Kendelse af 17-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2014

SKAT har opkrævet registreringsafgift med yderligere 224.846 kr. i restafgift ved et leasingkøretøjs overgang til varig anvendelse i Danmark. Da SKAT ikke har anset motorkøretøjet parallelimporteret af [virksomhed1] ApS, som oprindeligt oplyst, er importørens mindstebeskatningsværdi lagt til grund ved afgiftsberegningen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således, at SKATs afgørelse bortfalder grundet ugyldighed.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler en BMW X3, der i henhold til leasingaftale af 13. december 2009, af [virksomhed1] ApS, herefter kaldet ”Selskabet”, var leaset ud over 36 måneder med forholdsvis betaling af registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b. Det fremgår af leasingaftalen, at aftalen angår perioden 6. januar 2010 til 5. maj 2013, og at leasingydelsen udgjorde 6.800 kr. pr. md. i 36 måneder med en engangsydelse på 27.500 kr., begge beløb inkl. moms.

Selskabet ejedes af [person1] og [person2], der var direktør i Selskabet.

Afgiftsberigtigelsen blev anmeldt af Selskabet den 21. december 2009 og køretøjet registreredes efter registreringsafgiftslovens § 3 b den 6. januar 2010.

Afgiftsgrundlaget blev opgjort med udgangspunkt i den af Selskabet oplyste anskaffelsessum på 158.000 kr. ved anskaffelsen fra [virksomhed2] AB, jf. faktura 2009-128, idet køretøjet angiveligt var parallelimporteret fra Sverige og skulle anvendes til Selskabets eget brug (flexleasing).

Den afgiftspligtige værdi blev opgjort til 215.275 kr. (svarende til den oplyste indkøbspris på 158.000 kr. med tillæg af told, moms og 9 pct. avance).

Registreringsafgiften blev opgjort til 291.869 kr. efter beregning. Dette samlede beløb indsattes i SKATs regnemaskine, leasingkøretøjer. Heraf fremgik registreringsafgiften for leasingperioden med 113.806 kr. og en restafgift på 178.003 kr.

I forbindelse med et kontrolbesøg den 21. september 2010 hos autoriseret BMW forhandler [person3] A/S i [by1], blev det til SKAT oplyst, at [person3] A/S havde solgt 10 biler. Handlerne blev indgået med [person2], der var anpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. [person2] instruerede [person3] A/S om, at bilerne skulle faktureres til [virksomhed2] AB (SE[...1]) i Sverige.

[person3], der er indehaver af [person3] A/S, og [person4], der er salgsdirektør i [person3] A/S, oplyste, at bilerne blev leveret på [adresse1] i [by2], blandt andet af sælgere og ansatte hos [person3] A/S. Bilerne var forsynet med faste prøveskilte fra [person3] A/S.

Ved anmeldelsesrapport af 8. juni 2011 anmodede SKAT politiet om bistand i forbindelse med en sag om overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, idet der ifølge SKAT var afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indkøb og anmeldelse til indregistrering af 10 stk. BMW´er, hvorved det offentlige ifølge SKAT blev unddraget 2.234.078 kr. Den sagen omhandlede BMW var blandt disse.

De 10 BMW´er blev ifølge SKAT håndteret som parallelimporterede, uagtet bilerne ifølge SKAT på intet tidspunkt havde været ude af Danmark, hvorfor bilerne ifølge SKAT burde have været anmeldt på baggrund af bilernes mindstebeskatningspris (importørens indkøbspris med tillæg af 9 pct.) i stedet for bilernes faktiske indkøbspris.

Ved mail af 23. oktober 2012 henvendte [person1] sig til SKAT, idet leasingkunden ønskede at overtage bilen, og i den forbindelse betale fuld afgift. Ved svarmail af s.d. spurgte SKAT til, om der var tale om en ny beregning eller restafgiften.

Ved mail af 26. oktober 2012 anmodede [person1] om beregning af afgiften, og spurgte til eventuel restafgift.

SKAT svarede ved mail af 29. oktober 2012, at SKAT ikke kunne oplyse en pris til sammenligning med restværdien, før aftalen var udløbet.

[person1] oplyste ved mail af 2. december 2012 til SKAT, at kunden ønskede at købe bilen med fuld afgift uden at aflevere pladerne. Af hensyn til, at kunden ikke skulle stå uden bil, spurgtes om en beregning kunne lade sig gøre, så afgiften kunne betales den dag leasingaftalen udløb.

SKAT tilbød ved mail af 5. december 2012 at gøre en undtagelse og foretage en beregning og henviste i øvrigt til restafgiften. SKAT anførte, at leasingaftalen udløb i maj 2013.

Ved mail af 6. december 2012 meddelte [person1] SKAT, at en beregning nu ønskedes, da kunden ønskede at ophæve leasingaftalen i januar 2013.

SKAT fremsendte den 6. december 2012 værdiansættelse, hvor registreringsafgiften skønsmæssigt var ansat til 257.874 kr. Ved skønnet er handelsprisen ansat til 440.000 kr. og registreringsafgiften er ansat ud fra en oprindelig nypris inkl. moms og afgifter på 490.774 kr. (svarende til den oprindeligt beregnede afgiftspligtige værdi og afgift, 215.275 kr. + 291.869 kr.)

Ved mail af 14. december 2012 fremsatte [person1] indsigelser mod værdiansættelsen, og spurgte til restværdien.

Den 3. januar 2013 blev SKAT orienteret om, at den omhandlede bil indgik i en afgiftssag ved SKAT Motor, [by3], der indgik i straffesagen.

Samme dag orienterede SKAT repræsentanten om, at afgørelsen af 6. december 2012 på denne baggrund tilbagekaldtes.

SKAT fremsendte den 10. januar 2013 forslag til ændring af værdiansættelsen med regulering af restværdien, som kan anvendes ved køretøjets indregistrering efter udløbet af den tidsbegrænsede registrering.

Repræsentanten anmodede ved mail af 11. januar 2013 SKAT om at træffe afgørelse på baggrund af forslaget, og registreringsafgiften, 224.846 kr., er indbetalt af selskabet.

Ved dom af 18. december 2013 fandt Retten i [by2], at bilerne ikke kan anses som parallelimporterede, allerede fordi de ikke har været ude af Danmark, og at betingelserne for alene at betale registreringsafgift som parallelimporterede derfor ikke er opfyldt. Flertallet af dommerne fandt i relation til opgørelsen af den unddragne værdi, at når betingelserne for at afgiftsberigtige som parallelimporterede ikke er opfyldt, kan afgiftsberegningen ikke omgøres og kræves foretaget efter andet end udgangspunktet, som er mindstebeskatningsværdien for de leasede biler og ellers standardværdien. Retten fandt, at [person2] har handlet forsætligt, og da han har handlet som direktør i [virksomhed1] ApS, kan forholdet dermed også tilregnes [virksomhed1] ApS.

[person2] er i dag bortvist fra selskabet, der ejes af [person1].

SKATs afgørelse af 15. januar 2013 er varslet ved forslag til afgørelse af 10. januar 2013.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at køretøjet ikke er parallelimporteret af Selskabet, idet køretøjerne aldrig har været ude af landet siden den oprindelige import via den BMW-autoriserede importør. Køretøjet kan derfor ikke afgiftsberigtiges efter reglerne om parallelimporterede køretøjer.

Da selskabets oplyste anskaffelsessum er væsentlig under den oprindelige importpris på køretøjet, skal den oprindelige importpris, det vil sige køretøjets anmeldte mindstebeskatningspris, anvendes ved afgiftsberegningen efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Køretøjet er anmeldt med en mindstebeskatningspris på 219.379 kr. Registreringsafgiften er på denne baggrund opgjort til 335.832 kr.

SKATs regnemaskine – leasingkøretøjer - viser en registreringsafgift i leasingperioden på 130.274 kr., hvortil skal lægges rente af restafgift, 21.510 kr., i alt 152.485 kr.

SKATs samlede krav kan herefter opgøres til:

Afgørelsen er truffet jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, og registreringsafgiftslovens §§ 16 og 17.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på Selskabets vegne vedrørende sagens formalitet nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 15. januar 2013 er ugyldig.

Vedrørende sagens materielle forhold har repræsentanten på vegne Selskabet nedlagt påstand om, at Selskabets afgiftstilsvar nedsættes med 120.978 kr.

Selskabets repræsentant har anført følgende sagsfremstilling:

Sagen omhandler en bil af mærket BMW X 3, stelnummer [...], årgang 2007.

Selskabet købte bilen den 1. november 2009 af [virksomhed2] AB, Sverige, for 158.000 d.kr. i henhold til købsfaktura af 1. november 2009.

Bilen er af Selskabet blevet anvendt til leasing i perioden 6. januar 2010 til 5. maj 2013, jf. leasingaftale af 13. december 2009 mellem selskabet og [person5]. Selskabet anmeldte den 21. december 2009 køretøjet til indregistrering.

Bilens afgiftspligtige værdi blev i forbindelse med indregistrering opgjort til 215.275 d.kr. Repræsentanten har fremlagt kopi af ”skema til brug for parallelimporterede personbiler”. Det fremgår heraf, at bilens værdi er opgjort på baggrund af en købspris på 158.000 kr.

Den 23. oktober 2012 anmodede [person1] på vegne selskabet SKAT om en opgørelse af restafgiften, idet bruger ønskede at købe bilen.

Den 26. oktober 2012 anmodede [person1] på vegne selskabet om en vurdering af køretøjet. Repræsentanten har fremlagt kopi af mailkorrespondancen mellem [person6], SKAT og [person1].

Den 6. december 2012 sendte SKAT en afgørelse om værdiansættelse på bilen. Køretøjets afgiftspligtige værdi er heri fastsat til 182.126 kr., med deraf følgende afgift på 257.874 kr.

Beregningen blev foretaget på baggrund af en vurderet handelspris på 440.000 kr., der er baseret på en oprindelig nypris på 490.774 kr.

Den 14. december 2012 gjorde [person1] indsigelse mod den fastsatte værdi, idet der ved vurderingen ikke var taget højde for, at køretøjet var en ældre model fra 2007 – trods første indregistrering i Danmark var i 2010. Repræsentanten har fremlagt kopi af mailkorrespondancen mellem [person6], SKAT og [person1] herom.

Den 10. januar 2013 sendte SKAT nyt forslag til afgørelse, hvorved SKAT foreslog en værdifastsættelse med udgangspunkt i den ifølge SKAT anmeldte mindstebeskatningspris for bilen på 219.379 kr.

Repræsentanten har henvist til SKATs forslag til afgørelse af 10. januar 2013, side 1, 5. afsnit.

SKATs beregningsskema ved parallelimport med udgangspunkt i en anmeldt mindstebeskatningspris på 219.379 kr. og SKATs dokumentation for, at den anmeldte mindstebeskatningspris på det i sagen omhandlede køretøj udgør 219.379 kr., er fremlagt.

SKAT gjorde i forbindelse med fremsendelse af forslag til afgørelse af 10. januar 2013 ved en fejl Selskabet opmærksom på Selskabets pligt til at betale eller alternativt aflevere pladerne. Det bemærkes i den forbindelse, at leasingaftalen først udløb primo maj 2013, hvorfor Selskabet har betalt afgift af køretøjet til og med april 2013. Kopi af intern mailkorrespondance i SKAT mellem [person7] og [person6] er fremlagt.

Den 11. januar 2013 blev SKAT anmodet om at træffe afgørelse i sagen med forbehold for sædvanlig klageadgang. Formålet hermed var at undgå en afmeldelse af køretøjet som anført af SKAT.

Den 15. januar 2013 traf SKAT endelig afgørelse i sagen.

Ved anmeldelsesrapport af 8. juni 2011 anmodede SKAT politiet om bistand i forbindelse med en sag om overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, idet der ifølge SKAT var afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indkøb og anmeldelse til indregistrering af 10 stk. BMW´er, hvorved det offentlige ifølge SKAT blev unddraget 2.234.078 kr.

De 10 BMW´er blev ifølge SKAT håndteret som parallelimporteret, uagtet bilerne ifølge SKAT på intet tidspunkt har været ude af Danmark, hvorfor bilerne ifølge SKAT burde have været anmeldt på baggrund af bilernes mindstebeskatningspris i stedet for bilernes faktiske indkøbspris.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende sagens formalitet har repræsentanten gjort gældende, at fristen for såvel ordinær som ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2 er udløbet.

Det i denne sag omhandlede køretøj blev første gang indregistreret den 21. december 2009. Køretøjet blev på dette tidspunkt taget i brug på færdselslovens område og var dermed registreringspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1.

Da varsel i sagen blev udsendt den 10. januar 2013 er den i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, indeholdte 3 års frist udløbet.

Repræsentanten har under henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og § 32, stk. 2, anført, at SKAT forud for den 8. juni 2011 anmodede politiet om bistand i sagen. SKAT har derfor i knapt to år haft kendskab til de forhold, der nu ligger til grund for afgørelse om forhøjelse af afgiftsgrundlaget og som først den 10. januar resulterede i en varsling om afgørelse. SKAT har derfor ikke overholdt den i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, indeholdte 6 måneders frist for ansættelse, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte for påstanden vedrørende sagens materielle forhold har repræsentanten gjort gældende, at SKAT er uberettiget til at fravige den faktiske anskaffelsessum for køretøjet på 158.000 kr., jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Leasingselskaber har ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b ret til at betale forholdsmæssig registreringsafgift på leasingkøretøjer.

Leasingselskabet har i forbindelse med ophør af leasingaftalen en række muligheder. Blandt de muligheder er at bortsælge køretøjet og i den forbindelse anmode om fuld indregistrering heraf.

Leasingselskabet kan i den forbindelse enten anmode SKAT om indbetaling af restafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 10, hvorved leasingselskabet har ret til at indbetale differencen mellem den oprindelige beregnede afgift og den faktisk indbetalte registreringsafgift. Alternativet hertil er, at leasingselskabet kan anmode SKAT om at fastsætte køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi i henhold til registreringsafgiftslovens § 10, jf. registreringsafgiftslovens § 3b.

Som det fremgår af sagen anmodede [person1] på Selskabets vegne allerede den 26. oktober 2010 om en nyvurdering i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7.

Selskabet modtog denne vurdering ved afgørelse af 6. december 2012. Værdien af køretøjet blev i den forbindelse fastsat til 440.000 kr. Afgiften heraf blev beregnet til 257.874 kr.

Den 10. januar 2013 sendte SKAT desuagtet nyt forslag til afgørelse for så vidt angår værdiansættelsen af køretøjet. Baggrunden herfor var, at der ifølge SKAT i forbindelse med værdiansættelsen ikke var taget højde for det forhold, at køretøjet indgår i en verserende straffesag.

SKAT valgte på den baggrund at foretage en restværdiberegning af køretøjet med udgangspunkt i den anmeldte mindstebeskatningspris for bilen på 219.379 kr. Registreringsafgiften blev på den baggrund beregnet til 335.832 kr. Restbetaling efter modregning af oprindeligt indbetalt afgift ved flexleasing og rentetillæg blev beregnet til 224.846 kr., hvilket beløb Selskabet har indbetalt til SKAT.

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand om, at SKATs afgørelse af 15. januar 2013 er ugyldig, gældende, at fristen for såvel oridinær som ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2 er udløbet. SKATs afgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 skal derfor falde bort.

Med henvisning til SKATs udtalelse til Landsskatteretten af 18. juni 2013 er Selskabet enig i, at Selskabet i forbindelse med ophør af leasingaftalen i januar 2013 anmodede SKAT om en vurdering af køretøjet. Denne vurdering modtog Selskabet ved afgørelse af 6. december 2012. Køretøjet blev i den forbindelse vurderet til en handelsværdi på 440.000 kr. Den beregnede registreringsafgift udgjorde i den forbindelse 257.874 kr. SKATs afgørelse af 15. januar 2013 er ikke udtryk for en vurdering af køretøjet, men derimod et udtryk for en regulering af det oprindelige afgiftsgrundlag, anvendt i forbindelse med den oprindelige indregistrering af køretøjet i december 2009. Der er på baggrund af denne regulering af det oprindelige afgiftsgrundlag foretaget en beregning af restafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 10.

SKAT kan ikke foretage en regulering af det oprindeligt anvendte afgiftsgrundlag med henvisning til den revurdering, der skal foretages af køretøjet efter anmodning fra selskabet, jf. registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 7, idet både den ordinære og ekstraordinære frist for genoptagelse er udløbet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT allerede den 8. juni 2011 anmodede politiet om bistand i forbindelse med efterforskningen i sagen vedrørende den mulige overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

SKAT har derfor i mere end to år haft kendskab til det forhold, der nu ligger til grund for den foretagne regulering af det oprindelige afgiftsgrundlag, der først blev varslet den 10. januar 2013. SKAT har derfor ikke overholdt den i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 indeholdte frist for ansættelse, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

SKAT burde have gennemført en forhøjelse allerede på det tidspunkt, SKAT fik kendskab til den eventuelle afgiftssvig. Denne forhøjelse kunne være gennemført ved en regulering af den oprindeligt opgjorte afgift efter registreringsafgiftslovens § 3b. Denne regulering ville dermed have angået den forholdsmæssige afgift, der er blevet indbetalt til SKAT.

Det bemærkes videre, at det rettidige vurderingstidspunkt for køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3, skt. 7, er det tidspunkt, køretøjet udgår af ordningen. Køretøjets værdi på dette tidspunkt sker ud fra en aktuel vurdering af køretøjet på dette tidspunkt. Denne værdi afhænger ikke af, hvorvidt køretøjet har været involveret i en sag om afgiftssvig i forbindelse med dens første registrering eller ej.

Endelig bemærkes, at den anmeldte mindstepris for køretøjet, ifølge SKAT på 219.379 kr., ikke indeholder specifikation af årgang m.v. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er identitet med det i sagen omhandlede køretøj.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende sagens materielle forhold om nedsættelse af selskabets afgiftstilsvar med 120.987 kr. gøres det gældende, at selskabet har krav på tilbagebetaling af for meget indbetalt registreringsafgift, svarende til differencen mellem den faktisk indbetalte registreringsafgift på 224.846 kr. og den resterende (manglende betalte afgift) opgjort i henhold til SKATs opgørelse af 6. december 2010.

Denne restafgift kan opgøres således:

Differencen mellem det oprindeligt indbetalte beløb på 224.846 kr., jf. SKATs afgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 og den korrekt opgjorte resterende afgift beregnet i henhold til SKATs afgørelse nr. 1 af 6. december 2010 på 103.868 kr., udgør herefter 120.987 kr.

Repræsentanten finder ikke, at der er grundlag for at foretage en fornyet vurdering af køretøjets værdiansættelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, idet SKAT allerede har foretaget denne vurdering ved SKATs afgørelse af 6. december 2012.

Repræsentanten har anført, at SKAT ved den påklagede afgørelse tager stilling til det oprindelige forhold, herunder, at den anmeldte mindstebeskatningspris på 219.379 kr. skal anvendes i stedet for anskaffelsessummen, da denne er lavere. Det er repræsentantens opfattelse, at den standardanmeldte pris er intetsigende, idet man ikke kan se, hvad det er for et køretøj. Hertil kommer, at når SKAT har anvendt standardprisen fra anmeldelsen, kan der ikke siges at være foretaget et skøn. Det SKAT skal fastsætte efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, er den aktuelle afgiftspligtige værdi. SKAT foretager ved sin afgørelse en efterrationalisering ved at gå tilbage og rette afgiftsgrundlaget ved den oprindelige indregistrering. Dette kan ikke være del af fastsættelsen af den aktuelle afgiftspligtige værdi.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT er ikke enig i Selskabets anbringende, idet køretøjet ved sin første registrering i Danmark den 21. december 2009 blev indregistreret efter registreringsafgiftslovens § 3b, såkaldt flexleasing. Denne registrering er efter sin ordlyd tidsbegrænset.

Køretøjets leasingaftale afbrydes i januar 2013 før tiden og efter en henvendelse fra Selskabet, som er leasinggiver, i oktober 2012 med anmodning om en vurdering af køretøjet. Selskabet er således klar over, at registreringen ophører på et tidspunkt.

Afgiften for den efterfølgende periode forfalder først i forbindelse med denne registrering, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 10, hvorfor SKATs regulering ligger inden for den almindelige 3 års frist i skatteforvaltningslovens § 31.

Såfremt Landsskatteretten skulle være af den opfattelse, at SKATs afgørelse efter selskabets anmodning er ugyldig, bør sagen hjemvises til fornyet behandling, hvor SKAT vil foretage en egentlig vurdering af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 10, at dersom et motorkøretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af køretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5, 5a, 6, 6a eller 6b.

SKAT foretog ved afgørelse af 6. december 2012 en vurdering til brug for almindelig afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 10, jf. § 3 b, stk. 10. Denne afgørelse tilbagekaldtes den 3. januar 2013.

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 15. januar 2013 taget stilling til restafgiften, idet SKAT har ansat den afgiftspligtige værdi og registreringsafgift ud fra importørens mindstebeskatningspris. Efter Landsskatterettens opfattelse er der ved ændring af restafgiften tale om en ændring af den oprindelige afgørelse ved leasingforholdets begyndelse.

Det gælder i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, at Told- og Skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, kan et afgiftstilsvar uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af afgiftstilsvaret kan ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det gælder endvidere, at ændringen af afgiftstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsel er afsendt.

Når henses til, at SKAT i juni 2011 overgav sagen til politiet med henblik på straffesag på baggrund af afgiftssvig, og SKATs afgørelse om korrektion af restværdien ud fra en beregning af registreringsafgift på baggrund af mindstebeskatningsprisen er varslet ved forslag til afgørelse af 10. januar 2013, finder Landsskatteretten ikke, at 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten tiltræder på denne baggrund Selskabets principale påstand, idet SKATs afgørelse af 15. januar 2013 må anses ugyldig.