Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Den 1. august 2006 opstartede [person1]s, herefter benævnt hovedanpartshaveren, far enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], cvr-nr. [...1], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester”. Virksomheden beskæftigede sig med bl.a. pakkekørsel for [virksomhed2] ApS og levering af blade m.v. for [virksomhed3] A/S og anvendte i den forbindelse en række underleverandører.

I forbindelse med opstarten af [virksomhed1] v/[person2] hindu begyndte hovedanpartshaveren at arbejde i virksomheden, hvor han bl.a. stod for kørsel m.v.

Den 27. august 2010 stiftede hovedanpartshaverens far desuden selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester” samt bibranche ”caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”. Aktiviteterne fra virksomheden [virksomhed1] v/[person2] blev videreført i dette selskab.

Selskabets aktivitet bestod udover vognmandsvirksomhed desuden i driften af en cafévirksomhed under binavnet [virksomhed5] A/S.

Driften af vognmandsvirksomheden i selskabet blev varetaget under binavnet [virksomhed1] ApS.

Samme dag den 27. august 2010 indtrådte hovedanpartshaveren som direktør i selskabet, og han købte kort tid efter anparterne i selskabet og overtog herefter aktiviteterne i selskabet fra faderen.

Hovedanpartshaveren drev således i indkomstårene 2010 og 2011 selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], som direktør og hovedanpartshaver.

Hovedanpartshaveren var ansat som almindelig lønmodtager i selskabet, og han var ansvarlig for den overordnede daglige ledelse i selskabet, hvor han bl.a. varetog betaling af lønninger til selskabets medarbejdere.

I indkomstårene 2010 og 2011 havde selskabet indtægter fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS samt omsætning fra [virksomhed5].

Selskabets første regnskabsår udgjorde perioden 27. august 2010 til 31. december 2011. Det fremgår af selskabets årsregnskab for den pågældende periode, at selskabet havde en omsætning på 6.738.653 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 496.678 kr.

Selskabet har medregnet omsætning fra vognmandsforretningen med i alt 5.413.937 kr. og for [virksomhed5] med i alt 1.324.716 kr.

SKAT har i deres afgørelse af 17. maj 2013 nedsat vognmandsforretningens omsætning til 5.188.862 kr. for indkomståret 2011, hvorfor omsætningen blev nedsat med (5.413.937 kr. – 5.188.862 kr.) 225.075 kr.

SKAT har nedsat virksomhedens omsætning som følge af, at der er sket dobbeltbogføring af omsætning. Omsætningen er opgjort ud fra de udstedte fakturaer sammenholdt med indsætninger og overførsler på bankkonti.

Selskabet har oplyst, at hovedanpartshaverens far havde benyttet sig af underleverandører i den personligt drevne virksomhed, [virksomhed1] v/[person2], som følge af at virksomheden voksede, og det var vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt kvalificeret personale til at udføre virksomhedens arbejdsopgaver. Da virksomheden blev videreført af [virksomhed4] ApS, fortsatte selskabet med at anvende underleverandører til udførelse af det fortsatte arbejde for bl.a. [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS.

Af årsregnskabet for indkomstårene 2010-2011 fremgår det, at selskabet har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med samlet 3.195.789 kr.

Ifølge selskabets bilag er der primært fratrukket udgifter til fremmed arbejde til selskabet [virksomhed6] ApS med et beløb på 2.748.461 kr.

Det fremgår af selskabets kontosepcifikation for købsmoms, at selskabet har fratrukket moms af udgifter til fremmed arbejde med (25 % af 2.748.461 kr.) 687.115 kr.

SKAT har i deres afgørelse af 17. maj 2013 ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i vognmandsforretningen på i alt 2.748.461 kr.

Selskabet har angivet følgende momsangivelser for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011 med 841.710 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Der er angivet følgende momstilsvar:

Salgsmoms

Omsætningen fra vognmandsforretningen er på side 3 opgjort til: 5.188.862 kr.

Omsætningen fra [virksomhed5] udgør ifølge bogføringen: 1.324.716 kr.

Salgsmomsen kan opgøres således, for yderligere begrundelse se afsnit 1.2:

2010/2011: 25 % af 5.188.862 + 1.324.716 kr. = 1.628.394 kr. Difference: 154.595 kr.

Købsmoms

Ifølge kontospecifikation for købsmoms er der fratrukket udgifter til fremmed arbejde, og momsen af de ikke godkendte udgifter vedr. fremmed arbejde ([virksomhed6] ApS) udgør 25 % af 2.748.461 kr. = 687.115 kr.

(...)

Salgsmoms

Salgsmomsen ændres med differencen (se afsnit 4.1): 154.595 kr.

Købsmoms

Købsmomsen ændres med 25 % af 2.748.461 kr. (se afsnit 4.1): 687.115 kr.

Samlet difference moms: 841.710 kr.”

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at de fuldt ud kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og den heri anførte begrundelse.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011 nedsættes med 841.710 kr.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

at[virksomhed4] ApS er berettiget til at fradrage udgifterne

idet der er fremlagt behørig dokumentation for at selskabet har anvendt fremmed arbejde, samt

idet de afholdte omkostninger er behørigt dokumenteret.

(...)”

Selskabets repræsentant har desuden anført følgende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er tale om skattepligtigt udbytte fra [virksomhed4] ApS til [person1] i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der er derimod tale om fradragsberettigede udgifter afholdt i selskabets interesse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt momslovens krav til fradrag for købsmoms.

(...)

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg anført følgende:

”Vedrørende spørgsmålet om fradrag for udgifterne til [virksomhed6] ApS

For så vidt angår virksomhedens udgifter til underleverandøren [virksomhed6] ApS i indkomstårene 2010 og 2011 fremgår det af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret/sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde svarende til de udstedte fakturaer.

Skatteankestyrelsens opfattelse heraf bestrides, idet det er vores opfattelse, at det i sagen fremlagte materiale, herunder fakturaer, kontoudtog og erklæringer m.v., dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at [virksomhed6] ApS har udført arbejde for [virksomhed4] ApS i 2010 og 2011, samt at virksomheden ligeledes modtog betaling for det udførte arbejde.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises til, at der for en del af beløbet ikke er udstedt fakturaer.

Hertil bemærkes, at der for langt størstedelen af det fakturerede beløb foreligger fakturaer, hvoraf det fremgår, hvilket konkret arbejde [virksomhed6] ApS udførte for [virksomhed4] ApS.

Vedrørende adgangen til fradrag for driftsudgifter kan det bl.a. udledes, at beskyttelseshensynet bag fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens § 37-39 er at sikre, at der sker levering mod vederlag.

Herudover fremgår det af praksis, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder objektivt kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men blot om denne udgift er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

På det afholdte kontormøde med Skatteankestyrelsen den 25. april 2016 blev de enkelte fakturaer fra [virksomhed6] ApS gennemgået, hvor [person1] forklarede, hvilket arbejde der konkret blev udført af [virksomhed6] ApS.

Det blev bl.a. forklaret, at teksten på fakturaerne fra [virksomhed6] afhang af, om der blev kørt for [virksomhed3] A/S, eller om der blev kørt for [virksomhed7] ApS, hvilket ligeledes gjorde sig gældende, i forhold til hvorvidt der blev afregnet med en pris pr. opgave eller en fast timepris m.v.

I denne forbindelse blev det ligeledes påvist, at der var en sammenhæng imellem de opgaver og ruter m.v., som [virksomhed6] ApS fakturerede [virksomhed4] ApS, og de opgaver og ruter m.v., som [virksomhed4] fakturerede [virksomhed7] ApS og [virksomhed3] A/S. Såfremt der var tale om fakturaer uden reelt indhold, ville dette transaktionsspor næppe forekomme.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen ikke har omtalt de ovenfor anførte forhold i forslaget til afgørelse. Skatteankestyrelsen forekommer ligeledes ikke i forslaget til afgørelse at tage stilling til den underskrevne erklæring fra indehaveren af [virksomhed6] ApS, [person3], hvori det direkte erklæres, at [virksomhed6] ApS har modtaget betaling i overensstemmelse med de fakturaer, der blev udstedt til [virksomhed4] ApS, samt at denne betaling blev erlagt via en række vekselbureauer m.v. efter nærmere anvisninger fra [virksomhed6] ApS, jf. bilag 13.

Herudover har Skatteankestyrelsen i forslaget ligeledes ikke taget stilling til den indsendte samarbejdskontrakt imellem [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS, jf. bilag 19. Af samarbejdskontrakten fremgår, at denne er underskrevet af henholdsvis [person1] og [person3] den 10. oktober 2010.

Herudover kan det ligeledes af kontrakten konstateres, at der imellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS blev indgået aftale om, at [virksomhed6] ApS skulle udføre arbejde for [virksomhed4] ApS fra og med november 2010, samt at prisen for det udførte arbejde varierede, afhængig af hvilken konkret opgave der blev udført, jf. bilag 19.

Endvidere fremgår det af kontrakten, at afregningen for det udførte arbejde skulle betales månedsvis efter fremsendelse af fakturaer fra [virksomhed6] ApS, samt at [virksomhed6] ApS ved underskrivelsen af samarbejdskontrakten forpligtede sig til at betale moms, skat og øvrige pligtige bidrag til det offentlige, jf. bilag 19.

Efter vores opfattelse understøtter ovennævnte kontrakt med al tydelighed realiteten af samarbejdet imellem de to selskaber. I denne forbindelse bemærkes bl.a., at de udstedte fakturaer, betalingen til [virksomhed6] ApS, tidspunktet for stiftelsen af [virksomhed6] ApS og samarbejdets begyndelse stemmer godt overens med kontraktens ordlyd og tidspunktet for kontraktens indgåelse, ligesom det anførte i samarbejdskontrakten er overensstemmende med den forklaring omkring samarbejdet med [virksomhed6] ApS, som [person1] afgav på kontormødet med Skatteankestyrelsen.

Herudover er det væsentligt at bemærke, at det er samme underskrift, der fremgår af henholdsvis erklæringen og samarbejdskontrakten, hvilket ligeledes understøtter realiteten af samarbejdet med [virksomhed6] ApS.

(...)

På baggrund heraf kan Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende nægtelse af fradragsret for udgifterne til [virksomhed6] ApS ikke tiltrædes.

Dette følger konkret af det forhold, at [virksomhed6] ApS har udstedt retskraftige fakturaer til [virksomhed4] ApS for det arbejde, virksomheden har udført for [virksomhed4] ApS. Dette medfører, at [virksomhed4] ApS har været endeligt retligt forpligtet til at betale disse fakturaer og herved har påtaget sig en pligt til at betale [virksomhed6] ApS for det udførte arbejde.

I denne sammenhæng bemærkes, at [person1] på kontormødet med Skatteankestyrelsen ligeledes forklarede, hvorledes betalingen til [virksomhed6] ApS blev erlagt, samt at han undrede sig over, at der fremgik forskellige kontonumre på de fakturaer, der blev udstedt fra [virksomhed6] ApS. Imidlertid kontaktede han [virksomhed6] ApS herom, og fik i denne forbindelse en forklaring herpå.

[person1] var herefter af den opfattelse, at han kunne betale med frigørende virkning til [virksomhed6] ApS, så længe betalingerne til virksomheden kunne dokumenteres via elektroniske overførsler fra kontoen tilhørende [virksomhed4] ApS. Det kan på denne baggrund ikke komme [person1] til skade, at [virksomhed6] ApS stillede krav om betaling til forskellige kontonumre og vekselbureauer.

For så vidt angår betalingen til [virksomhed6] ApS er fakturaerne betalt via bankoverførsler. Vi er således ikke enige i det af Skatteankestyrelsen anførte om, at en del af betalingen til [virksomhed6] ApS blev erlagt via kontante hævninger.

I denne sammenhæng henvises til virksomhedens kontoudskrifter, jf. bilag 8-9, samt den udarbejdede opgørelse over betalingerne til [virksomhed6] ApS på side 11 i vores indgivne supplerende indlæg af den 11. september 2014. Heraf kan det konstateres, at samtlige betalinger til [virksomhed6] ApS er foretaget via elektroniske overførsler fra selskabets konti. Betalingerne til [virksomhed6] ApS er således i ingen tilfælde blevet betalt kontant.

At der af de af Skatteankestyrelsen anførte årsager ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for skat og moms vedrørende udgifterne til [virksomhed6] ApS, understøttes ligeledes af praksis, herunder bl.a. Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i SKM.2016.509.BR.

I denne sag var der tale om en enkeltmandsvirksomhed, som drev aktiviteter med vognmandskørsel og post- og kurertjenester, som i indkomstårene 2010 og 2011 havde anvendt en underleverandør til udførelse af kørsel for virksomhedens kunder.

Både SKAT og Landsskatteretten havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Dette skyldes bl.a., at de pågældende fakturaer blev anset for mangelfulde på en række punkter og derved ikke kunne anvendes som dokumentation for fradragsretten.

Fakturaerne fra underleverandøren blev betalt kontant. Underleverandørens CVR-nr. fremgik ikke af fakturaerne, og der forelå ingen skriftlig aftale imellem virksomheden og den pågældende underleverandør. Endvidere havde den pågældende underleverandør ikke angivet momstilsvar, i den periode virksomheden var momsregistreret, ligesom underleverandøren havde udført arbejde for virksomheden, i en periode hvor denne ikke var momsregistreret.

Foruden ovenstående forelå ingen specifikation af det arbejde, der var udført, ligesom der var uoverensstemmelse i nummereringen af de omhandlede fakturaer, idet de senest udskrevne fakturaer havde en betydeligt lavere nummerrække. Herudover fremstod 44 af de i alt 50 fakturaer som udstedt af den pågældende virksomhed til underleverandøren og ikke omvendt. Det var således alene seks af fakturaerne, der fremstod som udstedt fra underleverandøren til virksomheden. Det var ligeledes ubestridt i sagen, at underleverandøren ikke havde angivet momstilsvar for den periode, hvor der blev udført arbejde for virksomheden.

For så vidt angår betalingen til underleverandøren hævede virksomheden kontanter ad flere omgange fra virksomhedens konto, hvilket skete, adskillige dage forinden fakturaen fra underleverandøren blev udstedt.

På trods af de ovennævnte forholdsvis usædvanlige forhold fandt retten, at virksomheden i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.

Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradragsret, blot med henvisning til at der foreligger en række usædvanlige forhold i relation til betalingen af virksomhedens underleverandører, at fakturaerne alene indeholder begrænsede oplysninger uden nærmere angivelse af det udførte arbejde m.v., at der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag osv.

Til sammenligning forelå der i ovennævnte sag væsentligt flere mangler/usædvanlige forhold ved fakturaerne og betalingen af disse, end de forhold, der er tale om i nærværende sag. Alligevel fik virksomheden medhold i, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, hvilket så meget desto mere taler for, at det samme gør sig gældende i nærværende sag.

Dette bør under alle omstændigheder gøre sig gældende i relation til virksomhedens fradrag for de skattemæssige udgifter til fremmed arbejde, idet der stilles lempeligere dokumentationskrav m.v. for fradragsretten på dette område end på det momsretlige område.

Inden for transportbranchen, herunder særligt ved distribution af aviser og blade m.v. er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår, ved at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af egne underleverandører til at udføre den endelige transport. Det er således kendt praksis inden for transportbranchen, at den enkelte leverandør modtager flere kundeordrer, end den enkelte leverandør selv har mulighed for at udføre, hvilket påkræver brug af fremmed arbejde.

I nærværende sag er hovedleverandørerne henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS, der påtager sig ordrer på distribution af pakker, aviser og blade m.v., og underleverandørerne er henholdsvis [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS.

Denne leveringskæde betyder, at kundens ordre bliver leveret af henholdsvis [virksomhed6] ApS på vegne af [virksomhed4] ApS, der har fået leverancen af henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS. Betydningen af denne konstruktion er, at [virksomhed4] ApS således misligholder aftalerne med [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS, såfremt [virksomhed6] ApS ikke udfører leverancerne.

I nærværende sag er det således usandsynligt, at det pågældende arbejde fra underleverandørerne ikke er foretaget, da dette ville have medført et krav fra henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS mod [virksomhed4] ApS. Af virksomhedens kontoduskrifter, jf. bilag 8 og 9, kan det konstateres, at [virksomhed4] ApS løbende har modtaget betaling fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2010 og 2011, hvilket således understøtter, at der løbende er blevet leveret ydelser til disse virksomheder.

På baggrund af det ovenfor anførte er det vores opfattelse, at betingelserne for at opnå skatte- og momsmæssigt fradrag vedrørende virksomhedens udgifter til [virksomhed6] ApS i 2010 og 2011 er opfyldt, idet det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort/sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde for virksomheden og har modtaget betaling herfor fra [virksomhed4].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af momslovens § 33, at afgiften udgør 25 % af afgiftsgrundlaget.

Af momslovens § 37, fremgår det, at ved køb af ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, er der fradrag for afgiften.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1.

I henhold til momslovens § 56, stk. 1, skal virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Efter bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Efter bestemmelsens stk. 3, er den indgående afgift i en afgiftsperiode afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, at virksomheder registreret efter § 47, efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsen (BKG nr. 663 af 16. juni 2006).

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har i afgørelse af 17. maj 2013 nedsat omsætningen i vognmandsforretningen til 5.188.862 kr. ekskl. moms. Omsætningen i [virksomhed5] er ifølge virksomhedens regnskab opgjort til 1.324.716 kr. ekskl. moms. Omsætningen i selskabet for indkomståret 2010/2011 kan herefter opgøres til samlet (5.188.862 kr. + 1.324.716 kr.) 6.513.578 kr. ekskl. moms og skal danne grundlag for opgørelsen af selskabets salgsmoms.

Selskabets salgsmoms for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011 kan herefter opgøres til (25 % af 6.513.578 kr.) 1.628.394 kr.

Da selskabet har angivet salgsmoms for den pågældende afgiftsperiode med 1.473.799 kr., skal salgsmomsen forhøjes med 154.595 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter selskabet ikke kan fratrække udgifter til fremmed arbejde på 2.748.461 kr. for indkomståret 2010/2011.

Selskabets købsmoms for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011 af det beløb, der ikke godkendes fradrag for, kan herefter opgøres til (25 % af 2.748.461 kr.) 687.115 kr.

Selskabets momstilsvar for afgiftsperioden 27. august 2010 til 31. december 2011 skal derfor forhøjes med (154.595 kr. + 687.115 kr.) 841.710 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.