Kendelse af 20-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 31-01-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. juli til 31. december 2002 i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Landsskatterettens afgørelse

SKATS afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren i 2002 blev ansat som timelønnet medarbejder i et rengøringsfirma. Klageren har oplyst, at hun medio 2002 indgik en samarbejdsaftale med sin arbejdsgiver i stedet, da klageren var momsregistreret, og at klageren herefter udskrev fakturaer i stedet.

Klageren har videre oplyst, at SKAT efterfølgende ved en kontrol for året 2002 fandt, at hun var lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren har under sagens behandling i SKAT fremlagt kopi af et brev dateret den 11. maj 2005, hvoraf det fremgår, at hun anmoder om tilbagebetaling af et momsbeløb på i alt 26.720 kr. for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2002.

Ved brev af 15. juni 2011 anmodede klageren om tilbagebetaling af samme beløb. Brevet blev modtaget af SKAT den 16. juni 2011. Klageren har telefonisk oplyst under SKATs behandling af sagen, at hun aldrig har modtaget beløbene.

Under SKATs behandling af sagen har SKAT anmodet om kopi af de pågældende fakturaer. Klageren har i den forbindelse bl.a. fremsendt kopi af breve til fagforeningen og oplyst, at hun først fik betaling for fakturaerne fra 2002 fra sin tidligere arbejdsgiver efter en retssag med hjælp fra fagforeningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Der er herved bl.a. henvist til, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter tre år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var den 10. februar 2003, og da SKAT først har modtaget efterangivelsen senere end tre år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

SKAT kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af SKAT senest seks måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomhed/dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af tre års fristen, ligesom klageren i øvrigt ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilken ændring af momsen, der i tilfælde af genoptagelse skulle ske. Betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen er derfor ikke opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Det er herved bl.a. anført, at klageren første gang den 11. maj 2005 sendte en klage og en anmodning om tilbagebetaling af moms for juli og oktober kvartal 2002 til Told og Skat, en [region]. Der er fremlagt kopi af brev.

Klageren modtog ikke svar, men afventede, da klageren vidste, at der kan gå lang tid. Den 15. juni 2011 sendte klageren for anden gang en klage og anmodning om tilbagebetaling til Told og Skat, en [region].

Der skete imidlertid først noget i december 2012, hvor klageren blev ringet op af en medarbejder fra SKAT, som fortalte, at SKAT aldrig havde modtaget det første brev, eller også var det blevet væk, da der var sket en flytning i mellemtiden. Men nu havde medarbejderen fundet brev nr. to, som klageren havde sendt. Det blev aftalt, at klageren skulle sende det første brev, hvilket klageren gjorde.

Herefter modtog klageren en e-mail, som blev besvaret i marts 2013, men det tages ikke for gode varer.

Det er ikke korrekt, at man skal betale både moms og A-skat af sin løn, og det er også helt forkert, at SKAT smider breve ud uden at besvare dem først.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår videre, at fremlæggelsen skal ske senest tre år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan der i visse tilfælde ske ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at told- og skattemyndighederne kan give tilladelse til ændring af et afgiftstilsvar efter anmodning fra den afgiftspligtige som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det dog en betingelse, at anmodningen er fremsat senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, - som svarer til § 32, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår skatteansættelser - fremgår det bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Endvidere fremgår det, at genoptagelse vil kunne ske i de tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Hertil kommer tilfælde, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

På det foreliggende må klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for den omhandlede periode anses for at være modtaget af SKAT den 16. juni 2011, idet det ikke med det anførte er godtgjort eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at klageren allerede i maj 2005 anmodede om genoptagelse. Det bemærkes herved, at det påhviler klageren at godtgøre dette.

Da den 16. juni 2011 ligger mere end tre år efter de respektive angivelsesfristers udløb, er fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, overskredet. Der er derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse af de omhandlede afgiftstilsvar.

Retten finder det ikke tilstrækkelig grad godtgjort eller dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten henser herved særligt til, at klageren ikke har været forhindret i at rette henvendelse til SKAT forud for juni 2011. Fra praksis kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret i SKM 2013.739 ØLR.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.