Kendelse af 24-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Faktiske oplysninger

BMW 528i aut. sedan, registreringsnummer nr. [reg.nr.1]

Ved faktura af 4. oktober 2010 købte selskabet en ny BMW 528i aut. sedan med stel nr. [...] af [virksomhed1] ApS for 236.675 kr. inkl. moms.

[virksomhed1] ApS udstedte i den forbindelse faktura nr. 501039 af 4. oktober 2010 til selskabet, hvoraf overdragelsesprisen på omhandlede BMW fremgår.Salgspris ekskl. afgift og moms udgjorde 186.396 kr., mens [person1]s importpris ekskl. moms udgjorde 260.000 kr.

Køretøjet blev indregistreret pr. 1. oktober 2010 som et leasing køretøj med selskabet som ejer og som anmelder ved anvendelse af deres tolddataplade. [person1] står som bruger af køretøjet.

Der blev med udgangspunkt i 218.618 kr. beregnet en registreringsafgift på 336.662 kr., hvoraf der blev forudbetalt 33.666 kr., idet der var tale om forholdsmæssig afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b.

Beløbet 218.618 kr. fremgår af ”certifikat fabriksnyt køretøj”.

Med virkning fra 1. oktober 2010 blev der indgået en leasingaftale mellem selskabet som leasinggiver og [person1] som leasingtager. Leasingperioden er 6 måneder, og der betales 9.918 kr. i leasingydelse pr. måned.

Efter udløb af leasingperioden solgte selskabet køretøjet til [virksomhed1] ApS for 540.059 kr. inkl. moms og erlagt restafgift (registreringsafgift). Beløbet fremgår af ”kvitteret salgsfaktura specifikation” af 6. maj 2011 fra selskabet.

BMW 523i aut. touring, registreringsnummer nr. [reg.nr.2]

Ved faktura af 25. november 2010 købte selskabet en ny BMW 523i aut. touring med stel nr. [...] af [virksomhed1] ApS for 319.930 kr. inkl. moms.

[virksomhed1] ApS udstedte i den forbindelse en faktura nr. 501054 af 25. november 2010 til selskabet, hvoraf overdragelsesprisen på omhandlede BMW fremgår. Salgspris ekskl. afgift og moms udgjorde 253.000 kr., mens [person1]s importpris ekskl. moms udgjorde 253.000 kr.

Køretøjet blev indregistreret pr. 25. november 2010 som et leasing køretøj med selskabet som ejer og som anmelder ved anvendelse af deres tolddataplade. [virksomhed1] ApS står som bruger af køretøjet.

Der blev med udgangspunkt i 211.124 kr. beregnet en registreringsafgift på 323.573 kr. hvoraf der blev forudbetalt 22.650 kr., idet der er tale om forholdsmæssig afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b.

Beløbet 211.124 kr. fremgår af ”certifikat fabriksnyt køretøj”.

Med virkning fra 25. november 2010 blev der indgået en leasingaftale mellem selskabet som leasinggiver og [virksomhed1] ApS som leasingtager. Leasingperioden er 3 måneder, og der betales 10.071 kr. ekskl. moms i leasingydelse pr. måned.

Efter udløb af leasingperioden solgte selskabet køretøjet til [virksomhed1] ApS for 620.705 kr. inkl. moms og erlagt restafgift registreringsafgift. Beløb fremgår af ”kvitteret salgsfaktura specifikation” af 11. marts 2011 fra selskabet.

Repræsentanten har oplyst, at køretøjerne er blevet afgiftsberigtiget af [person1] på vegne af selskabet og på baggrund af en angiven pris på henholdsvis 218.618 kr. for BMW 528 i og 211.124 kr. for BMW 523i. Selskabet har fået oplyst, at [person1] via en kontakt fra SKAT har fået oplyst mindsteprisen på bilerne. Der skulle derfor være tale om de reelle mindstepriser, hvilket SKAT burde kunne verificere. Selskabet ligger ikke inde med yderligere dokumentation for det anvendte afgiftsgrundlag.

SKATs afgørelse

SKAT har afkrævet yderligere registreringsafgift på henholdsvis 221.872 kr. og 214.694 kr. vedrørende selskabets BMW 528i og BMW 523i.

SKAT har henvist til, at der ikke for de to nævnte køretøjer er opgjort og afregnet registreringsafgift på et korrekt grundlag i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

De anvendte grundlag for beregning af registreringsafgift er ikke i overensstemmelse med de faktiske købspriser/mindstebeskatningspriser.

De to omhandlede køretøjer er ikke importeret til Danmark via den autoriserede danske BMW importør. Køretøjerne er parallelimporteret af [virksomhed1] ApS fra Sverige.

Selskabet skal ved opgørelse af registreringsafgift for de to køretøjer tage udgangspunkt i de faktiske beløbsmæssige forhold for netop disse to køretøjer. Det vil sige på grundlag af selskabets hjemtagelsesudgifter (købspriser) for disse køretøjer, medmindre værnsreglen i henhold til registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2 jævnfør samme lovs § 8 stk. 1, 2. pkt. med udgangspunkt i importprisen for disse to parallelimporterede køretøjer er højere. I så fald skal denne højere værdi anvendes ved beregning af registreringsafgiften.

Med udgangspunkt i de hjemtagelsesudgifter (købspriser) selskabet har for de to omhandlede BMW køretøjer, har SKAT opgjort registreringsafgiften således:

Grundlaget for beregning af registreringsafgift kan ikke foretages på et mindre grundlag end parallelimportørens importpris for netop disse to køretøjer tillagt 9 % avance plus moms.

Herefter kan registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, jf. samme lovs § 8 stk. 1, 2. pkt. beregnet på grundlag af de to bilers mindstebeskatningspris opgøres til:

SKAT har bemærket, at begrebet mindstebeskatningspris defineres som det enkelte køretøjs importpris + 9 % i avance + 25 % i moms, reguleret for de fradrag og tillæg, der vedrører det enkelte køretøj, f.eks. om der er ABS-bremser.

Det betyder, at begrebet opstår ens både hos en autoriseret importør og en parallelimportør, da det dækker over det enkelte køretøjs konkrete importpris. Det medfører, at det samme type køretøj kan have forskellige mindstebeskatningspriser, idet købsprisen kan være forskelig afhængig af, om det er en autoriseret importør eller en parallelimportør.

Østre Landsrets dom af 3. maj 2012 slår fast, at man ikke kan benytte en anden importørs indkøbspris.

Ved afgørelsen har SKAT tillige henvist til Landsskatterettens kendelser af 4. oktober 2001 og 4. marts 2009.

En registreret forhandler/leasingvirksomhed kan altid berigtige til mindstebeskatningsprisen, hvis virksomhedens anskaffelsessum svarer til eller er lavere end mindstebeskatningsprisen. Er anskaffelsessummen derimod højere, skal dette beløb lægges til grund for afgiftsberegningen ved udtagelse til eget brug.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at registreringsafgiften på henholdsvis 221.872 kr. og 214.694 kr. vedrørende de to køretøjer tilbagebetales.

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabets afgiftsberigtigelse af to køretøjer af mærket BMW, begge indregistreret i 2010 – det vil sige før vedtagelsen at L94 – til selskabets eget brug, er sket i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven.

Selskabet har anvendt den anmeldte mindstebeskatningspris for de to køretøjer, der begge er parallelimporteret.

SKAT er uenig i, at mindstebeskatningsprisen kan benyttes ved afgiftsberigtigelsen at køretøjerne, idet SKAT er at den opfattelse, at afgiftsgrundlaget for bilerne skal opgøres med udgangspunkt i selskabets faktiske indkøbspris.

Reglerne om fastsættelsen af nye bilers afgiftspligtige værdi fremgår af RAL’s § 8 og § 9.

Ifølge RAL’s § 8 fastsættes den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer til køretøjets almindelig pris ved salg til bruger, jf. LBK nr. 1112 af 21. september 2010:

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9 stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret tilsidesættes i relation til afgiften. (repræsentantens fremhævning)

Importøravancen må ikke være negativ, og den anmeldte pris skal som minimum indeholde en samlet avance på 9 % for importør og forhandler.

Ifølge RAL’s § 9 vil der kunne ske en anmeldelse af den almindelige pris ved salg til bruger:

§ 9. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatte forvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris. (repræsentantens fremhævning)

Hvis køretøjet bliver solgt til en pris, der er højere end den anmeldte standardpris, skal denne højere pris ifølge § 9, anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi.

Hvis et køretøj omvendt sælges til en pris, der er lavere end den anmeldte, kan denne pris ifølge § 9, anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi på betingelse af, at den nedsatte pris indeholder en samlet avance på mindst 9 %, og at prisen kan anses for at være den almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

Praksis vedrørende anvendelse af mindstebeskatningsprisen

I 2002 traf Landsskatteretten tre kendelser om afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer.

Sagerne drejede sig om afgiftsberigtigelse af nye køretøjer, som af forhandlervirksomhederne blev solgt til bruger til en pris svarende til den anmeldte standardpris, men hvor den faktiske og fakturerede pris for bilerne fra importørvirksomheden til forhandlervirksomhederne ikke svarede til den, der dannede baggrund for den anmeldte standardpris. Prisen fra importøren var højere end den, der indgik i den anmeldte standardpris, hvilket indebar, at den faktiske forhandleravance blev nedsat, og at importøravancen blev forhøjet.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at opkræve yderligere afgift, idet der ikke i registreringsafgiftsloven stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. RAL’s § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris.

Landsskatterettens kendelser gav anledning til en praksisændring, jf. herved SKATs nyhedsbrev af 5. marts 2003, hvoraf fremgår:

Praksisændring

Landsskatterettens kendelser indebærer, at den af Told og Skat hidtil fulgte definition af mindstebeskatningsprisen (forhandlervirksomhedens indkøbspris tillagt 9 %) ændres.

Mindstebeskatningsprisen er nu importørvirksomhedens indkøbs pris tillagt en forhandleravance på 9 %.

Mindstebeskatningsprisen kan anvendes af såvel importørvirksomhederne som forhandlervirksomhederne.

Afgiftsberigtigelse efter mindstebeskatningspris kan ske ved udtagelse af køretøjer til virksomhedens eget brug - demokøretøjer - eller ved salg til bruger (repræsentantens fremhævning)

Den lempelige praksis fandt anvendelse indtil vedtagelsen af lov nr. 411 at 11. maj 2012 (L94) om opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegningen, hvorved adgangen til at anvende mindstebeskatningsprisen blev afskaffet. Værdigrundlaget kan med vedtagelsen af denne lov ikke længere være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. herved tilføjelsen i RAL’s § 8, stk. 1, 2. pkt. der lyder:

Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4.

Det kan opsummerende konstateres, at der indtil vedtagelsen at L94 (nr. 411 at 11. maj 2012 om opretning at værdigrundlaget for afgiftsberegningen) kunne ske en indregistrering på baggrund af den anmeldte mindstebeskatningspris, defineret som importørens indkøbspris med tillæg af 9 % i forbindelse med bl.a. leasingselskabers køb af nye køretøjer til eget brug, det vil sige leasing. Dette uanset leasingselskabets faktiske indkøbspris var højere end mindstebeskatningsprisen.

Selskabet har forstået det således, at der ikke er uenighed mellem SKAT og selskabet om, at denne praksis eksisterede forud for vedtagelsen at L94.

Uenigheden mellem SKAT og selskabet angår derimod spørgsmålet om, hvorvidt et leasingselskab, der har købt et parallelimporteret køretøj, ligeledes vil kunne anvende denne praksis og dermed lægge vægt på den anmeldte mindstebeskatningspris for køretøjet.

SKATs praksis vedrørende anvendelse at mindstebeskatningsprisen i forbindelse med parallelimport at nye biler

Parallelimport foreligger, hvor en ny bil importeres uden om de autoriserede forhandlere, f.eks. ved, at borgere eller virksomheder selv henter køretøjer til Danmark.

Der er mellem SKAT og selskabet enighed om, at hverken selskabet eller den involverede parallelimportør har foretaget nogen anmeldelse af de to involverede køretøjer, idet disse anmeldelser foretages af den officielle importør.

Der er mellem SKAT og selskabet ligeledes enighed om, at de af importøren anmeldte mindstebeskatningspriser omhandler køretøjer identiske med de to køretøjer omfattet af nærværende sag.

I 2004 traf Landsskatteretten afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skulle benyttes, eller om en parallelimportør kunne afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 % avance og moms, jf. SKM 2004.180.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at RAL’s § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag at en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i RAL’s § 8 er opfyldt. Endvidere ses RAL’s § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter RAL’s § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i RAL’s § 8.

Kendelsen angår fastlæggelsen at den mindstepris, der kan anvendes i forbindelse med indregistreringen af nye biler.

Den stedlige region havde fastslået at en parallelimportør skulle anvende standardprisen i det omfang en sådan pris allerede var anmeldt. Parallelimportøren – der i øvrigt ikke havde foretaget anmeldelsen – var ifølge regionen derfor ikke berettiget til at anvende sin egen indkøbspris, der var lavere end den allerede anmeldte standardpris.

Landsskatteretten underkendte regionens afgørelse med følgende bemærkninger:

Efter § 9, stk. 1, kan der anmeldes en pris for et nyt køretøj. I tilfælde, hvor et nyt køretøj som nævnt i § 8 sælges til en lavere pris end den anmeldte ses § 9 ikke at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i § 8 er opfyldt. § 9 ses videre ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1, blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.

Parallelimportøren var ifølge Landsskatteretten dermed berettiget til at anvende sin faktiske indkøbspris – uanset denne pris var lavere end den standardanmeldte pris – når blot RAL’s § 8 i øvrigt var opfyldt bl.a. for så vidt angår overholdelse af kravet om mindsteavance på 9 %.

Kendelsen har givet anledning til følgende bemærkninger i SKATs vejledning:

Punktafgiftsvejledning 2010-1, afsnit E.1.5.1 Standardpris:

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. avance.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms. (repræsentantens fremhævning)

Det fremgår tydeligt af SKATs vejledning, at anvendelsen af den faktiske indkøbspris er en mulighed for parallelimportøren, men ingen pligt. Parallelimportøren vil derfor være berettiget til at anvende denne – selv i de tilfælde hvor den faktiske pris ligger under den anmeldte pris for det pågældende (sammenlignelige) køretøj.

Det relevante afsnit blev ført videre fra “Punktafgiftsvejledningen” til Den juridiske vejledning i 2012, der dog klart tilkendegav, at den gunstige praksis for disse parallelimportører ville forsvinde med lov nr. 411 at 11. maj 2012 om opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegningen (L94) på linje med den gunstige praksis i øvrigt vedrørende anvendelsen af mindstebeskatningsprisen.

At den juridiske vejledning 2012-2, afsnit E.A.8.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris, fremgår:

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. i avance og plus moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. i avance og plus moms.

Bemærk

Alle omkostninger skal regnes med til den afgiftspligtige værdi, dvs. både prisen for selve køretøjet standardudstyr og ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger m.v.

Vær opmærksom på, at der ved lov nr. 411 at 11. maj 2012 er sket en lovændring, der betyder, at registreringsafgiften af et fabriksnyt køretøj skal beregnes på grundlag af køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet dvs. den pris som en uafhængig køber betaler. Afgiftsberigtigelse på grundlag af mindstebeskatningsprisen for fabriksnye køretøjer er således principielt afskaffet. Tilsvarende gælder for afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer købt i udlandet (parallelimport), hvor det ikke længere er muligt at afgiftsberigtige et køretøj på grundlag af den udenlandske købsfaktura. (repræsentantens fremhævning)

Først med den juridiske vejledning 2013-1, afsnit E.A.8.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris, er afsnittet ændret i sin helhed:

Parallelimport

Ved afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer købt i udlandet (parallelimport), er det ikke længere muligt at afgiftsberigtige et køretøj på grundlag af den udenlandske købsfaktura. Afgiftsberigtigelsen sker efter de almindelige regler, jf. ovenfor.

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at SKAT indtil 2012 med vedtagelsen af lov nr. 411 af 11. maj 2012 om opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegningen (L94) har haft den praksis, at biler indført til Danmark ved parallelimport er undergivet de officielle standardanmeldelser vedrørende samme. Det er åbenbart, at der ikke kan foreligge en anmeldelse vedrørende det konkrete parallelimporteret køretøj, men derimod blot identitet mellem det parallelimporterede køretøj, og det køretøj, der er omfattet af standardanmeldelsen.

SKATs praksis blev strakt så vidt, at SKAT end ikke godkendte parallelimportørens anvendelse af sin egen indkøbspris i det omfang denne pris lå under den anmeldte. Denne praksis blev underkendt af Landsskatteretten, jf. refereret SKM 2004.180.

SKAT stiller i nærværende sag krav om, at den faktiske indkøbspris skal anvendes i forbindelse med indregistrering af et nyt køretøj parallelimporteret fra udlandet. SKAT stiller herved krav om, at parallelimportøren skal anvende sin faktiske indkøbspris, der er højere end den pris der er anmeldt for det pågældende køretøj.

En sådan restriktiv praksis har hverken støtte i lovgivning eller praksis forud for vedtagelsen af nr. 411 af 11. maj 2012 om opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegningen (L94), der netop havde til formål at rydde op i den hidtidige praksis vedrørende anvendelsen af afgiftsgrundlag baseret på priser, der ligger under de faktiske indkøbspriser.

Der kan derfor ikke gennemføres en korrektion af det af selskabet anvendte afgiftsgrundlag i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af de i sagen omhandlede to BMW’er.

SKATs indlæg af 28. maj 2013

SKAT har følgende kommentarer til den fremsendte klage:

SKAT har netop anvendt mindstebeskatningsprisen på de konkrete køretøjer ved opgørelsen af afgiftskravet opgjort i overensstemmelse med nyhedsbrevets beskrivelse:

”Mindstebeskatningsprisen er nu importørvirksomhedens indkøbspris tillagt en forhandleravance på 9 %”.

Nyhedsbrevet tager udgangspunkt i importørvirksomhedens indkøbspris, som ikke nødvendigvis er den autoriserede importørs indkøbspris, men kan også være en parallelimportørs indkøbspris som det kommer til udtryk i Østre landsrets dom af 3. maj 2012.

Importørvirksomheden er i denne situation [virksomhed1] ApS. SKAT skal henvise til den i sagsfremstillingen angivne retspraksis fra Østre Landsrets dom af 3. maj 2012 som er helt i overensstemmelse med dette nyhedsbrev.

Det skal præciseres, at da disse køretøjer ikke er importeret af den autoriserede importør er køretøjerne ikke omfattet af denne importørs standardprisanmeldelser, der er kendetegnet ved denne importørs konkrete indkøbspriser, Man kan ikke frit vælge indkøbspriser på tilsvarende køretøjer fra andre importører, men skal bruge sin egen indkøbspris.

Landsskatterettens afgørelse

Af registreringsafgiftslovens § 8, jf. lbk. nr. 1112 af 21. september 2010, fremgår følgende:

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Videre fremgår det af § 9, stk. 2 i samme lov:

Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.

På baggrund af tre landsskatteretskendelser af 28. november 2002 har SKAT i en meddelelse af 5. marts 2003 fastslået, at mindstebeskatningsprisen skal defineres som importørvirksomhedens indkøbspris tillagt en forhandleravance på 9 %.

Idet SKAT har foretaget afgiftsberigtigelsen på baggrund af mindstebeskatningsprisen, som beskrevet i § 8, stk. 1, 2. pkt., og forstået som importprisen for de konkrete køretøjer med tillæg af 9 % i avance, og idet der ikke er anmeldt en standardpris for køretøjerne, er det berettiget, at afgiften for køretøjerne er forhøjet med henholdsvis 221.872 kr. og 214.694 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.