Kendelse af 02-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Sagens emne

SKAT har ændret selskabets momstilsvar for april kvartal 2012, da SKAT ikke har godkendt den angivne købsmoms efter § 37, stk. 1.

Landsskatterettenstadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev den 20. oktober 2011 anmeldt til registrering for moms under branchekode 46.69.00, der omfatter ikke specificeret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer.

Fra stiftelsen af selskabet og frem til 19. juli 2012 var ”[person1]” selskabets direktør, hvorefter ”[person2]” indtrådte som direktør.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2012, at selskabets e-mail-adresse er ”[...]@gmail.com”.

Selskabet har for april kvartal 2012 angivet et momstilsvar på 19.488 kr. Tilsvaret er opgjort således:

Det fremgår hertil af specifikationen af selskabets konto for varekøb, at der i perioden 1. april – 30. juni 2012 har været følgende posteringer:

De pågældende posteringer er modposteret på selskabets konto 65130 vedrørende” [virksomhed1] ApS”.

Det fremgår af de pågældende fakturaer vedrørende de pågældende varekøb fra ”[virksomhed1] ApS”, at betalingsbetingelsen er netto 5 dage, og at betalingen skal ske til en konto i [finans1].

Det fremgår af specifikationen af selskabets konto for varesalg, at der i perioden 1. april – 30. juni 2012 har været følgende posteringer:

Det fremgår af de pågældende fakturaer vedrørende de pågældende varesalg fra selskabet, at betalingen skal ske på en konto i [finans1].

Det kan ved en sammenholdelse af fakturaer fra ”[virksomhed1] ApS” og selskabet konstateres, at de pågældende varer er identiske hvad angår stykantal og varebeskrivelse, samt at de anførte kontonumre i [finans1] ikke er identiske.

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende ”[virksomhed2] P/S”, at det er stiftet 15. december 2009, og at selskabets formål er at drive virksomhed med handle og produktion andre hermed beslægtede aktiviteter. Det kan ud fra udskriften konstateres, at hverken navnene på stifter, bestyrelses- eller direktionsmedlemmer er sammenfaldende med navnet på direktøren i [virksomhed3] ApS.

En medarbejder fra SKAT har den 13. juni 2012 foretaget et besøg på selskabets registrerede adresse på [adresse1] i [by1] og er kommet med følgende beskrivelse af forretningslokalerne:

”Lokalerne er tomme, der er 4 klistermærker på vinduerne med hver deres firmanavn, som du kender (*). Beboerne oplyste, at der ikke er nogen aktivitet i lokalerne, men at posten hentes en gang i mellem.”

Den pågældende stjernemarkering henviser udover selskabet til virksomhederne:

De pågældende selskaber er alle stiftet pr. 20. oktober 2011 af ”[virksomhed5] A/S, [adresse2], [by2]”.

Derudover har de pågældende selskaber en bankkonto i [finans1], hvor de er registreret som § 145-deltagere med ”[virksomhed1] ApS” som § 145-hovedkunde.

Selskabet ”[virksomhed1] ApS” er blevet tvangsopløst pr. 27. september 2013, og i selskabets levetid var ”[virksomhed1]” direktør i selskabet.

Det fremgår af udskrifter fra SKATs systemer, at selskabet ”[virksomhed1] ApS” i perioden 1. oktober 2011 – 30. september 2013 ikke har indsendt momsangivelser, og at selskabet ikke har betalt beløbene vedrørende de foreløbige fastsættelser af momstilsvar for de enkelte kvartaler.

Selskabets revisor har fremsendt et regnskab for perioden 1. oktober 2011 – 30. juni 2012 til SKAT, hvoraf det fremgår, at der pr. 16. juli 2012 bl.a. fremgår følgende balanceposter:

Anlægsaktiver – tilgode salg:

Passiver – kortfristet gæld:

Bank:

Det kan vedrørende posteringerne med teksten ”Forudbetaling 30000 M” og ”Forudbetaling 700 sca.” konstateres, at beløbene er modposteret på selskabets konti 56120 og 65150, der begge vedrører ”[virksomhed6]”.

Posteringerne vedrørende ”[virksomhed10]” er modposteret på selskabet konto 56122 for ”[virksomhed10]”.

Der er på selskabets konto 2800 for EU-erhvervelser ikke registreret posteringer vedrørende ”[virksomhed6]”.

SKATs afgørelse

Den angivne købsmoms på 719.515 kr. er ikke godkendt.

Der er fra selskabets daværende advokat modtaget dele af selskabets regnskab for perioden 1. oktober 2011 – 30. juni 2012, men det fremsendte regnskabsmateriale mangler bilag, kassekladder og kontoudtog. Derfor er materialet ikke tilstrækkeligt til at der kan gennemføres en fuldstændig kontrol af selskabets regnskab for perioden 1. oktober 2011 – 30. juni 2012.

Det fremgår af selskabets bogføring, at den væsentligste del af den bogførte købsmoms for januar og april kvartal 2012 vedrører køb af varer fra virksomheden ”[virksomhed1] ApS”.

De pågældende varer er blevet viderefaktureret til virksomheden ”[virksomhed2] P/S”.

Der kan ikke godkendes fradrag for moms for køb ifølge fakturaerne fra ”[virksomhed1] ApS”, da der foreligger et spektakulært interessefælleskab mellem selskabet og ”[virksomhed1] ApS”.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at:

Dertil kommer, at to selskaber har et økonomisk interessefællesskab ved at overvælte momstilsvaret fra selskabet til ”[virksomhed1] ApS”, idet SKAT har foretaget en arrest i selskabets tilgodehavende hos ”[virksomhed2] P/S” på 878.836,13 kr.

Dermed er betingelserne for at fastsætte et interessefællesskab efter momslovens § 29, stk. 3 opfyldt.

Det er således reelt selskabet, der har indkøbt de pågældende varer i udlandet, og som følge heraf kan selskabet kun opnå at afregne erhvervelsesmoms af de pågældende varer og dermed ikke afregne købsmoms.

Momstilsvaret for april kvartal 2012 fastsættes herefter til 529.160 kr., svarende til den angivne salgsmoms for perioden.

Jeres opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at momstilsvaret for april kvartal 2012 fastsættes som angivet til 19.488 kr.

Det er til støtte herfor anført, at der ikke kan nægtes momsfradrag, selvom der skulle foreligge et økonomisk interessefællesskab. Hvis dette var tilfældet ville der være alvorlige problemer for mange danske selskaber. Det afgørende må være om der foreligger et utilbørligt interessefællesskab.

De to domme fra EU-Domstolen, som SKAT har henvist til, kan ikke tillægges betydning i sagen, før SKAT har bevist, at selskabet har deltaget i en transaktion, der var led i momssvig. Denne bevisførelse skal ske i forbindelse med den verserende sag ved domstolene omkring den foretagne arrest, idet en mistanke om momssvig er grundlaget for arresten. Selskabet benægter dog, at det var bekendt med at være led i momssvig.

Hvad angår det økonomiske interessefællesskab med modtageren af varerne – [virksomhed2] P/S – fremgår det af en udskrift over selskabets oplysninger, at der er tale om en virksomhed med 20-49 ansatte og med angivelse af oplysninger om stiftere, bestyrelse og direktion. Det er derfor svært at se, hvordan den virksomhed skulle være et led i et suspekt momscirkus.

Hvad angår leverandøren af varerne – [virksomhed1] ApS – har selskabets direktør oplyst, at der ikke foreligger et privat tilhørsforhold for ham, hverken til den tidligere ejer af selskabet eller ejeren af det nu opløste ”[virksomhed1] ApS”.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse af momstilsvar:

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, at en registreret virksomhed for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående afgift og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående afgift og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Efter bestemmelsens stk. 2 består virksomhedens udgående afgift af afgifter af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Efter bestemmelsens stk. 3 består virksomhedens indgående afgift af afgift på virksomhedens fradragsberettigede indkøb efter kapitel 9 i loven.

Regler om opgørelse af indgående afgift:

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra), at i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for varer eller ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Hertil fremgår det af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1) og 2), at den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og den afgift som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land.

EU-Domstolen har i præmisserne 47-59 i dom af 6. juli 2006 i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel) anført følgende:

”47 Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i sjette direktiv udgør nemlig en integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af 6.7.1995, sag C-62/93, BP Soupergaz, Sml. I, s. 1883, præmis 18, og af 21.3.2000, forenede sager C-110/98 – C-147/98, Gabalfrisa m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 43).

48 Fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer derfor, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig (jf. bl.a. dom af 22.2.2001, sag C-408/98, Abbey National, Sml. I, s. 1361, præmis 24, og af 21.4.2005, sag C-25/03, HE, Sml. I, s. 3123, præmis 70).

49 Spørgsmålet, om momsen af tidligere eller efterfølgende salg af de pågældende goder er blevet indbetalt til statskassen, er uden betydning for den afgiftspligtiges ret til at fradrage den betalte indgående moms (jf. i denne retning kendelse af 3.3.2004, sag C-395/02, Transport Service, Sml. I, s. 1991, præmis 26). I henhold til det grundlæggende princip i det fælles momssystem, som følger af første og sjette direktivs artikel 2, skal der pålægges moms i alle fremstillings- eller omsætningsled, med fradrag af den moms, der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer (jf. bl.a. dom af 8.6.2000, sag C-98/98, Midland Bank, Sml. I, s. 4177, præmis 29, og af 27.11.2003, sag C-497/01, Zita Modes, Sml. I, s. 4393, præmis 37, samt dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 54).

50 Således som den forelæggende ret har anført, fremgår det i denne sammenhæng af Domstolens faste praksis, at princippet om afgiftsneutralitet er til hinder for en generel sondring mellem lovlige og ulovlige transaktioner. Heraf følger, at den omstændighed, at en adfærd er strafbar, ikke i sig selv medfører afgiftsfritagelse. En sådan fritagelse indtræder nemlig kun i særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse varers eller visse tjenesteydelsers særlige kendetegn (jf. bl.a. dom af 29.6.1999, sag C-158/98, Coffeeshop ”Siberië”, Sml. I, s. 3971, præmis 14 og 21, og af 29.6.2000, sag C-455/98, Salumets m.fl., Sml. I, s. 4993, præmis 19). Det står dog fast, at dette ikke er tilfælde for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede edb-komponenter og køretøjer.

51 Henset til det ovenfor anførte fremgår det, at de erhvervsdrivende, som træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af dem, for at sikre sig, at deres transaktioner ikke er led i bedrageri, uanset om der er tale om momssvig eller andre typer af svig, skal kunne stole på lovligheden af disse transaktioner uden at risikere at hæfte solidarisk for erlæggelsen af moms, som skyldes af en anden afgiftspligtig person (jf. i denne retning dom af 11.5.2006, sag C-384/04, Federation of Technological Industries, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 33).

52 Det følger heraf, at sjette direktivs artikel 17 er til hinder for en bestemmelse i national ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en civilretlig bestemmelse, hvorefter kontrakten er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtig person indebærer tab af retten til at fradrage den erlagte moms, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var et led i den svindel, som sælgeren har begået. Spørgsmålet, om aftalens nullitet skyldes svindel med momsen eller andre former for svindel, er i den forbindelse uden betydning.

53 Derimod er de objektive kriterier, som begreberne leveringer af goder, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, samt økonomisk virksomhed, er baseret på, ikke opfyldt i tilfælde af afgiftssvig, som er begået af den afgiftspligtige selv (jf. dom af 21.2.2006, sag C-255/02, Halifax m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 59).

54 Som Domstolen allerede har fastslået, er bekæmpelse af svig, unddragelse og misbrug et formål, som anerkendes og støttes i sjette direktiv (jf. dom af 29.4.2004, forenede sager C-487/01 og C-7/02, Gemeente Leusden og Holin Groep, Sml. I, s. 5337, præmis 76). Borgerne kan ikke gøre fællesskabsretten gældende med henblik på at muliggøre svig eller misbrug (jf. bl.a. dom af 12.5.1998, sag C-367/96, Kefalas m.fl., Sml. I, s. 2843, præmis 20, af 23.3.2000, sag C-373/97, Diamantis, Sml. I, s. 1705, præmis 33, og af 3.3.2005, sag C-32/03, Fini H, Sml. I, s. 1599, præmis 32).

55 Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort (jf. bl.a. dom af 14.2.1985, sag C-268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24, og af 29.2.1996, sag C-110/94, INZO, Sml. I, s. 857, præmis 24, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H-dommen, præmis 34).

56 Ligeledes må en afgiftspligtig person, som ved erhvervelse af et gode vidste eller burde have vidst, at han gennemførte en transaktion, der var led i momssvindel, af hensyn til sjette direktiv anses for at have deltaget i denne svindel, uanset om vedkommende har opnået fortjeneste ved videresalget af goderne eller ej.

57 Under sådanne omstændigheder er den afgiftspligtige nemlig medvirkende til, at der bliver udført svigagtige transaktioner og er derfor medskyldig.

58 Det er desuden kun ved en sådan fortolkning, der vanskeliggør gennemførelsen af de svigagtige transaktioner, at disse kan undgås.

59 Følgelig tilkommer det de nationale domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, hvilket gælder, uanset om den omhandlede transaktion opfylder de objektiver kriterier, som begrebet levering af et gode, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og begrebet økonomisk virksomhed, er baseret på.”

Det lægges til grund, at selskabet i perioden 1. april – 30. juni 2012 har indkøbt forskellige varer fra selskabet ”[virksomhed1] ApS” og samme dato eller få dage efter har viderefaktureret disse til selskabet ”[virksomhed2] P/S”, og at ”[virksomhed1] ApS” hverken har angivet erhvervelsesmoms af købet af de pågældende varer eller salgsmoms ved videresalget af varerne til selskabet.

Det lægges videre til grund, at selskabets e-mail adresse er ”[...]@gmail.com”, og at selskabet og ”[virksomhed1] ApS” sammen med to andre selskaber deler en bankkonto i [finans1], hvor de er registreret som § 145-deltagere med ”[virksomhed1] ApS” som § 145-hovedkunde, samt at selskabet og ”[virksomhed1] ApS” havde samme adresse og begge var stiftet pr. 20. oktober 2011 af ”[virksomhed5] A/S, [adresse2], [by2]”.

Det lægges desuden til grund, at der af specifikationen af selskabets konto for bank, at der i perioden 1. april – 30. juni 2012 kun fremgår én betaling til ”[virksomhed1] ApS”, der beløbsmæssigt kan sammenholdes med et fakturabeløb vedrørende køb af varer fra ”[virksomhed1] ApS”, og at der på kontoen fremgår et antal posteringer vedrørende forudbetalinger til ”[virksomhed6]” og”[virksomhed10]”, der ikke umiddelbart kan henføres til posteringer på selskabets konto for EU-erhvervelser.

Retten finder på den baggrund, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet vidste eller burde have vidst, at selskabets ved sin erhvervelse af de pågældende varer deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, og at SKAT derfor har været berettiget til at nægte fradrag for den angivne købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, jf. præmis 59 i EU-Domstolens dom i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel).

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.