Kendelse af 06-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2016

Klagen skyldes, at SKAT ved ekstraordinær genoptagelse har forhøjet selskabets moms for 1. kvartal 2007 med 143.524 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

FUN 05 ApS (herefter selskabet) er et anpartsselskab. Selskabet er registreret under branchekoden 93.21.00 - Forlystelsesparker og lign. i det centrale virksomheds register, CVR.

Ved brev af 21. februar 2013 anmodede SKAT selskabet om at indsende en opgørelse af skattepligtig indkomst med skattemæssige specifikationer for indkomståret 2011.

SKAT modtog oplysningerne i marts 2013.

I selskabets regnskab for 2011 under overskriften ’supplerende oplysninger’ fremgik følgende:

”Selskabet har i strid med skatte- og afgiftslovgivningens krav ikke indberettet oplysninger rettidigt, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

Det fremgik af selskabets skattemæssige specifikationer for regnskabet 2011, at selskabet havde et momstilsvar på 143.524 kr. for 1. kvartal 2007. Beløbet er i specifikationerne betegnet som ’ikke angivet til SKAT’.

Selskabet havde den 1. maj 2007 indsendt en 0-angivelse for 1. kvartal 2007.

Selskabet har forklaret, at der i 2008 blev indsendt en efterangivelse for den skyldige moms til SKAT. Selskabet har oplyst, at efterangivelsen blev sendt som almindelig post, og at der derfor ikke findes en kvittering for afsendelsen.

Ifølge udskrift fra SKATs system vedrørende 1. kvartal 2007 er der først foretaget en efterangivelse for 1. kvartal 2007 den 6. maj 2013, hvor SKAT forhøjede selskabets tilsvar. Efterangivelsen er betegnet ’efterangivelse Indh v/kontrol’. Det drejer sig om:

Udskrifter fra SKATs system vedrørende 1.-4. kvartal 2008 viser, at der ikke er foretaget efterangivelser for beløb, der svarer til et tilsvar på 143.524 kr. for disse perioder.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 6. maj 2013 forhøjet selskabets moms for 1. kvartal 2007 med 143.524 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Der er herved blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Når vi ændrer momsopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi har henset til beløbets størrelse.

Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 31, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af jeres moms, efter at fristen er udløbet, står i § 32, stk. 1, nr. 3.

Vi er først blevet bekendt med forholdet den 18. marts 2013, så fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

...

Revisor har i regnskabet for 2011 under supplerende oplysninger oplyst følgende:

Selskabet har i strid med skatte- og afgiftslovgivningens krav ikke indberettet oplysninger rettidigt, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

Ifølge regnskabet er der en skyldig moms på 143.524 vedr. 1. kvartal 2007, som endnu ikke er angivet.

Selskabet har indsendt en 0-angivelse for 1. kvartal 2007.

Momslovens § 57 – afregning af afgiften:

Virksomheder registreret efter §§ 47,49,51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om momsforhøjelse på 143.524 kr. for 1. kvartal 2007 er ugyldig.

Selskabet har til støtte for sin påstand blandt andet anført følgende (uddrag):

”Den almindelige forældelsesfrist for SKAT for at foretage denne ændring er 3 år, som SKAT også selv anfører i afgørelsen.

Alligevel fastholder SKAT kravet, idet SKAT oplyser at man først er blevet bekendt med forholdet d. 18. marts 2013. Dette vil jeg dog klart bestride, idet der allerede i 2008 blev udarbejdet en efterangivelse for den skyldige moms, der blev indsendt til SKAT.

Endvidere anfører SKAT, at man vil se bort fra forældelsesfristen under hensyntagen til beløbets størrelse. Jeg vil bestride, at SKAT har hjemmel til denne praksis, hvor SKAT selv kan definere, hvornår beløbets størrelse er relevant eller ej og dermed kan ophæve gældende lovgivning.

Alt i alt finder jeg forældelsesfristen for gældende, hvorfor det anførte krav skal bortfalde.”

Selskabet har under sagens behandling i Landsskatteretten endvidere ved mail af 17. februar 2016 oplyst følgende:

”Alle vores efterangivelser er sendt med post og skat har efterf?lgende tastet dem og vi

har i 2,5 ?r betalt 8500,- om ugen hvor vi har afviklet g?lden.

Da det er sendt med post og vi ikke har gjord det anbefalet kan jeg ikke dokumenterer det mere end at vi har

betalt 8500 om ugen.”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb ... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. ...”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 (uddrag):

”§ 32, stk.1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt ...”

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret kun genoptages indenfor 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende en varsling til den afgiftspligtige.

Der skal indledningsvis tages stilling til, om 6 måneders fristen i henhold til skaffeforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

I det foreliggende tilfælde skyldes fravigelsen af fristerne i § 31, at selskabet, eller nogen på dets vegne, vurderes at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan udarbejdes et korrekt afgiftstilsvar for perioden.

Selskabet har gjort gældende, at SKAT var oplyst om forholdet allerede i 2008, hvor selskabet indsendte en efterangivelse. Landsskatteretten bemærker, at selskabet ikke har indsendt dokumentation for, at der er foretaget en efterangivelse for 1. kvartal 2007. Selskabets revisor betegner den skyldige SKAT fra perioden som ’ikke angivet til SKAT’, og der fremgår ikke en efterangivelse vedrørende perioden i SKATs systemer. På den baggrund finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at SKAT har modtaget en efterangivelse for 1. kvartal 2007.

Det materiale, der har dannet grundlag for SKATs opgørelse af selskabets momstilsvar, er modtaget fra selskabet i marts 2013. Det er også dette materiale, der har dannet grundlag for fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Eftersom SKAT traf afgørelse den 6. maj 2013, finder Landsskatteretten, at 6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. er overholdt.

Dernæst skal der tages stilling til, hvorvidt selskabet groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et ukorrekt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Selskabet har i den forbindelse anført, at SKAT ikke har hjemmel til at vurdere, om der foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed alene ud fra beløbets størrelse. Landsskatteretten finder, at størrelsen på differencen mellem det angivne beløb og det korrekte tilsvar er relevant at inddrage i bedømmelsen. Beløbets størrelse kan for eksempel indikere, om skatteyderen burde have opdaget, at det angivne tilsvar var forkert. Der kan henvises til SKM2008.56.BR, hvor der blandt andet blev lagt vægt på beløbets størrelse i vurderingen af, om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven var berettiget.

For så vidt angår selskabets momstilsvar for 1. kvartal 2007, finder retten, at selskabet groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et ukorrekt grundlag. Der er herved lagt vægt på, at det efter momslovens §§ 56 og 57 påhviler selskabet at opgøre og angive momstilsvaret. Selskabet har ikke fremlagt forhold, der kan forklare, hvorfor der blev indgivet en 0-angivelse, når afgiftstilsvaret reelt var på 143.524 kr. Differencens størrelse og det forhold, at selskabet må have vidst, at der var momspligtig aktivitet i perioden, udelukker, at der kan være tale om en undskyldelig fejl.

Det findes således at være med rette, at SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret for 1. kvartal 2007 i § 31, idet selskabet groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.