Kendelse af 18-12-2013 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2014

Klagen vedrører fradrag for tab på varedebitorer i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT's afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Selskabet har frem til 31. oktober 2010 drevet engros- og detailhandel med dyr og dyreartikler. På dette tidspunkt var selskabet en del af en koncern, hvor holdingselskabet [virksomhed1] ApS ejede de to søsterselskaber, selskabet, med [virksomhed2] i [by1], samt [virksomhed3] ApS (herefter benævnt søsterselskabet), med aktiviteten [virksomhed4] i [by2]. Direktør i begge søsterselskaber var [person1] (herefter benævnt direktøren), som også ejede [virksomhed1] ApS. Begge dyrehandler blev reelt drevet af direktørens bror, [person2].

Der foreligger "Aftale om samhandel og afvikling af mellemværende", som er indgået mellem selskabet og søsterselskabet. Det fremgår af aftalen bl.a., at varer til begge dyrehandler købes af selskabet, som herefter viderefakturerer varer til [virksomhed3] ApS ([virksomhed4]). Det fremgår, at alle betalinger mellem selskaberne først anvendes til dækning af løn og lønafhængige omkostninger, samt udlæg og renter af mellemværende. Herefter anvendes betalinger mellem selskaberne til nedbringelse af varegæld. Aftalen er for begge selskaber underskrevet af direktøren. Der fremgå ikke yderligere oplysninger om betalinger, betalingsbetingelser eller andet.

Der foreligger kontospecifikationer for 2006-2012 vedrørende selskabets tilgodehavender hos søsterselskabet, herunder oplysninger om varesalg:

Der er ifølge kontospecifikationerne ikke afdraget på vareleverancerne siden 2. kvartal 2007. De sidste varer er leveret d. 30. september 2010. Søsterselskabet har i alt købt varer for 1.446.339 kr., uden moms.

Aktiviteten [virksomhed2] blev solgt ud af selskabet 1. november 2010. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der i den forbindelse er taget stilling til mellemværende.

Aktiviteten [virksomhed4] blev solgt ud af søsterselskabet pr. d. 17. juni 2012, og efterfølgende blev søsterselskabet tvangsopløst d. 6. december 2012. Der foreligger ikke oplysninger vedrørende behandling af mellemværende i forbindelse med aktiviteten blev solgt, eller i forbindelse med tvangsopløsningen.

Selskabet har pr. 30. juni 2012 bogført et tab på et tilgodehavende hos søsterselskabet på 814.866,70 ekskl. moms. Momsen udgør 203.717 kr. Tabet svarer til saldoen på konto for tilgodehavende hos søsterselskabet på tidspunkt for tvangsopløsningen.

SKATs afgørelse

Selskabets indkomst for perioden 1. oktober - 31. december 2012 er forhøjet med 203.717 kr. vedrørende tab på debitorer.

Af momslovens § 27, stk. 6 fremgår det at, i afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Det er således en forudsætning, at tabet vedrører leverede varer og ydelser og betingelsen gælder helt frem til tabskonstateringstidspunktet.

Hvis en kreditor yder kredit ud over, hvad der er sædvanligt inden for den pågældende branche, eller fortsætter leveringen gennem længere tid, selvom han burde have indset, at debitor ikke vil være i stand til at betale, kan det efter en konkret vurdering føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge af en momspligtig leverance, men derimod et tab som følge af et gave-/låneforhold. Et tab som følge af et gave-/låneforhold berettiger ikke til fradrag i momsgrundlaget.

Den handel der er foregået mellem søsterselskaberne er ikke foregået på normale handelsvilkår, men at der er tale om en usædvanlig kreditgivning/et låneforhold, der har baggrund i de to selskabers interessefællesskab. Der er tale om søsterselskaber med samme direktør, hvorfor selskabet har haft fuldt kendskab til søsterselskabets nødlidende økonomiske situation. Dette indicerer, at der i stedet er tale om et låneforhold, idet selskabet ved leverance af varerne har været vidende om, at søsterselskabet ikke var i stand til at betale for leverancen. Det fremgår af selskabets bogføring, at der også sideløbende er ydet pengelån til søsterselskabet.

Søsterselskabet har været underskudsgivende i alle årene og i årsregnskabet for 2009 samt for 2010/11 fremgår det af ledelsesberetningen, at det ikke forventes, at selskabet vil give et tilfredsstillende resultat for det kommende år. Søsterselskabet har haft stigende negativ egenkapital siden første regnskabsår men regnskabet aflægges alle år med fortsat drift for øje blandt andet begrundet i, at største enkelt kreditor er selskabet, som er interesseforbunden.

Selskabet har haft vareleverancer til søsterselskabet frem til og med 3. kvartal 2010. Ud over vareleverancer består konto for tilgodehavender hos søsterselskabet af viderefakturerede lønninger, renter og pengelån.

Der er ifølge kontospecifikationerne ikke afdraget på vareleverancerne siden 2. kvartal 2007.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at tab på debitor godkendes.

Udviklingen i indtjeningen hos søsterselskabet har ikke levet op til forventningerne i de første år, hvorfor søsterselskabet ikke var i stand til at afvikle på sit varekøb gennem betalinger. De betalinger der er sket i de første perioder har alene vedrørt udlæg, som måtte være foretaget af selskabet.

Varekøbene den 31. december 2007 beløber sig til 551.100,55 kr. Den 8. januar 2008 indbetales der 200.000 kr. fra søsterselskabet til selskabet, hvorefter saldoen udgør 466.455,14 kr. Der er således på dette tidspunkt afviklet 84.645,41kr. af varemellemværendet.

Med virkning fra den 1. november 2010 er selskabet overdraget til direktøren, som har drevet denne forretning siden etableringen den 15. maj 2000. Herefter skifter selskabet navn til [virksomhed5] ApS. Der er fortsat efter denne overdragelse sket fælles indkøb mellem forretningerne.

[virksomhed1] er stiftet ved en skattefri anpartsombytning den 2. juni 2006. [virksomhed6] ApS, som er ejet af direktøren, har overtaget samtlige anparter i dette selskab i januar 2011. Direktøren driver som sin primære aktivitet [virksomhed6] ApS, som er en byggevirksomhed med nybyggeri, ombygning, reparation og vedligeholdelse som aktivitet.

Som følge at en svækket indtjening i byggebranchen blev direktøren i efteråret 2011 og sommeren 2012 tvunget til at afvikle søsterselskabet efter pres fra sin primære bankforbindelse. Det var således ikke muligt at opnå den nødvendige finansiering. Dette til trods for, at selskabet i denne periode realiserede en fremgang i indtjeningen. Selskabet blev således forsøgt solgt, men uden resultat. Herefter indledtes et ophørsudsalg og senere blev forretningen overtaget af broren, som efterfølgende har drevet forretningen videre.

Det konstaterede tab på fordringen er således foranlediget af udefra kommende omstændigheder.

Til støtte for påstanden om, at tabet skal anerkendes, skal der henvises til juridisk vejledning D.A.8.1.1.6.6, om opgørelse af tabet. Det konstaterede tab opfylder de betingelser, der er nævnt dette afsnit.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 27, stk. 6, at der i afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96.

Den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 90, stk. 1, hvoraf følger, at i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse, jf. stk. 2.

Det følger af ordlyden af den danske bestemmelse, at det er en betingelse, for at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at der er konstateret et tab. Det er endvidere en forudsætning efter bestemmelsen, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses at vedrører leverede varer og ydelser.

Det lægges til grund, at søsterselskabet er tvangsopløst pr. d. 6. december 2012. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der er foretaget skridt til inddrivelse af fordringen eller andet, heller ikke i forbindelse med tvangsopløsningen. Ligeledes lægges det til grund, at det ikke fremgår af samhandelsaftalen, hvornår mellemværende forfalder til betaling.

Landsskatteretten finder ud fra de foreliggende oplysninger ikke at det er godtgjort, at selskabet, i forbindelse med at søsterselskabet er tvangsopløst d. 6. december 2012, har gjort et krav gældende mod søsterselskabet. Herved er det ikke godtgjort, at tabet er konstateret. Allerede derfor er selskabet ikke berettiget til at fradrag et tab i momsgrundlaget.

Endvidere finder retten, at der i mellemværendet mellem de interesseforbundne søsterselskaber er ydet en kredit, der ligger ud over det sædvanlige, hvorved tabet, på det tidspunkt hvor selskabet har bogført tabte, ikke kan anses at relatere sig til en momspligtig ydelse. Retten har herved bl.a. henset til det tidsrum, der er gået fra fordringens stiftelse, fra 2006 - 2010, til at selskabet har bogført tabet, d. 30. juni 2012, uden at der er sket betaling af mellemværende, samt at selskabet ikke ses at have taget skridt til inddrivelse af fordringen. Selskabet må derfor anses at have ydet søsterselskabet en kredit, der ikke kan anses for begrundet i forretningsmæssige forhold, men i varetagelse af søsterselskabets formueinteresser. Der er herved lagt vægt på, at det har været muligt for selskabet at opsige aftale om samhandel, hvilket ikke skete, uanset at selskabet ikke havde nogen fortjeneste ved samhandlen, samt havde kendskab til søsterselskabets økonomiske forhold. Selskabet har leveret varer til søsterselskabet frem til og med 30. september 2010, uanset at mellemværende i perioden fra 2006 til 2010 er steget til over 1 mio. kr. Således har søsterselskabets løbende betalinger i en 5 årig periode ikke dækket varekøbet, og derved nedbragt gælden/mellemværendet. Søsterselskabet har købt varer for knapt 1,5 mio. kr. siden 2006, og har i samme periode alene afdraget ca. 500.000 kr. Herved ses alene søsterselskabets interesser for at blive varetaget. Det forhold, at samhandelsaftalen ikke er opsagt gennem en længere periode, uanset eventuelle ændrede markedsmæssige betingelser eller forhold i øvrigt, taler for, at samhandlen ikke alene været båret af forretningsmæssige begrundelser, men også muligheden for at sikre søsterselskabet en finansiering.

Landsskatteretten finder det derfor usandsynligt, at selskabet ville have indgået en tilsvarende aftale med et ikke interesseforbundet selskab, uden at have forsøgt at opsige aftalen.

Samhandelsaftalen, herunder mellemværende, kan derfor ikke anses for at være forretningsmæssigt begrundet, men må ses som et udslag af interessefællesskabet mellem selskaberne.

Der kan således ikke indrømmes fradrag for momsen af tabet på det pågældende mellemværende.

SKAT's afgørelse stadfæstes.