”

Om baggrunden for engroshandelen har klageren under SKATs behandling af sagen ifølge SKAT bl.a. oplyst følgende:

”[person6] fra [virksomhed7] komme en dag forbi indehaverens forretning, og spørger om indehaveren kan skaffe billige mobiltelefoner. Indehaveren blev lovet, at såfremt han kunne skaffe billige mobiltelefoner, ville [person6] købe store partier af [virksomhed1].

Det var i denne forbindelse, at indehaveren begyndte at få interesse i, at købe fra de virksomheder der kom forbi hans forretning, og tilbød billige mobiltelefoner.

...

Indehaveren oplyser, at han går ind på www.virk.dk og slå virksomheden op, hvis virksomheden er registreret for moms, og hvis indehaveren syndes det hele ”ser godt ud”, så køber han mobiltelefonerne fra virksomheden/selskabet, ellers ikke.”

Der er fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden fra den 2. april 2012 til den 12. juli 2012. Der er endvidere fremlagt en liste af posteringer vedrørende udbetalinger på virksomhedens konto for perioden fra den 5. januar 2012 til den 30. august 2012.

Der er endelig fremlagt en liste af posteringer vedrørende udbetalinger til [virksomhed5] for perioden fra den 7. september 2012 til den 24. september 2012. Det fremgår heraf, at fakturanummer 17, 18, 19, 21 og 22 er betalt.

Fakturanummer 20 fra [virksomhed5] er betalt den 20. september 2012, men fakturaen er ikke fremlagt, ligesom der er betalt en faktura fra [virksomhed5] den 7. september 2012, men denne er ligeledes ikke fremlagt.

Betalingsdatoen vedrørende fakturanummer 21 fra [virksomhed5] er den 28. september 2012, men betalingsdatoen er, jf. bankens posteringsoversigt, den 21. september 2012. Ligeledes er betalingsdatoen vedrørende fakturanummer 22 fra [virksomhed5] den 28. september 2012, men betalingsdatoen er den 24. september 2012.

Fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] ses ikke betalt.

Virksomhedens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at leverandørerne afleverede telefonerne i forretningen på [by6], og at cirka 95 % af disse telefoner blev solgt videre til en anden forretning på [by6].

Repræsentanten har ligeledes oplyst, at der er betalt for varerne via bankoverførsler, ligesom der er modtaget betaling for varer via bankoverførsler.

Repræsentanten har fremlagt en række numre, der angiveligt skulle være IMEI-numre vedrørende de af virksomheden købte og videresolgte mobiltelefoner.

Desuden har repræsentanten fremlagt en faktura fra [virksomhed7] pc ApS til [virksomhed8] AS, Norge, hvoraf en del af de i sagen omhandlede IMEI-numre angiveligt skulle fremgå. Af den fremlagte faktura fremgår en lang række 15-cifrede numre.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.780.797 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag.

SKAT har blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem selskabet og de i sagen nævnte leverandører påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

...

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

[virksomhed2], CVR-nr. [...1]

[virksomhed3], CVR-nr. [...2]

[virksomhed4], CVR-nr. [...3]

[virksomhed5] CVR-nr. [...4]

[virksomhed6], CVR-nr. [...5]

SKAT finder, at de gældende fakturaer ikke kan anvendes som dokumentation for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, da det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte varer er leveret til virksomheden [virksomhed1] v/ [person1].

Der foreligger således en række momenter, der gør, at der er tvivl om fakturaens realitet.

Derfor kan der på det foreliggende grundlag ikke godkendes momsfradrag for de pågældende fakturaer på i alt 1.780.797 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om momsfradrag for 1.780.797 kr.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”Min klient, [person1], nu [person8], [adresse9], [by6], har oplyst, at leverandørerne afleverede telefonerne i hans forretning på [by6] og at han solgte omkring 95 % af disse telefoner videre til en anden forretning også på [by6].”

I forbindelse med SKATs udtalelse til sagen har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”Jeg må forstå SKAT’s udtalelse således, at SKAT ikke anser salgene i denne sag som reelle leverancer.

Min klient fastholder, at der er tale om reelle leverancer. Det forhold, at min klient har købt mobiltelefonerne af firmaer som SKAT har udnævnt til skraldespandsvirksomheder indebærer ikke, at der ikke er tale om reelle leverancer.

Det fremgår af sagen, at en stor del af de indkøbte mobiltelefoner er solgt til [virksomhed7] ApS. Derudover er der også salg til [virksomhed9] ApS og [...dk] v/[person9].

Det fremgår ikke af sagen, at SKAT har nægtet godkendelse af fradrag for moms i disse virksomheder.”

Repræsentanten har ved mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført, at der er tale om reelle handler, der er afregnet ved bankoverførsler. Repræsentanten har fremlagt IMEI-numre for en række af de købte telefoner, men SKAT har ikke ved hjælp af disse undersøgt telefonernes vej, hvilket efter repræsentantens mening ville kunne vise, at der er sket levering. SKAT har endvidere ikke foretaget notifikation. Endelige har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke har gjort noget objektivt forkert, idet hans momsregnskab er i orden.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006) fremgår følgende (uddrag):

”§ 58. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Det følger endvidere af EU-domstolens praksis, at der ikke er ret til fradrag i de tilfælde, hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået. Der kan bl.a. henvises til EU-domstolens domme i de forenede sager C-131/13, 163/13 og C-164/13 (Italmoda m.fl.). Heraf fremgår bl.a. følgende af præmis 62:

”På ovenstående baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at sjette direktiv skal fortolkes således, at det påhviler de nationale myndigheder og domstole at nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag eller fritagelse for moms eller tilbagebetaling heraf i forbindelse med en levering inden for Fællesskabet, også selv om der ikke findes bestemmelser i national ret, som foreskriver, at sådanne rettigheder skal nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold fastslås, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den transaktion, der påberåbes som grundlag for den omhandlede rettighed, medvirkede til momssvig begået inden for rammerne af en leveringskæde.”

Bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, er en implementering af 6. momsdirektivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 168. Bestemmelsen skal derfor fortolkes i overensstemmelse med praksis fra EU-domstolen, og det må anses at ligge inden for rammerne af bestemmelsen at stille som betingelse for fradragsret, at det ikke sker som led i svig eller misbrug eller medvirken hertil.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Indledningsvis bemærker retten, at det af sagens oplysninger fremgår, at ingen af de omhandlede leverandører i sagen har indbetalt den moms, som virksomheden ifølge de fremlagte fakturaer har betalt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der for en række af de omhandlede fakturaer ikke er fremlagt dokumentation for, at der er sket betaling for leverancerne. Hertil kommer, at der ikke i det fremlagte materiale foreligger dokumentation for fragt, modtagelse, forsikring, kontaktperson hos den fakturaudstedende virksomhed eller lignende, der kan understøtte, at de omhandlede varer er leveret til virksomheden. De i sagen foreliggende omstændigheder rejser derfor væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten allerede under hensyn hertil, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag for disse fakturaer i henhold momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Det forhold, at repræsentanten har fremlagt en række 15-cifrede numre, der angiveligt er IMEI-numre vedrørende en del af de købte og videresolgte mobiltelefoner kan ikke ændre dette.

Hvad angår de øvrige fakturaer, hvor der er fremlagt dokumentation for betaling, finder Landsskatteretten ud fra en samlet, konkret vurdering, at virksomheden under alle omstændigheder burde have været bekendt med den svig, som forudgående led i transaktionskæden har begået. Der er herved særligt lagt vægt på det af virksomheden oplyste under SKATs behandling af sagen om den måde, hvorpå handlerne kom i stand og blev gennemført på. Endvidere er der lagt vægt på det oplyste om arten af de virksomheder, som har udstedt de omhandlede fakturaer, herunder særligt, at der i alle tilfælde er tale om forholdsvis nystartede virksomheder med forretningsadresse i private beboelser.

Virksomheden har således ikke ret til momsfradrag, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.