Kendelse af 18-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Faktiske oplysninger

Klageren driver ejendommen [adresse1] sammen med [person1] i interessentskabet [virksomhed1].

Interessentskabet har fratrukket udgift til reparation af skade på klagerens private bil med 11.499 kr. Det er oplyst, at skaden på bilen er opstået på ejendommen [adresse1] ved at en traktor kom til at køre ind i bilen. Frem for at melde skaden til forsikringsselskabet valgte interessentskabet at betale for reparation af bilen. Efter det oplyste udgør selvrisikoen 6.450 kr.

Klageren har i indkomståret 2010 købt 110 andele af i alt 9.172 andele i [virksomhed2] I/S. I 2010 bestod interessentskabet af 35 deltagere.

Til betaling af indskud på 308.000 kr. for indtræden i interessentskabet har klageren optaget et lån i [finans1]. Det fremgår af årsudskrift fra banken, at der er tale om et vindmøllelån på 300.000 kr.

Det fremgår endvidere af årsudskriften, at banken har indberettet renteudgifter vedrørende lånet på 8.833 kr. til SKAT. Det er anført, at indberetningen vedrører selvangivelsens pkt. 42/481.

Det følger af klagerens indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2010, at klageren har anset renteudgifterne for private.

Skatteankenævnets afgørelse

For så vidt angår udgifter til reparation af skade på bil har skatteankenævnet fundet, at udgiften ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, beskrevet som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Henset til, at der er tale om reparation af en skade som interessentskabet har påført klagerens private bil, har ankenævnet fundet, at udgiften ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ankenævnet har herved henset til, at interessentskabet kun er erstatningsansvarlig overfor tredjemand, og at interessentskabets forsikring kun dækker skader der er pådraget overfor tredjemand, jf. forsikringsaftaleloven.

SKAT har henvist til SKM2009.398.ØLD. Hertil har ankenævnet særligt bemærket, at der i Østre Landsrets dom ikke blev godkendt fradrag for en udgift, som skatteyderen ikke havde afholdt. Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren har fremført en påstand om, i det mindste at kunne fratrække et beløb svarende til selvrisikoen på forsikringen. SKAT har nægtet fradrag herfor med henvisning til dommen, da klageren og medinteressenten netop ikke har afholdt nogen udgift til selvrisiko.

Skatteankenævnet er ikke enig med klagerens revisor i, at et interessentskab er en selvstændig juridisk enhed, der er ansvarlig og kan forpligte sig overfor tredjemand. Et interessentskab er en sammenslutning med økonomiske formål, hvor alle deltagere hæfter direkte og solidarisk med hele deres formue for selskabets forpligtelser.

For så vidt angår renteudgifter til vindmøllelån har skatteankenævnet fundet, at der ikke kan godkendes fradrag herfor. Renteudgifterne kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Klagerens virksomhed med vindmølledrift er omfattet af anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, dagældende.

Når virksomhedens indkomst er omfattet af anpartsreglerne kan virksomhedens underskud i skattepligtig indkomst ikke overføres til fradrag i anden skattepligtig indkomst. Underskud kan kun fremføres til fradrag i indkomsten i den samme virksomhed i senere indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 6.

Virksomhedens indkomst omfatter også virksomhedens renteindtægter og renteudgifter, jf. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 20.3.1. Det gælder også renteudgifter til finansiering af indskuddet i anpartsvirksomheden.

Ankenævnet har henvist til Landsskatteretskendelse af 27. august 2003, SKM 2003.452, ikke offentliggjort Landsskatteretskendelser af 23. december 2011, j.nr. 11-03100 og 13. oktober 2011, j.nr. 11-00857, hvor renteudgifter til finansiering af anskaffelse af autocamper og husbåde blev anset for at være en del af virksomhedens udgifter.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for de i sagen omhandlende reparationsudgifter og renteudgifter.

For så vidt angår reparation af skade på bil har repræsentanten anført, at klageren samt dennes medinteressent i et fælles interessentskab driver produktion af juletræer og pyntegrønt. I forbindelse med at de to interessenter er på ejendommen for at udføre vedligeholdelsesarbejder i skoven, holder klagers bil parkeret på gårdspladsen. Medens bilen holder parkeret her, bliver den påkørt af interessentskabet traktor, som beskadiger bilen.

Bilen sendes til reparation på det lokale autoriserede værksted, med besked om at forsikringen skal betale skaden. Da værkstedet får opgjort skaden, og det står klart at det alene koster 11.500 kr. at udbedre skaden, meddeler interessentskabet, at de i stedet vil betale skaden selv, idet dette er en bedre forretningsmæssig disposition, fremfor at skulle udrede selvrisiko samt tab af “anciennitet” hos forsikringsselskabet.

Det er repræsentantens opfattelse, at interessentskabet er en selvstændig juridisk enhed, der er ansvarlig og kan forpligte sig overfor tredjemand. Interessentskabet er således ansvarlig for den skete skade. I den forbindelse er interessenten personlig at betragte som tredjemand i forhold til interessentskabet. Interessantskabets forsikring er derfor pligtig at erstatte skaden.

Det er alene klagerens afgørelse, om han vil køre det som en forsikringssag, eller om han som her, af hensyn til afvejning af selvrisiko contra fremtidige præmiestigninger, vælger selv at påtage sig udgiften.

Udgiften er påført interessantskabet i forbindelse med erhvervelse af indkomst, og der skal således indrømmes fradrag for reparationsudgiften.

For så vidt angår fradrag for renteudgifter, har repræsentanten anført, at klageren i forbindelse med erhvervelse af andele i [virksomhed2] l/S etablerede et privat banklån. Lånet er optaget af klageren personligt, og er virksomheden [virksomhed2] I/S uvedkommende.

Ifølge interessentskabets vedtægter kan interessentskabets aktiver ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning af gæld, som er interessentskabet uvedkommende. Der kan således ikke etableres fælles gæld i vindmøllerne, hvorfor lånet er at betragte som et almindeligt privat banklån, med fradragsret for renterne.

Lånet i [finans1] har således ikke den fornødne tilknytning til vindmøllelauget, som forudsat i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.

Ifølge fast praksis skal der således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

For så vidt angår udgifter til reparation af skade på klagerens private bil fremgår det af sagen, at udgifterne er afholdt af I/S [virksomhed1], som klageren er medinteressent i. Det fremgår endvidere af sagen, at skaden, som er påstået forvoldt ved påkørsel af interessentskabets traktor, ikke har været anmeldt til forsikringsselskabet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgiften ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har herved henset til, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret, at skaden på klagerens private bil er forvoldt af interessentskabets traktor i forbindelse med interessentskabets erhvervsmæssige virksomhed, hvorved det ikke er dokumenteret, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det fremgår af sagen, at klageren har optaget et lån i [finans1] stort 300.000 kr. til betaling for indskud på 308.000 kr. i interessentskabet [virksomhed2].

Det fremgår endvidere, at klageren har anset dette lån for privat, idet renteudgiften heraf for indkomståret 2010 på 8.833 kr. er medtaget i klagerens indkomst- og formueopgørelse for 2010, ligesom renteudgiften af banken er indberettet som private renteudgifter.

Der foreligger i sagen ingen oplysninger om, at der er tale om et lån i vindmøllevirksomheden, hvor interessenterne hæfter fælles derfor, ligesom der heller ikke foreligger oplysninger om, at lånet er ydet med pant i vindmøllevirksomhedens aktiver.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at lånet kan anses for klagerens private lån, og at lånet dermed er vindmøllevirksomheden uvedkommende. Der er således fradrag for renteudgifterne på 8.833 kr. i klagerens kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Den påklagede afgørelse ændres hermed.