Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2015

SKAT har opkrævet registreringsafgift, 924.347 kr., af et køretøj, der er indregistreret som udrykningskøretøj, idet køretøjet er anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3, om afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler kørsel med et køretøj af mærket Mercedes-Benz, model C63 AMG, stelnummer [...], og registreringsnummer [reg.nr.1] Køretøjets registrerede ejer er [virksomhed1] A/S, [by1], og [virksomhed2] A/S, tidligere [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...1], er som leasingtager registreret som bruger af køretøjet.

Køretøjet er afgiftsfritaget i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som udrykningskøretøj.

SKAT har fra politiet modtaget meddelelse om følgende:

Under patruljekørsel den 28. august 2012, kl. 22.44, ad [adresse1] mod nord i [by2], blev politipatruljen fra [politiet] opmærksom på en hvid Mercedes-Benz C-klasse st.car med begyndelsesbogstaverne [...]. Patruljen havde mistanke om, at der kunne være tale om et køretøj tilhørende [virksomhed3] A/S. Patruljen vendte om og eftersatte køretøjet, der blev bragt til standsning umiddelbart efter [adresse2] i [by2]. Køretøjet var identisk med [reg.nr.1], en hvid Mercedes Benz C 63 AMG. Føreren legitimerede sig som [person1], CPR-nr.. [...], boende [adresse3], [by3]. Passageren i køretøjet var [person2], CPR-nr.. [...].

[person2] er indehaver af [virksomhed3] A/S.

Både chauffør og passager var iklædt almindeligt pænt tøj, og på ingen måde arbejdstøj. Ingen af dem havde tilsmudsede hænder eller lignende.

[person2] oplyste, at han var blevet kaldt til assistance i forbindelse med en væltet lastbil på landevejen mellem [by4] og [by5]. Det drejede sig om en tysk indregistreret lastbil af mærket Scania. [person2] var blevet ringet op af en af sine ansatte ([person3]) i et tysk datterselskab. [person3] havde vagten og havde bedt [person2] køre ud for at assistere i forbindelse med, at lastbilens last havde forskubbet sig. [person3] havde ikke selv været til stede, men det havde [person4] fra det samme datterselskab. Der havde hverken været Falck eller politi til stede. [person2] kunne ikke oplyse adressen for assistancen, ligesom han heller ikke kunne sige noget om, fra hvilket selskab lastbilen kom. Disse oplysninger havde [person4]. Patruljen anmodede om at få lov at kontakte [person4], men det blev afvist af [person2]. Han lovede at fremskaffe dokumentation for bjergningen dagen efter.

Vedrørende føreren af Mercedesen, [person1], kunne [person2] oplyse, at det var en ung mand, som han en gang imellem brugte som chauffør, idet han selv var frakendt førerretten. [person1] var som sådan ikke ansat i selskabet, men det var meningen, han skulle ansættes, hvis de kunne finde ud af det.

[person2] blev forespurgt, om der var betalt registreringsafgift af Mercedesen. Til dette kunne [person2] oplyse, at det var der ikke, men at der var betalt tysk moms af den. Køretøjet var indregistreret som udrykningskøretøj til firmaet [virksomhed3] A/S, som ejes af [person2]. [person2] var godt bekendt med, at køretøjet ikke måtte anvendes til privatkørsel, jf. en tidligere politirapport af 16. marts 2012, hvor [person2] var blevet gjort bekendt med, at et udrykningskøretøj ikke måtte anvendes til privatkørsel.

Politipatruljen henvendte sig til føreren, [person1], der var tydeligt berørt af situationen, og var meget ked af at være blandet ind i sagen. Han havde svært ved at svare for sig, og ønskede på den ene side at sige sandheden, men på den anden side ønskede han ikke at blive uvenner med [person2]. Efter en længere tænkepause oplyste han, at de havde været på besøg hos en af [person2]s bekendtskaber i [by5]. Han havde kun været med som chauffør, og havde ingen anelse om køretøjets registreringsforhold. Under samtalen med [person1], kom [person2] hen til køretøjet og bad politiet om at stoppe afhøringen af [person1], idet han intet havde med sagen at gøre. [person2] blev gjort bekendt med, at så længe der var uklarhed om kørslens formål, var man nødt til at afhøre [person1]. [person2] erkendte da, at kørslen var privatkørsel.

Henvendt til [person2], kunne han oplyse, at han havde tilkaldevagt, og at han derfor var nødt til at være stand by i forhold til hastende opkald. Derfor havde han anvendt udrykningskøretøjet til sin private kørsel til [by5].

SKATs afgørelse

Selskabets direktør, [person2], cpr-nr. [...] og [person1], cpr-nr. [...], blev af [by2] Politi bragt til standsning den 23. august 2012, kl. 22.44, umiddelbart efter [adresse2], [by2].

[by2] Politi konstaterede, at køretøjet blev anvendt til persontransport og ikke udrykningskørsel, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012.

Selskabets direktør, [person2]s anvendelse af køretøjet den pågældende dag er i strid med forudsætningerne for afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012).

SKAT har truffet afgørelse om opkrævning af registreringsafgift på 924.347 kr.

Udrykningskøretøjer er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Som følge af fritagelsen for afgift stilles der skærpede krav til køretøjets anvendelse.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabets direktør tidligere er blevet vejledt om, at der ikke må køres privat i et udrykningskøretøj, ligesom selskabets direktør, [person2], overfor [politiet] har erkendt, at den nævnte kørsel var privatkørsel.

SKAT Motorkompetencecenter i [by6] har fastsat køretøjets handelsværdi til 1.471.000 kr. Registreringsafgiften heraf udfør 924.347 kr.

Da redningskøretøjet blev anvendt i strid med registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, skal der opkræves registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, jf. lovens § 2, stk. 3, jf. § 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 gælder særlige regler for forældelse, i tilfælde hvor forholdet er begået ved forsæt eller grov uagtsomhed. SKAT har en frist på 6 måneder, fra forholdet er kommet til SKATs kendskab og kravet kan opgøres, til at rejse et krav, og yderligere 3 måneder herefter til at træffe endelig afgørelse i sagen. I denne sag er det SKATs vurdering, at forholdet er omfattet af disse regler. Forholdet er kommet til SKATs kendskab og kravet kan opgøres den 24. august 2012.

Opmærksomheden henledes på hæftelsesreglerne i registreringsafgiftslovens § 20. SKAT har rettet krav om solidarisk hæftelse mod den registrerede ejer af køretøjet: [virksomhed1], [adresse4], Postboks [...], [by1].

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har på selskabets vegne nedlagt principal påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved [Skattecentret], subsidiært, at køretøjet registreringsnummer [reg.nr.1] ikke pålægges registreringsafgift.

Mest subsidiært er der nedlagt påstand om, at den opkrævede registreringsafgift på 924.347 kr. nedsættes væsentligt.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at SKAT ikke ses på nogen måde at

have forholdt sig til de indsigelser, der er gengivet i SKAT s afgørelse af 22. marts 2013 på sagsfremstillingens side 3. SKAT har på ingen måde, som SKAT må være forpligtet til, forholdt sig til

de deri indeholdte oplysninger.

Til støtte for den subsidiære påstand er det som det overordnede synspunkt anført, at der er tale om en yderst begrænset - hvis nogen - privat kørsel i køretøjet den 24. august 2012.

Der har været afholdt retsmøde vedrørende beslaglæggelsen af bilen ved Retten i [by7] den 8. april 2013. Retsbogen herfor er endnu ikke fremkommet, men det gøres på baggrund af de pågældende forklaringer gældende, at den pågældende tur den 24. august 2012, startede som en erhvervsmæssig kørsel og herefter overgik til at være privat, idet man ved turens påbegyndelse påregnede at skulle assistere ved et lastbiluheld i [by5], men dette blev afvarslet, hvorefter man fortsatte kørslen og denne derved muligvis overgik til at være privat.

Repræsentanten har gjort gældende, at den private kørsel er så begrænset, at dette ikke bør udløse krav om betaling af registreringsafgift, da der er åbenbart misforhold mellem forseelsens størrelse og den derved pålignede sanktion.

Derudover er det efter selskabets opfattelse ikke klart, i hvilket omfang der i tilknytning til udrykningskøretøjer må finde en begrænset privat brug sted.

Det er jo typisk således, at der i forbindelse med udrykningskøretøjer er et krav om, at disse skal være på hjul i løbet af meget kort tid, hvorfor den, der har vagten, skal være standby.

Det er vanskeligt ikke i forbindelse med vagten at tillade foretagelse af private ærinder, eksempelvis som det at køre et mindre privat ærinde, eksempelvist indkøb af frokost/aftensmad.

Eksempelvis kan man jo konstatere, at også politibiler eller brandvæsenets indsatslederbiler finder vej til en bager eller en købmand, eller for den sags skyld en sandwichbar. Dette udløser efter selskabets opfattelse ikke krav om betaling af registreringsafgift.

Dernæst bestrides det, at der skulle være afgivet en klar advarsel fra politiassistent [person5] om, at enhver form for privat kørsel i et udrykningskøretøj ville udløse krav om betaling af registreringsafgift.

For så vidt angår den mest subsidiære påstand er det gjort gældende, at den af SKAT beregnede registreringsafgift er åbenbart fejlagtig. Denne del af klagesagen behandles af Motorankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Det bemærkes indledningsvist, at Landsskatteretten ikke finder grundlag for at følge repræsentantens principale påstand om hjemvisning, og at den mest subsidiære påstand om værdiansættelse behandles af Motorankenævnet.

Det omhandlede køretøj er registreringspligtigt i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. lov om registrering af køretøjer § 2. Der er meddelt afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3 om udrykningskøretøjer.

Afgiftsfritagelsen efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3 omfatter i henhold til bestemmelsens ordlyd

(...) køretøjer, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes ved udrykning til brandsluknings- og redningsopgaver, samt køretøjer, der udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, der er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Det fremgår af sagen som ubestridt, at køretøjet den 28. august 2012 er anvendt til privat formål. Betingelserne for afgiftsfritagelse kan derfor ikke anses for opfyldt. Køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Af registreringsbekendtgørelsen – dagældende bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012 - fremgår, at såvel ejeren som brugeren skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer. I henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, for betaling af afgiften.

Efter bestemmelsens stk. 5 hæfter også føreren eller brugeren af køretøjet for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov. Under henvisning til, at [person2] overfor politiet ved standsningen oplyste, at der ikke er betalt registreringsafgift af køretøjet, hæfter Selskabet som bruger af køretøjet.

Reglerne i registreringsafgiftsloven giver derfor ikke grundlag for at ændre afgørelsen, hvorefter afgift af køretøjet er opkrævet hos Selskabet, der er registreret som bruger af køretøjet.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.