Kendelse af 16-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Klagen skyldes, at SKAT har anset andelsforeningen for betalingspligtig af moms af konsulentydelser leveret af et selskab uden for EU, hvorfor foreningens momstilsvar for 1. halvår 2010 er forhøjet med i alt 1.121.250 kr., jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Andelsboligforeningen [adresse1], herefter benævnt foreningen, ejer ejendommen [adresse2] 10-14.

I forbindelse med foreningens stiftelse i 2010 har foreningen købt konsulentydelser af [virksomhed1] Ltd, der ejes af [person1]. [person1] har jf. foreningens referater i en periode været lønnet bestyrelsesformand for foreningen.

Den 18. januar 2010 har et selskab ved navn [virksomhed1] Ltd udstedt en faktura for konsulentydelser i forbindelse med foreningens køb af ejendommen. Honoraret udgør 4.485.000 kr. Beløbet er betalt dels kontant, dels ved overdragelse af 8 lejligheder i foreningen til [virksomhed2] ApS, som er et selskab kontrolleret af [person1]. En del af honoraret, kr. 697.000, er overført til selskabet via klientkonto hos advokat [person2] den 8. december 2010. Beløbet er overført til selskabets konto i [finans1].

Foreningen har købt ejendommen af [virksomhed3] ApS under konkurs, og har skrevet under som køber den 9. januar 2010. Underskrivere for køber er [person3], [person1] og [person4].

Fakturaen fra [virksomhed1] Ltd er godkendt af bestyrelsen den 18. januar 2010 med underskrift af [person1], [person3] og [person4] som bestyrelsesmedlemmer.

På den stiftende generalforsamling i foreningen den 12. februar 2009 blev det besluttet, at [person1], for sit arbejde i forbindelse med handlen skulle modtage et honorar for dette arbejde. [person1] blev på den stiftende generalforsamling valgt som formand. Af referat af ekstraordinær generalforsamling den 26. maj 2009, hvor referenten er [person1], fremgår det, at [person1] er professionel formand, der modtager honorar jf. aftale.

Ifølge orientering til andelshaverne i foreningen af 2. marts 2010 underskrevet af [person1] oplyses det vedrørende honorar til [person1]’s selskab, at i skrivende stund har [person1] eller hans selskab endnu ikke modtaget noget honorar for sin indsats. Det foreslås derfor af [person1], at de indtægter foreningen får ved salg af tomme lejligheder bruges på at betale hans selskabs honorar.

Af referat af ekstraordinær generalforsamling den 26. marts 2010, hvor [person1] var referent, redegjorde [person1] for sin konsulentaftale, der indebar, at hans firma modtager 15 % af enhver besparelse foreningen opnår. Generalforsamlingen godkendte honoraret.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er der fremlagt kopi af honoraraftale indgået mellem foreningen og [virksomhed1] Ltd Aftalen er dateret den 19. marts 2009, men er ikke underskrevet. Af aftalen fremgår bl.a.

”(...)

Denne aftale indeholder de vilkår som konsulenten har aftalt med beboerne i ejendommen på henholdsvis et beboermøde og 2 generalforsamlinger.

§1 Konsulentens opgaver

Konsulenten skal lede beboernes bestræbelser på at erhverve ejendommen til den billigst mulige pris. Disse bestræbelser kan omfatte - men er ikke begrænset til - at stille krav om at lejelovens regler om tilbudspligt skal gælde under tvangsauktioner, at stille krav om at en tidligere tilsidesat tilbudspligt respekteres, at stille krav om at tilbudspligten respekteres såfremt ejeren forsøger at afhænde ejendommen i en frivillig handel.

Endvidere skal konsulenten repræsentere beboerne enkeltvis og som gruppe i relation til ejerens konkursbo, ved at rejse beboernes berettigede krav overfor boet, og evt. hæve disse krav tinglyst på ejendommen.
Konsulenten har ret og pligt til at tegne foreningen og beboerne i relation til enhver kontakt med retsvæsenet, derunder fogedretten, ejeren og kurator for ejerenskonkursbo, tidligere ejere og disses repræsentanter, den tidligere bestyrelse og dennes repræsentanter, revisorer, advokater, ejendomsmægler, valuarer, entreprenører, valuarer, banker, kreditforeningen og andre långivere, panthavere, Grundejernes investeringsfond, [by1] Kommune og andre offentlige myndigheder, herunder Huslejenævnet saml alle andre personer, selskaber og instanser som beboerne har behov for at have dialog med i bestræbelserne påat erhverve ejendommen.

Konsulenten skal endvidere sørge for atfå udarbejdet vedtægter og budgetter samt at forhandle om finansiering af ejendomskøbet når det vides hvorledes beboerne kan erhverve ejendommen.

Konsulenten skal fungere som formand og forretningsfører for foreningen, indtil ejendommen er blevet erhvervet, og indtil forholdene er normaliseret med en anden formand, en administrator, en advokat og en revisor til at rådgive foreningen.

§2 Konsulentens aflønning

Konsulenten afregnes ikke efter et timeregnskab eller en fast timepris, men alene efter ”no cure – no pay” princippet

Det betyder at konsulenten kun modtager honorar, såfremt bestræbelserne bærer frugt, så beboerne - eller en evt. 3.mandsom beboerne måtte overdrage deres rettigheder og forpligtelser til – ender med at erhverve ejendommen, på andelsbasis eller på anden vis.

For at opveje for den betydelige risiko konsulenten løber ved ”nocure -no pay” aftalen, åbner denne aftale op for et særdeles højthonorar, såfremt konsulentens bestræbelser bærer frugt. Honorarets størrelse er direkte proportionalt med beboernes samlede besparelse, således at jo større besparelsen bliver, jo større bliver honoraret.

Konsulenten aflønnes med 15 % af enhver besparelse som beboerne opnår, defineret som forskellen imellem forhandlingsudgangspunktetpå 50 mio. kr. og den endelige købesum (i henhold til skødet) som beboerne - eller en af dem anvist 3.mand - ender med at købe ejendommen for.

Ender købesummen i skødet med at blive 40 mio. kr. vil konsulentens honorar udgøre 15 % af 10 mio. kr. (differencen imellem 50 mio. og 40 mio.), således at beboerne opnår en nettobesparelse på 8,5 mio. kr. og konsulenten får et honorar på 1,5 mio. kr.

(...)

§9 Fakturering

Når størrelsen af konsulentens honorar er kendt, fremsendes faktura fra konsulentens hjemsted i St. Vincent. Betaling af fakturaen skal indarbejdes i en samlet finansieringsløsning. Der tillægges ikke moms på fakturaen.

(...)”.

Foreningen har ikke indberettet moms for 1. halvår 2010. Fakturaen fra [virksomhed1] Ltd var ikke pålagt 25 % dansk moms.

SKATs afgørelse

SKAT har den 9. april 2013 truffet afgørelse, hvorefter foreningens momstilsvar for 1. halvår 2010 er forhøjet med i alt 1.121.250 kr.

I forbindelse med foreningens overtagelse af ejendommen, har foreningen indgået en aftale med [person1] og hans selskab [virksomhed1] Ltd om køb af konsulentydelser i form af bistand og rådgivning i forbindelse med foreningens køb af ejendommen [adresse2]/[adresse3] [by1]

Foreningen er en afgiftspligtig virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1.

Den 18. januar 2010 modtog foreningen en faktura fra et af [person1] kontrolleret selskab [virksomhed1] Ltd på 4.485.000 kr. Beløbet betales dels ved overførelse via advokat [person2] samt ved overdragelse af 8 lejligheder til [virksomhed2] ApS, som kontrolleres af [person1] og dennes hustru via [virksomhed1] Ltd

Rådgivningen vedrører køb af fast ejendom, og SKAT er af den opfattelse, at de leverede ydelser ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, der vedrører finansielle ydelser.

Foreningen har købt ydelser, der vedrører køb af ejendommen, herunder forhandlinger vedrørende købesummen og betingelserne for køb. Ydelsen er omfattet af momslovens § 18. Leveringsstedet for ydelsen er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere jf. momsvejledningen 2010, E.3.3.1.

Da den af [person1] og hans selskab leverede ydelse vedrører en bestemt ejendom, er ydelsen således omfattet af momslovens § 18.

[virksomhed1] Ltd er beliggende i [ø1], som er beliggende uden for EU.

Det følger af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at betalingspligt for ydelser leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet påhviler aftageren, hvis ydelsen er omfattet af momslovens § 18.

Da foreningen er en afgiftspligtig person. jf. momslovens § 3, stk. 1, påhviler betaling af moms således foreningen.

Det følger af momslovens § 4, at der skal tillægges moms af leverede ydelser her i landet, og at der, jf. momslovens § 33, skal pålægges 25 % moms af det afgiftspligtige beløb.

SKAT har under sagens behandling ved Landsskatteretten i brev af 6. juni 2013 bl.a. udtalt:

”(...)Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Andelsboligforeningen [adresse1] har købt foreningens ejendom af konkursboet [virksomhed3] ApS. I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen indgik foreningen en aftale med [virksomhed1] Ltd [ø1]. Det fremgår af referater fra foreningen, at [person1] er professional formand, og modtager honorar for dette arbejde, samt at foreningens formand [person1] er ejer af [virksomhed1] Ltd, og alle medlemmer er bekendt med dette forhold.

[virksomhed1] Ltd [ø1] er ikke momsregistreret i Danmark, eller har selvangivet skattepligtig indkomst til Danmark. Hverken af indkomst fra rådgivning af klager eller andre kilder. [virksomhed1] Ltd har ikke betalt moms af den solgte rådgiverydelse til klager. Klager bestrider ikke, at [virksomhed1] Ltd ikke er etableret i Danmark.

Betaling af [virksomhed1] Ltd er sket dels ved overdragelse af 8 andelslejligheder til [virksomhed2] ApS, som kontrolleres af [person1], dels ved en kontant overførelse til selskabet via Luxembourg via en advokat.

Det er ubestridt af klager, at der er interessesammenfald mellem klagers daværende formand [person1] og [virksomhed1] Ltd, hvilket også fremgår af referat af 26. marts 2010 fra ekstraordinær generalforsamling i andelsboligforeningen.

Det er ubestridt, at der er sket en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4. Det følger af momslovens § 18, at leveringsstedet for ydelsen er her i landet, da ejendommen er beliggende i Danmark.

SKAT fastholder, at andelsboligforeningen må anses for en afgiftspligt person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med hjemmel i momslovens § 3, stk. 1.

I SKM.2010.729.LSR fandt Landsskatteretten, at en andelsboligforening ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift, driver økonomisk virksomhed og dermed udgør en momspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Foreningen skal derfor som udgangspunkt opkræve moms af sine leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Med hjemmel i momslovens § 46, stk. 3 påhviler betalingspligten således aftager, når den leverede ydelse omfatter ejendomme, jf. momslovens § 18.

SKAT fastholder på denne baggrund forhøjelsen af klagers moms for 2010 i forbindelse med udbetaling af honorar til bestyrelsesformand [person1]s selskab [virksomhed1] Ltd. (...)”.

Klagerens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT afgørelse ændres, således at foreningens afgiftstilsvar for 1. halvår 2010 nedsættes fra 1.121.250 kr. til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende:

”(...) Den klagende andelsboligforening blev stiftet i 2010 ved køb af ejendommen [adresse2] 10 - 16/ [adresse2] 1. Erhvervelsen skete ved, at beboerne i ejendommen dannede en andelsboligforening, Andelsboligforeningen [adresse1], der erhvervede ejendommen. Baggrunden var, at beboerne i ejendommen 2007 havde stiftet en andelsboligforening med henblik på at erhverve ejendomme ved frivillig aftale med ejeren af denne. Handlen blev ikke gennemført, idet der ikke kunne skaffes finansiering.

Forhandlingsniveauet på tidspunktet for de første drøftelser mellem ejeren og andelsboligforeningen (den gamle andelsboligforening) var en handelssum omkring kr. 88,8 mio., som i januar 2009, hvor der verserede tvangsauktionssag over ejendommen, var nedsat til kr. 50,0 mio.

Beboerne stiftede den nye klagende andelsboligforening A/B [adresse1] og indgik i den forbindelse en aftale med [virksomhed1] Ltd, efter hvilken aftale [virksomhed1] Ltd (konsulenten) skulle søge at bistå beboerne med at opnå et nedslag i den aftalte pris for ejendommen. Det var aftalt, at konsulenten skulle aflønnes med 15 % af den besparelse, beboerne kunne opnå i forhold til forhandlingsgrundlaget på kr. 50,0 mio. Det var ligeledes aftalt, at konsulenten ikke skulle have vederlag, såfremt beboerne ikke erhvervede ejendommen, eller naturligvis såfremt beboerne ikke opnåede en besparelse i forhold til de forudsatte kr. 50,0 mio.

Ejendommen blev af Andelsboligforeningen [adresse1] erhvervet for en købesum a kr. 20,1 mio., og der blev derved i forhold til det forhandlingsgrundlag, der var udgangspunkt for aftalen med [virksomhed1] Ltd, opnået en besparelse på kr. 29,9 mio., hvoraf honorarer udgjorde 15 % eller kr. 4.485.000. Aftalen blev indgået med ejeren af ejendommen, [virksomhed3] ApS under konkurs, og af andelsboligforeningen underskrevet den 9. januar 2010. Faktura fra [virksomhed1] Ltd blev godkendt den 18. januar 2010 og betalt af andelsboligforeningen, som det fremgår af redegørelsen fra SKAT.

Ved agterskrivelse af 11. februar 2013, der fremlægges som bilag 1, oplyser SKAT, at SKAT vil ændre andelsboligforeningens momsangivelse. Andelsboligforeningen har på intet tidspunkt været momsregistreret, og det var således ikke fuldt korrekt, når SKAT i forslaget til ændring anførte, at selskabet (der menes andelsboligforeningen) skulle betale mere i moms, end andelsboligforeningen havde angivet for 1. halvår med det nu fastsatte beløb kr. 1.121.250, idet andelsboligforeningen, som ikke er momsregistreret, ej heller havde indgivet momsangivelser. SKAT fastholdt efter andelsboligforeningens indsigelse afgørelsen, hvilket herved påklages til Landsskatteretten.

Det gøres til støtte for den ved klagen nedlagte påstand gældende, at foreningen A/B [adresse1] ikke er en afgiftspligtig person, idet andelsboligforeningen blev stiftet med henblik på, at medlemmerne kunne opnå beboelse mod betaling af de udgifter, der er forbundet med drift af ejendommen. Det bestrides således, andelsboligforeningen i relation til andelshaverne udøver en selvstændig økonomisk virksomhed, og at den dermed opfylder bestemmelsen i momslovens § 3.1., som er forudsætningen for at være afgiftspligtig.

(...)
Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser her i landet. Det fremgår dog videre, at afgiften kan påhvile aftageren af ydelser, når, jf. § 46, stk. 1 nr. 3, aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, til hvem der leveres ydelser...
Forudsætningen for, at undtagelsen træder i kraft, således at aftageren hæfter for afgiften, er, at ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

Det bestrides ikke, at [virksomhed1] Ltd ikke er etableret her i landet. Det bestrides derimod, at klageren opfylder betingelsen om at være en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, og det bestrides derfor, at forudsætningen for i medfør af bestemmelsen i § 46, stk. 1, nr. 3, at lade andelsboligforeningen hæfte for momsen af [virksomhed1]s ydelse, er til stede.

En afgiftspligtig person defineres i momslovens § 3 som en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig, økonomisk virksomhed. Det fremgår af TfS1996 side 128, at SKAT har afgjort, at andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og betale moms af levering af antenneydelser, når foreningens funktion i denne forbindelse alene består i at afholde og fordele de faktisk afholdte udgifter. Uagtet SKAT ved en senere afgørelse har truffet beslutning om, at en ejerforening, hvis opgave var at afholde og fordele udgifterne til medlemmerne af foreningen, kunne anses for at drive økonomisk virksomhed og dermed være registreringspligtig, fremgår det, at afgørelsen ikke ændrer ved den hidtidige praksis, der bygger på departementets afgørelse 730/1980 og ikke ændrer den ovenfor citerede afgørelse i TfS1996/128. Det giver alene mening at træffe afgørelse om, at en andelsboligforening ikke skal registreres og betale moms af levering af antenneydelser, såfremt andelsboligforeningen ikke allerede i sig selv udgør en selvstændig økonomisk virksomhed, som er registreringspligtig.

Det gøres således sammenfattende gældende, at klageren ikke opfylder betingelsen for at hæfte for momsen af [virksomhed1] Ltd konsulentydelse. (...)”.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har repræsentanten videre ved brev af 27. september 2013 bl.a. supplerende anført:

”(...)
Det fremgår af afgørelsen, at landsskatteretten finder, at andelsboligforeningen ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift driver økonomisk virksomhed.

Afgørelsen omhandler en andelsboligforening, der udover andelshavernes lejligheder, som blev benyttet til beboelse, tillige omfattede erhvervsandele, hvor virksomheder benyttede lokalerne til erhvervsformål samt udlejning af erhvervslokaler.

Når landsretten herefter i forhold til denne andelsboligforening finder, at den er en juridisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, er dette begrundet i momssystemdirektivet artikel 9 stk. 2, hvor det er anført “som økonomisk virksomhed anses blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter”. Det fremgår af afgørelsen, at landsskatteretten har lagt vægt på den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 4 ved forståelse af momslovens § 3, stk. 1 og herunder lagt vægt på, at den af afgørelsen omfattede andelsboligforening udfører transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Andelsboligforeningen [adresse1] omfatter ikke erhvervsandele og den brugsret, andelsboligforeningen stiller til rådighed til sine medlemmer, er således stillet til rådighed med henblik på, at disse kan bebo andelslejlighederne. Dette står i modsætning til forholdene for den andelsboligforening i den fremsendte afgørelse, der stillede lokaler til rådighed for erhvervsvirksomheder.

Medlemmerne af den klagende forening, [adresse1], udnytter ikke lokalerne med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, idet lokalerne alene anvendes med henblik på beboelse for foreningens medlemmer.

Det, der bar afgørelsen i SKM2010.792 LSR, var det af klageren anførte vedrørende princippet om momsens neutralitet. Såfremt A/B [adresse1] ikke får medhold i sin klage, vil tillige momsneutraliteten blive anfægtet i dette tilfælde, idet det er ubestridt, at andelsboligforeningen ikke er momspligtig af boligafgiften for medlemmerne og derfor ikke vil kunne modregne den moms, den kommer til at hæfte for efter momslovens § 46, stk. 3.

Ved landsskatterettens fremsendelse af den henvisning til SKM2010.729, der rettelig skulle have været 792, henviser skattevæsenet da tillige til, at foreningen som udgangspunkt skal kræve moms af sine leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Dette er muligt udgangspunktet for erhvervsandelsforeninger, men ikke for andelsboligforeninger hvis medlemmer ikke benytter andelene til at opnå indtægter, men til beboelse.

Jeg finder derfor ikke, at afgørelsen 2010.792 indebærer, at den klagende andelsboligforening [adresse1] udgør en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1. (...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset andelsforeningen for betalingspligtig af moms af konsulentydelser leveret af et selskab uden for EU, hvorfor foreningens momstilsvar for 1. halvår 2010 er forhøjet med i alt 1.121.250 kr.

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3 fremgår:

”§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i (...) § 18 (...), hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

(...)”.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen implementerer det dagældende 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og stk. 2, der har følgende ordlyd, idet det bemærkes, at tilsvarende bestemmelser nu findes i momssystemdirektivets artikel 9:

”Stk. 1. Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Stk. 2. De former for økonomisk virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Idet momslovens § 3, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 4, anses enhver for en momspligtig person, der selvstændigt og uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed udøver de former for økonomisk virksomhed, der er nævnt i samme artikels stk. 2., herunder udfører transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten finder, at foreningen ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift driver økonomisk virksomhed og dermed udgør en momspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Der henvises herved til Landsskatterettens kendelse af 28. september 2010, offentliggjort som SKM2010.792.

SKATs afgørelse offentliggjort i TfS1996.128, hvorefter ejerforeningerne og andelsboligforeninger undtagelsesvist ikke skal lade sig momsregistrere for levering af antenneydelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Ifølge momslovens § 18 er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet.

De af [virksomhed1] Ltd leverede ydelser vedrører, ifølge det oplyste, foreningens køb af den faste ejendom [adresse1] 10-14, herunder forhandlinger vedrørende købesummen og betingelserne for købet. Ydelsen er således omfattet af momslovens § 18.

Det er endvidere ubestridt, at [virksomhed1] Ltd ikke er etableret i Danmark.

Det findes således at være med rette, at SKAT har anset foreningen for betalingspligtig i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet foreningen er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, der er leveret en ydelse omfattet af momsloven § 18 til foreningen, og ydelsen er leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.