Kendelse af 13-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2014

Sagen drejer sig om efteropkrævning af told og importmoms, da SKAT har anset selskabet for at være debitor efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3 for et vareparti, der er anset for at være unddraget toldtilsyn ved ikke befinde sig på den oplyste adresse i forbindelse med en kontrol af forsendelsesangivelsen forud for frigivelsen af forsendelsesangivelsen, ligesom forsendelsesangivelsen ikke var medbragt i den lastbil, hvor varepartiet skulle befinde sig.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Selskabet har under sin tilladelse som Godkendt Afsender den 27. februar 2013, kl. 10.52 indsendt en forudanmeldelse af en forsendelse af et vareparti bestående af 28 pakker med en bruttovægt på 249 kg. til indladning/lastning samme dag kl. 12.00 og med afgang samme dag kl. 12.15 fra en adresse omfattet af selskabets tilladelse.

SKAT har samme dag kl. 10.54 i det elektroniske forsendelsessystem NCTS meddelt selskabet, at forsendelsen er udtaget til fysisk kontrol. Da SKAT er ankommet til den forudanmeldte adresse samme dag kl. 13.14, har SKAT konstateret, at varepartiet ikke befandt sig på adressen. Den pågældende lastbil med varepartiet er ankommet retur til terminalen samme dag kl. 13.28.

Det pågældende vareparti er oprindeligt blevet angivet til Midlertidig Oplæggelse af "[virksomhed1] A/S" under MIO-nr. [...1]. Det fremgår af angivelsen under varens placering, at der er henvist til SE-nr. [...1], der indehaves af "[virksomhed1] A/S".

Det fremgår af fakturaen vedrørende varepartiet, at den er udstedt af "[virksomhed2] Limited" i Bangladesh, og at der er tale om henholdsvis 850 stk. og 150 stk. herre og dame T-shirts til en værdi på henholdsvis USD 3.506,25 og 603,13, i alt USD 4.109.

Det fremgår af fakturaen vedrørende videresalget af varepartiet fra "[virksomhed1] A/S" til den norske varemodtager, at fakturabeløbet udgør DKK 37.500.

Det fremgår af et kontrolnotat fra SKAT, at en medarbejder fra selskabet har kontaktet SKAT den 27. februar 2013, kl. 13.08, som ikke kunne forstå, hvorfor forsendelsesangivelsen ikke var blevet frigivet. Medarbejderen fra SKAT har i den forbindelse oplyst til vedkommende, at sendingen var udtaget til kontrol. Ifølge notatet har vedkommende udtalt, at det ikke var muligt at se i NCTS, at sendingen var udtaget til kontrol, ligesom det heller ikke fremgik af bevillingen, at lastbilen ikke måtte køre, hvis forsendelsen ikke var frigivet i NCTS. Det fremgår videre af notatet, at medarbejderen fra SKAT er blevet kontaktet af kontrolholdet fra SKAT kl. 13.14 med oplysning om, at lastbilen er kørt fra lastestedet.

SKATs afgørelse

Der er opkrævet told og importmoms med henholdsvis 4.500 kr. og 10.500 kr., i alt 15.000 kr.

Selskabet har den 27. februar 2013, kl. 10.52, pr. e-mail indsendt en forudanmeldelse til SKAT vedrørende forsendelsesangivelsen MRN [...] til indladning/lastning samme dag kl. 12 og afgang kl. 12.15 fra selskabets adresse [adresse1] i [by1].

SKAT har udtaget den pågældende forsendelsesangivelse til fysisk kontrol den 27. februar 2013, kl. 10.54. Da toldkontrollen ankom til den angivne adresse kl. 13.14 blev det konstateret, at varepartiet ikke var til stede, og at lastbilen var kørt af sted uden forsendelsesangivelsen.

Som følge heraf skal varepartiet anses for at være unddraget toldtilsyn, og der er herefter opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1. Der skal desuden betales moms efter momslovens § 12, stk. 1.

Da det påhviler selskabet at opfylde de betingelser, der opstår ved varepartiets midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure varepartiet er undergivet (forsendelsesproceduren), skal selskabets som hovedforpligtet for forsendelsesproceduren anses for debitor efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 3. led.

Det skyldige told- og importmomsbeløb skal opgøres på grundlag af, at varernes værdi på tidspunktet for toldskyldens opståen, jf. EF-Toldkodeksens artikel 214, stk. 1. Dette beløb udgør ifølge fakturaen for varepartiet 37.500 kr., som også er det beløb selskabet har stillet sikkerhed for.

Det skyldige told- og importmomsbeløb fastsættes herefter ud fra en fakturaværdi på 37.500 kr., svarende til henholdsvis 4.500 kr. og 10.500 kr., i alt 15.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke kan anses for debitor for det skyldige toldbeløb efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 3. led, da der ikke er opstået told- og momsskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at det skyldige told- og importmomsbeløb skal nedsættes til 9.201 kr.

Det er principalt anført, at den pågældende forsendelsesangivelse ikke var opstartet, og derfor var varepartiet stadig under proceduren for midlertidig oplæggelse.

Det er således indehaveren af det midlertidige oplag, [virksomhed1] A/S, der skal anses for debitor for det skyldige toldbeløb efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 3. led.

Det er subsidiært anført, at det fremgår af fakturaen for det pågældende vareparti, at varepartiets værdi udgør USD 4.109. Det skyldige told- og importmomsbeløb skal derfor beregnes på baggrund af denne værdi, svarende til henholdsvis 2.760 kr. og, i alt 6.441 kr., i alt 9.201 kr.

SKATs udtalelse til kontorindstillingen:

Det er i brev af 17. oktober 2013 anført, atproceduren for ekstern forsendelse efter EF-Toldkodeksens artikel 91 er startet på det tidspunkt SKAT har antaget angivelsen i NCTS systemet. Dette skete den 27. februar 2013, kl. 10:54, og det betyder, at på det tidspunkt, hvor unddragelsen af toldtilsyn blev konstateres, nemlig 27. februar 2013 kl. 13:25, er varerne således undergivet proceduren for ekstern forsendelse, samt undergivet toldtilsyn, jf. EF-Toldkodeksens artikel 59, stk. 2.

SKAT har samme dag kl. 15.41 erklæret toldangivelsen ugyldig ("ikke frigivet til forsendelse") efter at have konstateret, at varerne er unddraget toldtilsyn ved ikke at være til stede på det forud anmeldte sted på tidspunktet for kontrol.

Derfor skal selskabet betragtes som debitor jf. art. 203, stk. 3, 1. pind. Der henvises i øvrigt til EF-Toldkodeksens artikel 213.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er betalingspligtig person for importmoms efter momslovens § 46, stk. 4, henvises til SKM2013.669.LSR, der slår fast, at speditør hæfter for importmoms når varen unddrages toldtilsyn. Momslovens § 12, stk. 2, slår fast, at afgiftspligten først indtræder, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger, hvilket i dette tilfælde er på det tidspunkt, hvor SKAT erklærer den eksterne forsendelse for ugyldig.

Det fremgår i øvrigt af mødereferatet af 2. oktober 2013, at der nedlægges principal påstand om opgørelsen af det skyldige beløb. SKAT kan i den forbindelse oplyse, at man er enig med selskabet i, at beløbet skal opgøres ud fra den pris, der er betalt til eksportøren i Bangladesh.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Regler om angivelse af varer:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 17), at der med toldangivelse forstås den handling, ved hvilken en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville angive en vare til en bestemt toldprocedure.

Derudover fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 19), at der med frigivelse af en vare forstås den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 37, at:

"1. Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser.

2. De forbliver under tilsyn så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fællesskabsvarers vedkommende og med forbehold af artikel 82, stk. 1, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres efter artikel 182."

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 48, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelse, der er tilladt for sådanne ikke-fællesskabsvarer.

Efter EF-Toldkodeksens artikel 50 har varer, der har været frembudt for toldvæsenet, og som afventer angivelse til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, status som varer under midlertidig opbevaring.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 59, at:

1. For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, skal der indgives en angivelse til den pågældende toldprocedure.

2. Fællesskabsvarer, som angives til udførsel, passiv forædling, forsendelse eller oplæggelse på toldoplag, er undergivet toldtilsyn fra antagelsen af toldangivelsen og indtil det tidspunkt, hvor de forlader Fællesskabets toldområde eller tilintetgøres, eller indtil toldangivelsen erklæres ugyldig.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 67, at medmindre der er fastsat andre særlige bestemmelser, er det datoen for toldmyndighedernes antagelse af angivelsen, der lægges til grund for anvendelsen af alle de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 73 stk. 1, at hvis betingelserne for henførsel under den pågældende procedure opfyldt, og gælder der ikke forbud eller begrænsninger for varerne, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i angivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation, jf. dog artikel 74. Det samme gælder, hvis verifikationen ikke kan afsluttes inden for rimelige frister, og hvis varernes tilstedeværelse ikke længere er påkrævet af hensyn til verifikationen.

EU-Domstolen har i præmis 55 i dom af 27. juni 2013 i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV) udtalt, at EF-Toldkodeksens artikel 50, 67 og 73 skal fortolkes således, at ikke-fællesskabsvarer, der har været genstand for en toldangivelse, der er blevet antaget af toldmyndighederne med henblik på varernes henførsel under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, og som har status af varer under midlertidig opbevaring, henføres under denne procedure og opnår således en toldmæssig bestemmelse på tidspunktet for varernes frigivelse.

Regler om Godkendt Afsender og forudanmeldelse

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a) og stk. 2, litra a), at proceduren for ekstern forsendelse giver mulighed for forsendelse fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde af ikke-fællesskabsvarer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 398, at enhver, som ønsker at foretage fællesskabsforsendelsestransaktioner uden at frembyde de pågældende varer og fremlægge den dertil hørende forsendelsesangivelse på afgangsstedet, kan opnå status som godkendt afsender.

Efter Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 399 kan det i tilladelsen bl.a. fastlægges:

"a) hvilket eller hvilke afgangssteder der er kompetente til at behandle de pågældende fællesskabsforsendelser

b) hvilken frist og hvilke nærmere bestemmelser, som gælder for den godkendte afsenders meddelelse til afgangsstedet om kommende fællesskabsforsendelser, således at afgangsstedet eventuelt kan foretage kontrol før varernes afsendelse

c) de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre identifikation. Toldmyndighederne kan bestemme, at transportmidlerne eller de enkelte kolli af den godkendte afsender skal forsynes med en særlig forsegling, der er godkendt af toldmyndighederne som værende i overensstemmelse med bilag 46a

d) hvilke varekategorier eller -bevægelser der er udelukket."

Det følger af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 404, at:

"Når forsendelsesangivelsen indgives til et afgangssted, som anvender bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, kan en person opnå status som godkendt afsender, hvis vedkommende opfylder betingelserne i artikel 373 og 398, fremlægger sin forsendelsesangivelse samt kommunikerer med toldmyndighederne via edb.

2. Den godkendte afsender indgiver en forsendelsesangivelse til afgangsstedet inden frigivelse af varerne.

3. Det fastsættes navnlig i tilladelsen, inden for hvilken frist den godkendte afsender skal indgive en forsendelsesangivelse, for at toldmyndighederne eventuelt kan føre kontrol inden frigivelse af varerne."

Regler om opbevaring af forsendelsesangivelsen:

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 358, stk. 2, at forsendelsesledsagedokumentet efter frigivelsen af varerne skal ledsage varerne, der er henført under proceduren for fællesskabsforsendelse.

Regler om toldskyld:

Det følger af EF-Toldkodeksens artikel 203, at:

"1. Toldskyld ved indførsel opstår, når:

- en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

2. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet.

3. Debitorer er:

- den person, der har unddraget varen toldtilsyn

- de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn

- de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn

- samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet."

EU-domstolen har ved dom af 1. februar 2001 i sag C-66/99 (D. Wandel) fastslået, at unddragelsesbegrebet i EF-Toldkodeksens artikel 203 omfatter:

"enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37."

Derudover har EU-Domstolen i dom af 15. februar 2010 i sag C-234/09 (DSV Road A/S) udtalt i præmis 31, at:

"Desuden indebærer det forhold, at der på Unionens toldområde befinder sig ikke-fællesskabsvarer, en risiko for, at disse varer ender med at blive integreret i medlemsstaternes økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet (jf. analogt dom af 2.4.2009, sag C-459/07, Elshani, Sml. I, s. 2759, præmis 32), hvilket er en risiko, som toldkodeksens artikel 204 bidrager til at forhindre, således som Kommissionen har anført."

Regler om toldværdi:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 29, stk. 1, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 214, stk.1, at medmindre andre, særlige bestemmelser er fastsat i denne kodeks, fastsættes import- eller eksportafgifterne for en vare på grundlag af de særlige beskatningselementer, der gælder for varen på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrører den, opstår, jf. dog stk. 2.

Regler om importmoms og betalingspligtig person:

Det følger af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU. Efter bestemmelsens stk. 2 indtræder afgiftspligten for en vare, der ved indførslen bl.a. oplægges på toldoplag, først når varen ikke længere er omfattet af denne ordning.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 4, at betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.

Det lægges til grund, at det pågældende vareparti er angivet til Midlertidig Oplæggelse på et oplag indehavet af "[virksomhed1] A/S", som ifølge en faktura har videresolgt varepartiet for 37.500 kr. til en varemodtager i Norge.

Det lægges desuden til grund, at selskabet under sin tilladelse som Godkendt Afsender har forudanmeldt en forsendelse af varepartiet til den norske varemodtager, og at SKAT forud for frigivelsen af forsendelsesangivelsen har meddelt selskabet, at varepartiet er udtaget til fysisk kontrol.

Det lægges videre til grund, at varepartiet ikke var til stede på den oplyste adresse, da SKAT ankom dertil, men befandt sig på en lastbil, der returnerede til adressen kort efter SKATs ankomst, samt at den forudanmeldte forsendelsesangivelse ikke befandt sig på lastbilen.

Endelig lægges det til grund, at den forudanmeldte forsendelse som følge af kontrollen ikke er blevet frigivet af SKAT i det elektroniske forsendelsessystem NCTS.

Retten finder, at det pågældende vareparti som følge af den manglende frigivelse i NCTS-systemet ikke er blevet undergivet proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse efter EF-Toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a), jf. i øvrigt præmis 55 i EU-Domstolens dom i sag C-542/11.

Det er således ikke berettiget, at SKAT har anset selskabet som debitor for det skyldige toldbeløb i sin egenskab som hovedforpligtet for forsendelsen efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 3. led eller som betalingspligtig person for importmoms efter momslovens § 46, stk. 4.

Den påklagede opkrævning af told og importmoms på i alt 15.000 kr. nedsættes derfor til 0 kr.