Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver drev i indkomstårene 2009-2011 enkeltmands indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], med branchekode 451110 ”engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser” (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Virksomhedens aktiviteter bestod i transport- og leverandørvirksomhed. Virksomheden havde startdato dem 27. februar 2008 og ophørte den 31. juli 2014.

Virksomheden har skiftet navn et par gange. Fra den 25. august 2008 til den 16. september 2008 hed virksomheden [virksomhed2] /v [person1] og fra den 19. september 2008 til den 28. august 2013 hed virksomheden [virksomhed3] v/ [person1]. Virksomheden står i dag registreret under navnet [virksomhed4] i Erhvervsstyrelsens systemer. Af både SKAT og virksomhedens repræsentant bliver virksomheden omtalt under navnet [virksomhed1].

Virksomheden har været registreret uden ansatte i indkomstårene 2009-2011.

Den 17. juli 2012 indkaldte SKAT virksomhedsindehaverens regnskabsmateriale og fik i den forbindelse tilsendt regnskaber for indkomstårene 2009-2011. SKAT indkaldte desuden bl.a. kontoudtog fra klagerens bank.

SKAT konstaterede ved gennemgang af regnskabsmaterialet, at der var fakturaer og indsætninger på indehaverens bankkonti for et større beløb, end det, han havde medregnet som omsætning i regnskabet. Videre konstaterede SKAT, at indehaveren havde selvangivet renteudgifter i kapitalindkomsten med 33.266 kr. men samtidig havde fratrukket disse i regnskabet, således at der var foretaget fradrag to gange for samme post.

Virksomheden har desuden foretaget afskrivninger på biler, men indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for anskaffelsen af bilerne eller anden dokumentation for sine afskrivninger.

Der er foretaget fradrag i regnskabet for forskellige driftsudgifter i form af udgifter til fremmed kørsel samt en række udgifter forbundet med en BMW X5. Udgifterne vedrørende bilen er udgifter til pladsleje og lagerplads samt udgift til betaling af bøde for uberettiget privat kørsel i bilen. Endvidere er der konstateret, at indehaveren har fradraget udgifter til leasingudgifter vedrørende bilen, forsikring, reparation m.v., vægtafgift og parkeringsbøder.

Indehaverens søn blev taget af politiet i en kontrol, hvor det blev konstateret, at indehaverens BMW X5 blev anvendt privat, uanset at bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug. Som følge heraf blev virksomhedens indehaver pålagt at betale registreringsafgift på 243.041 kr. samt en tillægsbøde. På et møde med SKAT har indehaverens søn oplyst, at bilen blev anvendt privat, og at indehaveren havde betalt registreringsafgiften og bøden med penge, der stammede fra venner og familie.

Den 8. november 2012 blev der afholdt møde mellem SKAT og virksomhedsindehaverens revisor, ligesom der den 29. november 2012 var møde mellem SKAT, virksomhedens indehaver samt hans repræsentant, søn og nevø.

Som følge af SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet, udsendte SKAT den 28. januar 2013 et forslag til virksomhedens indehaver om ændring af skatte- og momsansættelsen for indkomstårene 2009-2011.

Forslaget indeholdt følgende ændringer:

I forslaget var anført, at såfremt virksomhedens indehaver havde bemærkninger til forslaget, skulle han sende disse til SKAT senest den 20. februar 2013. Ligeledes fremgik det, at såfremt indehaveren ønskede et møde med SKAT, skulle han ringe og aftale et tidspunkt.

Ved e-mail af den 20. februar 2013 anmodede indehaverens nye repræsentant om fristforlængelse til den 20. marts 2013 med besvarelse af SKATs forslag. Ved samme lejlighed anmodede repræsentanten om et møde i sagen samt aktindsigt i videst muligt omfang.

Følgende fremgår af SKATs svar af samme dato den 20. februar 2013:

”(...)

Jeg har modtaget din mail med anmodning om udsættelse med indsigelse til den 20 marts 2013, og anmodning om aktindsigt.

Begge anmodninger er imødekommet.

Jeg laver aktindsigten straks, og sender denne til dig.

Du skal være opmærksom på, at jeg har [person1]s regnskabsmateriale her, hvilket jeg ikke kopierer.

Hvis du skal bruge regnskabsmaterialet, kan jeg godt sende dette til dig efterfølgende. Regnskabet skal returneres hertil efterfølgende.

(...)”

Den 20. februar 2013 imødekom SKAT pr. brev virksomhedsindehaverens anmodning om aktindsigt, med undtagelse af indehaverens regnskabsmateriale.

Den 20. marts 2013 skrev repræsentanten således til SKAT:

”(...)

Jeg er nødsaget til at anmode om yderligere frist til den 9. april for gennemgang og vurdering af sagen grundet sagens størrelse og komplicerethed.

Vi skal samtidige også anmode om et møde med Skat om sagen.

(...)”

SKAT svarede den 25. marts 2013 således:

”(...)

Jeg har modtaget din anmodning om yderligere frist på [person1]s sag.

Din anmodning er mødekommet til den 9. april 2013, ganske som anmodet.

I fald du ønsker møde omkring sagen, skal dette være inden den 9. april 2013.03.25.

(...)”

Den 9. april 2013 skrev repræsentanten således til SKAT:

”(...)

Jeg er nødt til at anmode om forlængelse af fristen til den 16. april 2013 for gennemgang og vurdering af sagen grundet sagens størrelse og kompleksitet.

Vi fastholder anmodningen om møde med Skat om sagen.

(...)”

Følgende fremgår af SKAT besvarelse af den 10. april 2013:

”(...)

Jeg har modtaget din anmodning om udsættelse.

Jeres anmodning kan ikke imødekommes.

Der er givet fristforlængelse over to gange, hvorfor vi ikke kan imødekomme yderlige udsættelse med indsigelsesfristen.

(...)

Uagtet det er, som du skriver, en sag du anser for en størrelse om kompleksitet, der for dit vedkommende kræver en ekstra udsættelse, er der allerede givet udsættelse hen over de to gange.

Vi har ydermere, på din opfordring, givet lejlighed til et møde med os om sagen, hvilket altså ikke er sket.

Anmodningen kan ikke imødekommes, da vi anser der siden den 28. januar 2013, har været en rimelig frist og en rimelig tid til at komme med indsigelser.

Vi foretager en afgørelse på sagen, og sender denne til [person1], med kopi til dig, hvorefter I har klageadgang og almindelig genoptagelsesmuligheder på denne.

(...)”

Samme dag, den 10. april 2013, udsendte SKAT en afgørelse i sagen, hvorved de foreslåede ændringer blev fastholdt.

Den 13. april 2013 sendte repræsentanten en e-mail til SKAT, hvori han igen anmodede om aktindsigt i de dokumenter, som SKAT havde liggende i sagen.

Den 14. april 2013 klagede repræsentanten til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af den 10. april 2013.

Den 15. april 2013 besvarede SKAT repræsentantens henvendelse af den 13. april 2013 således:

”Du kan få aktindsigt

Vi har modtaget din mail, af 13. april 2013.

Du har bedt om aktindsigt i de dokumenter, SKAT har om [person1], for den sag der kører om forslag til ændring af hans moms og indkomster for 2009 til 2011.

Vi har tidligere, i brev af 20. februar 2013, sendt dig følgende:

(...)

I mail af samme dato, har vi henvist til at vi har [person1]s regnskabsmateriale, hvilket vi ikke sendte med.

Du får hermed regnskabsmaterialet som anmodet. Der er herefter givet fuld aktindsigt.

Du ønsker møde om sagen. Vi foreslår at dette bliver mandag den 29. april 2013, klokken 10.00, her på [adresse1], [by1].

[person1] kan i sin skattemappe se, at der er dannet tre nye årsopgørelser for de tre indkomstår jeg har behandlet. Jeg annullerer hermed vores afgørelse truffet den 10. april 2013, hvorfor hans årsopgørelser også er annulleret. Det burde allerede nu kunne ses i skattemappen.

Vi har dermed taget udgangspunkt i vores forslag til ændring af skatteansættelsen af 28. januar 2013, og [person1]s oprindelige selvangivelser ligger altså til grund for hans skatteansættelser igen.

(...)”

Den 13. maj 2013 sendte SKAT en tredje afgørelse til klageren, hvoraf følgende fremgår:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har i brev af 15. april 2013 haft annulleret vores afgørelse, sendt til dig den 10. april 2013.

Din advokat har den 14. april 2013 klaget over vores afgørelse, hvorfor SKAT jævnfør skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, ikke har retskraft til at kunne annullere vores afgørelse.

Sagen verserer ved Landsskatteretten, med den klage din advokat har lavet på dine vegne.

Din skatteansættelse, se nedenfor her, afgjort i vores brev af 10. april 2013, står derfor stadig ved kraft, hvorfor du kan forvente at få nye årsopgørelser herom:

(...)”

Som følge heraf sendte virksomhedsindehaverens repræsentant den 13. august 2013 endnu en klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 13. maj 2013 for indkomstårene 2009-2011.

SKAT har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at annulleringen den 15. april 2013 af SKATs afgørelse af 10. april 2013 skete for at give virksomhedsindehaverens repræsentant endnu en fristudsættelse til at komme med indsigelse til SKATs forslag til afgørelse, give aktindsigt samt aftale en mødedato, som ønsket af repræsentanten.

Virksomheden har angivet moms kvartalsvis.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2009-2011 med henholdsvis 189.930 kr., 240.438 kr. og 61.433 kr.

Afgiftsperioden 2009

For afgiftsperioden 2009 er momstilsvaret beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Omsætning

Der er ved gennemgangen af klagerens regnskabsbilag fundet og konstateret fakturaer for i alt 1.608.881 kr.

Virksomhedens indehaver har i regnskabet oplyst, at omsætningen er 1.150.082 kr. Virksomhedsindehaverens kontoudtog viser indsætninger på i alt 1.337.179 kr., hvilket udgør 1.069.743 kr. efter moms. Forskellen her kunne være periodisk.

Virksomhedens indehaver har ikke kunnet eller ville redegøre nærmere omkring de fakturaer, der er fundet i regnskabet på i alt 1.608.881 kr. SKAT skønner, at der er tale om indkomster i virksomheden, der ikke er oplyst før, hvorfor SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med differencen til det selvangivne på 137.023 kr. og forhøjet den udgående moms med 34.256 kr.

Fremmed kørsel

Virksomhedens indehaver har i sit regnskab fratrukket 590.694 kr. til fremmed kørsel samt fratrukket indgående moms med 25 % heraf, 147.674 kr.

I det materiale SKAT har modtaget, er der fundet bilag for 231.388 kr., bilagene 35, 68, 81, 93, 105 og 138. Der mangler således bilag for 359.307 kr.

SKAT har indkaldt redegørelse for udgifterne, blandt andet fordi det ikke har været muligt at følge betalingerne til banken, som det er oplyst, at der er sket betaling via. Der er ikke reageret på SKATs anmodning, såvel som virksomhedens indehaver ikke redegjorde yderligere under møde med SKAT den 29. november 2012.

Da virksomhedens indehaver ikke har kunnet redegøre for den umiddelbare og direkte forbindelse mellem udgifterne til fremmed kørsel og de indtægter, han har haft, såvel som betalingsstrømmen ikke har kunnet følges, har SKAT forhøjet overskud af virksomhed med 590.694 kr. og nægtet fradrag i den indgående afgift med 147.674 kr.

Pladsleje
I virksomhedsindehaverens regnskab er der fratrukket udgifter til pladsleje med 32.000 kr. og momsen heraf med 25 %, 8.000 kr.

Udgiften er til indehaverens BMW X5 i forbindelse med politiets konfiskering af denne, da indehaverens søn blev taget i at køre privat i den, hvor den var ulovligt indregistreret til erhvervsmæssig kørsel.
Der er tale om udelukkende private udgifter, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37. SKAT har derfor forhøjet indehaverens indkomst med 32.000 kr. og nægtet fradrag i den indgående moms med 8.000 kr.

Afgiftsperioden 2010

For afgiftsperioden 2010 er momstilsvaret beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Omsætning/bank
Virksomhedens indehaver har selvangivet en omsætning på 853.825 kr. og en udgående moms på 213.455 kr.

SKAT har ved gennemgang af virksomhedsindehaverens kontoudtog kunnet konstatere, at der er indsat 1.848.841 kr.

Eftersom pengene er sat ind på indehaverens konto, og eftersom han ikke har kunnet eller ville redegøre nærmere omkring indsætningerne, har SKAT anset indsætningerne for at være omsætning og har forhøjet indehaverens indkomst med differencen til det selvangivne, 625.247 kr.

Fremmed kørsel
Virksomhedens indehaver har i sit regnskab fratrukket 223.972 kr. til fremmed kørsel samt fratrukket indgående moms med 25 % heraf, 55.993 kr.

I det materiale, SKAT har modtaget, har de ikke kunnet finde bilagene.

Virksomhedens indehaver har ikke kunnet redegøre for den umiddelbare og direkte forbindelse mellem udgifterne til fremmed kørsel og de indtægter, han har haft, såvel som det ikke har været muligt at konstatere betalingsstrømmen, hvorfor SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med 223.972 kr. og nægtet fradrag i den indgående afgift med 55.993 kr.

Pladsleje og lagerplads
I virksomhedsindehaverens regnskab er der fratrukket udgifter til pladsleje og lagerplads med 64.569 kr. og momsen heraf med 25 %.

Udgiften er til indehaverens BMW X5 i forbindelse med politiets konfiskering af denne, efter at indehaverens søn blev taget i at køre privat i den, hvor den var ulovligt indregistreret til erhvervsmæssig kørsel.

Udgiften til lagerplads har SKAT ikke kunnet finde bilag på.

Der er tale om udelukkende private udgifter, ligesom det ikke er dokumenteret, hvorfra udgiften stammer, og SKAT godkender derfor ikke fradrag. Indkomsten forhøjes med 64.569 kr., og der nægtes fradrag i den indgående moms med 16.149 kr.

Leasingudgifter, [finans1]
Virksomhedens indehaver har i sit regnskab fratrukket 47.934 kr. i udgifter til [finans1]. Der er fratrukket 25 % i moms heraf, 11.984 kr.

Disse leasingudgifter er til den private BMW X5.

Der er tale om udelukkende private udgifter, hvorfor der nægtes fradrag efter statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37.

Afgiftsperioden 2011

For afgiftsperioden 2011 er momstilsvaret beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Omsætning/bank
Virksomhedens indehaver har selvangivet en omsætning på 700.328 kr. og en udgående moms på 175.081 kr.

SKAT har gennemgået indehaverens kontoudtog fra banken og har kunnet konstatere, at der er indsat 1.045.228 kr., uden at indehaveren har kunnet eller ville redegøre herfor. Uden moms udgør beløbet 836.183 kr.

Eftersom pengene er sat ind på indehaverens konto, som var det betaling for en faktura, og eftersom han ikke har kunnet eller ville redegøre nærmere omkring indsætningerne, skønnes det, at indsætningerne er omsætning i indehaverens virksomhed, og SKAT har forhøjet indkomsten med differencen til det selvangivne, 35.855 kr.

Reparation og vedligeholdelse
Virksomhedens indehaver har fratrukket 57.796 kr. på sin konto i sit regnskab.

Bilagene 11, 18, 23, 58 og 121 er udgifter til den private BMW X5, og bilag 66 mangler helt i regnskabet, i alt fratrukket med 33.964 kr. samt 9.538 kr. i moms.

Der er tale om udelukkende private udgifter, såvel som det ikke er dokumenteret, hvorfra udgiften stammer, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra og momslovens § 37.

SKAT har forhøjet virksomhedsindehaverens indkomst med 33.964 kr. og har nægtet fradrag i den indgående moms med 9.538 kr.

Leasingudgifter
Virksomhedens indehaver har i sit regnskab fratrukket 171.136 kr. i udgifter til leasing.

Bilag 26 og 27 er rykkere på tidligere regninger, der synes fratrukket med i alt 5.681 kr. og moms med 1.420 kr.

Bilagene 17, 31, 40, 53, 63, 76, 87, 111, 131, 189, 216 og 217 er udgifter til den private BMW X5, i alt 50.252 kr. og moms 12.563 kr.

Der er tale om udelukkende private udgifter, såvel som der ikke er fradrag for tidligere fratrukne udgifter, hvorfor SKAT har forhøjet indehaverens indkomst med 50.252 kr. og nægtet ham fradrag i den indgående moms med 12.563 kr.

Benzin, olie og vask
Virksomhedens indehaver har i regnskabet fratrukket 144. 287 kr. og 36.071 kr. i moms. Bilag 154 mangler. Fratrukket med 21.470 kr. og 5.368 kr. i moms.

Eftersom indehaveren ikke har kunnet påvise den erhvervsmæssige forbindelse til udgiften, at bilaget ikke forefindes, og at indehaveren og hans revisor ikke har redegjort herfor, har SKAT nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37.

SKAT har forhøjet indkomsten med 21.470 kr. og nægtet fradrag i den indgående moms med 5.368 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skatteyders repræsentant gør gældende, at afgørelsen er ugyldig, da der ikke er givet fuld aktindsigt, og at der ikke har været møde efter begæring herom.

SKAT har i mail og brev af 20. februar 2013 til [person2], der er skatteyders nye repræsentant, givet aktindsigt og udsættelse. I aktindsigten gør vi opmærksom på, se bilag 2, at vi ikke har kopieret skatteyders regnskabsbilag, hvilket kan eftersendes.

Der ligger heri, at SKAT selvfølgelig mener at vi vil sende materialet, hvis repræsentanten finder behov herfor. Der er tale om en kasse med akter i form af bilagsmaterialet fordelt i flere ringbind.

Der er i aktindsigten givet fuld aktindsigt, se bilag 1.

Repræsentantens anmodning om udsættelse og aktindsigt blev modtaget den 20. februar 2013, hvilket var sidste dag for indsigelse over vores forslag til ændring af moms og skat for skatteyder.

(...)

Vi havde på derværende tidspunkt ikke reageret på anmodningen om møde, hvilket vi forestillede os ville komme fra repræsentanten, efter han havde gennemgået materialet. Der blev i samme anmodning om aktindsigt begæret udsættelse, hvilket SKAT imødekom fuldt ud, til den 20. marts 2013.

SKAT hører intet fra repræsentanten, om indsigten til bilagsmaterialet som nævnt i bilag 2.

Den 20. marts 2013 modtager vi på ny, en anmodning om udsættelse, til den 9. april 2013, samt møde med SKAT om sagen. Vi reagerer herpå den 25. marts 2013, se bilag 3, hvor vi samtidigt giver tilsagn om møde, blot det sker inden den 9. april 2013 hvor der er anmodet om udsættelse til.

SKAT hører intet fra repræsentanten. Hverken om indsigten til bilagsmaterialet som nævnt i bilag 2, eller om repræsentantens forslag til møde inden den 9. april 2013, hvilket SKAT har ment er en rimelig frist for dette, nemlig mere end de 14 dage der i klagen anføres.

I repræsentantens mail af 9. april 2013, anmodes der på ny om udsættelse. Den 10. april 2013 afslår SKAT dette, se bilag 4.

Vi henviser til, at der har været en rimelig tid og en frist til at gennemgå sagens akter for den nye repræsentant, såvel som vi også har haft reageret på eventuelt møde, ved at foreslå dette inden den 9. april 2013, uden at høre herom fra repræsentanten.

Den 10. april 2013 udfærdiger og sender vi en afgørelse se bilag 5.

Vær opmærksom på, at SKAT fejlagtigt har haft annulleret denne afgørelse, hvilket skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2 ikke giver os hjemmel til, da sagen allerede dagen før var påklaget af skatteyders repræsentant. Blot var SKAT ikke bekendt med denne klage, hvorfor vi den 13. maj 2013 har ”annulleret annulleringen”, således at afgørelsen fortsat står ved sin magt.

Klagers repræsentant har i øvrigt efterfølgende, se bilag 6, fået tilsendt bilagsmaterialet den 15. april 2013, således at repræsentantens anmodning om aktindsigt til Landsskatteretten, klagens side 9, er fuldt imødekommet.

SKAT fastholder at afgørelsen skal fastholdes i sit fulde.

Repræsentanten her således haft en rimelig frist, og en rimelig tid, der blot ikke har været brugt, hvorfor SKAT fastholder, at afgørelsen er gyldig.”

SKAT er som svar på virksomhedsindehaverens repræsentants anbringende om forældelse for afgiftsperioden 2009 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jævnfør skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan SKAT sende varsel om ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Angivelsesfristen for de fire kvartaler i 2009 er 2. juni 2009, 1. september 2009, 1. december 2009 og endeligt 10. februar 2010.

Vedrørende de første tre kvartaler, kan SKAT konstatere at de er forældet, og burde have varslet skatteyder henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet SKAT anser at der forsætligt eller groft uagtsomt er foretaget et urigtigt eller ufuldstændigt afgiftstilsvar.

Angivelsesfristen for det sidste kvartal er inden for fristen, idet varsel er sendt den 28. januar 2013, altså inden for de tre år. Blot er der gået over de tre måneder samme lovs paragraf henviser til omkring selve ændringen, hvorfor dette kvartal også er forældet, og burde have været varslet skatteyder med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(...)”

I forbindelse med, at sagen har været sendt til udtalelse hos SKAT forud for retsmøde er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT skal fuldt ud tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen og den heri anførte begrundelse.

SKAT er således enig i, at der ikke ses at være begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl fra SKATs side, at afgørelsen af 10. april 2013 kan anses for ugyldig.

For så vidt angår momsforhøjelserne for 1. – 3. kvartal 2009 er SKAT enig i, at forhøjelserne må anses for varslet for sent i forhold til Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og da SKAT ikke har gjort fristgennembrud gældende efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, må momsforhøjelserne anses for forældet. For 4. kvartal 2009 har SKAT ikke truffet afgørelsen senest 3 måneder efter forslaget til afgørelse, må denne periode ligeledes anses for forældet, jf. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2 pkt.

For årene 2010 og 2011 skal fastholdes, at fristreglerne i § 31, stk. 1 er overholdt og afgørelsen for disse år ikke er forældet.

Det fremgår af sagen, at klager ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at de af SKAT foretagne momsforhøjelser ikke skulle være rigtige. SKAT skal således fastholde momsen af den yderligere beregnede omsætning.

Samtidig fastholdes, at klager ikke kan opnå fradragsret for købsmoms af private udgifter, som navnlig kan henføres til udgifter i forbindelse med en BMW Q 5, som er anset for privat benyttet. Der henvises i den forbindelse til momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

For så vidt angår udgift til fremmed arbejde ses klager på ingen måde at have løftet bevisbyrden for at disse udgifter skulle være afholdt eller at klager skulle have fået udført arbejde herfor. Klager har på dette punkt heller ikke ønsket at medvirke til sagens opklaring.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Østre Landsrets dom i SKM.2009.325.LSR, hvorefter der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køberen samt til SKM2016.9.BR, hvor en køber heller ikke havde løftet bevisbyrden for at underleverandøren havde udført arbejdet. Endelig kan henvises til SKM.2017.210.BR, hvor det påhvilede sagsøgeren en meget tung bevisbyrde for at udgifter berettigede til skatte- og momsfradrag.

Klager ses samlet ikke at have løftet sin bevisbyrde for at SKATs samlede momsforhøjelser for 2010 og 2011 ikke skulle have sin rigtighed og disse fastholdes derfor henholdsvis til 240.438 kr. og 61.433 kr.

Der henvises endvidere til SKATs udtalelse og begrundelser af d.d. til de skattemæssige forhøjelser.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om, at SKATs momsansættelse for afgiftsperioden 2009-2011 er ugyldig.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at momsansættelsen for afgiftsperioden 2009-2011 nedsættes med henholdsvis 189.930 kr., 240.438 kr. og 61.433 kr.

Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at momsansættelsen for afgiftsperioden 2009-2011 nedsættes med et beløb mindre end henholdsvis 189.930 kr., 240.438 kr. og 61.433 kr.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for den principale påstand anført følgende:

”(...)

at Skats afgørelse af 10. april 2013 i bilag 1 er ugyldig som følge af, at Skat har undladt at efterkomme klagerens anmodning om fremsendelse af sagens væsentlige akter, herunder det regnskabsmateriale, som Skat selv har været i besiddelse af i forbindelse med Skats gennemgang af sagen, og som klageren og klagerens repræsentant er nødsaget til at have for også at kunne sætte sig ind i sagen, og som derfor har afgørende betydning for, at klageren og klagerens repræsentant har mulighed for at imødegå Skat særdeles væsentlige forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst og momsansættelser i perioden 2009 – 2011,

atSkat således har undladt at give klageren og klagerens repræsentant mulighed for at sætte sig ind i sagen ved at Skat har undladt at fremsende sagens væsentlige regnskabsmateriale til klageren på trods af, at Skat har meddelt, at Skat imødekommer anmodningen om aktindsigt, men Skat har blot i stedet for truffet en afgørelse i sagen den 10. april 2013,

Det bemærkes, at Skat ligeledes har meddelt klageren og klagerens repræsentant, at der ville blive afholdt møde i sagen, hvilket klageren også har fastholdt gentagne gange over for Skat både den 20. februar 2013,jf. bilag 3, den 20. marts 2013, jf. bilag 5 og den 9. april 2013, jf. bilag 6,

atklageren således er berettiget til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt at få et møde med Skat om sagen, men at Skat blot i stedet har truffet en bebyrdende afgørelse i sagen, der fastholder Skats forslag til afgørelse i sagen og uden at afholde det aftalte møde med klageren.

Skats fremgangsmåde er således i strid med forvaltningslovens § 11, hvoraf det fremgår, at "Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. ". Skat har således ikke iagttaget og overholdt forvaltningslovens § 11 i nærværende sag, hvilket medfører, at Skats afgørelse er ugyldig,

atSkat har undladt at opfylde klagerens anmodning om aktindsigt for så vidt angår det for sagen helt afgørende regnskabsmateriale som alene Skat er i besiddelse af og som ligger til grund for Skats afgørelse i sagen, ligesom Skat har undladt at indkalde til aftalt møde med klageren om sagens materialitet, jf. også klagerens anmodning herom i bilag 3, bilag 5 og bilag 6, og som Skat imødekom den 20. februar 2013,jf. bilag 4.

atklageren således har haft en klar og berettiget forventning om, - da og retskrav til – fuld aktindsigt i sagen, og at klageren fik rimelig tid til at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter, samt at klageren havde mulighed for - og retskrav til -at forelægge sagens materialitet for Skat på et møde,

atSkat derfor retsstridigt har tilsidesat enhver processuel aftale med klageren, samt tilsidesat bestemmelserne i både forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens om aktindsigt og høringspligt, og at Skats undladelse af at give klageren rimelig tid til at sætte sig ind i sagens omfattende akter og at afholde det aftalte møde med sagsøgeren efter dennes gennemgang af sagens akter sig selv medfører, at Skats afgørelse af 10. april 2011 er ugyldig, da forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler giver klageren mulighed for og adgang til at gennemgå sagens akter, samt har et retskrav på at afholde møde med Skat om sagen, og i nærværende sag havde Skat ydermere direkte meddelt en imødekommelse af aktindsigt og anmodningen om møde om sagens materialitet,

atdet fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. punktum, at "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. ".

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum, at "Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. ".

Det fremgår herom videre om forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum af noterne til bestemmelsen i Karnov, at "Parten kan således også ved sagens begyndelse fremsæt te krav om, at sagen ikke afgøres, før den pågældende har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, eventuelt efter forinden at have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne i sagen. Udtalelsen kan afgives mundtligt eller skriftligt efter partens valg, og parten kan benytte en anden (en repræsentant) til at affatte udtalelsen eller som bisidder, eventuelt som repræsentant, til at fremkomme med udtalelsen mundtligt under en forhandling. ".

Det er således et retskrav for klageren, at Skat ikke træffer afgørelse i sagen, når der i sagen - som i nærværende sag - direkte er aftalt og meddelt af Skat, at klageren får aktindsigt i sagens særdeles omfattende dokumenter og herefter lejlighed til at udtale sig om sagen på et møde forinden, at Skat træffer afgørelse i sagen eller såfremt klageren fremsætter sådan en anmodning, hvilket klageren jo netop har gjort i nærværende sag, jf. også bilag 3, bilag 5 og bilag 6.

Såfremt myndigheden (her: Skat) derfor træffer afgørelse i en sag, og uden på dette grundlag at give parten (her: klageren) lejlighed til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt fremkomme med en udtalelse om sagen på et møde om sagen, inden afgørelsen blev truffet, bliver myndighedens (her: Skats) afgørelse ugyldig, jf. forvaltningslovens § 21 eller dennes analogi.

Dette fremgår også af Landsrettens afgørelse refereret i UfR 2003.1417 Ø.

Det er endog en særdeles skærpende og væsentlig sagsbehandlingsfejl i nærværende sag, at Skat blot træffer en afgørelse i sagen uden at klageren får den fulde aktindsigt, og uden at klageren får lejlighed til at udtale sig om sagen, når det som i nærværende sag er efter direkte aftale med Skat og meddelt af Skat at både anmodningen om aktindsigt imødekommes og at der skal afholdes møde i sagen,

atdet er således er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at Skat ikke har givet aktindsigt idet helt -for sagen -væsentlige regnskabsmateriale for 2009 – 2011, som Skat selv har anvendt ved udarbejdelsen af forslag til afgørelse i sagen, jf. bilag 1, samt at klageren ikke som aftalt har haft tid og mulighed for at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter forinden, at Skat har truffet afgørelse i sagen, og at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at sagsøgeren heller ikke som aftalt og som meddelt af Skat har haft mulighed for et møde med Skat, hvor klageren kunne imødegå Skats forslag til afgørelse efter gennemgang af sagens omfattende akter,

atder således ikke afholdt aftalt og imødekommet ønske om møde, hvor klageren har haft lejlighed til at mundtligt at redegøre for klagerens synspunkter omkring sagens materielle indhold (kontradiktionsprincippet), og at det ikke kan udelukkes, at Skat havde nået frem til en anden afgørelse, hvis der havde været afholdt et møde for drøftelse af sagens materielle indhold, og hvor klageren og klagerens repræsentant havde haft lejlighed til at gennemgå det væsentlige regnskabsmateriale, der ligger til grund for for Skats afgørelse. Der foreligger således både sagsbehandlingsfejl, der er væsentlig på generelt niveau og der er konkret væsentlig.

atLandsretten i SKM 2011.236 Ø anså det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatterettten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke var part. Landsretten fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet Landsretten foretog en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lagde Landsretten bl.a vægt på, at forhøjelsen havde karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Sagen SKM 2011.236 Ø viser således, at der er tale om en 2-leddet væsentlighedsvurdering, hvor der både på et generelt og konkret niveau skal være tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører afgørelsens ugyldighed. I nærværende sag er sagsbehandlingsfejlen både på et generelt og konkret niveau væsentlig.

I nærværende sag er der endog tale om et groft brud på en væsentlig garantiforskrift. Til støtte herfor henvises der også til Skattestyrelsesloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, DJØF, s. 254, samt Landsskatterettens afgørelser refereret TfS 1996.890 Ø og TfS 2001.518 LSR.

Nedenfor er foretaget en uddybning af de enkelte regler i forvaltningslovens, som Skat ikke har overholdt i nærværende sag.

Ad. Manglende aktindsigt og manglende partshøring:

atSkat ikke har overholdt forvaltningslovens § 11, § 19, stk. 1, 1. punktum, § 21, stk. 1, 1. punktum, og

atklager sædvanligvis har mindst 14 dage til at gennemgå sagens akter og at komme med sine kommentarer og bemærkninger til sagens akter, og 14 dage må således anses som en absolut minimums rimeligt tid, som sagsøgeren skulle have til at gennemgå sagens akter efter at Skat har fremsendt regnskabsmaterialet til klageren, hvilket Skat imidlertid slet ikke har gjort, og at klageren havde et retskrav på afholdelse af et møde, og en klar forventning om, at der ville blive indkaldt til et møde om sagen,

atSkat burde have indkaldt til møde om sagen, eller undersøgt – forinden Skat traf afgørelse – om klageren fortsat ønskede mødet og om klageren havde haft lejlighed til at gennemgå sagens akter, men Skat traf blot i stedet afgørelse i sagen uden overhovedet at overholde de indgåede aftaler med klageren og uden at Skat tog nogen som helst kontakt til klageren eller dennes repræsentant,

ati nærværende sag føler klageren sig ført bag lyset ved at Skat har meddelt imødekommelse af klagerens anmodning om fuld aktindsigt og møde med Skat efter aktindsigten, men Skat traf blot i stedet en afgørelse uden, at klageren havde haft rimelig tid til at sætte sig ind isagens omfattende akter, og uden afholdelse af møde og uden at få lejlighed til at redegøre for sagen set fra klagerens side, herunder at fremlægge klagerens detaljerede synspunkter om sagens materialitet,

(...)”

På mødet mellem virksomhedsindehaverens repræsentant og Skatteankestyrelsen, fremhævede repræsentanten, at det bør være SKAT, der indkalder til møde og dermed ikke repræsentanten. Repræsentanten fremhævede samtidig, at når der er bedt om aktindsigt i videst muligt omfang, skal repræsentanten ikke henvende sig flere gange til SKAT for at få aktindsigt. SKAT ved, at der er ønsket fuld aktindsigt og skal derfor give det, når anmodning herom er imødekommet.

Virksomhedens repræsentant anførte ligeledes, at SKATs momstilsvar for afgiftsåret 2009 er forældet pr. den 1. januar 2013.

Efter udsendt sagsfremstilling i den sammenholdte sag vedrørende ansættelse af indkomsten er virksomhedens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til den principale påstand:

”(...)

atdet er Skat, der skal indkalde til møde i sagen, og ikke klageren, der på vegne af Skat skal indkalde til møde i sagen, og Skat har ikke indkaldt til møde i sagen førend, at Skat træffer afgørelse i sagen den 10. april 2013 bilag 1,

at Skat blot kunne have indkaldt til møde i sagen, og klageren skal ikke foretage Skats arbejde og lave mødeindkaldelser, hvorfor de udelukkende beror på Skat, at der ikke afholdes møde i sagen førend, at Skat træffer afgørelse i sagen på trods af klagerens anmodning om møde,

at Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen selv på side 17/17 anfører, at ”manglende mødeafholdelse som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl”, og Landskatteretten/Skatteankestyrelsen anfører ligeledes, at det havde været god forvaltningsskik at Skat fremkom med konkret mødetidspunkt inden for den fastsatte frist, hvorfor der også er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl af Skat i sagen, der må medføre, at Skats afgørelse i bilag 1 er ugyldig,

at Skat også selv den 15. april 2013 annullerer Skats afgørelse af 10. april 2013,og meddeler dette til klageren, hvorfor Skats afgørelse af 10. april 2013 er endeligt og uigenkaldeligt bortfaldet, og Skat kan jo ikke igen så ”annullere” Skats annullering af 15. april 2013 af Skats afgørelse af 10. april 2013,

at Skats afgørelse i bilag 1 af 10. april 2013 derfor skal erklæres ugyldig.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for den subsidiære og mere subsidiære påstand anført følgende:

”(...)

atklagerens angivne momsbeløb er korrekte,

atklageren er berettiget til fradrag for moms for fremmed kørsel i de enkelte indkomstår, da dette er en fradragsberettiget købsmoms,

atklageren ikke er pligtig at betale større moms end klageren har haft i henholdsvis salgs- og købsmoms, og angivet, jf. netto-indkomstprincippet i momsloven, og at klagerens omsætning og moms ikke er højere end, hvad der fremgår af klagerens regnskaber m.v., ligesom klageren er berettiget til fradrag for købsmoms i det omfang, at klageren har anvendt underleverandører til fremmed kørsel og transport.

(...)

atde samme anbringender anført til støtte for klagerens subsidiære påstande også anføres til støtte for klagerens mere subsidiære påstande.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at en parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b, nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Fremsætter en part under sagens behandling anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, jf. § forvaltningslovens 11, stk. 2.

Det er den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, der træffer afgørelse om og i hvilken form en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, hvilket fremgår af forvaltningslovens § 16, stk. 1.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, ellerder ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 21, stk. 1, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller

der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, må antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

For så vidt angår spørgsmålet om manglende aktindsigt skal det bemærkes, at forholdet alene ses at vedrøre det ikke udleverede regnskabsmateriale, idet der ses at være givet behørig aktindsigt i sagens øvrige dokumenter.

Det fremgår af SKATs e-mail til repræsentanten af den 20. februar 2013, at den begærede aktindsigt er imødekommet, og at det ønskede materiale vil blive fremsendt, hvilket skete samme dag. Der er endvidere i e-mailen gjort opmærksom på, at virksomhedsindehaverens regnskabsmateriale beror hos SKAT og ikke sendes sammen med aktindsigten, og at dette kan sendes til repræsentanten efterfølgende, såfremt han ønsker dette.

SKAT har oplyst, at årsagen til, at regnskabsmaterialet ikke blev fremsendt samtidig med det øvrige sagsmateriale var, at regnskabsmaterialet var omfattende.

Henset til at virksomhedsindehaverens repræsentant er gjort opmærksom på, at der beror yderligere materiale i sagen hos SKAT, og at dette vil kunne eftersendes, såfremt dette ønskes, samt til at repræsentanten på intet tidspunkt i løbet af den knap 2-måneders-periode, fra aktindsigten blev givet, og til afgørelsen blev udsendt den 10. april 2013, har tilkendegivet, at han ønskede det pågældende materiale tilsendt, ses det forhold, at regnskabsmaterialet og herved det samlede materiale ikke blev fremsendt samlet, ikke at kunne medføre, at afgørelsen på denne baggrund må anses for ugyldig. Indehaverens repræsentant anses således for at have haft rimelig tid og mulighed for at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, herunder at få eftersendt det pågældende regnskabsmateriale.

Uanset den omstændighed at manglende mødeafholdelse som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, anses der ikke at foreligge en sådan fejl fra SKATs side, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at mødeanmodningen blev imødekommet den 20. februar 2013 og igen den 25. marts 2013, hvor det samtidig blev tilkendegivet, at mødet skulle være afholdt inden den 9. april 2013. Det var således bekendt for repræsentanten, at der var en frist for, hvornår mødet skulle være afholdt.

Uanset, at det havde været god forvaltningsskik, at SKAT selv var fremkommet med et konkret mødetidspunkt inden for den fastsatte frist, anses det ikke at være en direkte sagsbehandlingsfejl, at der ikke blev konkret indkaldt til møde. Repræsentanten var vidende om, dels at der var fastsat en frist for mødets afholdelse, dels at der var sat samme frist for at komme med indsigelse til SKATs forslag til afgørelse. Da repræsentanten uagtet dette har forholdt sig passivt i relation hertil, anses den manglende mødeafholdelse konkret ikke at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Der er i den forbindelse også henset til, at virksomhedsindehaveren på et tidligere tidspunkt har haft møde med SKAT om sagen.

Afgørelsen anses således ikke for at være ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Momsansættelsen

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Fristen for at sende varsel om ændring af momstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, udløb for kvartalsvise angivelser i afgiftsperioden 2009 den 2. juni 2012, 1. september 2012, 1. december 2012 og 10. februar 2013. For afgiftsperioden 2010 var varselsfristen den 2. juni 2013, 1. september 2013, 1. december 2013 og 10. februar 2014. For afgiftsperioden 2011 var varslingsfristen den 2. juni 2014, 1. september 2014, 1. december 2014 og 10. februar 2015.

SKAT sendte forslag til ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 2009-2011 til virksomhedens indehaver den 28. januar 2013, og SKAT traf afgørelse for samme afgiftsperiode den 10. april 2013.

Afgiftsperioden 1.-3. kvartal 2009

For 1.-3. kvartal 2009 er fristen for SKAT til at sende varsel om ændring af momstilsvaret overskredet i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

SKATs afgørelse anses således for ugyldig som følge af forældelse.

Afgiftsperioden 4. kvartal 2009

SKATs forslag til ændring af momstilsvaret for 4. kvartal 2009 er overholdt, men da SKATs afgørelse blev sendt senere end 3 måneder herefter, er fristen for at ændre momstilsvaret overskredet i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt.

SKATs afgørelse anses således for ugyldig som følge af forældelse.

Afgiftsperioden 2010 og 2011

Da både SKATs forslag til ændring af momstilsvaret og afgørelsen for afgiftsperioden 2010 og 2011 er overholdt i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., var SKAT berettiget til at ændre virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2010 og 2011.

Momsansættelse for afgiftsperioden 2010 og 2011

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af momslovens § 33, at afgiften udgør 25 % af afgiftsgrundet.

Af momslovens § 37, fremgår det, at ved køb af ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, er der fradrag for afgiften.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1.

I henhold til momslovens § 56, stk. 1, skal virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Efter bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Efter bestemmelsens stk. 3, er den indgående afgift i en afgiftsperiode afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, at virksomheder registreret efter § 47, efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Det fremgår af momsbekendtgørelsen (BKG nr. 663 af 16. juni 2006).

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af yderligere omsætning i virksomheden for indkomstårene 2010 og 2011. Under henvisning hertil har Landsskatteretten fundet, at SKAT har været berettiget til at fastsætte momsen med udgangspunkt i den yderligere beregnede omsætning i virksomheden, som derfor skal danne grundlag for opgørelsen af den skyldige salgsmoms for afgiftsperioden 2010 og 2011.

Momsgrundlaget udgør den beregnede yderligere omsætning for indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis 250.400 kr. og 325.600 kr., hvorfor virksomhedens yderligere salgsmoms for afgiftsperioden 2010 og 2011 kan beregnes som 25 % af heraf, svarende til 156.312 kr. og 33.964 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende desuden stadfæstet SKATs afgørelse, hvormed virksomheden ikke kan få fradrag for udgifter for indkomståret 2010 til fremmed kørsel, pladsleje og lagerplads og leasingudgifter samt for indkomståret 2011 til reparation og vedligeholdelse, leasingudgifter og benzin m.v.

Virksomhedens indehaver anses derfor for at have foretaget et uberettiget momsfradrag af udgifter for afgiftsperioden 2010 til fremmed kørsel med 55.993 kr., pladsleje og lagerplads med 16.149 kr. samt leasingudgifter med 11.984 kr. og for afgiftsperioden 2011 til reparation og vedligeholdelse med 9.538 kr., leasingudgifter med 12.563 kr. samt benzin m.v. med 5.368 kr. Virksomhedens købsmoms skal derfor forhøjes med de foretagne momsfradrag, hvorfor virksomhedens yderligere købsmoms for afgiftsperioden 2010 og 2011 kan opgøres til 84.126 kr. og 27.469 kr.

Virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2010 og 2011 skal derfor forhøjes med i alt henholdsvis 240.438 kr. og 61.433 kr. Beløbene er fremkommet ud fra følgende opgørelse:

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.