Kendelse af 14-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms, idet varerne ikke er anset for leveret, jf. momslovens § 37.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] (herefter benævnt virksomheden) er registreret for moms den 1. november 2009. Branchen er angivet til 474100 Detailhandel med computere, ydre enheder og software.

SKAT har gennemgået virksomhedens momsangivelser for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har repræsentanten fremsendt kopi af udateret samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS, hvoraf bl.a. fremgår:

”(...)1 Formål og projekt beskrivelse
Formålet med denne samarbejdsaftale er, at Parterne i fællesskab skal samarbejde om salg/indkøb af mobiltelefoner, computer og tilbehøre. A har kendskab til international market, og B har kendskab til lokal market, og det er Parternes opfattelse, at de i fællesskab ved at udnytte hinandens respektives kendskab og viden inden for hver sit område kan opfylde godt samarbejde.
2 Ressource Fordeling
De enkelte parters bidrag til samarbejdet såsom forventet økonomiske bidrag, arbejdsindsats, bidrag med immaterielle rettigheder, udlån, køb/overdragelse af fysiske aktiver.
3 Økonomi
Part A skal aflevere vare til Part B. Betaling kan ske enten kontant eller via bankoverførelse. Betaling skal se inden for 2 uger. Varer skal være fejlfrit. Part B har ret til tilbage levere af vare med fejl uden at betal for de.
4 Beslutningskompetance
Der er tale om et frivilligt samarbejde mellem Parterne som enkeltstående virksomheden og ikke et fælles selskab, joint venture eller anden juridisk enhed, og hver part tegner fortsat selv hver parts egne virksomheder, og ingen af Parterne kan indgå aftale med tredjemand, som binder den anden Part, medmindre dette konkret aftales. Samtlige beslutninger om samarbejdet skal træffes ved fuld enighed mellem parterne, og alle udgifter af betydning for samarbejdet og som en part forventer, at den anden part skal dække, skal ligge inden for de aftalte rammer. Det er aftalt, at Parterne mødes en gang månedligt for at drøfte samarbejde og Parternes budget samt øvrige forhold af betydning for samarbejdet. Hver Part kan desuden med et varsel på min. 3 arbejdsdage indkalde til et møde. En sådan indkaldelse skal vedlægges en dagsorden. Mødet afholdes enten hos Aeller B og kan, såfremt det er nødvendigt, afholdes som telefonmøde.
5 Fælles rettigheder
Samtlige immaterielle rettigheder, herunder rettigheder til produkter, software, dokumenter, tegninger, manualer, software, billeder m.v., der udarbejdes af parterne til brug for samarbejdet og for at opfylde formålet, tilhører Parterne i fællesskab, uanset hvem af Parterne der måttehave frembragt værkerne, medmindre der konkret er aftalt andet. Såfremt ovennævnte materialer og rettigheder skal anvendes uden for samarbejdet, kræves der udtrykkelig enighed mellem Parterne herom, ligesom der kræves enighed mellem Parterne, hvis materialet skal anvendes til andet, end hvad der fremgår af formålet med nærværende samarbejde. 6Konkurrenceklausul
Parterne er, så længe de er med i samarbejdet, uberettiget til selv direkte eller indirekte, f.eks. i samarbejde med andre eller som økonomisk interesseret i andre virksomheder, at beskæftige sig med områder og projekter, der direkte er konkurrerende med nærværende samarbejde.
7 Ophør af samarbejdet
Ønsker en Part at udtræde af samarbejdet, skal dette ske med mindst 6 måneders skriftligt varsel til udløb af en kalendermåned. Indtil udløb af opsigelsesvarslet påhviler det begge parter loyalt at fortsætte samarbejdet. Ved udløb af opsigelsesvarslet laves en endelig opgørelse af Parternesøkonomiske mellemværende. (...)”.

SKATs afgørelse

SKAT har den 26. marts 2013 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens fradrag for købsmoms på i alt 394.778 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012 ikke anerkendes.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan en momsregistreret virksomhed medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af en faktura, for hvilken der ikke er dokumentation for en momspligtig levering af de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen, jf. momsvejledningen 2012-2, afsnit N.2. 1.

Det fremgår af sag C-342/87 (Genius Holding BV), at udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/38 8/EØF af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen. Afgiften skal således også være lovhjemlet. Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift, der er anført på en faktura. Det vil sige, at selvom der er anført moms på fakturaen betyder det ikke, at der er fradrag for købsmomsen.

Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem virksomheden og de i sagen nævnte leverandører, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt. Der henvises herved til sag C-268/83 (Rompelmann), præmis 24, der anfører, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Endelig følger det af SKM2009.325ØL, at der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på følgende:

[virksomhed3], CVR-nr. [...1]

Der foreligger ingen dokumentation for fragt af varerne, herunder forsikring af varerne under transporten. Der foreligger ingen dokumentation for, at virksomheden har modtaget varerne, og hvor varerne har været oplagt.

Der foreligger fakturaer på i alt 1.247.862 kr. inkl. moms i perioden 27. januar 2012 til 23. marts 2012. Virksomheden [virksomhed3] har ikke angivet moms for perioden. SKAT har derfor ikke mulighed for at verificere købene hos [virksomhed3]. Virksomhedsadressen [adresse1], [by1] er en bopælsadresse, hvor 3. mand bor. Der er tale om lejligheder i en etageejendom. Indehaveren er indrejst til Danmark fra Rumænien den 13. december 2011 og udrejst den 1. oktober 2012.

I det modtagne regnskabsmateriale for 2012 er der ingen identifikation af den/de personer, som er ansvarlig hos underleverandøren og som virksomheden har været i kontakt med ved hver handel. Der er heller ingen dokumentation for, at virksomheden har valideret adresserne hos leverandørerne.

[virksomhed4], CVR-nr. [...2]

Der foreligger ingen dokumentation for fragt af varerne, herunder forsikring af varerne under transporten. Der foreligger ingen dokumentation for, at virksomheden har modtaget varerne, og hvor varerne har været oplagt.

Der foreligger fakturaer på i alt 521.100 kr. inkl. moms i perioden 26. november 2012 til 21. december 2012. [virksomhed4] har ikke angivet moms for perioden. SKAT har derfor ikke mulighed for at verificere købene hos [virksomhed4]Virksomhedsadressen [adresse2], [by2] er en bopælsadresse, hvor 3. mand bor. Der er tale om en lejlighed i en etageejendom. [virksomhed4] forefindes ikke på adressen [adresse2], [by2]. Indehaveren forefindes heller ikke på den angivne adresse. Indehaveren er indrejst til Danmark fra Rumænien den 25. september 2012 og er umiddelbart herefter blevet registreret med virksomheden [virksomhed4]

I det modtagne regnskabsmateriale for 2012 er der ingen identifikation af den/de personer, som er ansvarlig hos underleverandøren og som virksomheden har været i kontakt med ved hver handel. Der foreligger heller ingen dokumentation for, at virksomheden har valideret adresserne hos leverandørerne.

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...3]

Der foreligger ingen dokumentation for fragt af varerne, herunder forsikring af varerne under transporten. Der foreligger ingen dokumentation for, at virksomheden har modtaget varerne, og hvor varerne har været oplagt.

Der foreligger fakturaer på i alt 204.930 kr. inkl. moms i perioden 22. marts 2011 til 16. november 2011. [virksomhed2] ApS har ikke angivet moms for perioden. SKAT har derfor ikke haft mulighed for at verificere købet hos [virksomhed2] ApS. Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet. Selskabet er registreret i en postkasse hos [virksomhed5] A/S /nu [virksomhed6] A/S).

I det modtagne regnskabsmateriale for 2011 er der ingen identifikation af den/de personer, som er ansvarlig hos underleverandøren og som virksomheden har været i kontakt med ved hver handel. Der foreligger heller ingen dokumentation for, at virksomheden har valideret adresserne hos leverandørerne.

SKAT finder, at de pågældende fakturaer ikke kan anvendes som dokumentation for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, da det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte varer er leveret til virksomheden. Der foreligger således en række momenter, der gør, at der er tvivl om fakturaernes realitet.

Derfor kan der på det foreliggende grundlag ikke godkendes momsfradrag for de pågældende

fakturaer på i alt 394.778 kr.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT i brev af 22. oktober 2013 bl.a. udtalt følgende:

”(...)

Det er SKATs opfattelse, at der i nærværende sag ikke er den fornødne dokumentation til at indrømme fradrag ved køb af varer fra de nævnte 3 selskaber/virksomheder, såsom:

Dokumentation for fragt af varerne.
Dokumentation for forsikring af varerne under transporten.
Dokumentation for at [virksomhed1] v/ [person1] har modtaget varerne
Dokumentation for hvor varerne har været oplagt.
Dokumentation for, at [virksomhed1] v/ [person1] har valideret adresserne hos leverandørerne.
Dokumentation for, at [virksomhed1] v/ [person1] har overtaget råderetten over varerne.

Repræsentanten har indsendt en udskrift over de forsendelser, som [virksomhed1] v/[person1] har foretaget via [post].De modtagne oplysninger er tastet ind i et regneark, hvor det kan konstateres, at der er sendt 70 kolli til bl.a. [virksomhed7] ApS og [virksomhed8], herunder er et par af forsendelserne sket til private personer. Det er uklart, hvad de pågældende kolli har indeholdt. Er et kolli udtryk for en mobiltelefon eller en pakke med flere mobiltelefoner?

Dokumentation for, at [virksomhed1] v/ [person1] har sendt pakker til andre virksomheder eller til privatpersoner, anses ikke for at være den fornødne dokumentation for, at [virksomhed1] v/[person1] har købt mobiltelefoner fra andre virksomheder, og at varerne er leveret til [virksomhed1] v/ [person1].

Repræsentanten har således ikke ved den fremsendte klage af i 5. maj 2013 og de indsendte bilag, fremlagt dokumentation for varernes fysiske levering til [virksomhed1] v/ [person1] eller handlernes realitet. Det kan således ikke konstateres, om der er foretaget en afgiftspligtig levering af en vare til [virksomhed1] v/ [person1].

På denne baggrund henvises der i det hele, til den af SKATs udarbejdede afgørelse af den 26. marts 2013, og det indstilles at SKATs afgørelse stadfæstes.

(...)”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag vedrørende indkøb fra de omhandlede leverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Repræsentant har oplyst, at virksomheden er en mindre detailforretning, der handler med elektronik i form af mobiltelefoner og udstyr til disse. Herudover udføres reparationsarbejder på samme. Virksomheden er startet op i 2009 fra forretningslokaler på [adresse3] i [by3]. Fra samme år blev virksomheden momsregistreret. I 2011 blev virksomhedens indehaver kontaktet af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...4]. Dette skete ved personlig kontakt i virksomhedens butik. Virksomheden og [virksomhed2] ApS aftalte, at virksomheden skulle aftage varer fra [virksomhed2] ApS med henblik på ompakning og distribution til en række aftagere. Virksomheden gjorde aftalen betinget af, at betaling til [virksomhed2] ApS først skulle ske, når virksomheden havde modtaget betaling fra kunderne. Virksomhedens indehaver har oplyst, at han fik undersøgt [virksomhed2] ApS’ momsnummer, og fik bekræftet dets gyldighed.

Virksomheden opnår en betaling, som dækker samtlige med handlerne forbundne omkostninger, og som sikrer en beskeden fortjeneste, hvilket bekræftes af de indsendte momsangivelser. Den beskedne fortjeneste skal ses i sammenhæng med, at der for virksomheden var tale om sikre handler, idet [virksomhed2] ApS havde sikret aftagere til de leverede varer.

Samarbejdet ophørte i november 2011, hvor [virksomhed2] ApS ophørte med at fremsende leverancer.

Aftalerne mellem virksomheden med [virksomhed3], CVR-nr. [...1] og [virksomhed4], CVR-nr. [...2] havde samme indhold.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at ifølge momslovens § 37, stk. 1, har en registreret virksomhed ret til at fradrage moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er momsfritaget efter momslovens § 13.

Dermed har virksomheden som udgangspunkt adgang til at fradrage moms vedrørende de foretagne indkøb, idet samtlige indkøbte varer er videresolgt til kunder i Danmark. Kun hvis det for virksomheden var åbenlyst, at leverandørerne ikke havde til hensigt, at indbetale den skyldige moms til SKAT, eller hvis der i øvrigt var tale om handler uden realitet, kan momsfradrag nægtes.

Der henvises herved til SKM2009.325.ØL. I sagen var der tale om helt usædvanlige forhold, som køber burde have været opmærksom på, idet der var tale om en betydelig samhandel vedrørende køb af ydelser i form af arbejdskraft. I alle tilfælde blev der afregnet kontant mellem parterne, leverandøren var ikke momsregistreret på det tidspunkt, hvor samhandlen stod på og SKAT havde sendt et brev til køber og orienteret denne om, at der ikke fremadrettet kunne gives fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra den omhandlede leverandør, idet SKAT havde konstateret, at leverandøren var afmeldt fra momsregistrering mere end 10 år tidligere. På trods heraf fortsatte køber med at tage fradrag for indkøb for den omhandlede leverandør. Østrelandsrets dom understreger, at der skal foreligge helt usædvanlige omstændigheder, før SKAT skal nægte fradrag for moms hos en køber i en situation, hvor sælger ikke har afregnet momsen.

SKAT har ikke hjemmel til at nægte fradrag hos virksomheden, hvorfor virksomheden har været berettiget til at fradrage moms vedrørende de foretagne indkøb.

For så vidt angår de af SKAT vægtede momenter bemærkes følgende:

Der forligger ikke dokumentation for fragt af varerne, herunder dokumentation for, at virksomheden har modtaget varerne. Virksomheden har modtaget de pågældende leverancer på forretningsadressen, og herfra videredistribueret dem til virksomhedens kunder. Der vedlægges udskrift modtaget fra [post], som viser samtlige afsendte varer fordelt på modtagere/kunder.

Der foreligger fakturaer fra leverandører. Leverandørerne har været korrekt momsregistreret, men har ikke afregnet salgsmoms til SKAT vedrørende de gennemførte handler. En køber kan under tiden pålægges en forpligtelse til at undersøge en leverandørs momsmæssige status. Men denne undersøgelsespligt kan på ingen måde udstrækkes til at omfatte en leverandørs betaling af skyldig moms. Der er ikke hjemmel til et sådant pålæg, som ville være en uforholdsmæssig stor byrde for erhvervslivet.

SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med leverandørerne. To af leverandørerne har været momsregistreret på bopælsadresser, mens den tredje har været registreret på [by1] ([virksomhed5] A/S). Der er intet usædvanligt i, at virksomheder er registreret på bopælsadresser eller har ladet sig registrere ved en herboende agent eller lignende ([virksomhed5] ApS). At SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med leverandørerne må anses for at være virksomheden uvedkommende.

Virksomheden har ingen oplysninger om den eller de personer, som er ansvarlig hos de tre leverandører. For virksomheden har der været tale om sikre forretninger mod en mindre fortjeneste. Man har opbevaret fakturamateriale, men har ikke fundet grundlag for at indhente yderligere oplysninger.

Der er ikke dokumentation for, at virksomheden har foretaget validering af leverandørernes adresser. Virksomheden har oplyst, at der er foretaget en verifikation af leverandørernes momsnumre, men at der ikke er opbevaret dokumentation herfor. Der er ikke noget krav om, at en køber verificerer sine leverandørers momsnumre, og der er ikke hjemmel til, at SKAT generelt kan stille et sådant krav.

SKAT har således ikke hjemmel til at nægte fradrag for købsmoms vedrørende de leverancer, som virksomheden har modtaget fra 3 leverandører. Der har for virksomheden været tale om reelle handler, hvor man har modtaget varer og forskriftsmæssige fakturaer fra leverandørerne, og hvor samtlige varer er videresolgt til danske kunder med tillæg af moms.

For så vidt angår det af SKAT i brev af 22. oktober 2013 anførte har repræsentant supplerende anført, at virksomheden ikke kun er et fordyrende mellemled. Virksomheden foretager ompakning og distribution af de mobiltelefoner m.v., som er leveret samlet fra [virksomhed2] ApS, ligesom virksomheden har kundekontakt, herunder håndtering af klager ved fejl og mangler m.v. At virksomheden køber og videresælger mobiltelefonerne er der intet unaturligt i.

Der er fremsendt dokumentation for virksomhedens leverancer til kunder i 2012. Der er tale om en statistik udarbejdet af [post], som har forestået forsendelserne. Der er hovedsageligt tale om leverancer til detailforretninger, og et kolli indeholder i disse tilfælde i sagens natur flere mobiltelefoner m.v. Antallet af forsendelser set i forhold til omsætningen i resultatopgørelsen for 2012 dokumenterer klart, at de mobiltelefoner m.v., som er modtaget fra [virksomhed2] ApS, i alle tilfælde fysisk er leveret videre til slutkunderne. Det er åbenbart, at handlerne fysisk er gennemført, hvorfor SKAT’s henvisning til sag C-642/11 (Stroy Trans EOOD) må anses for at være irrelevant.

Repræsentanten har under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at virksomheden ifølge aftalerne med leverandørerne får telefonerne til ompakning og videre distribution til kunderne. Virksomheden modtager oplysninger om de endelige kunder sammen med leverancerne. Ifølge aftalerne forstår virksomheden al kundekontrakt i form af reklamationer og returneringer m.v. Videre skal virksomheden ifølge aftalerne først efter modtagelsen af betalingen fra kunderne betale leverandøren.

Landsskatteretten afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag af indgående afgift i alt 394.778 kr. vedrørende perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Af momslovens § 37 fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelsens § 58 fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skattestyrelsen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

EU-domstolen har udtalt, at begrebet ”levering af et gode” ikke vedrører overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men at begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer af det, jf. f.eks. sag C-185/01 (Auto Lease), præmis 32.

Spørgsmålet er derfor, om virksomheden i henhold til aftalerne med leverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed2] ApS blev bemyndiget til faktisk at råde over goderne, som om virksomheden var ejer heraf.

Dette finder Landsskatteretten ikke er tilfældet.

Ifølge det for Landsskatteretten oplyste, modtog virksomheden telefonerne til ompakning og videre distribution til kunderne. Virksomheden modtog sammen med leveringen af telefonerne oplysninger om de endelige kunder, som telefonerne skulle leveres til. Virksomheden skulle først betale leverandørerne, når betalingen fra kunderne forelå.

Retten finder således ikke, at virksomheden ved opfyldelsen af aftalerne med leverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed2] ApS har opnået en bemyndigelse til at råde over goderne, som om virksomheden var ejer heraf. Virksomheden findes ikke at have opnået andet end den faktiske råderet over goderne.

Landsskatteretten finder således ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldt, idet det ikke er godtgjort, at der er sket levering.

Virksomhedens påstand kan således ikke imødekommes.

SKATs afgørelse stadfæstes.