Kendelse af 21-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om godtgørelse af told efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og importmoms efter momslovens § 45, stk. 6, vedrørende en efteropkrævning af told og importmoms som følge af, at der er konstateret en manko mellem den angivne bruttovægt på en forsendelsesangivelse opstartet af selskabet i Danmark og bruttovægten på de varer, der er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet i Holland.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har som hovedforpligtet den 14. marts 2012 opstartet en forsendelsesangivelse under MRN [...07] vedrørende boreudstyr. Det fremgår af angivelsen, at afsender og varemodtager er henholdsvis ”[virksomhed1] ApS” i Danmark og ”[virksomhed2].” i Holland.

Ifølge angivelsen er der tale om 8 kolli med en bruttovægt på 18.088 kg., og det er oplyst på angivelsen, at der er tale om genudførsel vedrørende MIO-nr. [...97].

Det fremgår af MIO-nr. [...97], at det faktiske ankomsttidspunkt er angivet som 14. marts 2012, og at der er tale om boreudstyr i 8 kolli med en bruttovægt på 18.088 kg.

Der fremgår vedrørende transporten fra det midlertidige oplag til Holland af CMR-fragtbrev [...] underskrevet af varemodtageren ”[person1]” den 15. marts 2013, at transportøren er ”[virksomhed3]”, og at der er tale om 7 kolli med angivelse af 5 containernumre med en bruttovægt på 19.400 kg. Det er med håndskrift anført på fragtbrevet, at nettovægten udgør 15.722 kg.

Der fremgår af angivelsen til fortoldning i Holland med henvisning til forsendelsesangivelsen MRN [...07], at bruttovægt udgør 15.722 kg., og der er henvist til en ”Ticket” med referencenummer ”HOL [...09]”.

Der er som dokumentation for det pågældende varepartis forudgående udførsel af EU fra Holland, fremlagt en udførselsangivelse under MRN [...53] af 20. februar 2012, hvoraf det fremgår, at der er tale om 7 kolli med en bruttovægt på 15.722 kg., og der er henvist til en ”Ticket” med referencenummer ”HOL [...09]”.

De hollandske toldmyndigheder har ved frembydelsen af varepartiet omfattet af forsendelsesangivelsen MRN [...07] konstateret en manko på 2.366 kg. i forhold til den angivne vægt fortoldningsangivelsen og meddelt dette til SKAT via det elektroniske forsendelsessystem NCTS.

SKAT har efterfølgende den 21. maj 2012 truffet afgørelse om efteropkrævning af told og importmoms af de varer mankoen omfatter med henholdsvis 11.423 kr. og 170.842 kr., i alt 182.265 kr.

Der er som dokumentation for, at varerne omfattet af den pågældende manko på 2.366 kg. allerede var transporteret til og indfortoldet i Holland, fremlagt forsendelsesangivelsen MRN [...12] af 7. marts 2012.

Det fremgår af denne angivelse, at afsender og varemodtager er henholdsvis ”[virksomhed1] ApS” i Danmark og ”[virksomhed2].” i Holland, og at der er tale om 1 kolli med en bruttovægt på 2.366 kg., samt at der er tale om genudførsel vedrørende MIO-nr. [...72].

Det fremgår af MIO-nr. [...72], at det faktiske ankomsttidspunkt er angivet som 6. marts 2012, og at der er tale om boreudstyr i 1 kolli med en bruttovægt på 2.366 kg.

Der er vedrørende transporten fra det midlertidige oplag til Holland desuden fremlagt en ”Delivery Ticket” af 27. februar 2012 med referencenummer ”HOL [...69]”, hvoraf det fremgår, atbruttovægten udgør 2.366 kg.

Der fremgår af angivelsen til fortoldning i Holland med henvisning til forsendelsesangivelsen MRN [...12], at bruttovægt udgør 2.366 kg., og der er henvist til en ”Ticket” med referencenummer ”HOL [...69]”.

Der er som dokumentation for det pågældende varepartis forudgående udførsel af EU fra Holland, fremlagt en udførselsangivelse under MRN[...19] af 27. februar 2012, hvoraf det fremgår, at der er tale om 1 kolli med en bruttovægt på 2.366 kg., og der er henvist til en ”Ticket” med referencenummer ”HOL [...69]”.

Der er over for Landsskatteretten fremlagt følgende udtalelse fra ”[virksomhed2]” i Holland:

“As requested by [virksomhed3] to clarify Customs issue relating to T1 document
MRN [...07], please be advised of the following:

On the 21st of February 2012 we have send out 7 collies with ticket: [...09], customs document involved with this outbound shipment was: MRN[...53].

On the 27th of February 2012 we have send out 1 colli with ticket: [...69], customs document involved with this outbound shipment was: MRN[...19].

On March 8th2012, returned as backload in [person1]: container; [...1]
With T1 document: MRN[...12].

On March 15^th 2012 we’ve received Containers:

With T1 document: [...01]

As some of the items which were originally packed in Container: [...1] came back in another container (with the second shipment) we had to send the delivery ticket to [virksomhed3] to declare which items still had to come back. Because Container: [...1] was on that delivery ticket (Hol [...69]) [virksomhed3] thought that this container came back too.

However as we already received Container: [...1] on the 8th of March only 7 Containers were send back and then received an the 15thofMarch, instead at 8 as mentioned in T1 document: [...01]

The T1 document could not be changed anymore because the truck with the equipment on it already left.

The items on both shipments were all FCG and everything has been received in [person1] again after the Job.”

SKATs afgørelse

Anmodningen om told- og momsgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 og momslovens § 45, stk. 6 er ikke imødekommet.

De to forsendelsesangivelser er opstartet under den såkaldte standardprocedure ved Padborg Toldekspedition, og i begge tilfælde passer den angivne mængde på angivelserne med den mængde, der fraføres det midlertidige oplag.

Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 859 kan ikke finde anvendelse i den konkrete sag, da varerne vedrørende begge midlertidige oplæggelser er angivet til midlertidig oplæggelse og er fraført igen ved anvendelse af EU’s forsendelsesordning.

EF-Toldkodeksens artikel 78, stk. 3, om revision af angivelsen, kan heller ikke finde anvendelse, da det ikke længere er muligt at kontrollere, om der er oplagt den korrekte mængde varer på det midlertidige oplag i forhold til det angivne.

Dertil kommer, at reglerne om et såkaldt alternativt bevis efter Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 366 ligeledes ikke kan finde anvendelse, da det fremlagte materiale fra de hollandske toldmyndigheder kun bekræfter de informationer disse myndigheder allerede har afgivet elektronisk i NCTS-systemet.

Selskabet har ikke anmodet om rettelse af oplysningerne i de to angivelser til midlertidig oplæggelse, mens varerne stadig befandt sig på det midlertidige oplag. Da der således er tale om to angivelser af henholdsvis den 6. marts 2012 og den 14. marts 2012, som begge er berigtiget med opstart af de pågældende to forsendelsesangivelser af henholdsvis den 7. marts og 14. marts 2012, er det ikke muligt efterfølgende af få ændret de pågældende angivelser.

Anmodningen om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 kan derfor ikke imødekommes.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at anmodningen om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236 skal imødekommes, da betingelserne for toldgodtgørelse er opfyldt.

Det er til støtte herfor indledningsvis anført, at der hverken er opstået told- og momsskyld for varerne efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1, og at selskabet ikke kan anses for rette debitor efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, og betalingspligtig person efter momslovens § 46, stk. 5, ligesom SKATs oprindelige afgørelse om efteropkrævning af told og importmoms heller ikke kan tilskrives urigtigheder fra selskabets side.

Hvad angår anbringendet om manglende opstået told- og momsskyld for varerne efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og momslovens § 12, stk. 1, er det anført, at der var tale om to sendinger udstyr til off-shoreboringer i Nordsøen, der oprindeligt var afsendt af ”[virksomhed2]” i Holland til ”[virksomhed4]” i [by1], hvor kunden var ”[virksomhed5] A/S”. Boreudstyret blev afsendt til Danmark ved to transporter i februar måned 2012 og skulle retur til Holland i marts måned 2012.”[virksomhed1] ApS” skulle forestå disse transporter og havde i den forbindelse indgået en aftale med selskabet om udarbejdelse af tolddokumenterne.

I forhold til forsendelsesangivelsen MRN[...12], fremgår det af den tilhørende ”Delivery Ticket”, at den har referencenummer “HOL [...69]”. Dette referencenummer fremgår ligeledes af den hollandske fortoldning. Derudover fremgår det, at den omfatter varer med en samlet vægt på 2.366 kg., og denne vægt stemmer ligeledes overens med den udførselsangivelse, der blev lavet ved forsendelsen til Danmark med referencenummer MRN[...19], som også indeholder en henvisning til ovennævnte ”Delivery Ticket”. Herudover fremgår, at der er tale om identiske varer, dimensioner m.v.

I forhold til forsendelsesangivelsen MRN [...07], fremgår det af den tilhørende ”Delivery Ticket”, at den har referencenummer “HOL [...09]”. Dette referencenummer fremgår ligeledes af den hollandske fortoldning. Derudover fremgår det, at den omfatter varer med en samlet vægt på 15.722 kg., og denne vægt stemmer ligeledes overens med den udførselsangivelse, der blev lavet ved forsendelsen til Danmark med MRN [...53], som også indeholder henvisning til ovennævnte ”Delivery Ticket”. Herudover fremgår, at der er tale om identiske varer, dimensioner m.v.

Det fremgår således af de to forsendelsesangivelser fra det midlertidige oplag til den hollandske modtager, at der er tale om identiske afsendere og modtagere, ligesom der er tale om identiske varetyper og identisk varekodeoplysning af det beskrevne hændelsesforløb. Herudover fremgår identiteten ligeledes af de to hollandske fortoldninger.

Den manko, der er opstået i forbindelse med forsendelsesangivelsen MRN [...07], skyldes en fejl hos selskabets ordregiver, [virksomhed1], som i forbindelse med deres booking til selskabet ved en fejl har medtaget de 2.366 kg., som allerede var fragtet til den hollandske varemodtager under MRN[...12].

Forsendelsesangivelsen MRN [...07] skulle således kun have omfattet 15.722 kg.

Der er derfor sket en dobbeltregistrering af de varer, der blev meldt manko på. Det er fast praksis, at der ikke opstår toldskyld i disse situationer, når varerne omfattet af mankoen således ikke har været henført under forsendelsesproceduren, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-234/09.

Der er tale om en identisk situation i nærværende sag som i den nævnte sag, idet de varer, der er meldt manko på, allerede var omfattet af en forsendelsesprocedure (i dette tilfælde MRN[...12]), der er korrekt afsluttet.

Der er således ikke opstået told- og momsskyld i den nævnte situation, og derfor bør selskabet indrømmes told- og momsgodtgørelse for den på varerne hvilende told og importmoms.

Hvad angår anbringendet om, at selskabet ikke kan anses for rette debitor efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, og betalingspligtig person efter momslovens § 46, stk. 5, er det anført, at bevillingshaveren af det midlertidige oplag skal anses for rette debitor, jf. EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 4. pind. Bevillingshaveren havde i øvrigt et kontraktuelt forhold til ejerne af godset og havde dermed kendskab til detaljerne om vægt og dimensioner. Selskabet har alene forestået selve toldbehandlingen og havde ikke kendskab om den pågældende manko, før mankoen blev meldt af de hollandske toldmyndigheder.

Derved kan SKATs oprindelige afgørelse om efteropkrævning af told og importmoms heller ikke tilskrives urigtigheder fra selskabets side, og dermed er betingelsen herom i EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, 3, afsnit, opfyldt.

SKATs indstilling til Landsskatteretten

SKAT har i brev af 29. september 2014 udtalt følgende:

”Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Vi er enige i, at toldskylden ikke skal anses for at være opstået hverken i henhold til EF-toldkodeksens artikel 203 eller 204, hvis det kan dokumenteres, at der er tale om ikke-eksisterende varer. Dette forudsætter i denne sag, at det kan dokumenteres, at der har været angivet en større mængde på forsendelsesangivelse MRN [...07] end den mængde varer, der reelt har været frembudt for SKAT ved forsendelsens opstart.

Som udgangspunkt indestår den hovedforpligtede for, at oplysningerne på forsendelsesangivelsen er korrekte, jf. EF-toldkodeksens artikel 62 og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 artikel 199.

Er den hovedforpligtede efter varernes frigivelse af den opfattelse, at der er indgivet ukorrekte oplysninger, kan SKAT foretage en efterfølgende revision af angivelsen for at konstatere, om angivelsen indeholder ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, jf. EF-toldkodeksens artikel 78. Da varerne på dette tidspunkt ikke længere kan frembydes, forudsætter en sådan revision, at den fremlagte dokumentation uden mindste tvivl kan underbygge den hovedforpligtedes påstand.

Det er vores opfattelse, at [virksomhed6] ApS (herefter virksomheden) ikke har dokumenteret, at den manglende korrekte afslutning af forsendelsesangivelse MRN [...07] skyldes en fejlskrivning af mængde og kolli i forsendelsesangivelsen.

Virksomheden har via den nederlandske leverandør af varerne dokumenteret, at samtlige varer, som den nederlandske virksomhed tidligere har leveret til et selskab i [by1], er modtaget retur hos leverandøren på henholdsvis forsendelsesangivelse MRN[...12] og MRN [...07].

Det forhold, at den nederlandske virksomhed har modtaget samtlige egne varer retur, udgør efter vores opfattelse imidlertid ikke dokumentation for, at der ikke ved opstart af forsendelse MRN [...07] har været frembudt flere varer for SKAT.

Virksomheden har i forsendelsesangivelsen direkte henvist til en forudgående angivelse til midlertidig oplæggelse, som omfatter samme mængde varer (18.088 kg) som angivet på forsendelsesangivelsen.

Virksomhedens repræsentant har bemærket, at den påståede fejlskrivning skyldes misvisende oplysninger om vægt og kolli ved den forudgående oplæggelse af varerne på midlertidigt oplag (implicit at disse fejl blot er gentaget i forsendelsesangivelsen). Der er dog ikke fremlagt dokumentation herfor, da sådanne oplysninger ifølge den nederlandske leverandør ikke længere er tilgængelige.

Det skal bemærkes, at en virksomhed, der har tilladelse til drift af et midlertidigt oplag, er forpligtet til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år. Det bør således være muligt at fremskaffe den dokumentation, der har dannet grundlag for den midlertidige oplæggelse af de varer, der er ankommet fra Nordsøen, og som efterfølgende er videreforsendt på MRN [...07].

Skatteankestyrelsen opfordres på den baggrund til på ny at anmode klageren om at fremlægge dokumentation, der kan bevise, at der på tidspunktet for opstart af forsendelse MRN [...07] kun blev frembudt 7 kolli med en samlet vægt på 15.722 kg svarende til den mængde, som efterfølgende er frembudt for toldmyndighederne i Nederlandene.

Fremkommer der ikke yderligere dokumentation, må vi fastholde, at virksomheden har frembudt 8 kolli med en samlet vægt på 18.088 kg i forbindelse med opstart af forsendelsesangivelsen i Danmark.”

Landsskatterettens afgørelse

Regler om godtgørelse:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, at:

”Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Fritagelse for import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Der indrømmes hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.”

Den engelske formulering af EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, 3. afsnit, lyder således:

“No repayment or remission shall be granted when the facts which led to the payment or entry in the accounts of an amount which was not legally owed are the result of deliberate action by the person concerned”

Den tyske formulering af bestemmelsen lyder således:

“Eine Erstattung oder ein Erlaß wird nicht gewährt, wenn die Zahlung oder buchmäßige Erfassung eines gesetzlich nicht geschuldeten Betrags auf ein betrügerisches Vorgehen des Beteiligten zurückzuführen ist”.

Det fremgår af momslovens § 45, stk. 6, at der ydes afgiftsgodtgørelse i samme omfang i det tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksen er opfyldt.

Regler om afslutning af en T1-forsendelse:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 91 og 92, at:

”Artikel 91

1. Ved proceduren for ekstern forsendelse gives der mulighed for forsendelse fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde:

a) af ikke-fællesskabsvarer, uden at de pålægges import-afgifter eller andre afgifter eller undergives handelspolitiske foranstaltninger

b) af fællesskabsvarer, i de tilfælde og på de betingelser der fastsættes efter udvalgsproceduren, for at undgå, at varer, der er omfattet af eller nyder godt af eksportforanstaltninger, henholdsvis kan omgå eller uretmæssigt nyde godt af sådanne foranstaltninger.

2. Den i stk. 1 omhandlede forsendelse gennemføres

a) under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse

(..)

Artikel 92

1. Proceduren for ekstern forsendelse ophører, og brugerens pligter er opfyldt, når de varer, der er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter frembydes på bestemmelsestoldstedet i henhold til procedurens bestemmelser.

2. Toldmyndighederne afslutter proceduren for ekstern forsendelse, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.”

Regler om toldskyld og rette debitor:

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 203, at:

”1. Toldskyld ved indførsel opstår, når:

- en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

2. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet.

3. Debitorer er:

- den person, der har unddraget varen toldtilsyn

- de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn

- de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn

- samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.”

Regler om momsskyld og betalingspligtig person:

Det fremgår af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU.

Efter momslovens § 46, stk. 4, påhviler betaling af afgift, af varer, der indføres fra steder uden for EU, importøren.

Det må på baggrund af den fremlagte erklæring fra den hollandske varemodtager om hændelsesforløbet, herunder om at samtlige varer er returneret til dem, og oplysningerne i de fremlagte angivelser til Midlertidig Oplæggelse og forsendelsesangivelserne MRN[...12] og MRN [...07], samt oplysningerne i angivelserne vedrørende indfortoldning i Holland og de tilhørende transportdokumenter, anses for tilstrækkeligt godtgjort, at forskellen mellem den angivne bruttovægt og antal kolli i MRN[...12] og ved frembydelsen for de hollandske toldmyndigheder skal tilskrives en fejl i forbindelse med angivelsen af oplysningerne vedrørende bruttovægt og antal kolli i MIO-nr. [...97] af 14. marts 2014 og derefter i den efterfølgende forsendelsesangivelse MRN [...07] af 14. marts 2014.

Det er derfor tilstrækkeligt godtgjort, at den pågældende forskel i bruttovægt og antal kolli skyldes, at MRN [...07] af 14. marts 2014 ikke vedrører yderligere varer i forhold til de varer, der var omfattet af udførselsangivelse MRN [...53] af 20. februar 2012.

Der er således ikke opstået told- og momsskyld for den pågældende manko efter henholdsvis EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1, og SKATs afgørelse om opkrævning af told og importmoms skal således anses for uberettiget.

Det er ud fra den fremlagte forklaring omkring hændelsesforløbet og om selskabets involvering i forbindelse med oprettelsen af MIO-nr. [...97] og MRN [...07], godtgjort, at SKATs afgørelse om efteropkrævning af told og importmoms ikke skyldes en kvalificeret urigtighed fra selskabets side.

Betingelserne for godtgørelse af told og importmoms efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, 1. og 3. afsnit skal herefter anses for opfyldt, og der skal derfor indrømmes told- og momsgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, og momslovens § 45, stk. 6.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.