Kendelse af 08-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010 på baggrund af bankindsætninger. Der er ikke indsendt regnskabsmateriale til SKAT.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 114.451 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Du har pr. 1. juni 2009 startet vognmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Vognmandsvirksomheden har blandt andet kørt som vognmand for [virksomhed2] A/S via vognmand [person1].

SKAT har i forbindelse med en kontrolaktion den 28. september 2010 udtaget din virksomhed til nærmere regnskabsmæssig gennemgang.

SKAT har ikke modtaget virksomhedens bogføring eller bilagsmateriale, og SKAT har derfor foretaget opgørelser af virksomhedens overskud ud fra modtagne bankkontoudtog fra [finans1] og [finans2] således:

[finans2] - [...46]

Dato

Tekst

Beløb m/moms

moms

Beløb u/moms

07-01-2010

kontant

117.400,00

23.480,00

93.920,00

11-01-2010

kontant

24.100,00

4.820,00

19.280,00

19-01-2010

vognmand

85.094,10

17.018,82

68.075,28

11-02-2010

[virksomhed3]

50.065,00

10.013,00

40.052,00

18-02-2010

vognmand

79.813,65

15.962,73

63.850,92

24-02-2010

kontant

4.000,00

800,00

3.200,00

18-03-2010

vognmand

89.490,96

17.898,19

71.592,77

23-03-2010

kontant

7.500,00

1.500,00

6.000,00

24-03-2010

kontant

31.000,00

6.200,00

24.800,00

Total

488.463,71

97.692,74

390.770,97

[finans2] - [...71]

Dato

Tekst

Beløb m/moms

moms

Beløb u/moms

20-04-2010

Kontant

5.000,00

1.000,00

4.000,00

23-04-2010

[virksomhed4]

51.500,00

10.300,00

41.200,00

20-05-2010

Kontant

5.000,00

1.000,00

4.000,00

26-05-2010

[virksomhed3]

43.833,60

8.766,72

35.066,88

26-05-2010

ovf. [person2]

23.000,00

4.600,00

18.400,00

30-08-2010

Kontant

20.200,00

4.040,00

16.160,00

29-09-2010

[virksomhed4]

42.994,28

8.598,86

34.395,42

26-10-2010

Vognmand

40.000,00

8.000,00

32.000,00

19-11-2010

Vognmand

53.484,37

10.696,87

42.787,50

Total

285.012,25

57.002,45

228.009,80

[finans1] - [...26]

Dato

Tekst

Beløb m/moms

moms

Beløb u/moms

20-10-2010

[virksomhed5] firma

20.025,00

4.005,00

16.020,00

18-11-2010

ovf.

25.300,00

5.060,00

20.240,00

Total

45.325,00

9.065,00

36.260,00

Samlet omsætning 2010

818.800,96

163.760,19

655.040,77

Det er oplyst fra andre vognmænd, som har kørt for [person1], at der er foretaget nettofakturering, hvor driftsudgifter til diesel, leje af bil, tøj, scanner m.v. fremgår inden udbetalinger fra [person1]. SKAT har på den baggrund opgjort virksomhedens fradrag således:

Fremmed arbejder

Dato

tekst

Beløb m/moms

moms

beløb u/moms

21-01-2010

[person3] 3035

31.673,00

6.334,60

25.338,40

21-01-2010

[person4] 3034

39.747,50

7.949,50

31.798,00

12-02-2010

[person2] 3033

26.061,50

5.212,30

20.849,20

23-02-2010

[person2] 3033

29.316,87

5.863,37

23.453,50

23-02-2010

[person4] 3034

38.094,22

7.618,84

30.475,38

22-03-2010

[person2] 3033

42.922,00

8.584,40

34.337,60

Total

207.815,09

41.563,02

166.252,07

Diesel + skønsmæssige

driftsudgifter

23-02-2010

[virksomhed6]

5.700,76

1.140,15

4.560,61

23-04-2010

[virksomhed6]

7.536,36

1.507,27

6.029,09

26-05-2010

[virksomhed6]

10.491,20

2.098,24

8.392,96

Godkendt skøn

15.000,00

3.000,00

12.000,00

Total

38.728,32

7.745,66

30.982,66

Afskrivninger

25.000,00

Total

246.543,41

49.308,68

222.234,73

Skatteankestyrelsen har modtaget bilagsmateriale fra dig.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning med 364.255 kr. på baggrund af, at der ikke er indsendt bilags- og bogføringsmateriale. Momstilsvaret er forhøjet med 114.451 kr.

Omsætning

SKAT har opgjort virksomhedens omsætning til 655.041 kr., med tillæg af moms, som udgør i alt 163.760 kr.

SKAT har ved opgørelsen af den samlede omsætning medregnet kontante indsætninger på dine bankkonti, idet vognmand [person1] har udbetalt kontante beløb som aconto betalinger. Indsætningerne skal medgå i omsætningen.

Driftsudgifter

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i henhold til overførsler, der kan ses via bankkonti, hvor der fremgår et navn og tur nr. Herudover har SKAT godkendt fradrag for dieseludgifter fra [virksomhed6], hvor der er tale om større udgifter, der ikke anses at dække privat kørsel.

SKAT har godkendt skønsmæssigt fradrag for småudgifter med 12.000 kr. ekskl. moms, som anses at dække kontorhold, revisor, telefon m.v. Der er taget udgangspunkt i virksomhedens størrelse samt det faktum, at der ikke er ansat personale i virksomheden.

Der er dermed godkendt driftsudgifter med i alt 197.235 kr. ekskl. moms, som udgør 49.309 kr.

Din opfattelse

Du har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0. Du har efter det oplyste dokumentation nok til at bevise, at omsætningen for år 2010 var mindre end SKAT har beregnet.

Du har oplyst, at du i år 2010 købte 3 biler, hvoraf den første relativt hurtigt gik i stykker. Du havde ikke nogen ansatte, men havde udgifter vedrørende fremmed arbejde til en person, som anvendte den ene bil.

Arbejdsgangen var således, at en autoudlejningsvirksomhed udlejede varebiler til en chauffør, som via en ”arbejdsgiver” (vognmand [person1]), havde kontakt til [virksomhed2], som var hvervgiver for de enkelte ruter, som vognmanden (dig) kørte. Du havde 3 ruter i 2010 med henholdsvis brugerID 3033, 3034 og 3035, som du ”købte” af [person1].

[person1] betalte autodrift og udgifter til skader, erstatninger m.v., som han efterfølgende opkrævede af dig. Du havde flere dieselkort, som i princippet tilhørte [virksomhed2], men [virksomhed2] udlånte dem til [person1], som videreudlånte dem til dig, som igen udlånte dem til personen, som havde kørt for dig.

Du har endvidere indsendt et bilag, hvoraf det skulle fremgå, at du den 7. januar 2010 har modtaget 30.000 $ af [person5]. Beløbet skulle være overført fra [person6] i Irak, og det fremgår af et andet bilag, at der via virksomheden ”[virksomhed7]” den 7. januar 2010 skulle være udbetalt 30.000 $ til kurs 5,33, som skulle svare til 163.800 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er ikke indleveret til SKAT. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiften. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Der er indsendt kopi af en pengeoverførsel fra [person5] i Irak på 30.000 $ den 7. januar 2010, ligesom der er indsendt et lånedokument dateret den 2. januar 2010. Der er ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for lånet i forbindelse med pengeoverførslen, blandt andet henset til, at de i lånedokumentet angivne vilkår ikke er opfyldt. Overførslen kan på den baggrund ikke anses at udgøre et lån.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af omsætning og driftsudgifter i virksomheden på baggrund af indsætninger og hævninger på dine bankkonti, idet det bemærkes, at det ikke er godtgjort, at SKATs skøn er fejlbehæftet eller beror på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.